Pandorum

Posted on March 13, 2011 by Jeppe

Pandorum er en science fiction horror film der røg direkte på DVD-markedet herhjemme. Det kan bedst beskrives som en blanding af Alien og Resident Evil filmene samt Non-Stop.

Ca. 150 år ude i fremtiden er Jorden blevet så overbefolket at man er begyndt at søge efter nye planeter. Et koloniskib sendes ud på en 123 år lang rejse til planeten Tanis, i håb om at menneskeheden kan starte påny der. Filmen starter med at to astronauter vågner op fra hypersøvn, der er meget desorienterede om hvor de er og hvad der foregår. Der er tydeligvis gået noget galt. Skibets reaktor virker ikke og der er ingen tegn fra den øvrige besætning. Som seer er man ligeså uvidende om hvad der foregår som besætningen, men små brudstykker dukker op undervejs. Og de er bestemt ikke alene på skibet.

Der er for så vidt nogle gode idéer anvendt her med et overraskende plot ikke ulig fx Non-Stop, men desværre ender det for meget i en monster Alien-lignende horrorfilm. Det er jo en smagssag, men jeg synes den omkringliggende science fiction ramme trods alt var mere spændende. Filmens titel henviser til en psykisk lidelse astronauter i filmen kan blive ramt af efter lang tids ophold i det tomme rum. Det sammen med det øvrige plot kunne i sig selv have været en udmærket spændende film, og at de skal jages af uforklarlige monstre mens de prøver at finde ud af hvad der foregår virker overflødigt. Filmen ender med at stå med et ben i hver sin subgenre, uden at nogen af dem fungerer særligt godt, selvom den dog har visse seværdige elementer.

Metusalem

Posted on February 26, 2011 by Jeppe

Metusalem Jeg har modtaget mit første officielle anmeldelereksemplar til denne blog med denne debutroman af Flemming Dyrbye. Desværre har den kun perifært med science fiction at gøre, og spændingsromaner er ikke lige mit speciale, men den får et skud.

Historien udspiller sig i nutidens Danmark og følger kriminalassistent Michael Niedermeyer der bliver sat til en lede efterforskningen, da kvindemorderen Christian Bjørnbo stikker af fra fængslet. Det bliver hurtigt klart at Bjørnbo har i sinde at bevise sin uskyld og Michael finder ud også ud af, at der er noget lunkent ved den oprindelige mordsag Bjørnbo blev dømt før. Pigen han angiveligt skulle have voldtaget og myrdet, havde arbejdet længe mod en opdagelse af stor lægevidenskabelig betydning. Som historien skrider frem optrevler Bjørnbo og Michael et internationalt og morderisk komplot relateret til denne opdagelse. Resten er så godt som selskrevet som den slags spændingskrimier nu engang er, og science fiction elementet kommer først lidt på bane til allersidst, da vi får lidt flere detaljer om denne vigtige videnskabelige opdagelse og dens konsekvenser. Bogens titel, Metusalem, leder en i retning af, at denne opdagelse har noget at gøre med forlængelse af menneskers levetid.

Jeg er ikke velbevandret i krimier, endnu mindre de danske af slagsen, så måske er det bare stilen, men jeg synes romanen var alt for tørt og nøgternt skrevet, hvor alle ligegyldige detaljer om personernes gøren og laden bliver skrevet i form af “og så gjorde han det, og så skete der sådan, og så..”. Alle tanker og overvejelser bliver nedfældet, så man ikke behøver at læse meget mellem linjerne. Omvendt, så vil jeg også sige “it gets the job done” – så at sige, for kedeligt var det heller ikke at læse, hvilket trods alt er det vigtigste, selvom det nu sagtens kunne have været gjort kortere.
Det er selvfølgelig en personlig præference og ikke en direkte kritik, men jeg foretrækker nu at “heltene” i sådanne historier også godt må komme i rigtig fare og til skade, hvilket ikke er tilfældet her – ikke for hovedrollerne i hvert fald. Det tager lidt af spændingen.
Idéen om forlængelse af menneskets liv og dets mulige samfundsmæssige konsekvenser er næppe ny for science fiction læsere, og på det punkt er der ikke meget nyt her, da romanens fokus klart ligger i et klassisk politimæssigt opklaringsarbejde, tilsat de forventelige romancer og personlige problemer på hjemmefronten.
Hvordan Metusalem står blandt det øvrige marked af danske krimi- og spændingsromaner skal jeg ikke kunne vurdere, men sikkert udmærket som letfordøjelig spændning efter de velkendte formler der nu engang hører til den genre.

