Himmelskibet nr. 19

Himmelskibet nr 19Over halvdelen af dette nummer består af et væld af anmeldelser af film, bøger og tegneserier, og resten er en længere artikel af Knud Larn om David Lindsays A Voyage to Arcturus, Flemming Rasch der ser lidt på stamcelleforskning og singulariteter, et interview med Naomi Novik særligt om hendes Temeraire-serie og en introduktion til tegneserieforfatteren Bill Willing.

Nummerets eneste novelle er Halløj på Karniegården skrevet af Tim Birkebæk, der starter som en almindelig hverdagsberetning fra en gammel mand på et plejehjem, men udvikler sig til brutal horror. Meget spøjs historie, men overraskende og god.

Himmelskibet nr. 17

Himmelskibet nr. 17Det her er egentlig sommernummeret af Himmelskibet, men nu skulle nr. 18 være på vej, så jeg måtte hellere blive færdig med nr. 17. Som altid med både noveller, artikler og rigtig mange sider er brugt på anmeldelser.

Første novelle, Selv drager danser af Christopher Kastensmidt, er klassisk high fantasy om en drage der skal nedkæmpes. Ikke lige min stil må jeg sige. Mere interessant er Henrik Larsens science fiction novelle Vi kan sende et menneske til Mars, der ikke handler om Mars som sådan, men om et mislykket forsøg med at fryse folk ned i håb om at kunne kurere deres sygdomme i fremtiden. Manfred Christiansens Nuttet handler om et nuttet kæledyr, der udvikler sig til at være “mindre” nuttet, for at sige det mildt.

Klaus Æ. Mogensen har skrevet en interessant artikel om rumdragter, både i fiktion og i virkeligheden. Det er langt fra så simpelt som det ofte kommer til udtryk, og at lave gode dragter er mindst ligeså stor en udfordring for NASA, som faktisk at sende folk i kredsløb. Knud Larn har en længere artikel om T. H. Whites The Once and Future King, et gammelt klassisk fantasyværk der bygger på Kong Arthur myten. Vi får conreps fra Fantasticon 2008 og Komiks.dk, af henholdsvis Jesper Rugård og Tue Sørensen. Der er mere om tegneserier fra Maria Kohinoor Larsen der langer kritisk ud efter tegneseriebranchen i sin artikel Et univers af farver og striber. Man har også trykt en 4 siders tegneserie af Eric Knipper. En efter min mening både grim og meningsløs rumkrigshistorie.

Subspace nr. 4, 2008

Årets sidste nummer af Subspace er et rigtigt julenummer. Artiklerne og forsiden er i hvert fald pyntet med Star Trek-inspireret julepynt.

Henriette Fox Maule brillierer igen med flere velskrevne artikler. Først en syv sider lang gennemgang af tilblivelsen af en af de mest klassiske episoder fra den originale serie, The City on the Edge of Forever. Jeg fik dermed lyst til at få set dette famøse afsnit og hold op da hvor er det godt! Kirk og Spock må rejse tilbage i tiden for at rette op på historiens gang, der er sat så meget ud af kurs, at rumfart ikke kommer så langt. Den grundformel har vi sidenhen set brugt i blandt andet filmen First Contact og Deep Space 9 afsnittet Past Tense, men her det ikke bare lige at rette op på historiens gang. Kirk står overfor et stort moralsk dilemma, når det bliver klart hvad der skal gøres, for at rette op på historien. Og afsnittets tilblivelse, der er skrevet af Harlan Ellison, er mindst ligeså dramatisk kan man se på Henriettes artikel. Den var lang tid undervejs, manuskriptet blev skrevet om utallige gange og der er mange myter og modstridende påstande fra Harlan Ellison og Gene Roddenberry, om hvordan det egentlig foregik. Henriette tager også hul på en ny biografisk artikel om en Star Trek skurk, denne gang er det Shran fra serien Enterprise.
Det overraskede mig noget at se Erwin Neutzsky-Wulff i indholdsfortegnelsen. Hans bidrag er en to siders lang svada om science fiction genren generelt og hans personlige holdninger til de forskellige Star Trek-serier.
En anden personlig beretning får vi fra Thomas Skaarup, der skriver om hans oplevelser med andre science fiction serier, som ham og hans kone/kæreste (Pernille hedder hun) så, da de var løbet tør for Star Trek-serier. Der er mindre gode oplevelser med den ældre serie Andromeda, positive indtryk fra den nye Battlestar Gallactica, Babylon 5 og The 4400, og et blandet syn på Stargate: SG-1.
Bertil Dorch skriver igen om hvordan Star Trek bliver refereret til i medierne. Blandt andet i forbindelse med CNNs “hologram”-reporter (som ikke havde en pind med et hologram at gøre) under den store valgdækning i USA.
Hele tre boganmeldelser er der også. Henriette Viskum Madsen anmelder bogserien New Frontier af Peter David, jeg selv bidrager med min anmeldelse af Science Logs og Mette Lauchand skriver om den noget kritiske biografi om Gene Roddenberry, The Myth and the Man behind Star Trek af Joel Engel.
Jan Andersen skriver en fin nekrolog om Arthur C. Clarke og vinkler det passende ind på Clarkes (lidt sparsomme) forbindelse til Star Trek og Roddenberry.
Til sidst giver Kim Pierri om de gamle Battlestar Gallactica tv-serier og det er bestemt interessant læsning, også selvom man kun kender til den nye.

