Jeg er nu halvvejs igennem år 2010 med magasinerne – kun et halvt år bagud. Forhåbentlig kan det indhentes igen. Dette nummer er mere eller mindre gennemsnitligt. Et par enkelte gode historier, resten blot okay. Stanley Schmidt skriver lidt om hvordan det kan være nødvendigt at forklare det samme fænomen på forskellig vis til forskellige modtagere, og Henry Honken skriver om noget så spændende som grammatiske særheder i esoteriske sprog.
Første historie er hvad jeg vil kalde for en “lige efter bogen”-historie. The Anunnaki Legacy af Bond Elam stiller ret skarpt op med de gode idealistiske forskere på den ene side, og det onde minefirma på den anden. Baggrunden er at mennesket har bevæget sig ud i galaksen og fået kendskab til en gammel race kaldet for Anunnaki der angiveligt skulle have haft en finger med i spillet med oprindelsen af livet på Jorden. På planeten Slag har to unge forskere fundet hvad de mener kan være et gammelt Anunnaki rumskib, men det er et minefirma der har retten til planeten, og de vil selvsagt i gang så hurtigt som muligt. Det fører til en forudsigelig historie med iscenesatte diskussioner om videnskab kontra profit, med en usympatisk skildring af dem fra minefirmaet, og forskerne får selvfølgelig ret til sidst og gjort en epokegørende opdagelse. Forudsigeligt ja, men underholdende nok.
Under “Probability Zero” finder vi Alastair Mayers Light Conversation, der ganske kort handler om en mand der finder en intelligent livsform inde i sit køleskab – og derfor skal lade lampen være tændt.
Space Aliens Taught my Dog to Knit! er som man kan gætte, en temmelig fjollet historie af Jerry Oltion and Elton Elliott. Den tager alle klichéerne fra blandt andet X-Files om regeringens hemmeligholdelse af kontakt med rumvæsener og giver fuld gas. Hollywood er endda også involveret. Det er vist ment som en slags satire, men så sjovt var det altså heller ikke.
Heist af Tracy Canfield mindede mig lidt om Tad Williams’ Otherland-serie. Bill og Opel er venner i et virtuelt online rollespil, men kender ellers intet til hinanden. Bill finder ud af at Opel ikke er hvem han troede, og han bliver pludselig involveret i en kamp for “menneskerettigheder” for kunstige intelligenser. Slet ikke dårligt.
Richard Foss’ At Last the Sun er lidt længe om at fange interessen, og da det bliver rigtig interessant til sidst stopper historien desværre. En gruppe forskere undersøger et sted i havet for forurening, men opdager noget langt mere epokegørende, men idéen bliver som sagt desværre ikke rigtigt ført videre.
A Time for Heroes af Edward M. Lerner er endnu en novelle om en virtuel spilverden. Vi følger Travis der arbejder med at teste AI’er i computerspil, men en dag finder han sig selv i en verden han ikke kan komme ud af igen, og langsomt begynder han at glemme alt om den rigtige verden udenfor. Historien kører på nogle meget velkendte temaer fra science fiction om skellet mellem virkeligheden en kunstig virkelighed, men gør det stadig godt, og med nogle gode twists undervejs.
Postapokalyptiske historier med børn i hovedrollen synes jeg plejer at høre til i Asimov’s, men her finder vi altså Cargo af Michael F. Flynn. I denne ødelagte verden er det forbudt at huske bestemte ting fra fortiden – for eksempel byer og supermarkeder. Det kæmper historiens hovedrolle med. Som sagt, en historie der egentlig burde høre hjemme i Asimov’s, men den indeholder ikke desto mindre nogle interessante idéer til hvordan et samfund vil prøve at håndtere at civilizationen er gået under, og det derfor nok er bedst ikke at tænke for meget på bedre tider.
Sidste historie handler igen om kunstige intelligenser. I Kyle Kirklands Connections bliver det blandet med en mordgåde og en undergrundsgruppe der kæmper mod en omklamrende stat. Der sker givetvis en hel masse her, men pointen går tabt i mængden.
Puha, året er næsten gået og jeg er kun halvvejs igennem årets magasiner. Juninummeret her har én rigtig god historie, og resten er desværre kun middelmådigt. Sheila Williams skriver om 
Historierne i dette nummer er meget præget af skræk og rædsel. Og ikke mindst en professor eller videnskabsmand af en art i hver historie! De vil næppe forekomme uhyggelige for nutidens læsere, snarere grinagtige, men det er trods alt også en del af charmen ved disse 80 år gamle pulp-historier. I dette nummer introduceres også læserspalten, hvilket er noget af det der er rigtig interessant at læse i dag. Man kan se hvilke historier læserne på den tid syntes om og så småt hvordan en fankultur begynder at tage form. Blandt andet kan man her se et indlæg fra Conrad H. Ruppert der inviterer læserne af Astounding til at deltage i en Science Fiction Week i en Science Correspondence Club.
Frederik Pohl er en af science fiction genrens ældste nulevende forfattere. Han er over 90 og har været aktiv i science fiction i de 70 af dem. Han har været med til at stifte noget af den tidlige fandom, været redaktør for både magasiner og antologier, og ikke mindst skrevet masser af romaner og noveller. Science Fiction Cirklen har udgivet denne samling med 8 noveller, alle udvalgt og oversat af Niels Dalgaard.
Majnummeret af Analog Science Fiction and Fact er en jævn samling af rimelige historier. Stanley Schmidt skriver lidt lommefilosofisk om det at skulle forklare et naturfænomen til forskellige målgrupper, hvilket han bruger til at rette kritik mod religiøs overtro; Stella Fitzgibbons skriver om hvad der sker indenfor lægevidenskaben med brugen af robotteknologi til operationer og John G. Cramer skriver om forekomster af vand i solsystemet – navnlig kometer.
Selvom man ikke har set filmen, læst bogen eller hørt radiospillet, kender de fleste nok alligevel til denne klassiske science fiction historie, om invasionen fra Mars og hvis maskiner er usårlige overfor vores våben, men som til sidst alligevel dør fordi de ikke kan tåle Jordens bakterier. Denne flotte film fra 1953 står som blandt de bedste af de klassiske science fiction film fra den tid.
Hvor 
Marts/April-nummeret rummer overvejende mest fantasy, og meget af det fangede slet ikke min interesse. Derfor gennemgår jeg kun ganske få af historierne. En af de ting magasinet trykker alt for sjældent, er deres videnskabelige artikler. De er altid en fornøjelse at læse, for de har mere humor end Analogs videnskabelige artikler og altid med en lidt skæv vinkel fremfor tør videnskabssnak. Denne gang ser Pat Murphy og Paul Doherty på flyvemaskiner med udgangspunkt i legetøjsmodeller. Ganske interessant.
Diamond Dogs og Turquoise Days er to novellaer af Alastair Reynolds udgivet sammen. De er sat i samme univers som Revelation Space og de andre, men det har ikke den helt store betydning. Reynolds viser at han så sandelig også kan skrive kortere tekster, og faktisk få rigtig meget ud af novellalængden.
Så er vi nået til det tredje nummer af Astounding Stories of Super-Science, hvor første del af i alt fire af Ray Cummings’