Murder Madness

Murder Madness er en føljetonroman af Murray Leinster trykt fra maj til og med juli 1930 i Astounding. For at sige det kort, så er den ikke værd at bruge tid på.

En ond videnskabsmand har fremstillet et stof der gør at man får en ustyrlig trang til at begå mord, og det kan kun holdes i ro med mere af stoffet. Dette stof bruger han, som blot kalder sig for The Master, så til at slavebinde en masse uskyldige mennesker. Angiveligt med det formål at overtage verdensherredømmet. Vores helt hedder Bell og arbejder for den ultrahemmelige agenttjeneste The Trade og det bliver hans opgave at rejse dybt ind i den sydamerikanske jungle for at finde denne Master og stoppe ham.

Det værste ved denne roman er ikke det temmelig intetsigende plot, men at det er strukket ud til en hel roman. Historien er lidt interessant i starten og lidt i slutningen når man hører lidt om The Masters vanvittige begrundelser for hvorfor han mener han skal regere verden, men i mellem det er der over 100 siders ingenting om Bell der roder rundt i junglen og selvfølgelig lige også skal blive forlovet med et pigebarn.

Kort sagt spild tid, og ikke engang sjov fordi det er dårlig klichéfyldt pulp.

Astounding, July 1930

Astounding July 1930Endnu et spændingsmættet sommernummer af Astounding med gale videnskabsmænd, rumvæsener og farlige monstre. Redaktøren ser sig også nødsaget til at skrive en endelig forklaring på hvorfor Astounding har gjort et meget bevidst valg med ikke at køre genoptryk af nogen art.

Beyond the Heaviside Layer af Captain S. P. Meek er en ganske afdæmpet fortælling om en videnskabsmand der tager en journalist med i sit rumskib der er i stand til at bryde ud af Jordens atmosfære. De finder selvfølgelig noget mærkeligt noget derude, men historien er primært interessant fordi den fortæller noget om datidens helt andet billede af atmosfæren, hvor man troede der var en slags usynlig membran i den øverste del af atmosfæren, som blev anset som så godt som umuligt at gennembryde. Heaviside-laget der tales om er rigtig nok, men i hvert fald forfatterens opfattelse af dets egenskab holder selvfølgelig ikke helt.

From An Amber Block af Tom Curry kunne snildt have dannet det grundlæggende plot for en horrorfilm. Et kæmpe stykke rav finder vej til et historisk museum. Videnskabsfolkene er ellevilde fordi ravet indkapsler en forhistorisk kæmpemyg. Men der begynder at ske uhyggelige ting på museet om natten. En morgen finder man blodspor og nattevagten bliver fundet død. Kæmpemyggen er selvfølgelig vågnet og den er meget sulten!

Harl Vincents The Terror From Air-Level Six er ligeså tåbelig som den lyder. En række fly begynder at forsvinde sporløst fra det amerikanske luftrum, og en ukendt fjende kræver Amerikas betingelsesløse overgivelse, hvilket vores helt selvfølgelig ikke kan acceptere. En meget lang opbygning der bliver overstået på et kort øjeblik.

Mere interessant er derimod Sewell Peaslee Wrights The Forgotten Planet, men primært af historiske grunde, da selve historien er jævnt kedelig. Den er formet som en rapportering fra en militærmand i en fjern fremtid hvor alle galaksens beboede planeter er med i samme politiske union, på nær en planet. Militærmanden har fået til opgave at presse denne oprørske planet til at gå med i alliancen, koste hvad det koste vil. Den imperialistiske holdning er styg, for planetens beboere beskrives ikke som andet end nogen der egentlig bare vil være i fred og passe sig selv, men selvom de ikke umiddelbart udgør nogen trussel for resten af den ellers fredelige alliance, bliver de altså truet med total udslettelse hvis de ikke går med.

