Novum nr. 93

Novum nr. 93Til sommerlæsningen får SFCs medlemmer lidt af det hele. Faste klummer, interviews, conreps og to nye noveller, herunder anden del i den fortsatte kortroman der begyndte i sidste nummer.

Niels Dalgaard ser tilbage på 70′ernes paperback udgivelser af science fiction på dansk i den 47ende udgave af Litteraskopet. Disse udgivelser var med til at øge interessen for science fiction i befolkningen, og selvom flere i dag primært læser på engelsk, mener Dalgaard ikke man skal undervurdere betydningen af udgivelser på dansk hvis nye fans skal komme til.
Janus Andersen skriver en introduktion til alternate history genren. En subgenre jeg har lidt svært ved, og artiklen her bekræfter hvorfor; der er nemlig overordentlig meget af det der tager udgangspunkt i et alternativt udfald af anden verdenskrig. Man må da kunne skrive interessante historier med et andet udgangspunkt også. Bortset fra min personlige smag til genren, er artiklen en glimrende introduktion til hvad den byder på, særligt hvad der findes på dansk.
Til Dancon i år interviewede Carl-Eddy Skovgaard forfatteren Jan Scwherdfeger om hans science fiction børnebogsserie, og dette interview er bragt her. Janus Andersen giver andetsteds en rosende conrep om hele festivallen.

Manfred Christiansen giver os endnu en kort novelle, her med titlen Kassen, omhandlende nogle kasser der spontant opstår rundt om huset hos et noget distræt par.
Lars Wihlborg, tilsyneladende et nyt navn i fanverdenen, fortsætter historien Perceptionens Døre hvor Flemming Rasch slap sidst. Handlingen bliver hevet helt ned på jorden igen, for kort efter at skyde ud af en helt anden og endnu mere spændende tangent. Det lover godt.

Proxima Ekstranummer – 35 år i 2009

Proxima EkstranummerBåde foreningen Science Fiction Cirklen og tidsskriftet Proxima fyldte 35 år i år. Dette var selvfølgelig en god anledning til at udgive et flot ekstranummer af Proxima, bestående af et udvalg af rigtig gode artikler og boganmeldelser fra tidligere numre, samt to helt nye noveller og en opdatering af Proximas og Science Fiction Cirklens fandomshistorie skrevet af Niels Dalgaard. Det særlige ekstranummer er sendt ud til alle abonnementer og vil angiveligt kunne erhverves gratis til diverse kommende arrangementer hvor SFC er tilstede.

Niels Dalgaard åbner med en glimrende gennemgang af særligt Proximas mangeårige historie, men skriver selvfølgelig også om fandoms generelle udvikling. Det bliver således både en opsummering af Fanmarkshistorien samt en kort opdatering til denne med de seneste 10 år. Derefter følger en lang artikel om utopier i Svend Åge Madsens forfatterskab af Anders E. Larsen, Knud Larns glimrende gennemgang af tysk science fiction, Niels Dalgaards oplysende artikel om hård science fiction, Palle Juul Holms kritik af fantasiløsheden i science fiction når det kommer til verdensopbygning af andre planeter og til sidst Ellen Miriam Pedersens artikel om filosoffen Ernst Bloch. Således kommer man vidt omkring og ekstranummeret fungerer således som en glimrende introduktion til hvad det er for en type artikler man kan finde deri.

Som bonus får vi to nye danske science fiction noveller. Den første er Retræte af John Peter Andersen, der handler om et intelligent væsen, kaldet Tautien, der er rejst til Jorden i håb om at skabe kontakt. En professor i marinebiologi finder væsenet på stranden og tror det er en slags musling. Han tager det med hjem for at dissekere det. Vi følger således Tautiens kamp for overlevelse og for at skabe kontakt, inden den bliver dræbt af professorens eksperimenter, der ikke ved hvad han har med at gøre. Hvis man kunne give stående bifald til en novelle over sin blog, ville jeg gøre dette. Den er fantastisk velskrevet, medrivende og original rigtig hård science fiction med simple virkemidler.
I lyset af dette kommer Manfred Christiansens RT2200-DragonFlyTM til at blegne lidt. Novellen handler om hvad der vel bedst kan beskrives som en flyvende bil der bliver introduceret på markedet. Pointen er ikke til at tage fejl af. DragonFly viser sig at være stærkt vanedannende og snart foretager ingen i samfundet sig andet, end at “cruise” rundt på deres DragonFly, arbejdsmarkedet kollapser og landet sætter sig i dybere og dybere gæld. Ideen var ganske sjov, men selve fortællingen manglede lidt liv.

