Astounding, April 1930

Posted on November 25, 2010 by Jeppe

Astounding April 1930 Historierne i dette nummer er meget præget af skræk og rædsel. Og ikke mindst en professor eller videnskabsmand af en art i hver historie! De vil næppe forekomme uhyggelige for nutidens læsere, snarere grinagtige, men det er trods alt også en del af charmen ved disse 80 år gamle pulp-historier. I dette nummer introduceres også læserspalten, hvilket er noget af det der er rigtig interessant at læse i dag. Man kan se hvilke historier læserne på den tid syntes om og så småt hvordan en fankultur begynder at tage form. Blandt andet kan man her se et indlæg fra Conrad H. Ruppert der inviterer læserne af Astounding til at deltage i en Science Fiction Week i en Science Correspondence Club.

Første historie er et forsøg på noget horror af Thomas H. Knight. Titlen The Man Who Was Dead siger det meste hvad der er at sige. I klubben hvor Jerry plejer at diskutere med andre mandevenner, er en mystisk gammel benet mand dukket op. Han fortæller at han er blevet hængt og vakt til live igen af en genial/gal videnskabsmand. Ikke de store overraskelser her.

Monsters of Moyen af Arthur J. Burks er patriotisk krigs science fiction i højt gear, skrevet i et meget overdramatisk sprog. Den grusomme arabiske kejser Moyen har erobret det meste af verden, men mangler vesten. Han indleder et stort slag mod den amerikanske østkyst, med tusindvis af flyvende maskiner og undervandsmonstre, og det amerikanske militær kan ikke stille noget op. Moyen har frygtindgydende våben med sig der bogstaveligt talt kan pulverisere hvad som helst. Men en professor har muligvis et modtræk, han skal bare lige bruge to timer. Det amerikanske folk forsvarer modigt og patroisk deres land indtil professorens modtræk får Moyens hær i knæ. Man behøver ikke læse noget mellem linjerne her.

Det fantastiske ved pulp historier er at man sjældent er i tvivl om hvad en historie handler om. Vampires of Venus af Anthony Pelcher handler om vampyrinsekter på Venus. En professor i entomologi bliver kontaktet af to venusboere der vil have ham til at hjælpe dem med at slippe af med nogle dræbende vampyrinsekter på Venus. Venus viser sig at være et nærmest utopisk samfund, hvor mænd og kvinder er helt lige, ingen lider nød og alt er perfekt – altså bortset lige fra de her vampyrinsekter der dræber stakkels venusboere og dræner dem for blod. Rimelig banalt hele vejen igennem, men rammefortællingen med det utopiske samfund på Venus og diskussionen af hvor disse vampyrinsekter kommer fra, er nok mere interessant for nutidens læser end det forudsigelige spændingsplot.

I The Soul-Snatcher af Tom Curry tager en professor mere en skurkerolle. Hans eksperimenter har sat en uskyldig ung mand på dødsgangen, og hans mor opsøger nu professoren for at få ham til at stå til ansvar. Professoren viser hvad det var for nogle eksperimenter han havde gang i, som gik ud på først at overføre bevidstheden mellem to levende væsener, for derefter at teleportere dem, så de fysisk også skifter plads. Selvsamme metode forslår han så til at få den unge mand ud af fængslet igen på. Det lykkedes, sådan næsten da.

I sidste historie er videnskabsmanden igen i en god rolle. I The Ray of Madness af Captain S. P. Meek er den amerikanske præsident blevet vanvittig. Dr. Bird mistænker at der står noget bag, og han optrevler et komplot hvor en spion fra Sovjet har udviklet et særligt apparat, der kan fange måneskinslys og omforme det til en farlig stråle, som han så rettede mod præsidenten. Langt ude som sædvanlig, men faktisk bliver der gjort noget mere ud af at forsøge at forklare den videnskabelige logik bag, end i de fleste andre historier fra den tid.

Tunnelen under verden

Posted on November 22, 2010 by Jeppe

Tunnelen under verden Frederik Pohl er en af science fiction genrens ældste nulevende forfattere. Han er over 90 og har været aktiv i science fiction i de 70 af dem. Han har været med til at stifte noget af den tidlige fandom, været redaktør for både magasiner og antologier, og ikke mindst skrevet masser af romaner og noveller. Science Fiction Cirklen har udgivet denne samling med 8 noveller, alle udvalgt og oversat af Niels Dalgaard.

