Stanley Schmidt skriver i lederen lidt om naturparker og balancen mellem at sikre en vis bestand af dyreriget og samtidig overlade naturen til sig selv. Shane Tourtelotte giver et par tips til hvad der kan være godt for den tidsrejsende at tage med sig, hvis man vil have noget godt at sælge i den tid man rejser til, og John C. Cramer skriver lidt om hvad et typisk solsystem egentlig er. De fleste historier i dette nummer var ordinære og uinteressante.
Det begynder med en historie sat i den antikke romertid med Shane Tourtelottes The Man from Downstream, om en enke i en mindre landsby der indlogerer en fremmed mand der kommer til byen. Han gør sig hurtigt bemærket for sine fantastiske opfindelser, nogen mere succesfulde end andre dog. Uden den store overraskelse for læseren bærer det hen imod en afsløring af at han kommer fra fremtiden. En historie der forsøger uden rigtigt at slå an.
The Hebras and the Demons and the Damned af Brenda Cooper følger en kolonist på en planet med et temmelig fjendtligt dyreliv. Ikke meget mere at sige til den egentlig.
Carlo Rogersons Deca-Dad er en kort historie om en mand der møder sin tip-oldefar i sjette led, der har været ude i rummet i 250 år. Baggrunden ligger ikke helt klar, men det må antages at er tale om relative tidsforskydninger, og de to snakker lidt og det er sådan set det.
Carl Frederick skriver om en dyrepasser i en zoologisk have i Happy Are the Bunyips, hvor zooen en dag modtager to søde, men ikke helt definerbare dyr. Det antages at der blot er tale om en slags practical joke med gensplejsede specialdyr, men ligesom det heller ikke var den store overraskelse at der var tale om en tidsrejsende i The Man from Downstream, vil det nok heller ikke komme bag på mange at der er tale om væsener fra rummet her.
Patentlovgivning virker ikke som det mest spændende udgangspunkt til en science fiction historie, men Brian C. Coad gør et godt forsøg med A Placebo Effect, om en pensioneret patentjurist der pludselig bliver involveret i en international politisk krise mellem Indien og Kina, fordi han for mange år tilbage var med til at udforme et patent til en ny slags pille. Ikke nogen dårlig historie, men det kan kun marginalt kaldes for science fiction.
Christopher L. Bennett har skrevet en fortsættelse til The Hub of The Matter fra martsnummeret med titlen Home Is Where the Hub Is, og temaet er lidt det samme. De prøver stadig at finde ud af hvordan denne hub egentlig fungerer, da de opdager et hubadgangspunkt der ligger langt tættere på en planet end det allerede kendte punkt gør. Det er en stor opdagelse, men planetens ledere er ikke nødvendigvis interesseret i at det bliver afsløret, for de har allerede bygget hele deres økonomi op efter det andet punkt.
Dette nummers mest interessante historie er Primum Non Nocere af H.G. Stratmann, der beskriver en fremtid hvor alle mennesker har en chip indopereret som holder styr på deres fødevareindtag og sørger for de ikke bliver overvægtige. Adgang til fed og usund mad er ikke ulovligt, men strengt reguleret. Fx er det kun tilladt med en doughnut pr. dag pr. mand. Der eksisterer dog et sort marked for at deaktivere disse chips, men sundhedspolitiet indfanger folk hvis det bliver afsløret at de er blevet overvægtige. Novellen følger en ung kvinde der er blevet anholdt og anbragt på en diætklinik, hvor hun skal lære at blive en god sund og tynd samfundsborger igen. På klinikken kommer hun dog i kontakt med en leder af en oprørsgruppe, der kæmper imod de strenge sundhedsregler. Den politiske satire er et næsten for kedeligt eksempel på “overdrivelse fremmer forståelsen”, og selvom plottet faktisk overrasker og vender fuldstændigt rundt til sidst, så har forfatteren ikke gjort sin dystopiske fremtidsverden særlig troværdig. De fleste af siderne bliver brugt på at overlægen på klinikken holder lange taler for sine patienter, om hvordan samfundets sundhedspolitik er skruet sammen og hvorfor den er til for deres eget bedste. En masse information det må formodes at disse mennesker vil vide i forvejen. Bare ikke politikerne får lidt for gode idéer fra sådan en historie.
Selvom Alastair Reynolds mest begår sig i tykke space opera romaner, så er han bestemt ikke dårlig til noveller, hvor han på fantastisk vis kan få ligeså store idéer ned på få sider. Galactic North samler otte noveller sat i samme univers som
Novum udkom første gang i 1985 og er dermed ligeså gammel som mig, og nu rundede det nummer 100 i marts i år. Det er blevet til et flot jubilæumsnummer med flad ryg og på 100 sider.
Et år forsinket er jeg nået til novembernummeret af Analog. Stanley Schmidt skriver lidt i øst og vest om regler, gode og dårlige regler, og hvordan og hvorfor de skal overholdes. Med eksempler fra Analogs egne regler for indsendte noveller. Der var ikke den store pointe i det. Uden relation til dette, så virker en del af historierne noget nedslående. Verdens undergang, mindre katastrofer og personlig tragedie går igen et par gange i hvert fald.
Forårsnummeret af Proxima er ikke uventet af høj kvalitet med varierende indhold om science fiction. Ny original forskning af Niels Dalgaard, paneldebat, den tilbagevendende science fiction bibliografi er nået til år 2008, et par noveller og selvfølgelig masser af anmeldelser.
Det er ved at være noget tid siden jeg har læst Charles Stross og indtil nu har det ikke været hans noveller. Science Fiction Cirklens udgivelse Antistof blev udgivet i forbindelse med at Stross besøgte Fantasticon i 2009 og samler fem udvalgte noveller samt et efterord af Niels Dalgaard. Det kan siges meget kort, men Stross’ noveller er om noget endnu mere vanvittige i sine idéer end hans romaner.
Dobbeltnumre af magasinerne er altid noget der er værd at se frem til. Først og fremmest fordi de ofte giver plads til kortromaner, et format der fungerer rigtig godt til science fiction, og så fordi kvaliteten generelt virker lige en tand højere end normalt. Der er skam også et par rigtig gode historier i dette nummer, og et par enkelte skuffelser. Sheila Williams tænker tilbage på et barndomsminde i
Juninummeret af
Der er et par okay noveller i dette nummer, men ellers et rimelig gennemsnitligt nummer af Analog. Stanley Schmidt har en interessant klumme denne gang om menneskets mulige indblanding i fremmede planeter og dets dyre- og planteliv, og hvordan science fiction forfattere forholder sig til dette etiske spørgsmål. Mindst ligeså interessant er Richard A. Lovetts artikel om Merkur, hvor lidt vi egentlig ved om denne planet og hvorfor den er forholdsvis overset i science fiction sammenhænge.