Guld og Ære

Guld og ÆreOtto M. Møllers Guld og Ære fra 1895 er anden bog i udgivelsesrækken fra Science Fiction Cirklen af godt hundrede år gamle danske science fiction værker. Efter min mening den mest vellykkede historie af de fire fra den serie jeg har læst (mangler stadig Himmelskibet). Ligesom med de øvrige romaner med modernisering af sproget og et efterord af Niels Dalgaard.

Bogen følger kemikeren Erik Poulsen og hans opdagelse af hvordan man kan omdanne et andet grundstof til guld. Vi starter med at høre om hans opvækst fra fattige kår, hvor han gennem flittig studie opnår en høj uddannelse indenfor kemi og bliver ansat på en fabrik, hvor han hurtigt bliver velset for sin flittighed. Han opholder sig tit på fabrikkens laboratorium ud på aftenen og blandt arbejderne går et rygte om at han prøver at lave guld. Det var dog ikke tilfældet, men han får alligevel blod på tanden for at prøve, og efter mange ugers hårdt slid, der tærer hårdt på hans forhold til konen, lykkedes det! Men hvad skal man gøre med sådan en opdagelse? Hans største ønske er, at blive husket i historien, men først skal omverdenen jo overbevises om rigtigheden af hans opdagelse. Han gør den fejl at gå til myndighederne med sin opdagelse, der vil have ham til at tie stille, da de med rette advarer ham om hvilke katastrofale økonomiske konsekvenser det vil have, hvis guld bliver gjort værdiløst. Erik Poulsen vil dog ikke høre og prøver lykken i udlandet, men både i Tyskland og i Frankrig bliver han opsøgt af statsoverhovederne, der er blevet bekendt med hans opdagelse og som tilbyder ham alt hvad han måtte ønske sig, hvis han vil overdrage de eksklusive rettigheder til guldhemmeligheden til dem. Han indser det vil være umuligt at få publiceret sin hemmelighed, da myndighederne overvåger alt hvad han foretager sig.

I Dr. Kotin - Livets Herre var videnskabsmanden skildret som genial men kold og kynisk, hvor Erik Poulsen er en mere jordnær godhjertet heltetype. Hans opdagelse bliver mere skildret som et resultat af hårdt flid end egentlig genialitet, og hans motivation var ikke uendelig rigdom men blot videnskabelig anerkendelse for eftertiden. I løbet af historien træder han dog også i karakter som en mere klassisk helt, der ofrer sig for sine idealer og sine kammerater. Udover personskildringen af Erik Poulsen, har romanen to andre facetter – det videnskabelige og det samfundsmæssige. Selvom vi i dag ved at dele af den brugte videnskab, særligt teorien om atomets opbygning, ikke holder, virker den kemiske ide bag relativt plausibel og velbeskrevet. Og hvad der særligt står frem ved denne roman, som i modsætning til de fleste andre klassiske science fiction værker fra den tid der primært brugte videnskablige ideer til at forestille sig spændende eventyr, så tager Guld og Ære også de samfundsmæssige og navnlig økonomiske konsekvenser i betragtning. Vel nok kun i store brede træk, hvor en moderne forfatter nok havde brugt mere tid på den del af historien, men det giver en god indre sammenhæng i fortællingen.
Den er letlæst, spændende – ja der optræder indtil flere “action”-scener, og også tankevækkende i dag med den nuværende økonomiske situation, hvor de mest sortseende amerikanske økonomer jo opfordrer folk til at sætte deres værdier i guld fremfor rede penge.

