Steampunk er ikke en genre jeg er videre bekendt med, men det var det ord der dukkede op da jeg læste Sean McMullens The Spiral Briar. Den er sat til år 1449, angiveligt en alternativ tidslinje hvor der er magi i verden. Sir Gerald mangler sin datter, som er forsvundet efter at være blevet forbandet af en elver. Han bliver opsøgt af smeden Tordal, der lover at han kan bygge et særligt skib der vil kunne angribe elvernes land. Gerald indvilliger i at finansiere det storstilede byggeprojekt, og Tordal går i gang med at bygge et dampdrevet skib udstyret med kraftige kanoner. Det noget episke ridderlige sprog personerne i historien bruger iriterrede mig lidt, men handlingen var ganske medrivende og underholdende.

I anledningen af at magasinet i år fylder 60, bliver gamle klassiske historier genoptrykt. En af dem er i dette nummer den hyggelige godnathistorie The Brave Little Toaster af Thomas M. Disch. Jeg kendte ikke historien, så selvom den vel nærmest er en historie for børn, kan man jo ikke stå for en Toy Story-lignende historie hvor en række husholdningsartikler som en brødrister, en radio og en støvsuger må drage uden for husets fire vægge, i håb om at finde deres ejer, der ikke har været hjemme i over to år.

Jack Skillingsteads historie The Avenger of Love introduceres som en hyldest til Harlan Ellison, så måske forstår jeg bare ikke referencerne da jeg ikke har læst noget af ham, men en novelle om en mand der har tabt sin hukommelse og går en tur rundt i en underlig verden mens hans snakker med sin hund, for at finde ud af at han mangler kærlighed, er ikke noget jeg kan finde meget mening i.

Fantasy-fortællingen “”A Wild and a Wicked Youth”" om en ung drengs opvækst og hvordan han træner sværdkamp for at blive ridder, skrevet af Ellen Kushner, har det store problem at den egentlig hører hjemme som en ekstra prolog til hendes roman Swordspoint: A Melodrama of Manners, da det er hvad den er. En forhistorie om Richard St. Vier, helten i den fornævnte roman, som ikke kan sige os, der ikke er bekendte med det værk, ret meget.

Efter et par middelmådige fantasy-noveller, kommer der en god og en mindre god science fiction novelle. Først Andreanna af S. L. Gilbow – en fantastisk original kort historie om en guiderobot, der under en ulykke går i baglås og ikke kan andet end at gentage dens oplæg om diverse seværdigheder. Novellen er skrevet med skiftende indslag fra robottens talestrøm og de mennesker omkring den der forsøger at redde robotten. Således får vi et interessant billede af den verden det foregår i.

Den anden er Stratosphere af Henry Garfield. Historien er meget simpel. Under en baseballkamp på Månen sender en dygtig spiller bolden i kredsløb. Og det er ligesom det. Og da det aldrig vil kunne lade sig gøre, for et menneske at ramme en baseball med en sådan kraft at den vil kunne undslippe Månens tyngdekraft, har den korte novelle absolut intet at byde på.

Dernæst følger den anden genoptrykte klassiske historie. Det er Edward Jesbys Sea Wrack fra 1964, og det mest interessante er egentlig introduktionen af Ted White, der beretter om hvordan han fandt Jesbys historie i magasinets såkaldte “slush pile.” Historien beskriver en verden hvor nogen mennesker bor i havet og har udviklet sig markant anderledes end dem på land, og de to samfund har det ikke for godt med hinanden. En dag driver en mand fra havet op på en græsk ø, og en familie tager imod ham og lader ham komme til hægterne igen. En mindre romance opstår, og vi lærer noget om de forskellige samfund. Der er nogle fascinerende beskrivelser og ideer med dette samfund i havet, men jeg synes ganske enkelt der sker for lidt i historien.

“The Price of Silence” af Deborah J. Ross er nok bladets bedste science fiction historie. Kommunikationen fra en koloniplanet ophører pludselig og et skib med besætning tager af sted for at undersøge sagen. Det der møder dem, er en planet i ruiner. På bedste Star Trek maner må et “away team” undersøge hvad der er sket. Plottet er spændende fra start til slut, mens karakteropbygningen går lidt for meget over i pladderromantik, med forhold og forelskelser på kryds og tværs. Egentlig interessant med denne blanding, for den har givet nogle forskellige reaktioner i de andre anmeldelser jeg har læst på nettet. Andre kan ligesom mig bedst lide hard sf delen af plottet, og irriteres lidt af romancerne, mens andre fremhæver personbeskrivelser som det bedste.