Captain’s Peril

Posted on January 1, 2011 by Jeppe

William Shatner har aldrig helt kunne slippe Star Trek, og selvom han ikke har været med foran lærredet siden Generations, er han stadig involveret i en del bøger. Disse er ofte skrevet i samarbejde med Judith og Garfield Reeves-Stevens, hvor det måske nok er de to der laver selve skrivearbejdet, men man får bestemt ikke det indtryk at Shatner bare er et salgsfremmende navn på forsiden. Kirk er så meget i fokus, at Shatner bestemt har haft en aktiv rolle i bogen.

Captain’s Peril fra 2002 er første bog i en trilogi om en yderst stærk entitet kaldet the Totality. Bogen udspiller sig i et parallelunivers, som også flere andre af Shatners bøger foregår i (derfor det kaldes for Shatnerverse), hvor Kirk er blevet vakt til live igen på en eller anden måde. Detaljerne til dette kan man vist læse i en anden række bøger, men her må man altså bare acceptere et setup hvor Kirk og Picard er yderst gode venner. Handlingen udspiller sig på Bajor engang efter slutningen af Deep Space 9, hvor Kirk og Picard kaster sig ud i skydiving hele vejen fra rummet og ned gennem atmosfæren. De strander ude i en ørken på Bajor og bliver via tilfældigheder viklet ind i en mordgåde med relationer til en forsvunden Orb. Samtidig med den historie fortælles, beretter Kirk om en af hans tidlige missioner fra det oprindelige Enterprise, hvor han stiftede bekendtskab med denne Totality og de prøvelser Enterprise blev udsat for.

Det ene plot på Bajor står som sig selv, mens det andet plot sikkert bliver det gennemgående for trilogien. Historien der udspiller sig på Enterprise er egentlig mest interessant. Det beskriver Kirk som helt ung kaptajn og forholdet til Spock var kun lige begyndt. Der er nogle fantastiske dialoger de to i mellem, mens snakken mellem Picard og Kirk virker klodsede. Det har klart noget at gøre med at vi ikke er vandt til at se Kirk og Picard sammen, men generelt synes jeg ikke karakteriseringen af Picard er særlig god. Han fremstår som en overforsigtig spørgejørgen, hvor Kirk er mere genkendelig i sin måde at være på. Det hele er egentlig en TOS-historie der udspiller sig delvist i en TNG og DS9 ramme.

Det der holder det hele sammen er ikke plottet, men personskildringen af Kirk og det generelt høje skrivetekniske niveau sammenlignet med andre Star Trek bøger. Jeg håber der kommer noget mere kød på det gennemgående plot om the Totality i de to næste bøger, men interessen er da vakt her.

Analog, May 2010

Posted on November 18, 2010 by Jeppe

Majnummeret af Analog Science Fiction and Fact er en jævn samling af rimelige historier. Stanley Schmidt skriver lidt lommefilosofisk om det at skulle forklare et naturfænomen til forskellige målgrupper, hvilket han bruger til at rette kritik mod religiøs overtro; Stella Fitzgibbons skriver om hvad der sker indenfor lægevidenskaben med brugen af robotteknologi til operationer og John G. Cramer skriver om forekomster af vand i solsystemet – navnlig kometer.

Fiktionen starter ambitiøst med Page Turner af Rajnar Vajra, der ikke helt lever op til sit navn, men alligevel er ganske udmærket sjov metafiktion. Det er en blanding af en historie om bogshoppen The Page Turner hvor en teleportationsmaskine kommer på spil, og så den imaginative forfatter til denne histories indspark mens hun fortæller historien. Læseren skal tydeligvis forvirres omkring hvad der er fiktion i fiktionen, og hvad der er “rigtigt”. Det både lyder rodet og er det også, men et overraskende eksempel på fungerende metafiktion – og så endda i Analog.