Proxima nr. 88

Proxima nr. 88En kende forsinket er efterårsnummeret for 2008 af Proxima udkommet, men den sædvanlige gode blanding af artikler, noveller og anmeldelser er altid værd at vente på.

Niels Dalgaard åbner op med at skrive med om fremtidshistorier eller “future history” – en type science fiction der bedst defineres ved en række historier der til sammen skaber en større sammenhængende tidslinje. Der er ekstreme eksempler som Stapledons Last and First Men der omhandler hele universets fremtidige skæbne, og selvfølgelig klassiske velkendte eksempler fra Asimov og Heinlein. Et næsten gennemgående træk ved disse typer af historier er, at de oftest involverer menneskets kolonisering af rummet.
Derefter har Lise Andreasen studeret to novelleantologier med temaet tidsrejser, for at kategorisere tidsrejsefortællingen efter hensigten med rejsen. Som det viser sig, er der langt flere varianter end den velkendte med den geniale videnskabsmand der bare er nysgerrig på hvordan fortiden eller fremtiden ser ud.
I Rob Lathams artikel Sextrapolation i science fiction under den nye bølger bliver der grundigt set på det bizarre forhold science fiction forfattere var underlagt for årtier tilbage, hvor de gladeligt kunne skrive om hele galakser, men endelig ikke for meget om de mest naturlige menneskelige drifter, grundet censur fra redaktørerne. Senere hen da sex ikke var så meget et tabu mere, kom der så til gengæld en masse elendige historier der blot var porno i science fiction forklædning, som ikke tilbragte genren meget nyt.

Af noveller har Niels Dalgaard fundet to ældre sager frem. Først en Stanley G. Weinbaum novelle fra 1935 om en doktor der opfinder et vidunderserum, der på få dage giver en tuberkuloseramt pige livet tilbage. Serumet virker ved at forbedre kroppens tilpasningsevne, men det viser sig at virke lidt for godt. En rigtig pulpet og underholdende historie.
Den anden novelle er noget af en sjældenhed. En amerikansk kvindeutopisk novelle fra 1869, af den ellers ukendte Elizabeth T. Corbett, der så vidt vides aldrig har været genudgivet siden. En kvinde besøger sin veninde Laura der bor i Utopia. Et samfund hvor mænd og kvinder er fuldstændigt ligeværdige (sådan da), og alle er glade og tilfredse. I dag er historien nok kun interessant for sin historiske værdi.

Af anmeldelser finder man blandt andet Carl-Eddy Skovgaards anmeldelse af Lars A.R. Stenders Øjne, og som man vil kunne se i min kommende anmeldelse af den, er jeg enig med Carl-Eddy i at den mest af alt er en amerikansk sci-fi thriller i dansk bogform henvendt til større drenge. Jeg er dog (stadig) rørende uenig med Lise Andreasens udlægning af Iain M. Banks’ Culture-roman Matter, som jeg slet ikke mener man kan klassificere som en ren krigsroman. Man kan også finde min anmeldelse af Eric Browns Kéthani.

Novum nr. 92

Novum nr. 92Jubii, årets første nummer af Novum! Og nu med en ny bidragyder til bladets forsider, rumænske Janos Miklos.