Særligt de to sidste numre af Subspace har haft rigtig mange gode og velskrevne artikler. Håber redaktøren fortsætter den gode linje til næste år, men intet blad uden skribenter naturligvis (hrrm, nytårsfortsæt).

Science Logs

Science LogsAndre Bormanis har været videnskabelig rådgiver til manuskriptforfattere og instruktører på The Next Generation, Deep Space 9 og Voyager, for at få de mange ideer om fremtidens verdener, teknologi, væsener og fysik i seriernes afsnit, til at blive så troværdige og gangbare som muligt.
Science Logs giver et indblik i disse overvejelser med en lang række artikler inddelt i syv emner: Astronomical Phenomena, Nuclear and Space Physics, Planetology, Space Medicine, Materials Science, Space Engineering, Exobiology.

Konceptet i bogen er at tage udgangspunkt i en science log, altså et uddrag fra en af officerernes logbog vedrørende et eller andet videnskabeligt emne i et afsnit fra en af serierne. Det bruger Andre så som grundlag til at skrive en artikel på en side eller to om det emne.
Nogle af artiklerne virker som om de vitterlig er skrevet for at forklare noget videnskab bag et Star Trek afsnit, mens andre har det omvendte præg – hvor forfatteren nok mere har ville skrive om et eller andet og så blot bagefter fundet en passende log fra et afsnit, til at klistre på. Man kan altså ikke forvente at bogen fra ende til anden handler direkte om videnskaben bag ting fra Star Trek episoder.
Selve ideen bag bogens udformning, der ellers er ganske god, falder også lidt igennem, da mange af de indledende logtekster slet ikke optræder i det pågældende afsnit, men blot er en digtning af hvad fx Data kunne have nedfældet i sin logbog, vedrørende en eller anden hændelse i et afsnit. Bogen havde nok været bedre tjent uden disse lidt ligegyldige indledninger, medmindre de faktisk var blevet brugt til noget. Fx ved at Andre skrev mere om hans konkrete arbejde som rådgiver på serierne og hvilke overvejelser han måtte gøre sig, hvilke videnskabelige fakta man måtte se lidt bort fra i et afsnit, for at få plottet til at hænge sammen, eller omvendt – hvis man havde ændret et plot, for at gøre det mere videnskabeligt plausibelt. Den slags kunne det være spændende at læse Andre skrive om, og det var også lidt det jeg havde håbet på var tilfældet, da jeg anskaffede mig bogen.
Det er heldigvis ikke skidt alt sammen, og som et par positive eksempler vil jeg nævne artiklen om “cloaking devices,” der jo helt klart er en meget specifik ide fra Star Trek universet. Her forklarer han hvordan den slags teknologi er noget usandsynlig at fremstille, da det vil kræve uendelige mængder energi at afbøje lyspartikler på den måde. Eller artiklen om duplikation via transporteren, med udgangspunktet i TNG afsnittet Second Changes, hvor han beregner hvor ufatteligt meget energi det vil kræve.