Mindre interessant var Lee Goodloes Hanging by a Thread om en ung universitetsstuderende der skal på forskningsekspedition på vandplaneten Theresa. Planeten er tydeligvis ikke et rart sted. Luften er giftig og havet består af syre, så den unge studine bliver selvfølgelig udsat for livstruende situationer, men det blev aldrig klart hvad pokker der skulle være så interessant ved denne ugæstfrie planet.

A Talent for Vanessa af David W. Goldman starter som trivielt Analog-sniksnak, men har en overraskende slutning jeg godt kunne lide. Vanessa besøger en slags klinik hvor man med en særlig hjerneoperation kan få et stort talent indenfor et eller andet. Manden hun snakker med prøver dog at gøre alt for at få hende til at skifte mening. Det er meget snakken frem og tilbage, men med nogle interessante idéer undervejs.

Jeg nød at læse Rick Cooks Fishing Hole, der starter helt fantastisk. En palæontolog er ude at spise på en sushi-restaurant, da han pludselig ser at der er blevet serveret en fisk der burde være uddød for millioner af år siden. Sammen med kollegaer finder han frem til at flere restauranter i byen har serveret forhistoriske fisk, men hvor kommer de fra? Interessant opbygning, men slutningen levede ikke helt op til forventningerne.

Teaching the Pig to Sing af David D. Levine kan dårligt kaldes for en historie, det er nærmere en udførlig skabelon til den brugte kliché, om oprøreren der skal omvende fjenden over på sin side. Historien finder sted i en fremtid hvor hele kloden er underlagt et kongedømme. Der er ingen krig eller hungersnød i verden, men det er ikke frit. En oprørsgruppe har taget den højtstående Edvard til fange, og har forsøgt at omvende ham med en hjerneoperation. Det lykkedes ikke helt, så derfor får en af oprørerne tre dage til at overbevise Edvard med argumenter om at han skal slutte sig til dem. Så går snakken frem og tilbage, med en lidt overraskende slutning til sidst.

Nærmest pulp-agtig kunne man kalde H.G. Stratmanns The Day the Music Died, hvor titlen skal tages ret bogstaveligt. En ukendt terrorgruppe har formået at få en dødelig virus ind gennem musik. Millioner af mennesker dør. Præsidenten indfører et totalt forbud mod alt der kan frembringe lyd, hvilket selvsagt giver en del problemer. En ret skræmmende historie faktisk.

Lidt mindre dramatisk er Farallon Woman af Walter L. Kleine, der handler om Jack der arbejder på et superhemmeligt projekt kaldet Black Box. Man har nemlig fundet en nedstyret UFO i Stillehavet, men trods flere års arbejde, har man stadig ikke fundet ud af ret meget om den. Jack er forelsket i Tara, men der er noget mærkeligt ved hende. Hun kender intet til sin fortid og opfører sig til tider sært. Jeg afslører ikke for meget ved at sige, at det ikke er helt uden relation til det Jack arbejder med.

Dette nummer rummer også en af de særlige typer korte noveller under kategorien “Probability Zero”, der ofte er meget morsomme, men totalt usandsynlige historier. Eller det er vel som man ser det. I Quark Soup af Bond Elam hører vi om at det videnskabelige samfund har fundet ud af, at bag universet er der en intelligent designer, men de religiøse skal ikke glæde sig for tidligt.

The 6th Day

Posted on October 30, 2010 by Jeppe

The 6th Day Arnold Schwarzenegger er en af mine filmhelte, selvsagt mest for solide actionfilm, men det er også bliver kombineret med en lille håndfuld science fiction film. Blandt andet denne fra år 2000.