Sidste historie, The Power and the Glory af Charles W. Diffin, er ganske kort, men et glimrende eksempel på den type historier hvor en stor videnskabelig opdagelse bliver slået ned ligeså hurtigt som den bliver slået op. Den tids science fiction var generelt langt mindre teknologi- og fremskridtsbegejstrede end i dag, og mange historier taler til læserens frygt for det hastige teknologiske fremskridt og at verdensordenen helst skal opretholdes. I denne historie er det en ung videnskabsmand der kontakter sin tidligere lærer, en professor ved universitet, om en fantastisk opdagelse han har gjort. Den unge mand er ellevild, fordi han har fundet ud af at splitte atomet og dermed kilden til uendelig energi. Han fortæller lystigt professoren om hvordan hans opdagelse vil bringe fred og rigdom til hele verden, men professoren slår hans idé ihjel med en snak om at verden ikke vil kunne håndtere dette, at civilisationen vil bryde sammen og så videre. Forfatteren sætter diskussionen meget snævert op i en spids, men ikke desto mindre interessant.

Astounding, June 1930

Astounding June 1930Juninummeret af Astounding fra 1930 bruger igen en del af siderne på dele af hele romaner, men der er stadig fire øvrige historier. Mest noget værre pladder der forlængst er blevet forældet, men stadig et par interessante ting også.

Vi starter med en typisk og kedelig monsterhistorie i C. D. Williards Out of the Dreadful Depths. Et kæmpemonster i det Sydlige Stillehav spiser forsvarsløse skibe og den ellers ikke specielt velansete Robert Thorpe får bugt med uhyret mod alle odds. Det er simpelt, banalt og så cheesy at det ikke engang er sjovt.

Lidt mere interessant er James P. Olsens The Cavern World, der handler om geolog der tager flere kilometer ned i undergrunden for at undersøge hvorfor et oliefelt er blevet tørlagt. På bunden finder han sin arbejdsgivers ærkerival, der har fundet nogle halvintelligente væsener dernede der lever af olien, og de er udrydningstruede pga. menneskets olieudvinding. Rivalen udnytter væsenerne til olieudvinding ved at bilde dem ind at han hjælper dem med at overleve. Derudover har han også store planer om at styre hele verden ved at kontrollere verdens olieforsyning på denne måde. Typisk pulp, ganske underholdende og også interessant at se “helten” godt nok stopper rivalen i at overtage styringen med verdens olieresurser, så bruges der ingen energi på disse undergrundsvæsener eller tanker om at redde dem fra udryddelse. Sådan vil en lignende historie i dag næppe være blevet skrevet.

Giants of the Ray af Tom Curry er endnu en monsterhistorie, men denne gang i en radiummine. Et par forbrydere tror det er enormt værdifuldt hvad der er i minen, men ved ikke hvor dødsensfarligt det er. Hvilket en professor forklarer dem da de prøver at finde frem til det værdifulde i minen. Undervejs møder de selvfølgelig også diverse dyr der er vokset til ti gange størrelse pga. strålepåvirkning fra det særlige radium. Også ok gakket underholdning.

Vi skal ikke overraskende til Månen i The Moon Master af Charles W. Diffin. En uskyldig bjergbestiger bliver taget til fange af en gal videnskabsmand ude i vildmarken, fordi han er overbevist om at den anden er spion for en anden rivaliserende videnskabsmand. Han har angiveligt splittet atomet og bygget en rumraket han vil flyve til Månen med, og ser sig nu nødsaget til at tage den stakkels bjergbestiger med, fordi han allerede ved for meget. Under turen bliver de dog lidt bedre venner, og da de lander på Månens bagside – der har både atmosfære og liv – kommer bjergbestigerens viden og evner med vildnisset den anden til gode. Det går dog hverken værre eller bedre end at de bliver taget til fange af det primitive månefolk, og inde længe finder de sig selv parat til at blive ofret i en sort gryde til glæde for stammens prinsesse. Eller noget i den stil. Det korte og det lange er, at dette blot er et tosset science fiction startskud til en actionpræget adventurefortælling. Meget lig med Phantoms of Reality af Ray Cummings fra januarnummeret.