I Litteraskopet nummer 46 ser Niels Dalgaard på et fænomen han kalder dogme-sf, hvilket bedst kan beskrives som et forsøg på at lave et sæt regler der skal ligge grund til mere realistiske, mere hverdagsagtige og knap så “kulørte” science fiction historier. Blandt reglerne er forbud mod tidsrejser, rejser hurtigere end lyset og rumvæsener. Dalgaard anmelder det britiske magasin Interzone nummer 216, der havde den ide som temanummer og en række noveller der var skrevet under de sæt regler. Konklusionen blev, at det var svært at se der kom noget egentlig nyskabende ud af denne ide og at science fiction historier ikke nødvendigvis skulle blive bedre af at begrænse sig til det mest strengt realistiske.
Janus Andersen har interviewet Susan Beth Pfeffer der netop har fået en roman oversat til dansk for første gang, Mens vi endnu er her. Interessant interview, da hun gør meget ud af at understrege at hun ikke selv læser noget skønlitteratur og derfor ikke kan forholde sig ret meget til hendes plads i litteraturen, og så skriver hun sig op i rækken af forfattere der tilsyneladende først opdager de har skrevet en science fiction bog, efter at Janus har interviewet dem.
Lea Thume har skrevet en conrep fra intet mindre end den 31. verdenskonference om børnelitteratur, hvor hendes oplevelser med blandt andet skolelærere fra andre dele af verden, får understreget hvor taknemmelige vi bør være i Danmark, for at vi selv og vores børn har så let og stor adgang til bøger.
I sidste nummer blev et nyt kortromansprojekt sat i gang. Man opfordrede forfattere til sammen at skrive hvert sit kapitel i en fortsat sammenhængende historie, som vil blive bragt i Novum. Flemming Rasch ligger ud med kapitel 1 Opvågning. Hvad han egentlig vil med at starte en historie som en lidt fjollet, men ellers tro kopi af The Matrix, kan jeg ikke gennemskue, men det bliver da spændende at følge med i.
Rasmus Wichmann anmelder superheltetegneserien Secret Invasion af Brian Michael Bendis, og Knud Larns klumme Inde fra papkasseriget handler denne gang om den netop afdøde forfatter Philip José Farmer. Udover det irriterer mig at Knud nu har skrevet endnu en forfatter på min pligtlæsning, så lyder Riverworld-serien da spændende.

Dancon 2009 d. 9 maj

Så kan vi annoncere Dancon 2009! Et spændende et-dags program hvor man kan blive klogere på mangt og meget om science fiction, fx på Proxima’s historie og udvikling, eller om moralfilosofiske problemstillinger i science fiction litteraturen. Vi har i år besluttet at gøre et forsøg med at afholde det i Jylland, nærmere betegnet Horsens Bibliotek, så der også er noget for de jyske science fiction fans. Læs meget mere på dancon.sciencefiction.dk – en webside der også vil indeholde historisk information om de tidligere afholdte Dancons.

Novum nr. 90

Novum nr. 90Efterårsnummeret af Novum indeholder desværre ingen noveller, men til gengæld rigtig gode (med tyk understregning) artikler. Særligt fordi det er noget alle kan være med på. Man behøver ingen forhåndsviden (hvilket kan være både godt og skidt), kun en interesse for science fiction og den har man selvfølgelig hvis man modtager Novum som medlem af Science Fiction Cirklen.

Niels Dalgaard skriver om sex i Litteraskopet 45, altså sex og porno i science fiction litteraturen, og det viser jo endnu engang hans evne til at tage mærkelige afkroge af genren op, og stadigvæk gøre det seriøst og dækkende.
Som det gerne skulle være de fleste medlemmer bekendt, så har Science Fiction Cirklen fået nyt logo og Manfred Christiansen, grafikeren bag det nye logo, skriver om sine overvejelser og tanker da han tog opgaven. Det viser, at det bestemt ikke var ugennemtænkt venstrehåndsarbejde.
Janus Andersen en giver vejledning til når der skal købes julegaver, hvis man vil forsøge at få nogle af de yngre familiemedlemmer til at læse science fiction, med anbefalinger af det bedste af det nye af børne- og ungdomsbøger i science fiction og fantasy.
Lars Stender har skrevet en glimrende artikel om kommunikationsvanskeligheder mellem mennesker og rumvæsener, hvordan det behandles i litteraturen og hvor urealistisk de nemme løsninger med oversættelsesmaskiner og fælles sprog egentlig er, for hvad vi som mennesker antager som selvfølgeligheder og logiske slutninger, vil næppe blive anskuet på samme måde af rumvæsener. Jeg håber bestemt, at Lars Stender vil bringe flere gode artikler til Novum og/eller Proxima fremover.
Knud Larn skriver om fandommens udviklingstrin i klummen Inde fra papkasseriget. Han inddeler fandom i syv faser; fra fans der blot samler værkerne indenfor genren gennem aktiviteter som medlemsmøder og produktion af fanzines, og op til eksistensen af Big Name Fans. Derefter bliver otte numre af et gammelt amerikansk fanzine fra 1930′erne gennemgået, og jeg er så småt begyndt at forstå Knud Larns fascination for gamle støvede fanzines.
Et par anmeldelser har Knud også bidraget med; fire ikke-mainstream science fiction film og en anmeldelse af Clarkes sidste roman (skrevet sammen med Frederik Pohl), The Last Theorem. At få filmanmeldelser tilbage i Novum vil være glimrende, mens boganmeldelser helst burde være forbeholdt Proxima. Alligevel lyder The Last Theorem som en bog man burde få læst. Knud var i hvert fald meget begejstret.
Til sidst i bladet er min endelige conrep fra Oslo Science Fiction Festival.

