Selvom man ikke har set filmen, læst bogen eller hørt radiospillet, kender de fleste nok alligevel til denne klassiske science fiction historie, om invasionen fra Mars og hvis maskiner er usårlige overfor vores våben, men som til sidst alligevel dør fordi de ikke kan tåle Jordens bakterier. Denne flotte film fra 1953 står som blandt de bedste af de klassiske science fiction film fra den tid.
Filmen låner både fra det originale værk af H.G. Wells og fra Orson Welles’ radio hørespil, men sat til hvad der på filmens tidspunkt var nutiden i Californien. Her falder der tilsyneladende en meteorit ned nær en mindre by, som selvfølgelig viser sig at være en rumkapsel fra hvad der egentlig blot antages at komme fra Mars, fordi Mars angiveligt var ret tæt på Jorden på det tidspunkt. Det bliver ret hurtigt klart at de er alt andet end fredelige, da man konstaterer at lignende rumkapsler er faldet ned over hele kloden og begyndt at ødelægge alt på sin vej med dødsstråler.
Jeg blev overrasket hvor flot filmen ser ud selv efter næsten 60 år. Flotte farver, klart billede, masser af lydeffekter som sidenhen er blevet genbrugt utallige gange i andre film, og special effects der slet ikke er så slemme som man kunne frygte. Særligt maskinerne fra Mars ser enormt flotte ud. Med en længde på en time og tyve minutter, hvilket er forfriskende kort, kommer handlingen hurtigt i gang og ikke en scene virker overflødig. Det er også klart at der egentlig er tale om en storfilm med et pænt budget, hvilket bliver særligt tydeligt til sidst hvor Los Angeles bliver lagt i ruiner.
På DVDen finder man blandt andet en rigtig interessant halv time lang dokumentar om filmens tilblivelse, med blandt andet nogle af skuespillerne og effektfolkene; en kort dokumentar om H. G. Wells samt to kommentarspor med filmeksperter og skuespillere, men disse består hovedsageligt af namedropping.
Jeg vidste godt denne film var en klassiker og generelt rost meget, men den overraskede alligevel meget positivt, for den er bestemt ikke bare interessant af rene historiske grunde, men fungerer glimrende som en god og spændende film, og uendeligt meget bedre end det nyere makværk med Tom Cruise.
Jeg er virkelig blevet glad for 
SBS Net sender en science fiction film hver søndag aften, og i søndags var det 2002 udgaven af The Time Machine, instrueret af Simon Wells, der i øvrigt er en efterkommer af H.G. Wells der har skrevet den bog filmen er baseret på. Det var en film jeg mange gange undervejs skiftede holdning omkring, hvor den til tider virkede håbløst klichefyldt på en dårlig måde, men til andre tider havde nogle gode sider. Tyder mest af alt på en film der ikke rigtigt ved hvad den vil, og ikke fører de ideer den tager op helt ud.