Astounding, May 1930

Astounding May 1930Der er kun tre historier at omtale i dette nummer, da det meste af pladsen går på tredje del af Brigands of the Moon samt en ny føljetonroman af Murray Leinster, som jeg forhåbentlig kan anmelde for sig selv på et tidspunkt.

Første historie er en fortsættelse til From the Ocean’s Depths fra martsnummeret, og som titlen Into the Ocean’s Depths tydeligt viser, så er de to venner fra sidst nu dem der skal ned i havets dyb og besøge dette søfolk. Det er en temmelig kedelig efterfølger, da det blot bliver et ordinært voldeligt eventyr, hvor disse to mennesker og deres avancerede maskiner, får udryddet en konkurrende ondere race i denne havverden.

The Jovian Jest af Lilith Lorraine er en sær størrelse, der starter som en traditionel historie om et mystisk meteornedfald midt ude i ingenting, men det viser sig at bære på et uhyre intelligent rumvæsen. Resten er sådan set bare en lang tør monolog fra dette rumvæsen, der vil fortælle menneskene at de nu er blevet opdaget i universet som en intelligent race, men at de stadig er på babystadiet.

I Victor Rousseaus The Atom-Smasher blandes vanvittige opfindelser, tidsrejser og Atlantis-myten i et brag af en adventurefortælling. Ved mere eller mindre et tilfælde fik en kemiker skabt en tidsmaskine, i sin søgen efter atomets inderste bestanddele. Det viser sig at han er rejst tilbage til tiden hvor Atlantis stadig eksisterede og bliver dermed rodet ind i en konflikt atlantisboerne har med nogle andre samfund. Det hele bliver meget blodigt og det ender selvfølgelig med at vi får en forklaring på hvorfor Atlantis styrtede i havet. Historien rummer nogle interessante idéer med hensyn til tidsrejser, dimensioner og anden typisk pulp-videnskab, men det meste består af krig, vold, jalousi og hvad det ellers fører med sig.

Professor Challengers Bedrifter

Professor Challengers BedrifterArthur Conan Doyle er uden tvivl mest kendt for sine historier om Sherlock Holmes, men han har også skabt andre interessante og spændende figurer, som fx Professor Challenger, hvor SFC her har samlet to (kortere) romaner og to noveller med denne extrentiske professor og hans fantastiske opdagelser. Alle historier er skrevet i starten af forrige århundrede.

Den ene roman er Den forsvundne verden og fylder over halvdelen af bogen. Denne roman har været en vis inspiration til Jurassic Park-filmene og ikke mindst bogen af Michael Crichton med samme titel. Her møder vi Professor Challenger for første gang. En tydeligvis gal/genial videnskabsmand med speciale i zoologi, der opfører sig extremt arrogant, nedladende og siger nogen ham imod, eller værst af alt – kalder ham for en løgner, så lader han sig bestemt ikke begrænse til kun verbale øretæver. Historien fortælles dog af journalisten Malone, der ved hjælp af lige dele mod og held (og uheld) får rodet sig ud i at tage med professoren på en ekspedition til sydamerika, der har til formål at bevise professorens påstande om at have fundet et forsvundet isoleret land på en højslette hvor forhistoriske dyr stadig lever – herunder dinosaurere. Med på holdet er også en anden professor der ikke tror på Challenger og en riffelkyndig soldat. Herefter følger et fantastisk eventyr med farlige forhistoriske dyr, vilde indfødte og et styrket kammeratskab i den lille gruppe.
I næste noget kortere historie, Den giftige zone, er det intet mindre end verdens undergang der finder sted. Professor Challenger mener at have fundet ud af at Jorden er på vej ind i en giftig zone i æteren, og æteren derfor bliver forgiftet og alt levende dør som fluer. Gruppen fra før samles hos Challenger hvor de holder sig levende ved hjælp af trykflasker med ilt.
De to sidste noveller er mindre eventyr og mere klassisk pulp. I Opløsningsmaskinen får journalisten Malone til opgave at verificere om en videnskabsmands opfindelse nu også kan hvad være den giver sig ud for, så han allierer sig med Challenger. Det er intet mindre end en teleporteringsmaskine, men som også kan bruges som et frygteligt våben.
I sidste historie, Da verden skreg har Challenger iværksat en udgravning tusinder af kilometer nede i Jorden, fordi Challenger er overbevist om at Jorden er en levende organisme, hvilket han agter at bevise. Hans eksperiment får visse uhedlige konsekvenser.

