Tag Archives: year’s best sf

Year’s Best SF 15

Posted on by
Reply

David G. Hartwell har nu femten år i træk samlet et udvalg af årets bedste science fiction noveller. Og i ni år har han gjort det i selskab med Kathryn Cramer. Man går sjældent galt med sådanne samlinger, da der unægteligt er tale om kvalitetshistorier, også selvom man måtte have masser af meninger om hvilke historier der også burde have været med osv. Jeg finder dette års udvalg mere opløftende end de to forrige, som var meget præg af dystopi, dommedag og tragedie.

Det plejer at være de første historier i samlingen der er blandt de bedste. Det synes jeg ikke det var denne gang dog. Man skal et stykke ind før man finder fx Erosion af Ian Creasey (omtalt i Asimov's, October/November 2009) og The Island af Peter Watts – der netop i dag har vundet en Hugo for den historie. En fantastisk novelle om en levende intelligent Dyson Sphere. En anden interessant novelle er Brian Stablefords The Highway Code, om en intelligent automatisk fragtlastbil med et sæt regler ikke fjernt fra Asimov’s tre robotlove, kun lidt modificeret til det at fragte varer. En titel som On the Destruction of Copenhagen by the War Machines of the Merfolk vækker lidt opsigt. Den bizarre historie er skrevet af Peter M. Ball og fænger desværre ikke rigtig, og minder mest om monsterfantasy.

Som nævnt er der flere humoristiske historier og færre dystopiske fremtidsscenarier i år. Man siger jo at der skrives dystopisk i opgangstider og optimistiske historier i krisetider, så måske har den globale økonomiske situation sat sit præg hos forfatterne. Det gør hverken novellerne dårligere eller bedre, men samlingen får som helhed en anden stemning.

Year’s Best SF 14

Posted on by
Reply

Years Best SF 14David G. Hartwells og Kathryn Cramers årlige antologi med et udvalg af de bedste science fiction noveller primært fra magasiner og antologier, viser et ganske solidt år 2008. Der er rigtig mange gode historier denne gang, markant flere end sidste år. Historierne er lidt mere positive end jeg husker sidste års meget dystopiske samling, men det er stadig langt fra rent optimistiske fremtidsscenarier forfatterne beskriver. Verden er ikke gået helt under, men er i flere af historierne plaget af alvorlige miljøproblemer af den ene eller anden art. Alligevel har flere af historiernes hovedpersoner med et bedre syn på fremtiden og deres situation.