Man kan godt se at forfatteren har haft en stak gode emner fra afsnit han kunne skrive noget interessant om, men desværre er der også en del af artiklerne der har et lidt tyndt grundlag, hvor det ikke bliver et serieafsnit der bliver udgangspunktet, men snarere et emne og så har han bagefter fundet et afsnit der svagt har elementer af dette emne. Asteroider, kometer, supernovaer og lignende kan man læse om i så mange andre bøger, og den slags helt regulære korte artikler er der desværre en del af, der ikke har ret meget med Star Trek at gøre.
Konceptet med bogen er godt og har masser af potentiale, men det havde hjulpet en del, hvis man i stedet havde skrevet nogle længere og mere dybdegående artikler om få emner, som er interessante i en Star Trek sammenhæng, frem for en masse kortere temmelig ligegyldige artikler og desværre for få guldkorn.

Subspace nr. 3, 2008

Man får jo helt dårlig samvittighed når 2008 næsten er slut og man er bagud med sin læsning af de danske fanzines fra i år. Fjerde nummer af Subspace er skam udkommet, men kronologien på bloggen skal jo holdes.

Vi får anden del af Henriette Fox Maules fantastiske biografi af cardassianen Gul Dukat, hvor hun denne gang blandt andet ser på hans forhold til kvinder. Selvom man måske godt kunne have ønsket sig en spoileradvarsel, da der bliver afsløret en del centrale ting fra de senere sæsoner af Deep Space 9, så gør det nu ikke så meget, da det er skrevet ind i en længere sammenhæng uden utallige referencer til episoder hvor det ene og andet sker, så jeg glæder mig om noget endnu mere til at følge udviklingen – når jeg altså engang får taget mig sammen til at komme videre i den serie.
Det samme er tilfældet med Lise Andreasens også interessante biografi af ferengien Quark, hvor hun ser på Quarks forhold til penge, som han nok i langt de fleste tilfælde sætter højere end alt andet, men med et par nævneværdige undtagelser. Som supplement hertil giver Christa Islin en kort biografi af skuespilleren bag Quark, Armin Shimerman.
Næsten intet Subspace uden at man også kan blive klogere på noget fysik – denne gang fortæller Bertil Dorch om neutrinoer. Nogle partikler der tit optræder i Star Trek og som i praksis er meget svære at måle. Bertil skriver også om de mange mærkelige sammenhænge Star Trek bliver refereret til i dagspressen, fra nye typer brændeovne til skraldespande foran McDonads.
Lise Andreasen anmelder og giver en smagsprøve på bogen Star Trek In Myth And Legend, der handler om hvordan Star Trek både skaber og fortæller myter.
Man ved stadig ikke ret meget om den kommende Star Trek film, men da dette blad blev udgivet vidste man endnu mindre, så ikke desto mindre imponerende er det hvor meget Johan Albrechtsen kan få ud af de få pressefotos der er blevet frigivet med alle hovedrollerne i filmen.

Det var også i dette nummer at en tænketank om fremtiden for trekkies.dk fremsatte sit forslag, med efterfølgende debat på foreningens mailinglister. En debat der nu er afsluttet og alle forslag fra foreningen endte vist med at blive forkastet. Forslaget gik på at lave foreningen om til en mere generel forening for serier i de fantastiske genrer og skulle gå under navnet SciFan. Jeg var generelt enig med mange af de fremførte synspunkter, da jeg klart ser problemer i at blive ved med at beskæftige sig med et enkelt og lukket univers. Det var de færreste enige i, men som det vist også kom til at fremgå i debatten på listerne, så kommer meget til at afhænge af om den kommende film bliver en succes der kan give en masse nyt til Star Trek universet, eller om det blot bliver en afsluttende parentes.