Samlingen rummer noveller fra perioden 1955 til 1988, men det er svært at placere historierne som specielt tidstypiske. Kort sagt, er alle noveller simpelthen bare gode science fiction historier der bare holder. Der er den ret alvorlige En dag i Lotteri-tivoli hvori overbefolkning blandt andet bliver håndteret med en tivoli, hvor prisen for hver forlystelse er en minimal øget risiko for at dø. Der er morsom metafiktion i den alternative historie Mens vi venter på de olympiske, om en verden hvor romerriget aldrig gik under, og et rumskib er på vej mod Jorden. I historien følger vi en sci-rom (ja gæt selv) forfatter der har problemer med at få idéer til sin næste roman. Der er flere af historierne der handler om rumvæsener, men vi ser dem aldrig rigtigt. I Dagen efter dagen hvor marsboerne kom er marsboere landet på Jorden, men folk er tilsyneladende ikke synderligt interesserede i dem. Mens i Sidder omkring poolen og slikker solskin følger vi en stakkels mand, der fra tid til anden får sin hjerne besat af et rumvæsen. Hans få timer som ham selv, kan han derfor ikke bruge på meget andet end at gå på toilettet og få noget at spise.

Der er ikke meget andet at sige at det her er endnu en glimrende udgivelse af gode science fiction noveller af en dygtig og erfaren forfatter. Pohl skriver en type science fiction der både burde kunne forstås og nydes af de fleste. En alsidig forfatter der både kan underholde og skrive historier der sætter tanker i gang og bider sig fast.

Analog, May 2010

Posted on November 18, 2010 by Jeppe

Majnummeret af Analog Science Fiction and Fact er en jævn samling af rimelige historier. Stanley Schmidt skriver lidt lommefilosofisk om det at skulle forklare et naturfænomen til forskellige målgrupper, hvilket han bruger til at rette kritik mod religiøs overtro; Stella Fitzgibbons skriver om hvad der sker indenfor lægevidenskaben med brugen af robotteknologi til operationer og John G. Cramer skriver om forekomster af vand i solsystemet – navnlig kometer.

Fiktionen starter ambitiøst med Page Turner af Rajnar Vajra, der ikke helt lever op til sit navn, men alligevel er ganske udmærket sjov metafiktion. Det er en blanding af en historie om bogshoppen The Page Turner hvor en teleportationsmaskine kommer på spil, og så den imaginative forfatter til denne histories indspark mens hun fortæller historien. Læseren skal tydeligvis forvirres omkring hvad der er fiktion i fiktionen, og hvad der er “rigtigt”. Det både lyder rodet og er det også, men et overraskende eksempel på fungerende metafiktion – og så endda i Analog.

Mindre interessant var Lee Goodloes Hanging by a Thread om en ung universitetsstuderende der skal på forskningsekspedition på vandplaneten Theresa. Planeten er tydeligvis ikke et rart sted. Luften er giftig og havet består af syre, så den unge studine bliver selvfølgelig udsat for livstruende situationer, men det blev aldrig klart hvad pokker der skulle være så interessant ved denne ugæstfrie planet.

A Talent for Vanessa af David W. Goldman starter som trivielt Analog-sniksnak, men har en overraskende slutning jeg godt kunne lide. Vanessa besøger en slags klinik hvor man med en særlig hjerneoperation kan få et stort talent indenfor et eller andet. Manden hun snakker med prøver dog at gøre alt for at få hende til at skifte mening. Det er meget snakken frem og tilbage, men med nogle interessante idéer undervejs.

Jeg nød at læse Rick Cooks Fishing Hole, der starter helt fantastisk. En palæontolog er ude at spise på en sushi-restaurant, da han pludselig ser at der er blevet serveret en fisk der burde være uddød for millioner af år siden. Sammen med kollegaer finder han frem til at flere restauranter i byen har serveret forhistoriske fisk, men hvor kommer de fra? Interessant opbygning, men slutningen levede ikke helt op til forventningerne.