Neil Gaiman har brugt en interessant form til sin novelle Orange, da den udelukkende består af svarene i et interview, spørgsmålene er der ikke. Den interviewede er en teenagepige og interviewet handler om hendes noget specielle søster, der er blevet helt manisk med at gøre hendes hud helt orange, hvilket selvfølgelig gemmer på en endnu mere interessant historie. Meget original historie fra Gaiman der jo ellers er mest kendt for fantasy.
Et godt eksempel på en semidystopisk historie er Pump Six af Paolo Bacigalupi. Alvarez arbejder som tekniker/mekaniker ved byens store kloakrensningsanlæg. Han har i flere år altid kunne udbedre de fejl der har opstået, men en dag begynder pumpe seks virkelig at skabe problemer. Anlægget er over 100 år gammelt og da han i sin søgen efter problemet kommer helt ned til de gamle styringskonsoller, ser han årtier gamle fejlbeskeder om manglende udskiftninger og vedligeholdelse. Byen er afhængig af anlægget, men nye reservedele er ikke til at få længere. Det er egentlig ikke så meget Alvarezs tekniske problemer der er interessante, men den øvrige verden det finder sted i. Den er plaget af miljøproblemer af en eller anden art, folk lider af udslæt og barnløshed, og tilsyneladende bliver de yngre generationer mindre og mindre intelligente. En dyster fremtid, men ikke katastrofal som sådan og ikke med en enkelt årsag. Det fungerer glimrende og er klart en af samlingens bedste historier.
I Year's Best SF 12 fik vi Cory Doctorows When Sysadmins Ruled the Earth, og det er lidt samme tema i The Things That Make Me Weak and Strange Get Engineered Away. Doctorow beskriver et fremtidens New York underlagt massiv overvågning, hvor computernørder bogstaveligt talt lever et isoleret liv og aldrig kommer udenfor i hvad der kaldes for the Order. Her analyserer de endeløse datastrømme for anomalier og rapporterer dem videre. Novellen følger Lawrence fra the Order, der finder 68 mistænkelige bytes i en datastrøm. Han får opgaven at undersøge det nærmere og det bringer ham ud i den virkelige verden blandt New Yorkere. At Doctorow er meget kritisk overfor overvågning er ikke noget nyt, men hans historie er ikke prædikende eller sort/hvid. Historien er også spændende og Lawrence en interessant figur.
En historie som The House Left Empty af Robert Reed viser en anden dyster fremtidsversion, men her er det manglen på teknologi der er problemet. Det er ikke nærmere specificeret, men USA har været ramt af en krig hvor der blev brugt EPG-våben, hvilket har ødelagt den digitale infrastruktur og information er slet ikke så nemt tilgængeligt længere. Det er dog ikke det novellen direkte handler om, men derimod om en fragtmand der prøver at levere en mystisk pakke til et forladt hus. Naboerne bliver interesserede og får lokket pakke fra fragtmanden. Pakken viser sig at indeholde et lille kompakt rumskib og de to naboer prøver at finde pakkens rette ejermand, som vist nok var fysiker. Ligesom Pump Six er det en historie der ser lyspunkter i en ellers ødelagt verden.
I en helt anden boldgade finder vi Alastair Reynolds Fury. Det er velkendt Reynolds hvor især enorme tidsperspektiver dominerer. I en fjern fremtid bliver kejseren snigmyrdet. Det var dog kun hans avatarkrop, så han er ikke rigtig død, men hans personlige sikkerhedsrådgiver skal alligevel selvfølgelig finde frem til morderen. Dette gør at han opdager nogle ting som sin egen og kejserens fortid, der stiller ham i et svært dilemma. Historien er ikke så spændende skrevet som den kunne være, da det meste består af at morderen fortæller det hele, men plottet holder stadig.
Derudover skal det også nævnes af sidste års Hugo-vinder i novellekatagorien, Ted Chiangs Exhalation som jeg tidligere har omtalt, også er med i samlingen.

Alt i alt en glimrende opsamling med mange forskellige historier, med flere knapt så behagelige fremtidsversioner og færre rumvæsener og hard sf.

Year’s Best SF 13

Posted on by
2

Year's Best SF 13Så er David G. Hartwell og Kathryn Cramer kommet med den trettende udgave af den årlige opsamlingsantologi Year’s Best SF med historier publiceret i 2007. Selvfølgelig med et udvalg fra magasinerne, men i år er der også markant mange historier fra nye originalantologier, herunder hele fire historier fra Fast Forward 1.

Det første man som dansker ser når man kigger i indholdsfortegnelsen med de i alt 25 noveller er, at Bernhard Ribbeck står der med novellen A Blue and Cloudless Sky, oversat fra “En blå og skyfri himmel” af Niels Dalgaard. Det er ikke den eneste oversatte historie. Finske Johanna Sinisalo med historien Baby Doll er en kommentar til de senere års debat omkring børns seksualitet og påvirkning fra pornoindustrien. Historien er så kvalmende, at den nok har den ønskede effekt, men den anstrenger sig lidt for meget, hvor jeg bedre kan lide når man får en pointe frem mere subtilt.
Den lange Memorare af Gene Wolfe kalder redaktørerne i indledningen for muligvis årets bedste science fiction historie, og da den ligeledes var nomineret til en Hugo Award i novella-kategorien, forventer man en hel del. Desværre skuffede den fælt. Ideen er ellers god nok. En dokumentarfilminstruktør flyver rundt ude i asteroidebæltet, for at lave en film om de mange gravkamre nogle af asteroiderne er blevet lavet om til. Historien ødelægges bare af et trivialiseret trekants kærlighedsdrama, og den kører meget i tomgang på dens 80 sider.

