Knud Larns fanzine Science Fiction udskriver hvert år en novellekonkurrence med emnet “Danskerne og [et -eller-andet-science-fiction-agtigt]“. I 2006 var det således “Danskerne på Månen”, og de noveller har vi nu endelig fået mulighed for at læse.
Efter at have læst hæftet igennem bed jeg først og fremmest mærke i hvor mange af novellerne der havde et lignende udgangspunkt. Menneskene har bosat sig på Månen fordi et eller andet er gået galt på Jorden, i større og mindre omfang. De nye samfund på Månen skal så både forholde sig til deres rødder, de danske rødder her, og at de er et helt fremmed sted. Et godt eksempel er Helene Svolgarts Danernes March, hvor efterkommere af nogle danske kolonister mindes deres fædreland i en form for holografisk gengivelse, men en beslutter sig for at besøge det rigtige Danmark nede på Jorden, og hun erfarer at det ikke helt lever op til det billede.
Det er også generelt småt med de optimistiske historier. I Marianne Hansens Virus bliver nyfødte børn destrureret hvis de ikke har en bestemt mængde af en virus i sig, en virus der gør at man dør inden man bliver gammel og rynket. Og helt galt går det i Sofie Boyens Månebyen hvor en stærkt smitsom virus bryder ud i Månebyen i bedste Resident Evil-stil. Vi ser også eksempler på politisk oprør i disse nye danske samfund på Månen. I Bjarke Kock Larsens Det udslukte fyrtårn hører vi om en undergrundsgruppe og den mystiske Tjenesten der sætter en stopper for de revolutionære kræfter. Og i Rasmus Wichmanns D.T.D.M.S.F.S.M. finder et regulært statskup sted mod præsidentinden.
De fleste af novellerne er hvad jeg vil karakterisere som situationsbeskrivelser snarere end historier der bygger på et plot. Det er interessant at se hvordan Knud Larns ellers umiddelbart åbne ramme om at fortælle om Danskerne på Månen, kan give en række historier der på sin vis er meget forskellige, men også har mange fællestræk. Jeg har slet ikke omtalt vindernovellen, Flemming Raschs Gravitation presser objektet i form, som en måne, men jeg kan dårligt sige jeg har nogen holdning til hvilke noveller der skulle vinde. Alle novellerne er interessante at læse, i den kontekst at de har arbejdet under samme overskrift, og det er der som sagt kommer både noget meget forskelligt og noget gennemgående ud af.
Jeg er kommet temmelig meget bagud med Himmelskibet, et helt år tilsyneladende. Dette efterårsnummer fra sidste år har superhelte som tema, hvilket ikke er et emne der interesserer mig spor, så jeg vil nøjes med at kommentere på novellerne fra Fantastiks novellekonkurrence 2008.
Dette nummer af Himmelskibet handler primært om Fantasticon 2006, og meget af indholdet er også tilegnet dem der ikke kunne være med, men vigtigst af alt får vi de tre noveller der vandt og fik en pris til Fantasticon, samt en andenplads. Flemming R.P. Rasch har en rapport om hans oplevelser fra Fantasticon og derudover har han stået for interview med Lene Kaaberbøl og Dennis Gade Kofod. En form for afskrift af H.H. Løyches foredrag om Kunsten at skrive science fiction er også blevet trykt, som vel ikke er helt dumt at have som reference. Lidt færre anmeldelser i bladet end normalt.