Teaching the Pig to Sing af David D. Levine kan dårligt kaldes for en historie, det er nærmere en udførlig skabelon til den brugte kliché, om oprøreren der skal omvende fjenden over på sin side. Historien finder sted i en fremtid hvor hele kloden er underlagt et kongedømme. Der er ingen krig eller hungersnød i verden, men det er ikke frit. En oprørsgruppe har taget den højtstående Edvard til fange, og har forsøgt at omvende ham med en hjerneoperation. Det lykkedes ikke helt, så derfor får en af oprørerne tre dage til at overbevise Edvard med argumenter om at han skal slutte sig til dem. Så går snakken frem og tilbage, med en lidt overraskende slutning til sidst.

Nærmest pulp-agtig kunne man kalde H.G. Stratmanns The Day the Music Died, hvor titlen skal tages ret bogstaveligt. En ukendt terrorgruppe har formået at få en dødelig virus ind gennem musik. Millioner af mennesker dør. Præsidenten indfører et totalt forbud mod alt der kan frembringe lyd, hvilket selvsagt giver en del problemer. En ret skræmmende historie faktisk.

Lidt mindre dramatisk er Farallon Woman af Walter L. Kleine, der handler om Jack der arbejder på et superhemmeligt projekt kaldet Black Box. Man har nemlig fundet en nedstyret UFO i Stillehavet, men trods flere års arbejde, har man stadig ikke fundet ud af ret meget om den. Jack er forelsket i Tara, men der er noget mærkeligt ved hende. Hun kender intet til sin fortid og opfører sig til tider sært. Jeg afslører ikke for meget ved at sige, at det ikke er helt uden relation til det Jack arbejder med.

Dette nummer rummer også en af de særlige typer korte noveller under kategorien “Probability Zero”, der ofte er meget morsomme, men totalt usandsynlige historier. Eller det er vel som man ser det. I Quark Soup af Bond Elam hører vi om at det videnskabelige samfund har fundet ud af, at bag universet er der en intelligent designer, men de religiøse skal ikke glæde sig for tidligt.

The War of the Worlds

Posted on October 17, 2010 by Jeppe

The War of the Worlds Selvom man ikke har set filmen, læst bogen eller hørt radiospillet, kender de fleste nok alligevel til denne klassiske science fiction historie, om invasionen fra Mars og hvis maskiner er usårlige overfor vores våben, men som til sidst alligevel dør fordi de ikke kan tåle Jordens bakterier. Denne flotte film fra 1953 står som blandt de bedste af de klassiske science fiction film fra den tid.

Filmen låner både fra det originale værk af H.G. Wells og fra Orson Welles’ radio hørespil, men sat til hvad der på filmens tidspunkt var nutiden i Californien. Her falder der tilsyneladende en meteorit ned nær en mindre by, som selvfølgelig viser sig at være en rumkapsel fra hvad der egentlig blot antages at komme fra Mars, fordi Mars angiveligt var ret tæt på Jorden på det tidspunkt. Det bliver ret hurtigt klart at de er alt andet end fredelige, da man konstaterer at lignende rumkapsler er faldet ned over hele kloden og begyndt at ødelægge alt på sin vej med dødsstråler.

Jeg blev overrasket hvor flot filmen ser ud selv efter næsten 60 år. Flotte farver, klart billede, masser af lydeffekter som sidenhen er blevet genbrugt utallige gange i andre film, og special effects der slet ikke er så slemme som man kunne frygte. Særligt maskinerne fra Mars ser enormt flotte ud. Med en længde på en time og tyve minutter, hvilket er forfriskende kort, kommer handlingen hurtigt i gang og ikke en scene virker overflødig. Det er også klart at der egentlig er tale om en storfilm med et pænt budget, hvilket bliver særligt tydeligt til sidst hvor Los Angeles bliver lagt i ruiner.

På DVDen finder man blandt andet en rigtig interessant halv time lang dokumentar om filmens tilblivelse, med blandt andet nogle af skuespillerne og effektfolkene; en kort dokumentar om H. G. Wells samt to kommentarspor med filmeksperter og skuespillere, men disse består hovedsageligt af namedropping.

Jeg vidste godt denne film var en klassiker og generelt rost meget, men den overraskede alligevel meget positivt, for den er bestemt ikke bare interessant af rene historiske grunde, men fungerer glimrende som en god og spændende film, og uendeligt meget bedre end det nyere makværk med Tom Cruise.