Nummeret afsluttes med episk kliché fantasy, One Bright Star to Guide Them af John C. Wright. Den har det hele. Magiske sværd, tryllespejle, gamle bøger på elversprog og ikke mindst en ung mand der skal kæmpe mod det onde. Komplet med “fantasifulde” titler og navne som the Black Mirror of the Winther King, the Champion of the (Dark|Light), the Knight of Shadows og selvfølgelig the Dark Master. Sådan noget har jeg svært ved at holde ud, og må indrømme at jeg kun skimmede det meste af den.

Redaktør Gordon van Gelder har skrevet en interessant leder om trykte magasiners rolle i en verden hvor Internettet fylder mere og mere. Han beder læserne huske på, at der stadig er mange derude der faktisk ikke er på nettet, og at vel nok har blogs og e-mail gjort kommunikationen mellem redaktører, forfattere og læsere meget hurtigere, men det kan også blive for nemt, for man bruger altså længere tid på at overveje hvad man skriver, når det sendes ind som et rigtigt læserbrev.
Af andre interessante ting kan man finde Pat Murphys og Paul Dohertys populærvidenskabelige artikel om balloner, i virkeligheden og i science fiction litteraturen. Med alt lige fra verdensomrejser i luftballon til interessante egenskaber ved vandballoner.

I William Bartons In the Age of the Quiet Sun finder en gruppe asteroideminearbejdere liget af et rumvæsen nær en større asteroide. De resonerer sig hurtigt frem til at rumskibet nødvendigvis også må være i nærheden og finder det begravet i asteroiden. Man har aldrig før stødt på bare antydninger af andet intelligent liv i rummet, så de ved godt de har gjort en stor opdagelse, men de er ikke meget for at kontakte deres overordnede, da de er ret sikre på de ikke selv vil få noget ud af det. I stedet vil de forsøge at udnytte teknologien fra det fundne rumskib, til at skabe deres egen forretning, men de må arbejde hurtigt, for myndighederne fatter hurtigt mistanke og jagter dem gennem solsystemet. En god og spændende historie, uden at være noget ekstraordinært.

En robot går til en psykiater i Robert R. Chases Soldier of the Singularity, fordi den gerne vil behandles som et menneske og hjælpe til med behandlingen af psykiatriske patienter. Psykiateren er dog noget modvillig, da han ikke mener at robotten kan forstå menneskelig psyke da den ikke selv er menneskelig, og at der hersker en krig mod robotterne der mener at de har gjort mennesket ubrugelig i evolutions navn, hjælper heller ikke just på troværdigen. Men slutningen tager en helt uventet drejning. Overraskende og original kort novelle.

Menneskehandel ses af de fleste næppe som noget positivt, men Mary Rosenblum forsøger at udfordre dette synspunkt i sin novelle Horse Racing. Det er ikke direkte menneskehandel, men mere i retning af virksomheder der køber retten til at ansætte særligt kvalificerede mennesker. Novellen følger en af de bedste købere i det her felt, der tager en gæst med til en af de her auktioner, og den moralske opfattelse og ideen om vores egen selvbestemmelse sættes på prøve, både for læseren og gæsten.

Vil man have et hologram med sin afdøde bedstemors personlighed “boende” hjemme hos en, hvis man havde muligheden? Dette spørgsmål stiller Ian Creasey i Cut Loose the Bonds of Flesh and Bone, der giver den meget brugte idé om digitale kopier af en persons hjerne en anden drejning.

Læseren og novellens fortæller rejser tilbage til den palæozoiske tidsalder i Steven Utleys Slug Hell. En stemningsfuld novelle, hvor den tidsrejsende geolog ser skønhed i fortidens bakteriepøl.

