Planen er ikke at bloggen skal gå ned i aktivitet, tværtimod satser jeg på at få gang i anmeldelserne igen efter den seneste tids sparsomme nye indlæg.

For bloggen har det været et aktivt år. Over 100 indlæg og efter at Knud Larn trak mig ind i SFCs bestyrelse er det kun blevet mere spændende og givende at være sf fan. Jeg ser frem til et forhåbentlig ligeså spændende år på den front.
En 40 bøger plus en håndfuld faglitteratur har jeg fået læst i år, hvoraf det meste selvfølgelig har været science fiction udover studiebøger. Men jeg er også ved at læse mig igennem Jan Guillous Tempelridder-serie, der måske kan være lidt langtrukken til tider, men stadig en spændende historisk der simpelthen har det hele i sig.

I det humoristiske hjørne vil jeg fremhæve den geniale komedieserie Frasier, der er en af de få komedieserier jeg synes er værd at se alle afsnit kronologisk i, fremfor andre serier man kun kan holde ud med et enkelt afsnit i ny og næ. Jeg er næsten færdig med anden sæson på DVD, men har set de fleste afsnit på Kanal 5 hvor de bliver sendt alle hverdage fra 17.55. Den er nemlig også værd at gense, da dens humor er på et højere plan end banale sexjokes og klovnegags. Der bliver gjort grin med både tyske operaer og Freuds psykologiske teorier. Man føler sig ikke talt ned til som jeg synes man tit gør i andre komedieserier, hvor selv simple jokes skal skæres ud i pap. I Frasier får man lov til at tænke selv. Den kan varmt anbefales.

Og i det klassiske hjørne. Den 20 december var jeg til Torsdagskoncert i Radiohusets Koncertsal hvor der blev opført Prokofjevs Sinfonia concertante og Per Nørgårds Symfoni nr. 3. Cellosolisten Andreas Brantelid var fantastisk dygtig til Prokofjevs cellokoncert, men selve stykket var ikke videre interessant. Per Nørgårds tredje symfoni er jo en del af den danske kulturkanon, så den havde man da lidt høje forventninger til, men jeg må nu endnu engang konkludere at jeg ikke helt forstår det meget moderne klassiske musik, omend det jo var en imponerende opsætning der lå bag, med et komplet symfoniorkester samt harpe, klaver og hele radiokoret. Første sats var forvirrende, mens anden sats blev mere interessant efter at have hørt genudsendelsen i radioen.
Og lidt i samme genre, så var jeg ude i Operaen på Holmen i går og se opførelsen af Verdis Don Carlos, der var et imponerende stykke med både politisk drama og en (for en opera) almindelig kærlighedshistorie. Normalt er jeg ikke så meget til italiensk opera (er mest til Wagner), men det er jo en oplevelse i sig selv at være derinde og det kan på ingen måde sammenlignes med at lytte til noget derhjemme.

Tilbage er der vel kun at sige godt nytår til alle læserne derude!

At kunne debattere en bog med andre, giver noget ekstra til læseoplevelsen. I stedet for blot at gemme bogen væk efter endt læsning, får man den mere ind under huden ved at diskutere den.

Det er jo det samme man får ud af at skrive sådan en blog som denne, da man automatisk tænker mere over bogen undervejs og får den bearbejdet på skrift bagefter, fremfor at den blot bliver lagt på hylden eller afleveret tilbage til biblioteket.

Derfor kan jeg kun opfordre flere til at prøve at deltage i debatterne i Azur, da der bestemt er plads til flere (når det er online er der jo ingen medlemsbegrænsninger hvad det angår).

Butikken minder i indhold en del om Fantask. Primært engelske bøger indenfor science fiction og fantasy, med en lille overvægt af science fiction, manga tegneserier, spil og DVD film. Pænt udvalg og rimelig billigt. De fleste paperpacks kostede 79 svenske kroner svarende til ca. 65 danske kroner. Hvis man alligevel er i Malmø er den da værd at besøge fremover. Jeg kom hjem med følgende stak:

• Peter F. Hamilton – The Nano Flower
• Dan Simmons – Hyperion
• Dan Simmons – The Fall of Hyperion
• Dan Simmons – Endymion
• Dan Simmons – The Rise of Endymion
• Vernor Vinge – Rainbows End

Hvornår tiden skal findes til at læse alle de indkøb vides ikke. Mine boghylder har mindst 40 ulæste bøger efterhånden.

Filmen var Futurama afsnittet Where No Fan Has Gone Before hvor skuespillerne fra den originale serie spiller sig selv på satirisk vis. Vi så filmen i en lille hyggelig biograf og humoren ramte jo lige plet hos de mange trekkies. Derefter var der banko med Master Fatman med diverse Star Trek præmier såsom nøgleringe, ure, kuglepenne, t-shirts, magneter, modelskibe og aftenens hovedpræmie en Special Collectiors Edition Box med alle 10 film som jeg var så hamrende heldig at vinde! En rigtig lækker box der jo fylder noget mindre end de 10 almindelige DVD-film som jeg nu har til overs.

Så tillykke til Star Trek, Qapla’!

Men så kan man da, næsten, holde sommerferie.