Tin Soldier

Tin Soldier er en kortroman af Joan D. Vinge (der vist har været gift med Vernor Vinge) fra 1974 og udgør den anden del af Tor SF Double nummeret med Norman Spinrads “Riding The Torch”. Den er også udkommet på dansk med titlen Tinsoldaten. Det er en ganske enkel og ligetil kærlighedshistorie med temaet “”Can human love survive the distance between the stars?”", som der står på coveret.

Historien følger Maris og Brandy. Maris driver en bar og han har fået skiftet store dele af sin krop ud med syntetiske erstatninger, hvilket gør at han næsten ikke ældes. Han møder “spaceren” Brandy, en kvinde der arbejder på et rumskib. De indgår en form for forhold, men da mænd ikke må være på rumskibe (det anses som ulykkelesbringende), er det selvfølgelig ikke nemt. Mere plot er der som sådan ikke i det, men det er stadig en god sød lille historie, der bruger science fiction elementerne som en central del af historien, så det ikke bare ligeså vel kunne være en historie om fx søfarende.

A Deepness In The Sky

A Deepness In The SkyVernor Vinge har fået adskillige awards for både romaner og noveller, hvilket også er tilfældet med denne løse prequel til A Fire Upon The Deep, og i øvrigt langt mere fortjent end for Rainbows End. Universet er det samme som i A Fire Upon The Deep, men adskillige tusind år før og da handlingen udspiller sig “the slow zone”, hvor det ikke er muligt at rejse hurtigere end lyset, står den alligevel alene, med små referencer til dem der har læst den anden bog.

Udgangspunktet er en ekspedition til en speciel On/Off stjerne, der har den egenskab at den i 213 år ud af 250 år ligger helt død, og producerer kun energi i de resterende 37 år. Der er to flåder på vej dertil fra hver deres fraktion af den menneskelige civilisation. Qeng Ho, et interstellar handelssamfund og the Emergents, der bygger deres kultur på at slavebinde menneskers sind med et kraftigt Focus, så de bliver hyperintelligente og yderst loyale overfor deres herre. Dette moralske dilemma og kampen mellem de to former, bliver et centralt diskussionsemne i romanen.
Da de to flåder når frem til On/Off-systemet, angriber de hinanden med katastrofale følger for begge parter. De er dermed tvunget til at samarbejde, men med the Emergents som dem der tager magten, for ingen af dem vil være i stand til at rejse hjem igen, så de bliver afhængige af den civilisation af intelligente edderkoppeagtige rumvæsener der lever på en planet i systemet (kaldet Arachna), og deres teknologiske fremskridt der er på et stadie svarende til vores i midten af det tyvende århundrede. Dermed er der en vis lighed med handlingen i A Fire Upon The Deep, hvor det var to børn der strandede på en planet og måtte hjælpe væsenerne der med deres teknologi, så de kunne komme hjem med deres rumskib. Det fremstår dog på ingen måde som om at Vinge genbruger ideer, for der kommer vidt forskellige historier ud af det. Først og fremmest med den klare forskel, at der ikke før til sidst er kontakt mellem menneskerne og rumvæsenerne, som skaber en helt anden type historie, men diskussionen af fordele og bagsider af teknologiske fremskridt er stadig et centralt emne.
Selvom det ikke er romanens fokus, så indeholder den også samme realistiske overvejelser ved de problemer der ved rumhandel uden overlyshastighedsmulighed som i Alastair Reynolds bøger, for det politiske system på en planet jo kan være væltet rundt adskillige gange når man vender tilbage et par tusind år efter, selvom det virkede som et fredeligt og stabilt samfund før. Der er heller ikke udødelighed i Vinges univers, omend man kan blive op til 400 år, men da folk er nedfrosset på de lange rumrejser, opnår de i praksis tusinder af års levetid og med spøjse følger som nogen der bliver “ældre” end deres egne børn og lignende. At det ikke er romanens fokus, men alligevel flettes godt ind i handlingen, viser en forfatter med stort overskud. Mange af elementerne er vel nok set før, men den kombination der former et fuldendt univers gør Vinge glimrende, ligesom med A Fire Upon The Deep.
Romanens mest interessante tema er derimod konflikten mellem de to samfundsformer og menneskesyn hos henholdsvis Qeng Ho og the Emergents. Grundlæggeren af Qeng Ho, Pham Nuwen (der i øvrigt er den eneste person der også optræder i A Fire Upon The Deep), har en drøm om en fælles interstellar handelsalliance der skal binde menneskeheden sammen, men eftersom det er the Emergents der har magten, må han leve i skjul og føre et stille men effektivt oprør. Selvom han har moralske problemer med the Emergents slavebindende Focus, så kan han heller ikke underkende dets effektivitet og hvordan det faktisk skaber fred.
En lidt tilsvarende kamp udkæmpes på planeten Arachna, hvor en genial videnskabsmand, Sherkaner Underhil, der godt nok skaber voldsomme teknologiske fremskridt, men han bliver også en anelse naiv og drømmende hvad det angår, og går imod samfundsordenen ved at få børn uden for den godkendte “fase”.