Året er 2015 og vi følger familemanden Adam Gibson i en fremtidsverden hvor det er muligt at klone sin kæledyr, bilerne kører automatisk og køleskabene er intelligente. På hans fødselsdag vender han hjem fra arbejde, men ser at fødselsdagen allerede i gang med ham indenfor. Det bliver hurtigt klart at han er blevet klonet, på trods af at det ellers kun burde være muligt at klone dyr. Der er blevet begået en fejl og nogen prøver at slå ham ihjel, hvilket Arnold selvsagt ikke vil finde sig i. Men hvem er klonen og hvem er originalen?

Man bør ikke ligge for meget i denne film, for den er ikke særligt seriøs, selvom der ellers bliver forsøgt at lege med nogle interessante problemstillinger omkring mennesker og kloner, men et langt stykke af vejen er filmen blot en undskyldning for at lege med laservåben og diverse fremtidsgadgets. Der er lidt Total Recall over det, men forvent ikke noget af samme kaliber. Filmen kan ses en gang, men næppe mange gensyn værd.

Astounding, March 1930

Posted on July 11, 2010 by Jeppe

Astounding March 1930 Så er vi nået til det tredje nummer af Astounding Stories of Super-Science, hvor første del af i alt fire af Ray Cummings’ Brigands of the Moon er trykt. Den har jeg omtalt for sig selv, men derudover er der fire gode historier og det hele er selvfølgeligt at finde på Gutenberg.org.

Vi stødte på Dr. Bird i Captain S. P. Meeks The Cave of Horror fra januarnummeret, og i Cold Light skal han se på en mystisk sag hvor et menneske bogstaveligt talt er splintet som glas og gået i tusind stykker. Meget flot beskrevet af Meek og det altså over 60 år før vi så T-1000′en falde om og gå i stykker.

The Soul Master skrevet af Will Smith and R. J. Robbins starter som en lettere kedelig spændingsgyser, hvor en journalist bliver sendt ud til en professors hus, for at finde ud af hvad der er sket med hans kollega der skulle undersøge noget derude. Derefter drejer det over i klassisk gal videnskabsmands gak gak, for professoren har eksperimenteret med astrale overførsler fra dyr og mennesker.

I From the Ocean’s Depths af Sewell Peaslee Wright er det en tankelæsningsmaskine der bliver brugt. En mand finder et havfruelignende væsen på stranden, konstaterer hun er syg og tager hende straks med hjem. Der hopper hun hurtigt i hans swimmingpool og har det tydeligvis bedre. Manden tilkalder sin ven for at hjælpe, for heldigvis har han bygget en tankelæsningsmaskine og den vil han bruge til at finde ud af hvem dette væsen er og hvor hun kommer fra. Derigennem finder de ud af at hun kommer fra en hel underverden i havet med disse væsener, men hendes tanker viser også at hun gerne vil tilbage igen. Sammenlignet med hvad det ellers er for type historier i bladet, er denne meget rolig og uden det store drama.

Der er til gengæld masser af drama i A. T. Lockes Vandals of the Stars der simpelthen vælter sig pulp-klichéer. Det starter nærmest som Independece Day, hvor en gigantisk zeppeliner-agtig tingest hænger faretruende over Manhatten. Året er 1975 og verdens fem mest magtfulde mænd fra erhvervslivet mødes for at prøve at tage affære. Vi følger hovedsageligt Dirk, hvis forlovede Inga er meget bange og skræmt, men Dirk lover at passe på hende. Da zeppelineren lander arrangerer de fem herrer at flyve ud på den, i håb om at kunne hilse de fremmede velkommen. De bliver mødt af nogle meget menneskelignende væsener, og deres ældre leder siger de kommer med fred. Den lidt yngre, lederens søn, viser dog interesse for Inga – som han mener er det smukkeste han nogensinde har set i hele galaksen. Han lover hende at gøre hende til dronning og hersker over hele planeter, og han vil ofre tusindvis af slaver til hendes ære. Og herfra kører det. Inga bliver skræmt fra vid og sans, Dirk lover hende endnu mere at passe på hende, og der udvikler sig hurtigt et voldeligt fjendskab. Med masser af nævekamp til følge. Ikke forfærdeligt meget science fiction over den historie, men ganske underholdende fordi det bliver så groteskt overdrevet med den stakkels hysteriske pige, og vores mandlige helt der redder hele verden med de bare næver.