I det hele taget er dette års antologi en skuffelse sammenlignet med tidligere år. Mange af novellerne efterlod mig blot med en følelse af Nå, var det det, og når jeg kigger indholdsfortegnelsen igennem igen, er der ikke mange titler der står frem og minder mig om en god historie. Ikke at jeg forventer at samtlige 25 noveller skal sætte sig spor i hukommelsen, men kigger jeg på titlerne fra tidligere års samlinger, er der flere gode historier der huskes.
Enkelte af de bedre noveller fortjener dog kort at blive nævnt. John Hemrys As You Know, Bob, der ironiserer over science fiction genrens tilstand i dag, i en udveksling mellem en forfatter og en redaktør med renskrivninger af starten på en ny science fiction roman, hvor redaktøren først kræver flere “sci-fi” begreber, men da det bliver for meget, ender forfatteren med at skrive fantasy, hvilket gør redaktøren glad. For det forstår folk nemlig! Aristotle OS af Tony Ballantyne, der handler om et operativsystem der “opfører” sig efter Aristoteles filosofi, var også ganske morsom. Kathleen Ann Goonan leverer en klassisk detektivhistorie i The Bridge, hvor en efterforskning efter digitale backups af to kunstige mennesker, fører detektiven uforudsete steder hen. Mindede mig en del om Robert J. Sawyers “Identity Theft“.

Om Hartwell og Cramer bare har valgt historier jeg personligt ikke synes om eller om 2007 blot har våret et sløjt år for science fiction noveller, skal jeg ikke kunne sige, men som sagt – desværre ikke en imponerende antologi.

Year’s Best SF 12

Posted on by
1

Year's Best SF 12Den tolvte udgave af Year’s Best SF har 26 noveller fra år 2006. Der er mange af de samme navne med som i nummer 11 og selvfølgelig i meget samme stil, med en vægt på den traditionelle novelleform og hård sf.

Første novelle, Nano Comes to Clifford Falls af Nancy Kress, giver ikke et særlig godt førstehånds indtryk. Det handler om nanomaskiner der kan lave alt ud af mere eller mindre ingenting, hvilket foresager samfundets totale forfald til anarki, da ingen jo gider at arbejde eller opføre sig ordentligt, når alt kan laves via nanomaskiner. En sådan historie kunne måske gå an da nanoteknologi stadig var en ny ide, men i dag er en sådan historie meget banal og forudsigelig, og den kunne være udført mere elegant end at skære problemet ud i pap for læseren. Sjovt nok har den næste novelle (Brother, Can You Spare a Dime? af Terry Bisson) det præcis modsatte syn om en fremtidsverden hvor robotter uden omkostninger sikrer alle menneskelige behov. Nebula vinderen When Sysadmins Ruled the Earth af Cory Doctorow er jo ganske sjov når man selv har arbejdet som systemadministrator, men den ellers udmærkede historie drukner desværre til tider i at han vil have så mange tekniske udtryk og netslang ord med som muligt. Det er selvfølgelig ikke meningen at gennemgå alle noveller, men lige de tre var værd at starte med.
Der er selvfølgelig nogen man mindes bedre end andre, blandt andet Home Movies af Mary Rosenbaum om en kvinde hvis arbejde består i at opleve noget for andre, for derefter at fjerne mindet permanent fra hende selv og overføre det til køberen. En spændende ny vinkel på overførsel af bevidsthed. Alastair Reynolds bidrag med Tiger, Burning er fyldt til randen med fantastiske ideer om kosmos, som af mangel på bedre dansk term – “makes your head spin.”

For at citere en anmelder på Amazon, “nano comes up alot”, hvilket der er noget om, da “nano” bliver sat ind som forklaring i en del historier for at opfylde et eller andet nærmest magisk fænomen. Det virker lidt fantasiløst, men det bliver nu brugt forskelligt: nanoteknologi som skyld i civilisationens undergang (Nano Comes to Clifford Falls), nano til kopiering af minder (Home Movies), selvreplikerende nants der overtager verden (Chu and the Nants).