Analog, April 2010

Posted on October 12, 2010 by Jeppe

Analog April 2010 Hvor martsnummeret af Analog var overraskende godt, er aprilnummeret her kedeligt og ordinært på den uinteressante måde. Stanley Schmidt kommenterer på Jeffrey D. Kooistras artikel om datagrundlaget for global opvarmning fra decembernummeret fra sidste år. Selvsamme artikel har i øvrigt vakt en læserbrevsstorm trykt omme i læserspalten, og Richard A. Lovett skriver om philematology – videnskab i at kysse.

Første historie af John G. Hemry har en titel der ikke just peger i retning af science fiction. Swords and Saddles har skam også mest karakter af historisk fiktion, og handler om et kavaleri fra nordstaterne under den amerikanske borgerkrig, der pludselig havner i en slags parallelverden. En verden hvor Amerika og Asien har fast landforbindelse, og verdenshistorien har selvsagt udviklet sig noget anderledes. Ved et tilfælde redder de en by fra en invasion, og byens kvindelige leder tager dem hurtigt til sig som deres frelsere. Skydevåben kender de nemlig intet til i denne parallelverden, der viser sig at være teknologisk tilbagestående, men mere fremme på andre områder som ligestilling og lærdom. Derefter forløber historien ganske forudsigeligt, hvor begge parter lærer noget om hinanden, fordele og ulemper ved hver deres samfund, plus den obligatoriske romance eller to. Let læst, ikke kedelig, men heller ikke vildt spændende.

Snowflake Kisses af Holly Hight og Richard A. Lovett kan ses som et tillæg til Lovetts artikel om det at forske i at kysse, som historiens hovedperson Julie Rasmussen gør. Og gæt en gang, hun har problemer med sit eget kærlighedsliv. Meget mere kan der vist ikke siges til den.

Carl Frederick leverer en morsom historie med A Sound Basis for Misunderstanding, om Roger der skal prøve at få en handel i hus med de indfødte på planeten på Choff, der har et særligt værdifuldt stof kaldet lucetium. Det fører selvfølgelig til en række kulturelle misforståelser og morsomheder.

Jeg tror også Stephen L. Burns prøver på at skrive humoristisk med Nothin’ But Blue Skies, men jeg ved ikke helt om jeg synes det lykkedes. Vi følger brugtvognsforhandleren Kent, der en mørk og stormfuld aften bliver opsøgt af en kutteklædt mand der vil indgå en handelsaftale med gamle klassiske biler mod flyvende biler. Den eneste hage er, at alle nye ejere af en flyvende bil, skal sværge loyalitet til Koomban imperiet.

I samme lidt muntre hjørne finder man When We Were Fab af Jerry Oltion, om butiksejeren Rick der får sig en nanofabrikator – basalt set hvad man fra Star Trek kender som en replikator – og har stor succes med det. Han går dog sur i dyre licenser og finder ud af, at der også kunne være et marked for gamle udgåede produkter, som fx en helt almindelig tandbørste.

The Planet Hunters af S.L. Nickerson er en rigtig hård videnskabs sf-historie. Vi følger astrofysikerne Mei og Shakir der begger forsker i exoplaneter, og begge drømmer om at få tid på Behemoth Space Telescope, så de kan se nærmere på lige netop de solsystemer de mener er interessante. De finder frem til adskillige solsystemer der ligner vores eget uhyggeligt meget. Jeg synes det gik meget godt, lige indtil til sidst hvor man finder ud af hvad der gemmer sig i de meget ens solsystemer, hvor det simpelthen bliver for langt ude. Ellers underholdende nok novelle.

Sidste historie er en kedelig omgang robot tam-tam. The Robots’ Girl af Brenda Cooper handler om en pige der tilsyneladende bliver opdraget af robotter. Det synes naboerne ikke så meget om, og finder frem til hvad der egentlig forgår. Simpel historie, men alt for lang.

Fantasy & Science Fiction, March/April 2010

Posted on August 1, 2010 by Jeppe

Fantasy and Science Fiction, March April 2010 Marts/April-nummeret rummer overvejende mest fantasy, og meget af det fangede slet ikke min interesse. Derfor gennemgår jeg kun ganske få af historierne. En af de ting magasinet trykker alt for sjældent, er deres videnskabelige artikler. De er altid en fornøjelse at læse, for de har mere humor end Analogs videnskabelige artikler og altid med en lidt skæv vinkel fremfor tør videnskabssnak. Denne gang ser Pat Murphy og Paul Doherty på flyvemaskiner med udgangspunkt i legetøjsmodeller. Ganske interessant.

