Niels Dalgaards Litteraskopet handler om magasinet Galaxy og nogen af de historier der blev trykt i det tilbage i 50′erne. Niels har også skrevet en kort “conrep” fra SFCs stand på BogForum 2010. Janus Andersen har interviewet L. G. Jensen der med bøger som MilkyWay Meat – Sanddæmonen skriver tjubang pulp science fiction. Fra dette interview vil jeg lige fremhæve et citat som jeg synes viser en virkelig fed indstilling:

Hvis du i en travl hverdag kun har ti minutter til at sidde og læse – om det så er i S-toget, ved busstoppestedet eller på porcelænstronen – så skal jeg ikke være ham, der keder dig og spilder din tiden i din lille oase af ro. Jeg skal nok sørge for du er underholdt i samtlige ti minutter, du venter på bussen

I novellerne finder vi en slags julehistorie af Flemming R. P. Rasch med Lastrum 24 om et lastrum der burde være tomt. Lidt i samme boldgade finder man Nikolaj Johansens Livløs hvor nogen undersøger et forlist og fuldstændig menneskeforladt rumskib, uden at nogen ved hvor besætningen er blevet af. Endelig er der Sara Weisdorfs Drømmen der beskriver en fremtid hvor Danmarks økonomi reddes af at alles drømme bliver tappet og solgt videre.

Niels Dalgaards Litteraskopet handler denne gang om Jens Gulds arkiv, hvor Niels har dykket ned i et par gamle papkasser med spændende fanzines og andet interessant. Redaktøren selv, Janus Andersen, har fyldt en god del af nummeret ud med en gennemgang af nyere tids science fiction for unge, der særligt lader til at være meget dystopisk. Og Rasmus Wichmann giver en god conrep fra den svenske con Condense.
En enkelt kort novelle af Jesper Rugård er der også blevet plads til. Titlen Fuld assimilation siger det meste. Det handler om en stakkels mand ved navn Rasmussen, der bliver totalt overtaget hvad der angiveligt må være et rumvæsen.

Niel Dalgaard skriver i Litteraskopet antologien af kortromaner The Mammoth Book of Best Short SF Novels og om de mange af historierne der handler om menneskets møde med rumvæsener. Redaktøren selv, Janus Andersen, har set på kloning som tema i dansk science fiction – original såvel som oversat. Undertegnede har bidraget med en gennemgang af andet halvår af 2009 af magasinet Asimov’s. Jeg tror ikke jeg fortsætter den række, men vil gå over til at skrive mere generelt om engelsksproget science fiction i novelleform fremover. Janus Andersen har også interviewet Christian Reslow om hans debutroman Mirakelts Fald. Jeg bemærker at Janus altid beder forfatterne om at forholde sig til genrespørgsmål, og de svarer alle sammen, Reslow med, at de ikke ser deres værk som en genrebog og heller ikke kan lide at låse sig fast på en bestemt genre. For så vidt et helt rimeligt standpunkt, men er der virkelig ingen danske forfattere der entydigt vil kalde sig for science fiction forfatter?
Den fortsatte kortroman er nu nået til sjette kapitel, og Lonni Krause tager historien ud i en helt ny drejning. Nu er vores hovedpersoner dukket op på lighuset, og skal til at obduceres, men det bliver ikke uproblematisk for den stakkels retsmediciner.

Niels Dalgaards Litteraskopet handler denne gang om John W. Campell og hans legende som skelsættende redaktør for genren. Lise Andreasen – sidste års NoFFer – giver sin conrep fra Imagicon 2, hvilket var præcis som en god conrep skal være. Ikke bare monotone referater fra programpunkterne, men hvor man tager frem hvad man selv gik og tænkte over, og fandt interessant ved de mange indtryk sådan en con i et andet land giver. Rasmus Wichmann har skrevet et kritisk essay om Lars Konzacks og Ian Dalls bog “Netgeneration og Nørdkultur”. Janus Andersen kan åbenbart hele tiden finde nye danske forfattere der har snuset til science fiction genreh, denne gang interviewer han Steffen Nohr.

Der er hele tre noveller i dette nummer. To af dem er af Henning Andersen, og de refereres dårligt, da de nærmest mere er en slags digte. Og så er der nu hele fem kapitler i den fælles kortroman Perceptionens Døre med Lise Andreasens bidrag. Det er imponerende at fem ellers forskellige forfattere formår trods alt at holde stilen nogenlunde hele vejen, i dette mere og mere bizarre plot der på nogen måder ligner satire over The Matrix og på andre måder er noget helt helt andet.

Litteraskopet har minsandten rundet de 50 og Niels Dalgaard skriver denne gang om klimaforandringer i science fiction litteraturen. Carl-Eddy Skovgaard har skrevet om hvad det er vi ser på forsidebilledet, Janus Andersen har interviewet Peter Aagaard og Niels Dalgaard har skrevet en conrep, ikke fra en con, men fra BogForum hvor SFC – som forhåbentlig bekendt – havde en stand.