Det meste af den videnskab der bliver præsenteret her er mildest talt latterlig set med nutidige øjne. Særligt det med æteren og Jorden som en organisme, men det er stadig ordentlig science fiction, fordi tilgangen til det hele er videnskabelig og underbygget (sådan da) med hvad man nu engang havde af viden dengang. Derudover, så er Challenger slet og ret en umådeligt underholdende person at læse om. Hans opførsel gør at man umuligt kan synes om ham, men alligevel må have respekt for hvad han rent faktisk får udrettet. Historierne heri kan appelere til alle og er bestemt ikke begrænset til science fiction fans med forkærlighed for gamle støvede tekster.

Galactic Patrol

Galactic PatrolE.E. “Doc” Smith er udover sine Skylark-bøger nok mest kendt for Lensman-serien. En række romaner der har lagt mange grundsten for space opera genren med store rumslag, mærkelige aliens (gode som onde) og ufejlbarlige mandlige helte. Det meste er skrevet op gennem 30′erne og 40′erne og udgivet i føljetonform i Astounding og senere hen genudgivet i bogform, og til tider også lettere rettet til af Smith. Galactic Patrol er ikke den første i serien, men forskellige fansider anbefaler en lidt anden læserækkefølge end udgivelsesrækkefølgen.

Lensman-serien centrerer om de såkaldte Lensman, der bedst kan beskrives som klodens absolute top soldater, der får givet en særlig evne – simpelthen blot kaldet for the Lens. Dette giver dem stærke telepatiske evner og de agerer intergalaktisk politi og rumflådeofficerer i dette noget militaristiske univers. Galactic Patrol følger Kimball Kinnison, hvordan han bliver en Lensman og derefter officer i en slags galaktisk politipatrule. Der er store kampe med en gruppe organiserede pirater kaldet for Boskonians, der blandt andet har fået rumskibe langt hurtigere og kraftigere end dem Jordens flåde har. Undtaget altså et nyt rumskib som Kinnision bliver kaptajn på og får til opgave at fange et skib fra disse Boskonians og tage det med tilbage til Jorden til nærmere undersøgelse. Det leder ham ikke uventet ud i farlige situationer, store rumslag og overdådige heltegerninger.

Når en science fiction roman er skrevet i 1930′erne bliver man nødt til at indstille sig på at en masse ting kan virke fjollede med nutidige briller. Blandt andet bemærkede jeg små sjove detaljer som at ingeniørerne på rumskibet bliver beskidte af olie pga. deres arbejde. Ikke just det billede man er vandt til med de sterile rene rumskibe vi efterhånden er vandt til at se. Det rent videnskabelige er egentlig slet ikke så langt ude igen, men det er nok mest fordi det stort set ikke bliver forklaret. Der er bare FTL, telepati og dommedagsvåben. Slå hjernen fra og lad dig underholde!