Modern Mathematics

Modern MathematicsDette er selvfølgelig hovedsageligt en blog om science fiction, men jeg vil også give lidt plads til omtale af nogle fagbøger, som jeg ikke kan anmelde som fagmand, men blot som almen “fan” af emnet. Som fx denne samling af biografiske introduktioner til de største matematikere fra perioden 1900 til 1950, skrevet af Michael J. Bradley. Den er en del af en bogserie på i alt seks bind kaldet Pioneers in Mathematics, med korte biografer af hver sin tids store matematikere.

Med i alt 140 sider er der selvsagt ikke meget plads til de 10 matematiske navne – fra Hilbert til Erdös, og på den måde fungerer bogen mest som en introduktion til en række matematikere man måske ikke kendte så meget til i forvejen, hvor man så kan bruge referencerne til at finde mere materiale. Bradley koncentrerer sig om at gennemgå deres liv og karriere i brede vendinger, med en lang række opremsninger af teorier og forskningsartikler, så det er ikke meget matematik man lærer. Derfor vil jeg også mene, at den kun er værd at låne på biblioteket, ikke eje – men som øjenåbner er Bradleys introduktioner fine. Således blev jeg da klogere på John von Neumanns øvrige liv udover den computerarkitektur han er blevet kendt for, Alan Turing og hvad hans Turing-maskine egentlig gik ud på, og hvordan Paul Erdös lagde grund for en stor samarbejdstradition i matematiske forskningsartikler.

Subspace nr. 2, 2008

Når årets tredje nummer er kommet ind af brevsprækken er det vist på tide at få læst det andet nummer færdigt. Der er tre rigtig gode artikler i dette nummer, plus det løse.

Først en længere biografi om en af de mest interessante figurerer fra Deep Space 9, cardassianen Gul Dukat, skrevet af Henriette Fox Maule. I starten var han blot en ensidig skurk, men han udviklede sig gennem serien til en person med dybde og nuancer, som seerne kom til at holde af. Og så er det kun første del af artiklen, så der er mere næste gang.
Søren Hess indleder korrekt sin artikel om medicinsk udstyr i Star Trek, med at henvise til at alle fagfolk ser Star Trek på hver deres måde. Oftest er det fysikere man ser kommentere videnskaben i Star Trek, men her får man et indblik i lægernes verden, særligt den medicinske håndterminal og hypersprayen bliver taget under behandling, og Hess giver os et indblik både hvor langt fra og hvor tæt på, virkelighedens medicinske teknologi er i forhold til Star Trek.
Den tredje artikel jeg vil fremhæve er Lise Andreasens gennemgang af obskur fanfiction i Star Trek universet, og tager det faktisk ret alvorligt, på trods af artiklens titel, Hvorfor skriver de det møg?

Derudover så er der en kort conrep fra Fantasticon, en artikel om votherne – en øglelignende race der optræder i Voyager, i Trekadoter kan man blandt læse om at til Enterprise afsnittet Impulse brugte man kun 7 stuntmænd til 147 forskellige roller og til sidst en morsom reportage fra Holodæk-arrangementet i Odense.

Analog, July/August 2008

Analog, July/August 2008“Analog Science Fiction and Fact” er et amerikansk science fiction magasin med rødder tilbage til 1930′erne og havde i adskillige årtier John W. Campbell, Jr. som redaktør. Det udgives i dag af Dell Magazines der også udgiver “Asimov’s”. De to blades fysiske fremtoning er også meget ens, dog med den forskel at Analog har to spalter på deres sider, mens Asimov’s fylder hele siden ud. Årsagen til denne forskel har jeg ikke kunne finde svar på.
Det er ikke meget godt jeg har hørt om Analog, der skulle være berygtet for at fokusere mere videnskabelig korrekthed end gode historier. Jeg kender ingen af forfatterne i dette nummer og har aldrig set en novelle derfra i de opsamlingsantologier jeg har stødt på, Desværre bekræftede læsningen af dette 240 siders lange dobbeltnummer anelserne. Godt jeg kun har købt et enkelt nummer af bladet.

Udover første del af en serialiseret historie af David R. Palmer, som jeg blot har sprunget over, er der i alt fem noveller, tre novelettes og en novella, samt et par artikler.