Der er to noveller denne gang. Den første er af Glen Stihmøe og hedder Den skaldede frisør, og handler selvfølgelig om en skaldet frisør. Det har han været i mange år, men en dag får han nogle ubehagelige anfald ved at hans kunder siger nogle bestemte ord. Han slår det hen som stress og ansætter en assistent til sin frisørsalon. Der er bare noget lidt mærkeligt ved assistenten, han hedder Brent, er ualmindelig bleg og tiltaler ham med Sir. Det vil være synd at afsløre for meget, men det er virkelig god og humoristisk fanfiction.
Den anden novelle er fjerde del i den fortsatte kortroman. Brian P. Ørnbøl har skrevet kapitel med titlen Galskabens anatomi, hvor Otto og Heidi bliver ført ned i nogle underjordiske gange og historien vender så småt tilbage til det The Matrix-inspirerede plot fra første del.

Niels Dalgaards Litteraskopet er nu på sit nummer 49 (så måske en særlig jubilæumsartikel næste gang, hvem ved?), denne gang om månelandingen for 40 år siden og dens indvirkning på science fiction litteraturen. Dalgaard ser specielt på danske månehistorier.
Jeg har bidraget med endnu en gennemgang af et halvår af Asimov’s Science Fiction og derefter følger et interview fra Fantasticon med H. H. Løyche. Og sidst i nummeret er der mere om Fantasticon 2009 med Novum-redaktør Janus Andersens beretning derfra, som egentlig mere er nogle tanker om fandommen end en egentlig conrep.

Og vigtigst af alt har A. Silvestri skrevet tredje del af den fortsatte historie Perceptionens døre. Silvestri vandt i øvrigt Fantastik-prisen i år for sin novelle When the Music’s Over udgivet i I Overfladen og tilmed også novellekonkurrencen på Fantasticon. I dette tredje kapitel med titlen Eschers banegård bliver den stakkels hovedperson jaget gennem Odense banegårds mange trapper. Jeg synes det tegner lovende med denne fortsatte kortroman, som det forhåbentlig ender med. De bidragende forfattere er vidt forskellige, men det hænger alligevel rimeligt sammen og der er altid en god åben slutning for den næste i rækken at bygge videre på.

Niels Dalgaard ser tilbage på 70′ernes paperback udgivelser af science fiction på dansk i den 47ende udgave af Litteraskopet. Disse udgivelser var med til at øge interessen for science fiction i befolkningen, og selvom flere i dag primært læser på engelsk, mener Dalgaard ikke man skal undervurdere betydningen af udgivelser på dansk hvis nye fans skal komme til.
Janus Andersen skriver en introduktion til alternate history genren. En subgenre jeg har lidt svært ved, og artiklen her bekræfter hvorfor; der er nemlig overordentlig meget af det der tager udgangspunkt i et alternativt udfald af anden verdenskrig. Man må da kunne skrive interessante historier med et andet udgangspunkt også. Bortset fra min personlige smag til genren, er artiklen en glimrende introduktion til hvad den byder på, særligt hvad der findes på dansk.
Til Dancon i år interviewede Carl-Eddy Skovgaard forfatteren Jan Scwherdfeger om hans science fiction børnebogsserie, og dette interview er bragt her. Janus Andersen giver andetsteds en rosende conrep om hele festivallen.

Manfred Christiansen giver os endnu en kort novelle, her med titlen Kassen, omhandlende nogle kasser der spontant opstår rundt om huset hos et noget distræt par.
Lars Wihlborg, tilsyneladende et nyt navn i fanverdenen, fortsætter historien Perceptionens Døre hvor Flemming Rasch slap sidst. Handlingen bliver hevet helt ned på jorden igen, for kort efter at skyde ud af en helt anden og endnu mere spændende tangent. Det lover godt.

I Litteraskopet nummer 46 ser Niels Dalgaard på et fænomen han kalder dogme-sf, hvilket bedst kan beskrives som et forsøg på at lave et sæt regler der skal ligge grund til mere realistiske, mere hverdagsagtige og knap så “kulørte” science fiction historier. Blandt reglerne er forbud mod tidsrejser, rejser hurtigere end lyset og rumvæsener. Dalgaard anmelder det britiske magasin Interzone nummer 216, der havde den ide som temanummer og en række noveller der var skrevet under de sæt regler. Konklusionen blev, at det var svært at se der kom noget egentlig nyskabende ud af denne ide og at science fiction historier ikke nødvendigvis skulle blive bedre af at begrænse sig til det mest strengt realistiske.
Janus Andersen har interviewet Susan Beth Pfeffer der netop har fået en roman oversat til dansk for første gang, Mens vi endnu er her. Interessant interview, da hun gør meget ud af at understrege at hun ikke selv læser noget skønlitteratur og derfor ikke kan forholde sig ret meget til hendes plads i litteraturen, og så skriver hun sig op i rækken af forfattere der tilsyneladende først opdager de har skrevet en science fiction bog, efter at Janus har interviewet dem.
Lea Thume har skrevet en conrep fra intet mindre end den 31. verdenskonference om børnelitteratur, hvor hendes oplevelser med blandt andet skolelærere fra andre dele af verden, får understreget hvor taknemmelige vi bør være i Danmark, for at vi selv og vores børn har så let og stor adgang til bøger.
I sidste nummer blev et nyt kortromansprojekt sat i gang. Man opfordrede forfattere til sammen at skrive hvert sit kapitel i en fortsat sammenhængende historie, som vil blive bragt i Novum. Flemming Rasch ligger ud med kapitel 1 Opvågning. Hvad han egentlig vil med at starte en historie som en lidt fjollet, men ellers tro kopi af The Matrix, kan jeg ikke gennemskue, men det bliver da spændende at følge med i.
Rasmus Wichmann anmelder superheltetegneserien Secret Invasion af Brian Michael Bendis, og Knud Larns klumme Inde fra papkasseriget handler denne gang om den netop afdøde forfatter Philip José Farmer. Udover det irriterer mig at Knud nu har skrevet endnu en forfatter på min pligtlæsning, så lyder Riverworld-serien da spændende.

