Year’s Best SF 14

Years Best SF 14David G. Hartwells og Kathryn Cramers årlige antologi med et udvalg af de bedste science fiction noveller primært fra magasiner og antologier, viser et ganske solidt år 2008. Der er rigtig mange gode historier denne gang, markant flere end sidste år. Historierne er lidt mere positive end jeg husker sidste års meget dystopiske samling, men det er stadig langt fra rent optimistiske fremtidsscenarier forfatterne beskriver. Verden er ikke gået helt under, men er i flere af historierne plaget af alvorlige miljøproblemer af den ene eller anden art. Alligevel har flere af historiernes hovedpersoner med et bedre syn på fremtiden og deres situation.

Neil Gaiman har brugt en interessant form til sin novelle Orange, da den udelukkende består af svarene i et interview, spørgsmålene er der ikke. Den interviewede er en teenagepige og interviewet handler om hendes noget specielle søster, der er blevet helt manisk med at gøre hendes hud helt orange, hvilket selvfølgelig gemmer på en endnu mere interessant historie. Meget original historie fra Gaiman der jo ellers er mest kendt for fantasy.
Et godt eksempel på en semidystopisk historie er Pump Six af Paolo Bacigalupi. Alvarez arbejder som tekniker/mekaniker ved byens store kloakrensningsanlæg. Han har i flere år altid kunne udbedre de fejl der har opstået, men en dag begynder pumpe seks virkelig at skabe problemer. Anlægget er over 100 år gammelt og da han i sin søgen efter problemet kommer helt ned til de gamle styringskonsoller, ser han årtier gamle fejlbeskeder om manglende udskiftninger og vedligeholdelse. Byen er afhængig af anlægget, men nye reservedele er ikke til at få længere. Det er egentlig ikke så meget Alvarezs tekniske problemer der er interessante, men den øvrige verden det finder sted i. Den er plaget af miljøproblemer af en eller anden art, folk lider af udslæt og barnløshed, og tilsyneladende bliver de yngre generationer mindre og mindre intelligente. En dyster fremtid, men ikke katastrofal som sådan og ikke med en enkelt årsag. Det fungerer glimrende og er klart en af samlingens bedste historier.
I Year's Best SF 12 fik vi Cory Doctorows When Sysadmins Ruled the Earth, og det er lidt samme tema i The Things That Make Me Weak and Strange Get Engineered Away. Doctorow beskriver et fremtidens New York underlagt massiv overvågning, hvor computernørder bogstaveligt talt lever et isoleret liv og aldrig kommer udenfor i hvad der kaldes for the Order. Her analyserer de endeløse datastrømme for anomalier og rapporterer dem videre. Novellen følger Lawrence fra the Order, der finder 68 mistænkelige bytes i en datastrøm. Han får opgaven at undersøge det nærmere og det bringer ham ud i den virkelige verden blandt New Yorkere. At Doctorow er meget kritisk overfor overvågning er ikke noget nyt, men hans historie er ikke prædikende eller sort/hvid. Historien er også spændende og Lawrence en interessant figur.
En historie som The House Left Empty af Robert Reed viser en anden dyster fremtidsversion, men her er det manglen på teknologi der er problemet. Det er ikke nærmere specificeret, men USA har været ramt af en krig hvor der blev brugt EPG-våben, hvilket har ødelagt den digitale infrastruktur og information er slet ikke så nemt tilgængeligt længere. Det er dog ikke det novellen direkte handler om, men derimod om en fragtmand der prøver at levere en mystisk pakke til et forladt hus. Naboerne bliver interesserede og får lokket pakke fra fragtmanden. Pakken viser sig at indeholde et lille kompakt rumskib og de to naboer prøver at finde pakkens rette ejermand, som vist nok var fysiker. Ligesom Pump Six er det en historie der ser lyspunkter i en ellers ødelagt verden.
I en helt anden boldgade finder vi Alastair Reynolds Fury. Det er velkendt Reynolds hvor især enorme tidsperspektiver dominerer. I en fjern fremtid bliver kejseren snigmyrdet. Det var dog kun hans avatarkrop, så han er ikke rigtig død, men hans personlige sikkerhedsrådgiver skal alligevel selvfølgelig finde frem til morderen. Dette gør at han opdager nogle ting som sin egen og kejserens fortid, der stiller ham i et svært dilemma. Historien er ikke så spændende skrevet som den kunne være, da det meste består af at morderen fortæller det hele, men plottet holder stadig.
Derudover skal det også nævnes af sidste års Hugo-vinder i novellekatagorien, Ted Chiangs Exhalation som jeg tidligere har omtalt, også er med i samlingen.