Der er desværre mange af romanens personer der forsvinder lidt i mængden og det er til tider ikke nemt at holde redde på, men heldigvis så træder de mest interessante personer også frem. Det er især Pham Nuwen og hans håndlanger Ezr Vinh, deres modstander – leder af the Emergents, Thomas Nau, og ikke mindst Sherkaner Underhil. Ellers er det simpelthen en fantastisk bog fra start til slut, og selvom den er lidt tung i starten, så stiger lysten til at læse videre desto længere man kommer ind i historien.
Den kan sagtens læses uafhængigt af A Fire Upon The Deep, men de bør stadig begge læses. Jeg glæder mig til at komme i gang med Vinges noveller, som jeg for nylig har anskaffet mig en antologi med.

Rainbows End

Rainbows EndJeg anbefalede denne bog af Vernor Vinge til Azur, da den er dette års Hugo vinder og derfor måtte have en vis kvalitet. Vinge har vundet en Hugo tidligere, for hans romaner A Fire Upon The Deep og A Deepness In The Sky, samt et par noveller.
Rainbows End finder sted i år 2025 og er et muligt bud på Internettets udvikling til den tid, og i bedste tidsånd er bogen også gjort frit tilgængelig online og Vinge har dedikeret den “To the Net-based cognitive tools that are changing our lives — Wikipedia, Google, and the others of their kind, now and in the future.”

I denne verden er Internettet for alvor blevet en integreret del af folks liv, da alle bærer kontaktlinser med konstant netopkobling og giver dermed øjeblikkelig adgang til alle tjenester. Dette skaber muligheder for yderligere sammensmeltning mellem den virkelige verden og cyberspace, via virtual reality teknikker der kan tilføje visuelle lag eller ekstra effekter til det sted man er fysisk, og selvfølgelig et utal af kommunikationsmuligheder. For at fortælle os alt dette er bogens hovedperson ganske belejligt end mand fra vores egen tid, der blot har ligget i koma de sidste 20 år og er blevet kureret for sin Alzheimers sygdom, og er nu blevet ungdommeliggjort. Et billigt anvendt trick, men det virker stadig. Han, Robert Gu hedder han, har det svært med den nye verden, og er nødsaget til at flytte ind sammen med sin søns familie og tage grundlæggende skolekurser igen. Han kan dog ikke genfinde sine gamle evner som digter og da han af The Mysterious Stranger bliver tilbudt at få denne evne tilbage, bliver han nemt lokket ind i en større sammensværgelse han ikke helt forstår. På overfladen er det en modstandsbevægelse mod digitaliseringen af verdens biblioteker med destruktion af de fysiske bøger til følge, hvis sabotageplan han trækkes ind i det, men der er en anden dagsorden.

Vinges syn på fremtiden er overvejende positivt, men samtidig viser han at den teknologiske udvikling og Internettets sammensmeltning med vores hverdag, vil være helt uoverskuelig for mange, hvilket så også afspejler sig i den måde romanen er bygget op på. Robert Gu er en mand fra vores tid og har dermed samme udgangspunkt som læseren, og ved det meste af tiden ikke rigtigt hvad der foregår omkring ham eller hvad “the big picture” egentlig er.
Det ved man som læser heller ikke og det giver et utilfredsstillende resultat, da historien trækker i så mange forskellige retninger, at det virker som om Vinge ikke rigtig vidste hvilken historie han ville fortælle. Er det en fremtids techno-thriller om verdensomspændende konspirationer, et psykologisk drama om en mand der må genfinde sig selv i en ny tid, en vision om fremtidens cyberspace eller et skoledrama om frygt for eksamen? Robert Gu fungerer på en måde som den røde tråd, men da han blot er en marionetdukke for andre personers vilje, hænger romanen alligevel ikke rigtig godt sammen.