Carl Frederik skitserer de nyeste teorier indenfor kosmologi op i artiklen The Challenge of the Anthropic Universe der samtidig fungere som en slags introduktion til hans novelle The Exoanthropic Universe, hvori en matematiker arbejder sammen med en gruppe fysikere på, at dekode et signal der angiveligt stammer fra intelligente væsener fra et univers med fire rumdimensioner. Matematikeren er religiøs og en heftig diskussion om tro flettes, ikke særlig elegant, ind i novellen. Carl Frederik virker mere optaget af teoretiske ideer om universets udformning, end af at fortælle en interessant historie.

En af nummerets mest interessante noveller er Sand and Iron af Michael F. Flynn. I en fjern fremtid bliver noget der ligner et “prehuman” museum fundet, hvilket vækker stor forundring. En “pulp”-agtig historie, der dog savner et plot. Senere fandt jeg så ud af, at det faktisk er en del af en roman, hvilket jo forklarer de mangler.

Religion er hovedtemaet i Bond Elams A Plethora of Truth, hvor en evangelist starter et direkte tv-program med en direkte hotline til gud og seerne kan så ringe ind med spørgsmål. En rival går til modangreb, ved at bevise at tv-værten mangler genet for at have en sjæl. Til sidst må “god himself” bryde ind og stoppe stridigheden. En fuldkommen tåbelig historie, og jeg ikke ved om det er bedst at forsøge at den seriøst eller se den som satirisk.

Der er mere substans i Juliette Wades Let the Word Take Me, der ser på problemet med at kommunikere med rumvæsener efter man har fået den første kontakt. Løsningen er ikke altid at gå via lingvistik.

En kort novelle af Jerry Oltion, Outside the Box, er i indholdsfortegnelsen placeret i en kategori for sig – Probability Zero. En ung mand stjæler en rumdragt, for at se den rumstation han lever på udefra. Han ved godt det er ulovligt, men havde dog ikke ventet den straf der kommer. Pointen er en relevant, omend før set, politisk nutidig kommentar til terrorbekæmpelsens konsekvenser.

Et af de sjovere indslag er Junkie af Maya Kaathryn Bohnhoff, hvor en trekkie overser en “first contact”, fordi deres rumskib ligner en af hans mange modelskibe. Og så har jeg vist allerede sagt for meget.

Imprint af Kyle Kirkland handler om en handicappet mand der arbejder som tekniker på et universitet. Men da han prøver at skabe opmærksomhed om en uforklarlig magnetisk aktivitet på stedet, bliver han ikke taget seriøst. Der er lidt Mulder fra X-files over ham, og plottet begynder også at ligne en konspiration der kunne være fra selv samme serie. Historien fængede bare aldrig rigtig.

En novelle hvor lastbilchauffører og godstransport er hovedtemaet, må jeg indrømme jeg ikke havde set før jeg læste Paul Carlsons Shotgun Seat. Plottet er dog ret banalt. En ung kvinde kommer ind i branchen og kører sammen med en erfaren chauffør. De finder ud af at en af deres transporter indeholder dele til helt nye intelligente robottyper, og snart er der arbejdsrobotter alle vegne. Det går dog galt og novellen slutter hvor den begyndte. Udover at have lastbilchauffører som hovedpersoner, var der heller ikke meget at komme efter i den historie.

Novellaen Tenbrook of Mars af Dean McLaughlin er ligeså kedelig som den er lang. Donald Tenbrook vender hjem fra Mars, hvor han i over 20 år har kæmpet for sin egen og 500 andres overlevelse. De var en del af et mineprojekt på Mars, men da firmaet bag gik kursus, blev de strandet deroppe. Historien starter hvor Donald vender hjem til Jorden, hvor han er blevet en rigtig helt. Det har han svært ved at affinde sig med, for han mener ikke han gjorde noget særligt. Han får en slags rådgiver, der skal hjælpe ham gennem det politiske cirkus der venter ham. Resten af historien består af at Donald fortæller sin livshistorie til denne rådgiver, mens de er på vej fra rumstationen ned til Jordens overflade.
Og så meget skete der altså heller ikke i hans tid på Mars. Efter lidt debat frem og tilbage på Jorden, blev man enige om at sende proviant op til dem, så de kunne klare sig indtil man kunne hente dem endeligt hjem. Det var ligesom det. Hele ideen dræbes fuldstændigt af, at det er skrevet som et sammenfattet resumé af de store linjer i de tyve år på Mars. Måske er det en meget realistisk historie, men det nytter ikke noget når det er frygteligt kedeligt.