Ser man på de mange anmeldelser på fx Amazon skriver langt de fleste at de elskede disse bøger som barn, og de derfor har et noget nostalgisk forhold til dem. Og rent objektivt, så er det nok hovedårsagen til at de stadig huskes i dag, for god litteratur er det ikke ligefrem. Jeg var også kun ordentligt underholdt i starten, mens jeg synes tempoet og spændingen fortog sig lidt undervejs. Der blev det hele ligesom bare for nemt for helten, i modsætning til i starten hvor han var ung og usikker, men stadig kunne løfte opgaven. Det mest interessante er sådan set at se hvor meget der stadig hænger ved i nutidens tjubang space opera. Telepatiske evner er blevet populært igen, særligt hos Peter F. Hamilton, og selvom man kan grine lidt af den naive tilgang til videnskab, så er det jo ikke meget bedre i dag.

Astounding, April 1930

Astounding April 1930Historierne i dette nummer er meget præget af skræk og rædsel. Og ikke mindst en professor eller videnskabsmand af en art i hver historie! De vil næppe forekomme uhyggelige for nutidens læsere, snarere grinagtige, men det er trods alt også en del af charmen ved disse 80 år gamle pulp-historier. I dette nummer introduceres også læserspalten, hvilket er noget af det der er rigtig interessant at læse i dag. Man kan se hvilke historier læserne på den tid syntes om og så småt hvordan en fankultur begynder at tage form. Blandt andet kan man her se et indlæg fra Conrad H. Ruppert der inviterer læserne af Astounding til at deltage i en Science Fiction Week i en Science Correspondence Club.

Første historie er et forsøg på noget horror af Thomas H. Knight. Titlen The Man Who Was Dead siger det meste hvad der er at sige. I klubben hvor Jerry plejer at diskutere med andre mandevenner, er en mystisk gammel benet mand dukket op. Han fortæller at han er blevet hængt og vakt til live igen af en genial/gal videnskabsmand. Ikke de store overraskelser her.

Monsters of Moyen af Arthur J. Burks er patriotisk krigs science fiction i højt gear, skrevet i et meget overdramatisk sprog. Den grusomme arabiske kejser Moyen har erobret det meste af verden, men mangler vesten. Han indleder et stort slag mod den amerikanske østkyst, med tusindvis af flyvende maskiner og undervandsmonstre, og det amerikanske militær kan ikke stille noget op. Moyen har frygtindgydende våben med sig der bogstaveligt talt kan pulverisere hvad som helst. Men en professor har muligvis et modtræk, han skal bare lige bruge to timer. Det amerikanske folk forsvarer modigt og patroisk deres land indtil professorens modtræk får Moyens hær i knæ. Man behøver ikke læse noget mellem linjerne her.

Det fantastiske ved pulp historier er at man sjældent er i tvivl om hvad en historie handler om. Vampires of Venus af Anthony Pelcher handler om vampyrinsekter på Venus. En professor i entomologi bliver kontaktet af to venusboere der vil have ham til at hjælpe dem med at slippe af med nogle dræbende vampyrinsekter på Venus. Venus viser sig at være et nærmest utopisk samfund, hvor mænd og kvinder er helt lige, ingen lider nød og alt er perfekt – altså bortset lige fra de her vampyrinsekter der dræber stakkels venusboere og dræner dem for blod. Rimelig banalt hele vejen igennem, men rammefortællingen med det utopiske samfund på Venus og diskussionen af hvor disse vampyrinsekter kommer fra, er nok mere interessant for nutidens læser end det forudsigelige spændingsplot.

I The Soul-Snatcher af Tom Curry tager en professor mere en skurkerolle. Hans eksperimenter har sat en uskyldig ung mand på dødsgangen, og hans mor opsøger nu professoren for at få ham til at stå til ansvar. Professoren viser hvad det var for nogle eksperimenter han havde gang i, som gik ud på først at overføre bevidstheden mellem to levende væsener, for derefter at teleportere dem, så de fysisk også skifter plads. Selvsamme metode forslår han så til at få den unge mand ud af fængslet igen på. Det lykkedes, sådan næsten da.