Hvert nummer af Asimov’s indeholder tilsyneladende en hyggelig eventyragtig, til tider børnevenlig, blød science fiction (næsten fantasy) historie. Denne gang hedder historien Midnight Blue og er skrevet af Will McIntosh. Vi er egentlig ovre i fantasy, for det er nogle magiske “charms” i forskellige farver, der for længe siden pludselig dukkede op over det hele, der er historiens novum. Disse “charms” kan optages af en person og give ham eller hende særlige evner. Alt lige fra evnen til at flyve til blot at være god til at fløjte, stort som småt. Men da der ikke er kommet flere af dem siden de kom frem første gang, er de nu blevet meget dyre og sjældne, og kun de riges børn har nogen. Novellens hovedperson, Jeff, er ikke en af dem. Men da han en dag finder en “charm” ude i naturen, hvilket er helt uhørt, bliver hans liv vendt op og ned. Den midnatsblå “charm” viser sig nemlig at være yderst sjældent, og straks vælter det ind med gode tilbud. En fin godnathistorie til yngre læsere.

Sport er sjældent omdrejningspunktet i science fiction historier (i hvert fald af hvad jeg har stødt på). Sportsskribenten Derek Zumsteg har med novellen Usurpers fået sin professionelle debut som forfatter, med en intens tankestrøm fra King under et løb hvor han vil slå rivalen Steve. Zumsteg eksperimenterer med sproget og gør det godt, men der er simpelthen for lidt handling til at gøre historien bare lidt interessant.

Stephen Baxter forsøger sig med en klassisk invasion fra rummet historie, men med det twist at rumvæsenerne er monstre bestående af is, det foregår i 1700-tallets England og blandt hovedpersonerne er Daniel Defoe og Isaac Newton. Jeg synes det er en rigtig fed idé, men Baxter får desværre aldrig rigtig spænding ind i historien, og meget fortaber sig i snik snak mellem de store historiske navne.

Udover de mange rigtig gode historier i dette nummer skriver Sheila Williams om Asimov’s egen læserpris og Robert Silverberg ser på 30-års jubilæet for Reflections-klummen der i 1978 startede i bladet Galileo.

The Rookie er i en noget anden stil end de foregående der mest var horror, men der er stadig masser af vold i vanlig stil. Historien udspiller sig en del hundrede år ude i fremtiden, hvor Jorden er styret af stærkt religiøse kristne. Derfra følger vi en ung amerikansk fodboldspiller ved navn Quentin Barnes, der har store talenter som quarterback og vinder med lethed det lokale mesterskab. En træner fra et intergalaktisk hold i anden division ser dog hans potentiale, og får købt ham til sit hold – Krakens. Der rækker hans talent i første omgang dog ikke særlig langt, da amerikansk fodbold med vidt forskellige rumvæsener, med alt fra tonstunge monstre til lette flyvende tingester, er noget ganske andet end det han kender hjemmefra. Samtidig må han kæmpe mod det racistiske had til andre væsener, han er blevet opdraget med fra det stærkt religiøse Jorden, for at kunne indgå i et hold.

Vi følger ham dermed igennem en hel sæson, hvor holdet kæmper for at rykke op i de bedstes liga, samtidig med at Barnes går fra at være en egoistisk spiller med for meget selvtillid til at være holdets nye quarterback, med en god team-spirit der formår at binde holdet sammen. Egentlig en klassisk historie om en ung mand der må gøre op med sine fordomme fra sin opdragelse og blive en rigtig holdspiller, der kan samarbejde for holdets skyld og ikke for egen vindings skyld.
I sig selv fint nok, men da det er en amerikaniseret vinkel på historier man har set så tit før, bliver plottet noget forudsigeligt og ikke særlig nyskabende. Dog er det meget originalt at bruge en sport som amerikansk fodbold, som udgangspunkt i en science fiction roman om at kunne sammen med rumvæsener.

Sigler har igen overgået sig selv hvad angår produktionen i lyden af den måde han fortæller sin historie på. Der er masser af sære stemmer, euforiske sportskommentatorer, publikumsjubel i baggrunden når historien foregår på banen osv. Det er tæt på at være et audiodrama. Jeg synes måske han er ved at være derude hvor det bliver for meget af det gode, hvor de mange effekter mere bliver forvirrende end en ekstra dimension i historien. Men det er vel amerikansk showbusiness. Højrøstet, larmende og fyldt med vold og bandeord.