Brigands of the Moon

Posted on July 11, 2010 by Jeppe

Brigands of the Moon Denne pulproman af Ray Cummings blev oprindeligt udgivet som føljeton i Astounding i fire dele fra marts til juni 1930. Senere genudgivet som en Ace Double bog. Den er også gratis at finde på Gutenberg.org.

Historien fortælles af Gregg Haljan, officer på rumskibet Planetara. Et skib der fragtede post og passagerer mellem Mars, Venus og Jorden. Hans beretning handler om hvordan hans skib blev overtaget af pirater fra Mars, der ville have fat i en værdifuld ladning radium fundet på Månen. Skibet bliver overmandet, passagerne bliver efterladt på en asteroide med lovning om at de vil blive hentet igen. Haljan er stadig ombord som fange og allierer sig med, og forelsker sig i, en Marskvinde ved navn Anita. Skibet må nødlande på Månen og kampen mellem “de gode” og “de onde” fortsætter der.

I det hele taget er det ikke en historie der er meget ved at tage frem igen i dag. Mest af alt fordi den ikke har ret meget med science fiction at gøre, selvom det foregår på Månen med rumskibe og Marsmænd. Men hele plottet kunne nemt være skiftet ud med et almindeligt skib på havet og gammeldags søpirater, og en tilfældig Stillehavsø i stedet for Månen. Handlingen kører også temmelig meget i tomgang, sikkert fordi den er skrevet til at være delt op i fire dele til magasinet. Der en hulens masse nævekamp og Cummings sætter udråbstegn ustandseligt. Det mest interessante er sådan set forfatterens egen introduktion til historien, hvor han beder læseren forestille sig at man tog til New York Public Library i år 2080 og bad om et eksempel på denne tids gennemsnitlig spændingsroman. Sådan en roman forestiller Ray Cummings sig med Brigands of the Moon. Interessant nok udgangspunkt, men ikke særligt spændende i dag.

A Sound of Thunder

Posted on May 26, 2010 by Jeppe

Ray Bradburys novelle A Sound of Thunder hører til blandt hans bedste og mest kendte historier. Den er simpel og gennemslagskraftig om konsekvenserne ved tidsrejser. En oplagt historie at filmatisere, hvilket blev gjort i 2005 af Peter Hyams, der desværre endte som en slem fiasko.

Udgangspunktet følger novellen ganske godt. Det er år 2055 og firmaet Time Safari tilbyder, som de eneste, rejser tilbage til dinosaurenes tid hvor man kan få lov til at dræbe en Tyrannosaurus Rex. Der er dog meget strenge regler for at man endelig ikke må ændre noget i fortiden. Derfor går man på en kunstig vej i junglen, skyder kun på et dyr der alligevel ville være død få minutter senere, og man må under ingen omstændigheder træde uden for den kunstige vej eller tage bare så meget som et gram med hjem. Det går selvfølgelig galt og tidslinjen har ændret sig. Her stopper novellen, hvor filmen tager det flere skridt videre. Virkningen er ikke øjeblikkelig, men kommer i bølger – tidsbølger, der på ægte speciel effect vis skylder som en tsunami indover storbyen. Først ændres klimaet, derefter begynder gigantiske planter at skyde op alle vegne, dyrene ændre sig osv. Forklaringen er at evolutionen har ændret sig, og alt efter hvor højt udviklet livsformen er, vil den ændre sig i bølger. Mennesket kommer til sidst. Filmen udvikler sig altså til en regulær katastrofefilm, hvor heltene skal finde en måde at rette op på tidslinjen igen.