I sidste historie er videnskabsmanden igen i en god rolle. I The Ray of Madness af Captain S. P. Meek er den amerikanske præsident blevet vanvittig. Dr. Bird mistænker at der står noget bag, og han optrevler et komplot hvor en spion fra Sovjet har udviklet et særligt apparat, der kan fange måneskinslys og omforme det til en farlig stråle, som han så rettede mod præsidenten. Langt ude som sædvanlig, men faktisk bliver der gjort noget mere ud af at forsøge at forklare den videnskabelige logik bag, end i de fleste andre historier fra den tid.

Science Fiction nr. 13

Vel nok kom nr. 15 for snart 3 år siden, men nu er nr. 13, 14, 16 og 17 af Knud Larns fanzine Science Fiction kommet – med alle de noveller fra de sidste par år af novellekonkurrencen som vi har ventet på. Dette nummer indeholder dog kun oversatte noveller, men gode af slagsen og heraf to tyske.

Første novelle er en meget kort en af amerikaneren Bruce Holland Rogers og handlingen kan bedst summeres med titlen – Høj af Ingefær, der ganske enkelt handler om et euroforiserende stof baseret på ingefær.
Rogers har endnu en, endnu kortere, novelle med. Ordproblem der småfilosoferer lidt over om man er bange for de forkerte ting her i verden.
Tyske Bernhard Brunner har skrevet den vældig morsomme satiriske Den forbedrede universalfjernbetjening, om en mand der får sig en lidt for effektiv fjernbetjening i en verden hvor mennesker afhænger alt for meget af teknologi.
Chris Robersons O1 (muligvis en reference til Big O notation) er en alternate history, om en kinesisk opfinder der opfinder prototypen til en tidlig computer, som han så skal præsentere for kejseren der skal tage stilling til om apparatet skal erstatte matematikere med kuglerammer. Glimrende historie.
Den anden tyske historie hedder Titan Surveyors skæbne og er skrevet af Martin Schemm, men som ligeså vel kunne være skrevet af en amerikaner. Det er en klassisk rumhistorie om en ekspedition til Titan, som skal undersøge hvad der er blevet af den tidligere ekspedition man ikke har hørt fra.
Sidste historie er en pulpnovelle fra 1918 af A. Wilkinson Jr. med titlen Da Jorden smeltede…. Det er historien om hvordan Jorden gik til grunde som følge af en gal videnskabsmands eksperimenter, men fortalt af Marsboere som har fundet en beretning fra en vis forsvarschef i 2030, der skrev ned hvad der skete da Jorden smeltede. Stor ros til redaktøren for at give den slags historier nye læsere på dansk!

Astounding, March 1930

Astounding March 1930Så er vi nået til det tredje nummer af Astounding Stories of Super-Science, hvor første del af i alt fire af Ray Cummings’ Brigands of the Moon er trykt. Den har jeg omtalt for sig selv, men derudover er der fire gode historier og det hele er selvfølgeligt at finde på Gutenberg.org.

Vi stødte på Dr. Bird i Captain S. P. Meeks The Cave of Horror fra januarnummeret, og i Cold Light skal han se på en mystisk sag hvor et menneske bogstaveligt talt er splintet som glas og gået i tusind stykker. Meget flot beskrevet af Meek og det altså over 60 år før vi så T-1000′en falde om og gå i stykker.

The Soul Master skrevet af Will Smith and R. J. Robbins starter som en lettere kedelig spændingsgyser, hvor en journalist bliver sendt ud til en professors hus, for at finde ud af hvad der er sket med hans kollega der skulle undersøge noget derude. Derefter drejer det over i klassisk gal videnskabsmands gak gak, for professoren har eksperimenteret med astrale overførsler fra dyr og mennesker.