Alt i alt en glimrende opsamling med mange forskellige historier, med flere knapt så behagelige fremtidsversioner og færre rumvæsener og hard sf.

V for Vendetta

V for VendettaI et dystopisk England i en nær fremtid udspiller denne film fra 2005 sig. Landet ledes af et fascistisk religiøst parti, der gør brug af massiv overvågning, mediekontrol og strenge udgangsforbud. En maskeret mand der blot kalder sig V, sætter rag i det ved at sprænge et domhus i luften mens Tchaikovskys 1812 Overture spiller i gadernes mange højttalere. Uskyldige Evey bliver rodet ind i det af den mystiske, men ganske overbevisende V, som hun får et yderst specielt forhold til. Imens forsøger myndighederne at opspore V og forhindre hans proklamerede bombeangreb på parlamenetsbygningen, men da de to efterforskere graver i sagens fortid, ved de snart ikke hvad de skal tro om den regering de arbejder for. Noget tyder på at det var den der stod bag, og ikke terrorister, en dødelig virus der dræbte 100.000 mennesker. En begivenhed der gjorde at de fik magten, ved at stå for en hård kurs mod kritikere af samfundet og alternative mennesker, for at skabe et trygt samfund.

Filmen er blevet kritiseret fra flere kanter. Blandt andet for at forsvare terrorisme og sætte kristendom i et dårligt lys. Men hele handlingen og den dramatiske revolution skal nok ses mere symbolsk end egentlig realistisk. Handlingen vil ret åbenlyst for os til at tænke over det scenarie, hvor det er regeringer der står bag terrorangreb for at have en grund til at indføre deres anti-terroristiske politik der giver staten mere magt over borgerne. Konspirationsteorierne omkring 11 september er vel oplagte at tænke på her. Alan Moore, der har skrevet den tegneserie som filmen er bygget på, har i et interview givet udtryk for, at han ikke synes om denne amerikaniserede fordrejning. Hans historie handlede om anarki og fascisme i England!
Uanset hvad man vil ligge i filmens politiske overtoner og synlige symbolik, så er det ikke desto en fremragende film. Skuespillet og karakteropbygningen er glimrende, handlingen skrider let og medrivende frem, og filmens visuelle side er passende effektfuld, uden at være overdrevet.

Overvågning?

Sjældent jeg vil tage et emne om der er temmelig politisk, men det har nu alligevel relevans for science fiction. Alle kender jo bogen 1984 som et kritisk syn på overvågning, men det lader til at den holdning mere og mere er ved at fase ud i samfundet, og overvågning er blevet acceptabelt. Dem der stadig prøver at være skeptiske, bliver hurtigt beskyldt for at have noget at skjule og for at have kriminelle hensigter.
Der skrives måske ikke så meget science fiction i dag om overvågning, da det allerede er en realitet, men det ses ofte som en del af den verden forfatteren skaber og efter hvad jeg ser, ofte meget positivt. Hvor overvågning og registrering overalt bliver brugt til at gøre livet surt for romanens skurke, uden at man påpeger nogen sideeffekter.
Skrives der stadig science fiction der er kritisk overfor overvågning eller har det flyttet sig ind som en naturlig ting i de fleste fremtidsvisioner?