Tim Sullivans Star-Crossed er en fortsættelse til en af hans tidligere, så den var lidt svær at følge, men slet ikke tosset. Historien handler om Wolverton der arbejder på asteroiden LGC-1, da en dag, ud af ingenting, dukker en gigantisk minemaskine og begynder at fortære asteroiden. Det viser sig at den kommer fra en parallelverden via en boble i asteroiden. Og derfra bliver det kun mere underligt. Lidt hard sf blandet med en banal romance.

Make-Believe af Michael Reaves er en enkel – men effektiv – gysernovelle om nogle unge drenge i 50′ernes Amerika, som udforsker en klippehule hvor angiveligt nogle børn for år tilbage omkom i. Resten giver sig selv.

The Fairy Princess af Dennis Danvers er ikke som titlen antyder fantasy, men en relativ simpel og uoriginal, men klart læseværdig, historie om et parti sexrobotter (Screwbots som de bliver kaldt), der juleaften får lyst til at få sig et liv for dem selv. En udmærket “feel-good” novelle.

Sidste historie, Class Trip af Rand B. Lee, er en mærkværdig sag med spøjse idéer. Historien indledes af en klasselærer der fortæller sine elever af racen D’/fü om en menneskepige ved navn Pink, der engang for længe siden var en del af et socialt eksperiment om at leve sammen med rumvæsener og lære om deres samfund. Historien skifter til Pinks vinkel, eftersom eleverne skal opleve hendes historie i en slags drømmesimulator. Udgangspunktet var interessant, men jeg synes ikke det førte til noget, og at det hele åbenbart skulle fortælles i (næsten) bagvendt kronologi gav ingen videre god mening heller.

Af øvrige historier finder man Amor Fugit af Alexandra Duncan om Ourania og hendes sære forældre; Albert E. Cowdreys Fort Clay, Louisiana: A Tragical History – endnu af hans Louisiana fortællinger; Waiting for the Phone to Ring af Richard Bowes handler om en forfatter i 70′ernes New York; den fjollede fantasy Epidapeles and the Insufficiently Affectionate Ocelot af Ramsey Shehadeh der handler om en usynlig stol kaldet Door; Benjamin Rosenbaums The Frog Comrade – en nyskabelse af historien om prinsessen der skal kysse en frø; og Blue Fire af Bruce McAllister om paven i det sekstende århundrede og nogle vampyrer.

Diamond Dogs, Turquoise Days

Posted on July 17, 2010 by Jeppe

Diamond Dogs Turquoise Days Diamond Dogs og Turquoise Days er to novellaer af Alastair Reynolds udgivet sammen. De er sat i samme univers som Revelation Space og de andre, men det har ikke den helt store betydning. Reynolds viser at han så sandelig også kan skrive kortere tekster, og faktisk få rigtig meget ud af novellalængden.

Diamond Dogs er velkendt Reynolds. Hard sf med lidt horrorstemning, kolde kyniske intelligente dræbermaskiner, mennesker med så mange modifikationer at de nærmest er robotter, og generelt bare præget af sort metal. Historien følger Richard der af en gammel ven bliver lokket med på en mission til en mystisk gigantisk tårnkonstruktion fundet på en planet og formodentlig bygget af rumvæsener. Tårnet består af et utal af forbundne rum med matematiske gåder, som skal løses for at man komme videre til det næste rum. Svarer man forkert, venter en ubehagelig straf. Sammen med et par andre, herunder Richards ekskone der besidder særlige matematiske evner og derfor i praksis løser alle opgaverne, bevæger de sig gennem tårnet rum for rum. Et stykke af vejen virker det egentlig som en slags Indiana Jones ekspedition, med underjordiske hulrum med gåder der skal løses og farlige fælder at undgå, men der er meget mere i historien end bare selve plottet om tårnet. De har en doktor med sig, der er en virkelig interessant og skræmmende figur, som bogstaveligt talt samler stumperne sammen eller erstatter deres legemsdele med kunstige, da de af og til bliver skåret i stykker, og det der er værre ,når et forkert svar på et rums gåde bliver valgt. Det er en historie der skal læses for stemningen og mindre for plottet, eftersom der ikke rigtig kommer nogen afklaring til sidst, som man ellers normalt ser i Reynolds’ historier.

