Dansk science fiction er jo desværre et lidt sjældent syn, så en ny forfatter indenfor genren er jo altid rart. Brian Roland Larsen er født samme år som mig og har dermed kun været 16 år da han skrev dette første bind af Solar-serien. Det i sig selv er jo yderst imponerende, men jeg må desværre erkende at jeg har ret mange kritikpunkter til bogen.
Vi befinder os i år 3617 hvor menneskeheden har koloniseret en lang række solsystemer og samlet det under organisationen SOL. Indtil videre er man ikke stødt på anden intelligens i universet, men SOL har alligevel fået opbygget en enorm krigsflåde til hvis nu man blev mødt af fjendtlige rumvæsener. Allerede det udgangspunkt sætter ligesom handlingen; en ukendt race mener at menneskeheden bør udryddes fordi den er for grådig og ekspanderende, hvorefter et angreb indledes. SOL må hurtigt erkende at den ukendte fjende er langt stærkere end dem, men får alligevel overrasket den ellers optimistiske invasionshær. I dette første bind bliver alt dette introduceret og første fase af invasionen bliver udkæmpet.
En ret enkel handling som forsøger at danne en ramme for store mængder af action og rumkamp i bogen, som det virker som forfatteren mest har været interesseret i at skrive. En slags blanding af Die Hard og Star Wars. Trods de heftige actionscener der fylder det meste af bogen formår det aldrig at blive særligt spændende. I mine øjne bør action bidrage til en interessant handling, men i denne bog virker det på mig omvendt, og action alene kan dårligt bære en hel bog. Det er desværre også en meget stereotyp og forudsigelig form for actionscener der bruges, som mest af alt minder om uddraget fra et skydespil hvor en nærmest uovervindelig “helt” skyder alt på sin vej. Ligeledes er de enkelte “forhør” ikke meget mere avancerede end: Giv mig hvad jeg vil have Nej! Ellers skyder jeg dig i knæskallerne Okay her.
Jeg må dog sige at henimod slutningen bliver især rumkampene lidt mere interessante, da disse får en mere strategisk og taktisk dimension, så det ikke bare er ren laserskudsudveksling.
De mere interessante dele i bogen er desværre dem der fylder mindst, nemlig når vi følger rumvæsenernes forberedelser og deres begrundelser for at menneskeheden skal udryddes. Ligeledes har Brian da også nogle gode ideer med hensyn til forholdet mellem militæret og politikkerne i deres debatter om hvad der skal gøres, men desværre bliver dette ret overfladisk præsenteret, så man kun lige får et indtryk af hvor de forskellige parter står.
Derudover er bogen virkelig fyldt med mange stavefejl og sproglige fejl, noget i retning af 1-2 pr. side, og det er mere en kritik af forlaget som bare med en enkelt gennemlæsning kunne have elimineret langt de fleste af disse fejl. Det giver ikke et særligt godt indtryk når mængden af fejl er så stor. Skal dog lige siges at i min biblioteksudgave er der en der har markeret mange af fejlene med kuglepen, så jeg har selvfølgelig lagt ekstra meget mærke til det, men der er altså for mange og det er kedeligt at se når det let kan give et dårligere helhedsindtryk.
Jeg er uden tvivl meget præget af ikke at læse ret meget litteratur på dansk, men jeg må altså også rette en kritik af sproget i bogen. Det virker meget talesprogsagtigt og der er flere vendinger jeg synes virker malplacerede i en bog. Som jeg kan se andre anmeldere også har kritiseret bogens sprog for, så er det meget amerikaniseret og den fordanskede udgave bliver kluntet og minder lidt om en halvdårlig tekstning til en amerikansk actionfilm eller til et afsnit af Star Trek. Det kan altså ses at det ikke er en erfaren forfatter der har skrevet det, men jeg må stadig tage hatten for at han i en alder af 16 år har givet sig til at skrive en bog af det omfang, og jeg håber da på at de efterfølgende bøger er bedre på alle punkter, eftersom man naturligvis bliver bedre til at skrive desto mere man gør det.