I From the Ocean’s Depths af Sewell Peaslee Wright er det en tankelæsningsmaskine der bliver brugt. En mand finder et havfruelignende væsen på stranden, konstaterer hun er syg og tager hende straks med hjem. Der hopper hun hurtigt i hans swimmingpool og har det tydeligvis bedre. Manden tilkalder sin ven for at hjælpe, for heldigvis har han bygget en tankelæsningsmaskine og den vil han bruge til at finde ud af hvem dette væsen er og hvor hun kommer fra. Derigennem finder de ud af at hun kommer fra en hel underverden i havet med disse væsener, men hendes tanker viser også at hun gerne vil tilbage igen. Sammenlignet med hvad det ellers er for type historier i bladet, er denne meget rolig og uden det store drama.

Der er til gengæld masser af drama i A. T. Lockes Vandals of the Stars der simpelthen vælter sig pulp-klichéer. Det starter nærmest som Independece Day, hvor en gigantisk zeppeliner-agtig tingest hænger faretruende over Manhatten. Året er 1975 og verdens fem mest magtfulde mænd fra erhvervslivet mødes for at prøve at tage affære. Vi følger hovedsageligt Dirk, hvis forlovede Inga er meget bange og skræmt, men Dirk lover at passe på hende. Da zeppelineren lander arrangerer de fem herrer at flyve ud på den, i håb om at kunne hilse de fremmede velkommen. De bliver mødt af nogle meget menneskelignende væsener, og deres ældre leder siger de kommer med fred. Den lidt yngre, lederens søn, viser dog interesse for Inga – som han mener er det smukkeste han nogensinde har set i hele galaksen. Han lover hende at gøre hende til dronning og hersker over hele planeter, og han vil ofre tusindvis af slaver til hendes ære. Og herfra kører det. Inga bliver skræmt fra vid og sans, Dirk lover hende endnu mere at passe på hende, og der udvikler sig hurtigt et voldeligt fjendskab. Med masser af nævekamp til følge. Ikke forfærdeligt meget science fiction over den historie, men ganske underholdende fordi det bliver så groteskt overdrevet med den stakkels hysteriske pige, og vores mandlige helt der redder hele verden med de bare næver.

Brigands of the Moon

Brigands of the MoonDenne pulproman af Ray Cummings blev oprindeligt udgivet som føljeton i Astounding i fire dele fra marts til juni 1930. Senere genudgivet som en Ace Double bog. Den er også gratis at finde på Gutenberg.org.

Historien fortælles af Gregg Haljan, officer på rumskibet Planetara. Et skib der fragtede post og passagerer mellem Mars, Venus og Jorden. Hans beretning handler om hvordan hans skib blev overtaget af pirater fra Mars, der ville have fat i en værdifuld ladning radium fundet på Månen. Skibet bliver overmandet, passagerne bliver efterladt på en asteroide med lovning om at de vil blive hentet igen. Haljan er stadig ombord som fange og allierer sig med, og forelsker sig i, en Marskvinde ved navn Anita. Skibet må nødlande på Månen og kampen mellem “de gode” og “de onde” fortsætter der.

I det hele taget er det ikke en historie der er meget ved at tage frem igen i dag. Mest af alt fordi den ikke har ret meget med science fiction at gøre, selvom det foregår på Månen med rumskibe og Marsmænd. Men hele plottet kunne nemt være skiftet ud med et almindeligt skib på havet og gammeldags søpirater, og en tilfældig Stillehavsø i stedet for Månen. Handlingen kører også temmelig meget i tomgang, sikkert fordi den er skrevet til at være delt op i fire dele til magasinet. Der en hulens masse nævekamp og Cummings sætter udråbstegn ustandseligt. Det mest interessante er sådan set forfatterens egen introduktion til historien, hvor han beder læseren forestille sig at man tog til New York Public Library i år 2080 og bad om et eksempel på denne tids gennemsnitlig spændingsroman. Sådan en roman forestiller Ray Cummings sig med Brigands of the Moon. Interessant nok udgangspunkt, men ikke særligt spændende i dag.