I Overfladen

I OverfladenSuccessen med Lige under overfladen gentages i år, med endnu flere noveller og flere sider, 20 noveller i alt er samlet i I Overfladen. Knud Larn har allerede skrevet en synopsis af alle novellerne, så jeg vil i stedet fremhæve et par stykker jeg synes særligt godt om.

Kenneth Krabats Historiens korte arm var jeg helt vild med. Science fiction elementet er synligt, uden at være skrevet direkte ind, og hovedpersonens oplevelser og tanker er yderst velskrevne og tankevækkende. Det er sjældent man ligefrem skraldgriner når man læser, men jeg kunne ikke lade vær med A. Silvestris When the Music´s Over. Fremragende satire, hylende morsom – uden at det bliver pjattet og historien kunne ovenikøbet meget vel være et ganske realistisk “first contact”-scenarie, for hvorfor skulle rumvæsener opføre sig logisk efter menneskets optik? Selvom man kan diskutere hvor god slutningen er i Brian P. Ørnbøls Stendrømme, var det en novelle jeg blev yderst grebet af fra start til slut. Manfred Christensens Sket er sket er en god krimi, med et tidsrejseplot man et stykke af vejen kan gennemskue, men så alligevel ikke.

Hvis Lige under overfladen bliver en stabil årlig antologi, lover det virkelig godt for kvaliteten af danske science fiction noveller. Det højner niveauet betydeligt, når der skrives til en rigtig antologi i bogform, mens kvaliteten i fanzinesene selvsagt er mere svingende.
Glem ikke mødet i morgen aften, hvor man har mulighed for at møde en række af bidragyderne til I Overfladen.

Farven fra Rummet

Farven fra RummetI morgen onsdag holder Science Fiction Cirklen medlemsmøde om H.P. Lovecrafts forfatterskab, og inden da måtte man jo hellere få læst bare lidt af ham. Samlingen Farven fra Rummet bringer fem noveller fra 20′erne og 30′erne oversat til dansk, samt et efterord af Niels Dalgaard. Alle med et vist islæt af science fiction, men selvfølgelig stadig horror som Lovecraft er kendt for.

Titelnovellen Farven fra Rummet er den mest science fiction prægede, hvori en meteorit der styrter ned i et landområde i New England, med dertilfølgende mutationer af plantevæksten i området og andre mærkelige hændelser, forbundet med udenjordiske ubeskrivelige farver. Desværre lider den under dens fortælleform, der er en monoton beretning uden dialog eller andet “liv”.

Samlingens længste historie, Tidens skygge, er ligeledes skrevet på denne berettende dialogløse form, men her fungerer det lidt bedre, da handlingen er mere personbundet. En professor i økonomi får pludselig et anfald midt under en forelæsning, og da han vågner op igen er han tilsyneladende en helt anden person og foretager sig mærkelige ting i fem år, hvorefter han pludselig vender tilbage til sit gamle jeg, men er nu plaget af mystiske mareridt om en gammel race der skulle have levet på Jorden for uendeligt længe siden. Igen en rigtig spændende ide, men selve udførelsen gør læseoplevelsen mindre fængende.

Den korte novelle Det hvide skib er svær at kategorisere og beskrive. Historien følger en fyrpassers rejse på et hvidt skib. Den er meget lyrisk skrevet og uden tvivl indeholdende en masse symbolik der går henover hovedet på mig.