Det er ikke nogen dårlig bog, men som Hugo vinder vil jeg sige den var lidt skuffende.

A Fire Upon The Deep

A Fire Upon The DeepVernor Vinge fik en Hugo Award i 1993 for denne fantastiske space-opera, som foregår 50.000 år ude i fremtiden hvor galaksen er inddelt i såkaldte “zones of thought” hvor forskellige fysiske love er gældende. Tættest på galaksens centrum er “the slow zone” hvor Jorden befinder sig. Den menneskelige civilisation har så bevæget sig ud i næste zone; “the beyond”, hvor det blandt andet er muligt at flyve hurtigere end lyset, og er dermed blevet en del af det øvrige galaktiske samfund.

Selve historien starter med at et rumskib nødlander på en planet beboet af en civilisation som er på middelalderstadiet, kun to børn overlever og de ender med at blive samlet op af hvert sit imperium og må leve med disse indtil hjælpen kommer. En redningsmission sendes af sted, men en ukendt ny trussel er opstået i “the beyond” og en kæmpe krig trækker op. I det nedstyrtede fartøj er måske et våben der kan stå imod denne trussel, og det hele ender naturligvis i et gigantisk kapløb mod tiden.
Klassisk setup for en space-opera, men det fungerer jo meget godt.

Det var nu ikke så meget selve historien eller plottet jeg fandt interessant, selvom det selvfølgelig ikke fejler noget, men mere det gennemtænkte og komplekse univers Vinge har fået opbygget til sin historie. Der kunne uden tvivl skrives masser af bøger i det samme univers, men der er vist kun skrevet en prequel som hedder A Deepness In The Sky, som i øvrigt også fik en Hugo Award. For det første er ideen med de forskellige zoner i galaksen ganske godt fundet på, omend jeg lidt savner en forklaring på hvorfor de er det og hvordan de er opstået, og det fungerer godt i historien – for som rumskibene flyver tættere på galaksens centrum og dermed ned mod grænsen mellem “the beyond” og “the slowness”, virker deres computere dårligere og dårligere, og deres hastighed nedsættes. Og teknologi der er bygget til at virke i en zone vil slet ikke kunne fungere ordentligt i en lavere. Derudover blev jeg også meget fascineret af de væsener der bebor den planet de to børn nødlander på, da de kun er intelligente i kraft at de forbinder sig telepatisk som en gruppe på 4-7 dyr, mens de enkelte ikke kan noget på egen hånd. Dette giver selvfølgelig et meget specielt samfund og kultur, og det har Vinge virkelig gennemtænkt så det virker troværdigt og sammenhængende. Den gensidige undren mellem menneskerne og disse væsener er beskrevet troværdigt fra hver parts særlige synsvinkel, og vi får dermed en interessant vinkel på hvordan vi mennesker fungerer.
En ting jeg synes var meget sjov, er den måde Vinge lader galaksen kommunikerer med hinanden, da det består af et gigantisk netværk af nyhedsgrupper som vi kender det fra Usenet, hvilket jo er forståeligt da bogen er fra 1992 og dermed fra før WWW slog igennem. Via uddrag fra disse får vi løbende gennem bogen opdateringer på hvad der sker rundt i resten af galaksen i relation til denne ukendte trussel der udraderer den ene civilisation efter den anden.

Samlet set synes jeg rigtig godt om bogen, og det er en af de få bøger hvor jeg bed mærke i at den faktisk var rigtig godt skrevet, uden at sproget som sådan er specielt eller noget. Det er en meget “åben” bog i den forstand at den ikke slutter helt, og der er en masse tråde og sidehistorier der aldrig helt bliver sat punktum på. Ligeledes er forklaringerne heller ikke totalt fuldente og dækket af en vis mystik. Jeg kunne måske godt have savnet lidt mere sådan rene tekniske og videnskabelige forklaringer på disse zoner og andre ting, da det til tider bliver lidt science fantasy agtigt, men det er bestemt ikke noget der ødelægger værket.