Turquoise Days er en noget anden størrelse. Mindre hard sf, ingen splatter, mere psykologi og biologi i stedet for kold teknik. Historien udspiller sig på planeten Turquoise, der er en såkaldt Pattern Juggler planet. Pattern Jugglers er det eneste tilnærmesesvis intelligente liv mennesket har fundet i dette univers, og det kun delvist. Det kan bedst beskrives om et biologisk netværk af en slags i havet, der indeholder sind fra tusindvis af andre intelligente racer, som har svømmet i havet og dermed blevet en del af det. Dem der svømmer med disse Jugglers bliver lettere forandret og nogen får tilegnet sig særlig viden. Planetens kolonister lever yderst fredeligt og uden meget kontakt med resten af galaksen. Kun meget sjældent kommer en lighthugger forbi, hvilket der selvfølgelig så gør i denne historie, og det reagerer havets Jugglers på.

To ret forskellige historier, der hænger en lille smule sammen – dog uden at jeg kan sige hvordan, og som giver et lille indblik i blot en afkrog af Reynolds’ store romanunivers.

Astounding, March 1930

Posted on July 11, 2010 by Jeppe

Astounding March 1930 Så er vi nået til det tredje nummer af Astounding Stories of Super-Science, hvor første del af i alt fire af Ray Cummings’ Brigands of the Moon er trykt. Den har jeg omtalt for sig selv, men derudover er der fire gode historier og det hele er selvfølgeligt at finde på Gutenberg.org.

Vi stødte på Dr. Bird i Captain S. P. Meeks The Cave of Horror fra januarnummeret, og i Cold Light skal han se på en mystisk sag hvor et menneske bogstaveligt talt er splintet som glas og gået i tusind stykker. Meget flot beskrevet af Meek og det altså over 60 år før vi så T-1000′en falde om og gå i stykker.

The Soul Master skrevet af Will Smith and R. J. Robbins starter som en lettere kedelig spændingsgyser, hvor en journalist bliver sendt ud til en professors hus, for at finde ud af hvad der er sket med hans kollega der skulle undersøge noget derude. Derefter drejer det over i klassisk gal videnskabsmands gak gak, for professoren har eksperimenteret med astrale overførsler fra dyr og mennesker.

I From the Ocean’s Depths af Sewell Peaslee Wright er det en tankelæsningsmaskine der bliver brugt. En mand finder et havfruelignende væsen på stranden, konstaterer hun er syg og tager hende straks med hjem. Der hopper hun hurtigt i hans swimmingpool og har det tydeligvis bedre. Manden tilkalder sin ven for at hjælpe, for heldigvis har han bygget en tankelæsningsmaskine og den vil han bruge til at finde ud af hvem dette væsen er og hvor hun kommer fra. Derigennem finder de ud af at hun kommer fra en hel underverden i havet med disse væsener, men hendes tanker viser også at hun gerne vil tilbage igen. Sammenlignet med hvad det ellers er for type historier i bladet, er denne meget rolig og uden det store drama.

Der er til gengæld masser af drama i A. T. Lockes Vandals of the Stars der simpelthen vælter sig pulp-klichéer. Det starter nærmest som Independece Day, hvor en gigantisk zeppeliner-agtig tingest hænger faretruende over Manhatten. Året er 1975 og verdens fem mest magtfulde mænd fra erhvervslivet mødes for at prøve at tage affære. Vi følger hovedsageligt Dirk, hvis forlovede Inga er meget bange og skræmt, men Dirk lover at passe på hende. Da zeppelineren lander arrangerer de fem herrer at flyve ud på den, i håb om at kunne hilse de fremmede velkommen. De bliver mødt af nogle meget menneskelignende væsener, og deres ældre leder siger de kommer med fred. Den lidt yngre, lederens søn, viser dog interesse for Inga – som han mener er det smukkeste han nogensinde har set i hele galaksen. Han lover hende at gøre hende til dronning og hersker over hele planeter, og han vil ofre tusindvis af slaver til hendes ære. Og herfra kører det. Inga bliver skræmt fra vid og sans, Dirk lover hende endnu mere at passe på hende, og der udvikler sig hurtigt et voldeligt fjendskab. Med masser af nævekamp til følge. Ikke forfærdeligt meget science fiction over den historie, men ganske underholdende fordi det bliver så groteskt overdrevet med den stakkels hysteriske pige, og vores mandlige helt der redder hele verden med de bare næver.

