Tredje sæson af Star Trek er med rette berygtet for en markant lavere kvalitet end de to forrige. Jeg prøvede at være positiv alligevel, men hold da op. Det er ikke bare lidt dårligere, det er flere længder ringere, og vi kan da kun glæde os over at dette ikke var første sæson, for så havde Star Trek nok ikke været noget som helst i dag.
De fleste historier går væk fra de store moralske og etiske spørgsmål og svære valg, og bliver mere klassisk problemløsning af forskellig karakter. Der er også en del “planet-of-the-week” og det man nok savner mest, er en forbindelse til Star Trek universet som helhed. Det er ny planet og ny race i hvert afsnit. Ikke meget med klingons, romulans, vulcans eller resten af Starfleet – med enkelte undtagelser.
Lad mig nævne de lidt bedre afsnit først. I Day of the Dove bliver Enterprise og en Klingon besætning lokket ind i at kæmpe mod hinanden af en ukendt livsform. Her lærer mennesker og klingons at arbejde sammen, trods fordomme og forskelligheder. The Tholian Web er et klassisk problemløsnings plot når det er bedst. Kirk havner i et udefinerbart rum mellem to paralleluniverser, og bliver først anset som værende død. Udover det interessante detektivarbejde med at finde ud af dette og få Kirk tilbage, giver det også nogle interessante situationer med Spock som fungerende kaptajn, hvor han træffer nogle beslutninger man ikke helt ville forvente i første omgang. Et af sæsonens sidste afsnit, All Our Yesterdays, var også en positiv overraskelse. Her finder besætningen en planet tæt på en sol der er ved at gå nova, hvor hele befolkningen har reddet sig selv ved at rejse tilbage i tiden for at leve resten af deres liv. Spændende koncept, selvom plottet selvfølgelig er gjort lidt mere dramtisk i og med at Kirk havner i en anden tid end Spock og McCoy.
Det er svært at hive enkelte eksempler frem på dårlige afsnit, for det er det generelle niveau der bare er ringere. Enten fejler manuskriptet fuldstændigt med et komplet hullet plot som i The Mark of Gideon eller også har manuskriptet muligvis visse kvaliteter, men udførslen bliver så latterlig at det ikke kan tages seriøst. Jeg kan bare henvise til dette Youtube klip. Ligeledes med afsnit som Let That Be Your Last Battlefield og The Way to Eden der prøver at ramme nogle temaer fra 60′erne, henholdsvis racisme og hippiekulturen, men det er svært at tage seriøst i dag, og jeg tvivler på det er blevet meget bedre modtaget dengang.
Det er velkendt at Spock og McCoy har haft deres små drillerier og uoverensstemmelser, og det kører for så vidt videre, men i That Which Survives prøver at lave noget lignende mellem Spock og Scotty, hvilket bliver til bizar galgenhumor der slet ikke passer til nogen af karaktererne, slet ikke Spock.
Måske vidste man allerede dengang at denne tredje sæson var en lånt gave, og at serien ikke vil fortsætte, og at den var dømt til ikke at blive nogen succes da den blev sendt sent fredag aften. Et tidspunkt der bestemt ikke passede med kerneseernes TV-tider. Det kan også ses på skuespillerne, der ikke virker synderligt engagerede og måske ligefrem keder sig. Hvilket er forståeligt nok, for de har godt nok skulle igennem mange intetsigende episoder.
Tredje sæson af Star Trek bør man selvfølgelig stifte bekendtskab med for fuldstændighedens skyld, men velvidende om at det ikke kan måle sig med resten af seriens bagkatalog.