Et par fagartikler, udover boganmeldelser og læserbreve, er der også plads til. Richard A. Lovett skriver om hvordan man skriver gode indledningssætninger til sine historier. Han har mange gode pointer, som man som læser også kan se fornuften i.
John G. Cramer skriver om teleportation. Det har man snart set mange gange, og artiklen kommer heller ikke med så meget nyt, men udmærkede sig dog ved “ikke” at tage udgangspunkt i Star Trek. Forfriskende.

Det største problem for mange af historierne er, at de bryder princippet om “show, don’t tell”. Store klumper med videnskabsforklaringer eller lange referater af handlingsforløb, er problematiske nok i romaner, men kan ødelægge en novelle endnu mere. Jeg ser heller ikke ret meget variation i historierne. De er alle “hard sf” eller “space opera”, mange uorginale ideer og en stor overvægt af “first contact”-historier. Nu skal man selvfølgelig ikke konkludere for meget ud fra et enkelt nummer, men mit indtryk er, at Analog giver mere genkendelig sci-fi underholdning, end tankevækkende original science fiction.

Ildkuglen over Tunguska

I dag for 100 år siden blev en gigantisk ildkugle observeret over Siberien ved Tunguska-floden, og skabte en eksplosion, der siden er blevet beregnet til at være 500 gange kraftigere end Hiroshima-bomben. Hændelsen er siden blevet kaldt for Tunguska-eksplosionen.

Mange forklaringer har været overvejet, og den mest oplagte har været et meteornedslag, men der er bare det problem, at man har manglet et krater. Det har affødt mere eller mindre sandsynlige teorier om kometer, asteroider, rumskiibe fra Venus eller et mikroskopisk sort hul. Sidstnævnte bygger Bill DeSmedts roman Singularity på, der kan downloades frit som podcast. Der er aldrig kommet en helt tilstredstillende forklaring på eksplosionen, så der er stadig frit spil for science fiction forfattere.

Himmelskibet nr. 16

Himmelskibet nr. 16Den forbedrede trykkekvalitet af Himmelskibet fra nr. 15 er blevet permanent og nummeret har det sædvanlige indhold med tre noveller, et par artikler, et interview, to nekrologer (om Arthur C. Clarke og Ernest Gary Gygax) samt diverse nyheder og anmeldelser.

Thomas Strømsholt vender tilbage til et bibliotekstema, som i Himmelskibet nr. 11, med novellen Bibliotheca Phantasia. Igen omhandlende et bibliotek med fiktive bøger, som Necronomicon, Encyclopedia Galactica og The Gospel from Outer Space. Desværre har novellen intet at byde på som historie, og er ikke andet end en opremsning af en række fiktive værker.
Så er Teddy Vorks horrornovelle En helt forkert kiste noget bedre. Den handler om en bedemand der modtager et mobilopkald fra en kvinde han for nylig har fået begravet.
Manfred Christiansen har en spøjs ensides novelle, En uventet forfriskning, om en helt speciel tørstslukker.

Af artikler har Flemming R.P. Rasch en gennemgang af forskellige rollespilstyper samt et par videnskabelige indslag i Den fantastiske virkelighed, denne gang om kvantecomputere, LHC projektet i CERN og en omgang lommefilosofi om psykopater og fysiopater. Han efterspørger lidt feedback til Den fantastiske virkelighed, og til det vil jeg sige, at han burde holde sig til et videnskabeligt emne ad gangen og gemme lommefilosofien til en separat artikel.

Bladet indeholder også et interview med den nye fantasy/horror-forfatter Michael Kamp, der er aktuel med Bobs Saga. Kunne godt lide hans holdning til, at der intet er i vejen med rendyrket underholdning. En bog eller film behøver ikke altid være dybt filosofisk eller samfundskritisk. En god historie kan godt være nok.