Brigands of the Moon

Posted on July 11, 2010 by Jeppe

Brigands of the Moon Denne pulproman af Ray Cummings blev oprindeligt udgivet som føljeton i Astounding i fire dele fra marts til juni 1930. Senere genudgivet som en Ace Double bog. Den er også gratis at finde på Gutenberg.org.

Historien fortælles af Gregg Haljan, officer på rumskibet Planetara. Et skib der fragtede post og passagerer mellem Mars, Venus og Jorden. Hans beretning handler om hvordan hans skib blev overtaget af pirater fra Mars, der ville have fat i en værdifuld ladning radium fundet på Månen. Skibet bliver overmandet, passagerne bliver efterladt på en asteroide med lovning om at de vil blive hentet igen. Haljan er stadig ombord som fange og allierer sig med, og forelsker sig i, en Marskvinde ved navn Anita. Skibet må nødlande på Månen og kampen mellem “de gode” og “de onde” fortsætter der.

I det hele taget er det ikke en historie der er meget ved at tage frem igen i dag. Mest af alt fordi den ikke har ret meget med science fiction at gøre, selvom det foregår på Månen med rumskibe og Marsmænd. Men hele plottet kunne nemt være skiftet ud med et almindeligt skib på havet og gammeldags søpirater, og en tilfældig Stillehavsø i stedet for Månen. Handlingen kører også temmelig meget i tomgang, sikkert fordi den er skrevet til at være delt op i fire dele til magasinet. Der en hulens masse nævekamp og Cummings sætter udråbstegn ustandseligt. Det mest interessante er sådan set forfatterens egen introduktion til historien, hvor han beder læseren forestille sig at man tog til New York Public Library i år 2080 og bad om et eksempel på denne tids gennemsnitlig spændingsroman. Sådan en roman forestiller Ray Cummings sig med Brigands of the Moon. Interessant nok udgangspunkt, men ikke særligt spændende i dag.

Analog, March 2010

Posted on June 27, 2010 by Jeppe

Analog March 2010 Martsnummeret af Analog er overraskende godt. Ingen kedelige eller dårlige historier, alle sammen underholdende – dog uden at være specielt originale eller kommende prisvindere. Stanley Schmidt indleder med en flot balancegang med at kritisere den politiske proces i forbindelse med Obamas Healthcare-plan, uden at tage stilling til indholdet, kun processen. Stephen L. Gillett skriver om isotoper og særligt deres anvendelse i forbindelse med aldersbestemmelse af fossiller, John G. Cramer skriver om hvordan vores solsystem er dannet og om det fantastiske fænomen, at planeternes afstand til Solen kan skrives op på en meget simpel formel, og Tocho Ligon har skrevet en halvt fiktiv artikel om sandsynligheden for at 10.000 aber før eller siden ville have skrevet et Shakespeare stykke.

Shane Tourtelotte indleder med kortromanen Of One Mind om Lucinda Peale, der var med til at lave en teknologi der gjorde det muligt, at fjerne voldelige tendenser hos folk via en særlig hjernescanning. Hun mente selv hun gjorde det rigtige, da de terrorister der havde atombombet Washington blev sendt ud i samfundet igen efter at have gennemgået den behandling. Men hvorfor stoppe ved det, begynder præsidenten selvfølgelig at tænke. Hurtigt breder brugen sig og går mere og mere over imod at ensrette hele befolkningen, og altså ikke bare til at fjerne voldelige tendenser. Forløbet er ret forudsigeligt for en sådan historie, hvor Lucinda selvfølgelig prøver at gøre oprør indefra, men selvom det ikke er synderligt originalt, fungerer plottet og pointen er ikke til at tage fejl af.

Bud Sparhawk præsenterer også et klassisk moralsk dilemma i Encounter in a Yellow Wood, hvor det er afvejningen mellem hensyn til et langsigtet perspektiv i et bedre naturmiljø op imod et lille lokalsamfunds velfærd her og nu. Vi følger en ingeniør der skal foretage en vurdering af om en kunstig plantet skov, er parat til at blive fældet, så der kan blive renset ud i den voldsomme forureningen der er i undergrunden. I den forbindelse møder han en gammel kæreste fra skoletiden, der prøver at overbevise ham om at den skov er utrolig vigtig for lokalsamfundet. Det er det eneste natursted de har at tage hen til. Det forstår han selvfølgelig, men er også nødt til at tænke på at der også skal være naturområder for de fremtidige generationer, og derfor skal der altså ryddes op efter fortidens generationers miljøsvineri (hvilket vil sige os). Igen ikke en specielt originalt skruet sammen historie, men det fungerer godt ligesom Of One Mind.