I forordet skriver Hartwell at dette års tema var “recovering from disaster”, hvilket passer næsten for godt og man mistænker ham lidt for helt bevidst, at have udvalgt mange af novellerne efter det kriterie. En del af historierne er egentlige dommedagsfortællinger om de overlevende, og en del andre noveller har katastrofer i større eller mindre omfang som tema. Fra de mere symbolske som i Dawn, and Sunset and the Colours of the Earth til en (næsten) klassisk invasion fra rummet, Preemption. Der er længere mellem de positive og humoristiske historier i år i hvert fald.

Jeg bemærkede også at kvinder er godt repræsenteret. Både som hovedroller i mange af novellerne og med 7 kvindelige forfattere, hvilket forholdsmæssigt må siges at være mange. De skriver ofte med udgangspunkt i stærke selvstændige kvinder. Kamaron Hurley tager det endda så langt til at skrive en historie om kvinder der bogstaveligt talt overtager verdensherre(kvinde?)dømmet i The Women of Our Occupation.

Min konklusion bliver at som helhed var dette en bedre samling noveller end sidste år. Mængden af gode noveller er ganske enkelt højere. Og for 90kr er det stadig et glimrende køb hvis man ikke er belæst i årets numre af Asimov’s, som langt de fleste af historierne er fra. En komplet liste af novellerne kan findes her.

Og nu har jeg snart lyst til and og flæskesteg. God jul til alle sf fans og bloglæserne!

Year’s Best SF 11

Posted on by
1

Years Best SF 11“Year’s Best SF” er en årlig antologi redigeret af David G. Hartwell og Kathryn Cramer, der samler et udvalg af hvad de kalder de bedste science fiction noveller fra et år. Denne ellevte udgave samler 31 noveller fra år 2005. Jeg er lidt bagud, for nummer 12 med noveller fra 2006 er udkommet.

Med så mange noveller fra forskellige forfattere, er det ikke til at lave en generel sammenfatning, så jeg dykker blot lidt i et par ting der faldt i øjnene.

De mange korte noveller fra bladet Nature er mest af alt præsentationer af ideer, uden den store historie knyttet til, men det giver god variation i samlingen som helhed. Blandt dem er den morsomme Ram Shift Phase 2 af Greg Bear værd at fremhæve. Det er en robot der anmelder en roman skrevet af en anden robot.

En del af novellerne handler på en eller anden måde om biologisk modificering af mennesker. Flere med dyr, som rotter og hunde, der er gjort menneskelige. Blandt andet When the Great Days Came af Gardner R. Dozois, om verdens undergang set fra en rottes perspektiv. Mason’s Rats af Neal Asher, der handler om nogle ganske krigeriske rotter. James Patrick Kellys The Edge of Nowhere der handler om hunde der besøger et bibliotek.

Noget entydigt omkring udvalget af noveller er svært at sige, men de fleste er med rimelige traditionelle temaer og uden de store ekserimenter i form og indhold, og med en vægt på “hard sf.” Ikke nogen kritik som sådan, men det er klart at denne antologiserie har et bestemt fokus i type af noveller de udvælger.

De bedste noveller synes jeg kommer til sidst i samlingen, hvor de også er lidt længere. Stephen Baxters Lakes of Light om en slags Dyson Sphere, har gjort mig interesseret i hans Xeelee-serie. Eller Alastair Reynolds Beyond the Aquila Rift, der formår at få den samme big-scale fornemmelse fra hans store space opera romaner, ned i novelleform.
Jeg må også fremhæve Second Person, Present Tense af Daryl Gregory. Et rørende psykologisk drama om en pige der prøver at finde sig selv igen, efter hun har mistet sin personlighed som følge af en overdosis af et narkotisk stof.

Om det er årets bedste noveller fra 2005 skal jeg ikke kunne sige, men til prisen får man i den grad en god samling noveller af fin kvalitet. Kan bestemt anbefales hvis man ikke abonnerer på de mange magasiner, hvor novellerne oprindeligt er blevet trykt.

En komplet liste over novellerne i denne antologi er at finde her.