Først det sædvanlige Litteraskopet af Niels Dalgaard, der skriver om en temasektion i magasinet New Scientist om science fiction. Selvom udgangspunktet var den desværre ofte sete fejlslutning, at science fiction genren er truet af den virkelige verdens teknologiske udvikling, så blev det alligevel en seriøs og gennemarbejdet artikel fra New Scientist.
Jeg vil satse på fremover hvert halve år, at lave en udvalgt gennemgang af det seneste halvår af “Asimov’s“, og ligger her ud med andet halvår fra 2008. Måske skal der arbejdes lidt mere med formen, men håber det bliver godt modtaget.
Medlemsmødet i SFC i november var med Niels Dalgaard der fortalte om Stanley G. Weinbaums forfatterskab og præsenterede den nye udgivelse “Odyssé på Mars“. Det foredrag får vi på tryk i dette nummer.
I sidste nummer opfordrede Novum-redaktøren folk at sende mikrofiktion ind til bladet. Det er der kommet par bidrag ud af, med en række noveller på under 100 ord og tilmed også et par seksordstekster. Det er jo ikke til at referere noget så kort, men vil nøjes med at sige, at jeg synes ganske godt om Manfred Christiansens tre 100 ords noveller.
Til sidst skriver Knud Larn i sin Inde fra papkasseriget-klumme lidt om SFCs historie, i anledningen af at SFC kan fejre 35 års jubilæum her til foråret, og kommer med en betydelig detaljeret gennemgang af de fem første numre af henholdsvis Proxima og Orienteringsskrift. Spændende spændende!

Niels Dalgaard skriver om sex i Litteraskopet 45, altså sex og porno i science fiction litteraturen, og det viser jo endnu engang hans evne til at tage mærkelige afkroge af genren op, og stadigvæk gøre det seriøst og dækkende.
Som det gerne skulle være de fleste medlemmer bekendt, så har Science Fiction Cirklen fået nyt logo og Manfred Christiansen, grafikeren bag det nye logo, skriver om sine overvejelser og tanker da han tog opgaven. Det viser, at det bestemt ikke var ugennemtænkt venstrehåndsarbejde.
Janus Andersen en giver vejledning til når der skal købes julegaver, hvis man vil forsøge at få nogle af de yngre familiemedlemmer til at læse science fiction, med anbefalinger af det bedste af det nye af børne- og ungdomsbøger i science fiction og fantasy.
Lars Stender har skrevet en glimrende artikel om kommunikationsvanskeligheder mellem mennesker og rumvæsener, hvordan det behandles i litteraturen og hvor urealistisk de nemme løsninger med oversættelsesmaskiner og fælles sprog egentlig er, for hvad vi som mennesker antager som selvfølgeligheder og logiske slutninger, vil næppe blive anskuet på samme måde af rumvæsener. Jeg håber bestemt, at Lars Stender vil bringe flere gode artikler til Novum og/eller Proxima fremover.
Knud Larn skriver om fandommens udviklingstrin i klummen Inde fra papkasseriget. Han inddeler fandom i syv faser; fra fans der blot samler værkerne indenfor genren gennem aktiviteter som medlemsmøder og produktion af fanzines, og op til eksistensen af Big Name Fans. Derefter bliver otte numre af et gammelt amerikansk fanzine fra 1930′erne gennemgået, og jeg er så småt begyndt at forstå Knud Larns fascination for gamle støvede fanzines.
Et par anmeldelser har Knud også bidraget med; fire ikke-mainstream science fiction film og en anmeldelse af Clarkes sidste roman (skrevet sammen med Frederik Pohl), The Last Theorem. At få filmanmeldelser tilbage i Novum vil være glimrende, mens boganmeldelser helst burde være forbeholdt Proxima. Alligevel lyder The Last Theorem som en bog man burde få læst. Knud var i hvert fald meget begejstret.
Til sidst i bladet er min endelige conrep fra Oslo Science Fiction Festival.