Locked In af Brad Aiken er også ret alvorlig i sit tema. Troy Adams er CEO for en våbenfabrikant, men under et bestyrelsesmøde får han et alvorligt slagtilfælde, og ender i en særlig tilstand hvor hans hoved fungerer fint, men hele kroppen er lammet. Han får nogle avancerede operationer der gør at han kan styre en avanceret rullestol, en robotarm og en talesynthesizer gennem et chipinterface koblet til hans hjerne. Forfatteren bruger meget tid på teknikken i dette, men den egentlige historie burde ligge i hvad for en person denne direktør egentlig er, for han er en temmelig kedelig brutal type. Okay novelle for hvad den er, men der var potentiale til mere.

Der er også to mere humoristiske historier. Den første er Dr Skenner’s Special Animals af David A. Simons, som handler om en dyrlæge der egentlig bare helst vil holde sig til heste, men grundet hans store dyrehjerte, bliver han kendt som en der også kan hjælpe de nye gensplejsede kunstigt skabte fantasyvæsener. Havfruer, enhjørninge og meget andet kommer til hans klinik, fordi deres designere konstant kludrer i det. De glemmer fx at sørge for at havfruen kan komme af med sin afføring. En dag får han dog en lidt større opgave, da nogen kommer ind med en drage, som piver hver gang den spyr ild. Det hele bliver hurtigt meget kaotisk, for disse dyr er nemlig ikke lovlige, og myndighederne kommer efter hans klinik. Jeg må dog sige jeg egentlig var mere enig med “skurken” i historien, hvad angår det etiske spørgsmål forfatteren prøver at behandle.

Christopher L. Bennett blander space opera, hard sf og humor i The Hub of the Matter. Menneskeheden er blot en ud af tusindvis af racer i galaksen, der alle sammen er bundet sammen via en central hub, der gør interstellare rejser mulige på et øjeblik. Denne hub fungerer således at ens destination afhænger af hvilken vinkel og hastigheden man flyver ind i den på, så alle destinationer rundt om i galaksen er fundet via simpel trial and error uden nogen har kunne afkode logikken bag. Historiens hovedperson, David LaMacchia, vil forsøge at løse gåden om denne hub (et problem der dog viser sig at være NP-komplet), for at få sat menneskeheden på kortet i galaksen som betydningsfuld. Han allierer sig med et spejderskib, der flyver ind i denne hub fra tilfældige vinkler og kortlægger hvor de havner henne, i håb om at falde over nogle gode destinationer de kan sælge, og vil prøve at samle data til at løse gåden. Men de rumvæsener der kontrollerer hubben, prøver at spolere det for ham, da de ikke er interesserede i at nogen kan knække gåden og dermed true deres monopol på transport i galaksen. Der sker en hel masse, ganske morsomt for det meste, men der er dog forsøg på morsomheder der falder lidt til jorden.

Sidste historie er mere seriøs. Det er Narrow World af Carl Frederick, der ser på et meget unikt miljøproblem. Naturen omkring en større motorvej har udviklet sit eget økosystem, men desværre også skabt en farlig ny virus blandt rotterne. Dette skaber problemer for en flugtfange og en gruppe unge drenge på campingtur, og endnu mere da myndighederne beslutter at området skal renses med giftgas. Interessant problemstilling.

Til sidst vil jeg lige kort nævne nogen af de læserbreve der bliver trykt i bladet, hvilket viser Analogs helt særlige læserskare. Blandt andet en kvinde der har læst bladet i mange, mange år, men i novembernummeret var der for første gang en historie hun ikke kunne lide. Det er den ellers fremragende novelle Amabit Sapiens , som hun mener var alt for grusom. En anden læser der har læst magasinet siden 1937, ville blandt andet fortælle at det var en novelle fra Astounding der gjorde at han kom til at arbejde med atombomben i 1944.

Interstellar sysctl

En science fiction blog

Tag Archives: rumvæsener