Den ligeledes korte Fra det hinsides er lidt mere håndgribelig. En gal videnskabsmand laver nogle forsøg med at udvide menneskets sanseapparat, med dertil følgende ubehagelige oplevelser med et andet plan af eksistens.

Der er til gengæld masser af science fiction Murene på Eryx, der udspiller sig på Venus hvor en særlig krystalart findes, som man kan udvinde enorme mængder energi af. Der er bare det problem, at på Venus lever nogle intelligente øglelignende væsener, der har et særligt religiøst forhold til disse krystaller. Fortælleren er en af dem der vandrer rundt på planeten i håb om at finde disse krystaller. Han får øje på en særlig stor samling krystaller, men bliver fanget i en usynlig labyrint. Trods nogle sjove pulp-agtige ideer, lider denne novelle også under en monoton skrivestil uden megen variation og noget der kunne øge spændingen eller uhyggen.

Det store problem er ikke ideerne i novellerne, men fremførelsen, der alle som nævnt er monoton og kedelig, uden dialog eller andet der kan live historien lidt op. Jeg havde også forventet en hvis mængde “gys” og “uhygge” fra Lovecraft, men da historierne ganske enkelt var kedeligt skrevet, var der heller ikke meget at hente der. Ideerne er dog gode og det siger måske, at de fungerer bedre på film, hvilket der jo er flere eksempler.

Proxima nr. 87

Proxima nr. 87Forårsnummeret af Proxima for 2008 er kommet, og selvsagt igen desværre noget sent til, at det kan kaldes et forårsnummer. Det skal dog så sandelig ikke afholde nogen fra at læse tidsskriftet, der på dansk giver den mest seriøse behandling af science fiction litteraturen.

Der er to interviews denne gang. Et med Anne McCaffery udført af Lea Thume på Eurocon 2007 og et med Søren Hemmingsen om kvindelige superhelte. Ingen af disse emner sig mig noget, så ingen kommentarer herfra.

Proxima tager ofte smalle esoteriske emner om (og gudskelov for det, for hvem skulle ellers gøre det indenfor science fiction?), men med Loránd-Levente Pálfis leksikografiske analyse af Niels Dalgaards fagbog Guide til fantastisk litteratur er man virkelig ude i krogene. Pálfi er særligt begejstret for Dalgaards emneregister, der gør det muligt at foretage opslag på fx “udødelighed” eller UFOer. Til netop dette kan websiden SciFan anbefales.

Den mest interessante artikel må blive franske Jean-Pierre Laigles gennemgang af temaet om udplyndring af andre planeter i science fiction litteraturen, hvori han gennemgår en række udvalgte værker primært fra første halvdel af forrige århundrede med dette tema. En gennemgående ide i disse historier lader til, at være brugen af “stråler” til, at udsuge råstof fra en planet eller simpelthen flytte vand eller luft fra Jorden til fx Månen eller Mars.

De tre noveller handler alle om et spinkelt håb i en ellers grusom verden. Camilla Wandahls Børnesatellitten minder en del om The Island. Børnene er dog ikke reservedele, men noget andet.
Eternity is for everyone af A. Silvestri følger nogle gangstertyper der i en by styret af cigaretfirmaet Eternity, indkræver gæld fra folk. Hvad denne gæld består af og hvorfor de skylder den, bliver aldrig rigtig klart, og i det hele taget savnede jeg noget mening i denne novelle, der ellers har nogle gode originale koncepter.
I Prøven af Gudrun Østergaard følger vi to drenge, der forbereder sig til en prøve de skal bestå, for at blive rigtige borgere. Novellen kan tolkes som en allegori over og kommentar til de nye “danskhedsprøver”, og selvom den del fungerer godt, savner jeg noget substans i den beskrevne verden udover symbolikken.

Noget af det bedste ved at læse Proxima er de gennemarbejde anmeldelser. Det har dog den bagside, at man får endnu flere bøger på sin “to read”-liste. Således har jeg fået interesse for de seneste romaner af Charles Stross og Kristine Kathryn Ruschs Retrieval Artist-romaner.