Filmen kunne egentlig godt have haft potentiale, og udvidelser af den originale novelle var ikke dårlige, for ellers var det nok blevet en kortfilm. Det går bare galt på så mange måder. At skuespillet er så elendigt som man nu kan forvente det er acceptabelt, men speciel effectsene er virkelig mange gange under lavmålet for en film fra 2005, selv for en film med et budget på “kun” 80 millioner dollars. Stort set alle baggrunde og udendørsscenarier er lavet med skuespillere der står foran en bluescreen med halvdårlig computergrafik i baggrunden. De forskellige monstre er acceptable, men heller ikke på højde med standarden. Og i følge en anmelder på IMDb er der en mulig god forklaring på dette.
Selvom tidsrejser i forvejen er ude på det videnskabelige overdrev, så er forklaringen med tidsbølger der ruller evolutionen over i den nye tidslinje simpelthen for langt ude. At gøre det på den måde virker også unødvendigt, for der kunne sikkert godt have kommet en ganske interessant film ud af egentlig bare at køre historien videre fra hvor novellen sluttede, hvor samfundet er ændret på en række større og mindre punkter, men uden det dommedagscirkus.

Men okay, for en halvanden times underholdning kan den da gå an. Alle klichéer bliver overholdt og om ikke andet kan man da grine af det.

Star Trek: Countdown

Posted on May 2, 2010 by Jeppe

Til den nye Star Trek film er der en vigtig baggrundshistorie om Nero og Spock vi kun ser glimtvis. Dette gjorde at skurken Nero ikke blev så helstøbt og troværdig som han kunne være. Men inden filmen kom blev der faktisk udgivet en firdelt tegneserie der fortæller forhistorien til filmen, om hvordan Romulus gik til grunde og hvorfor Nero er så besat af hævn. De fire dele er udgivet samlet af Titan Books som en graphic novel.

Spock er ambassadør på Romulus. Han prøver at overbevise senatet om at en stjerne i nærheden er ved at gå nova, og hele Romulus er i fare for at blive udslettet. Spock har dog løsningen på problemet, og mener at kunne skabe et sort hul via et såkaldt “rødt stof” der vil kunne opsluge stjernen inden den går nova. Senatet vil dog ikke lytte. Spock får dog hjælp fra Nero der tror på ham. Det lykkedes desværre ikke, Romulus går til grunde og Neros familie dør. Han mener Spock er personlig ansvarlig, og er nu besat af hævn.

Det er i hovedtræk handlingen, og også hvad man får at vide i filmen. Neros hævntørst efter især Vulcan er forståelig nok, da de nægter at gøre noget i tide, men det virker stadig ikke troværdigt på mig at Nero holder det så meget op på Spock personligt. Men okay, had og hævn er sjældent rationelt. Udover denne grundlæggende forhistorie til filmen, fungerer tegneserien også som en opfølger til hvad der sidenhen er sket med TNG besætningen. De fleste er blevet enten generaler, ambassadører eller kaptajner. På sin vis sjovt nok, men lige en tand for søgt.

Jeg skal ikke gøre mig for klog på tegnestilen, men synes generelt det er ganske flot og holder sig i en mørk dyster stemning. Dog forstår jeg ikke hvorfor man har valgt at tegne alle personer med totalt udtryksløse ansigter hele vejen igennem, men landskaber, planeter, rumskibe og øvrige omgivelser er flot og stilrigt.

Countdown er ikke specielt nødvendig at læse for at forstå den nye film, men den kan fås temmelig billigt og den giver bestemt medrivende og flot læsning i en times tid.

Asimov’s, January 2010

Posted on April 11, 2010 by Jeppe

Asimovs January 2010 Det første nummer i 2010 rummer i alt syv historier. De fleste er okay og ingen rigtig dårlige eller uinteressante historier denne gang. Sheila Williams skriver indledningsvis om hvad et magasin egentlig er for en størrelse i denne tid, og skriver blandt andet at hele 10 procent af abonnenterne på Asimov’s får magasinet elektronisk, Robert Silverberg skriver om hvad man kan finde på bunden af Middelhavet, og James Patrick Kelly spekulerer over hvor fremtiden blev af.

Første historie er Marya and the Pirate skrevet af Geoffrey A. Landis, der er en temmelig klichéfyldt historie uden de store overraskelser, om en rumpirat der kaprer et fragtskib med store mængder vand. Ombord er kun en yngre kvinde, og hun finder ud af at piraten måske ikke er så slem igen, sød musik opstår, og de ender med at må stole på hinanden for at kommende levende ud af en grim situation. Landis viser at han nok er bedst til hard sf elementerne, men selvom hans personer er temmelig stereotype og handlingen uden overraskelser, er historien nu alligevel ganske udmærket.

Conditional Love af Felicity Shoulders er en noget grumme affære. I en verden hvor børn bliver genmanipulerede til bestemte egenskaber fra fødslen, er der nogen der skal samle dem op hvor det ikke går helt som planlagt. Vi følger Grace der prøver at tage sig af disse børn med alle mulige og umulige fejl. En historie der godt kan sætte etiske spørgsmål til overvejelse hos læseren, nu hvor man efterhånden ikke er så langt igen fra at kunne lave designerbørn.

Steve Rasnic Tem har skrevet historie til Asimov’s et par gange før, men heller ikke A Letter from the Emperor fangede mig. Som titlen viser handler det om et brev fra kejseren til en fjern planet i et ikke nærmere specificeret interstellart imperium. Man har ikke hørt fra kejseren meget længe og historiens hovedpersoner får mistanke om kejseren overhovedet stadig er i live. Han skriver ganske flot, men hans historier er nok bare ikke lige min stil.

Der er hele to alternate history noveller i dette nummer. Første er Wonder House af Chris Roberson, der egentlig har et ret godt udgangspunkt, men bliver en anelse forudsigelig. Vi følger to redaktører på pulp magasin udgivelseshuset Wonder House. De har problemer med salgstalene og diskuterer hvad de skal prøve at satse på af nye tiltag. Igennem deres diskussioner får vi selvfølgelig en masse infodumps om denne alternative verden og dens marked for underholdningslitteratur. Hvad de så endelig finder frem til skal være fremtidens satsning, vil man lige trække på smilbåndet over en enkelt gang, men mere spændende bliver det altså heller ikke.

Anden historie er fra Robert Reed. Han skriver som bekendt rigtig mange noveller, og meget forskellige endda. Alternate history er ikke noget nyt for ham, men The Good Hand er altså en af de mere kedelige, hvor det kommer til at handle for meget om denne alternative verden og for lidt om også at have en interessant historie at fortælle. USA er den eneste supermagt i verden og har tilmed et monopol på atomvåben. I følge dem selv for at bevare fred i verden. Det betyder dog at USA styrer og godkender næsten al ny teknologisk udvikling i andre lande, ikke overraskende til stor frustration. I den konkrete historie finder vi således en af disse amerikanske forretningsfolk i Frankrig, hvor USA så pludselig bomber det franske rumprogram i Algeriet. Det gør ham selvfølgelig endnu mere hadet end han allerede er i forvejen blandt de franskmænd han er sammen med, og de oplagte politiske diskussioner i sådant et system bliver selvfølgelig tærsket igennem.

Carol Emshwiller har jeg stødt på et par gange før, og hans historier er altid temmelig underlige og meget unikke. Wilds har ikke synderligt meget med science fiction at gøre, og handler om en mand der bogstaveligt talt lever som et dyrt i vildmarken. Hans liv bliver på irriterende vis afbrudt af en forvirret kvinde der kommer op på hans bjerg, med en taske fuld af stjålne penge. Det er svært at sige hvorfor, men det er ikke en historie man glemmer lige foreløbig.

Allen M. Steeles The Jekyll Island Horror er skruet interessant sammen. Det indledes med et forord af Steele selv der fortæller hvordan han kom i besiddelse af et manuskript fra en ældre mand i en bogbutik, og dette manuskript er selve novellen. Det forestiller at være skrevet af en Solomon Hess der agerede butler for en forlagsredaktør tilbage i 1920′erne og 30′erne. En aften ser de en meteorit falde ned i nærheden og de tager ud for at undersøge det. I bedste pulp stil fra selvsamme tid, er det selvfølgelig noget langt mere skræmmende der er faldet ned fra himlen. En fin historie, der dog lige er lidt langsom i starten.

Interstellar sysctl

En science fiction blog

Tag Archives: spænding