Endnu en bog fra Azur, og jeg havde hverken hørt om bogen eller forfatteren Michael Marshall Smith før. Desværre kunne jeg kun få fat på den danske oversættelse på biblioteket, og selvom den selvfølgelig kunne læses, så blev jeg endnu engang mindet om at jeg foretrækker at læse bøger på engelsk, hvis dette er originalsproget. Oversættelsen var middelmådig. Noget stiv i det, hvor det tit, især i dialogerne, er tydeligt at se at oversættelsen fra engelsk er meget firkantet, fremfor at man har gentænk sætningen forfra på dansk.

Titlen Stumper bygger på den betegnelse man i romanen har givet de kloner der fungerer som reservedele for rige mennesker, så de har nogle dele de kan tage af når de kommer ud for en ulykke. Vi følger hovedpersonen Jack Randall der arbejder som vagt på en af disse steder hvor “stumperne” lever. Han får medlidenhed med dem og bogen starter direkte med at han forsøger at flygte sammen med en håndfuld af disse kloner. Det bliver dog alligevel ikke så meget det historien kommer til at handle om, da Jack i sin flugt hurtigt bliver rodet ind i komplikationer fra sin fortid som strømer og soldat i en krig, alt i mens hans stofmisbrug tiltager. Det ender nu med at være mere en blodig krimi-thriller med modbydelige horrorelementer, end egentlig science fiction, for slet ikke at tale om at det hen imod slutningen tangerer fantasy.
Bogens hovedtema med klonede mennesker som skulle bruges som reservedele for originalen kunne være en interessant problemstilling at behandle som science fiction, men det bliver desværre ikke til meget mere end at rige mennesker bliver fremstillet som hjerteløse og egoistiske, som kun tænker på penge og deres eget liv. Man bliver lidt træt af at man kan forklare alverdens grusomheder med rige menneskers pengegriskhed, uden at forsøge at forklare det dybere.

Derudover er der også nogle tekniske ting der irriterer mig lidt. En lidt komisk begejstring for ubrugelige teknologiske påfund der kom frem i midthalvfemserne. Blandt andet talende kunstige computerpersonligheder der er ubehøvlede og overkarikerede. Det er meget sjældent at den slags faktisk bliver morsomt, og det her er desværre ikke en af de gange.
Og ligesom “Chasm City” falder historier med hårdkogte gangstertyper og deres voldelige metoder og trusler ikke lige i min smag. Stumper minder faktisk på mange måder om Chasm City, hvor en hårdkogt fyr, der både har gode og ubehagelige sider, lægger ud med at have en simpel plan, men ender med at blive trukket ind i noget langt større, alt imens han finder ud af noget om sin fortid, men Chasm City havde mere at byde på som science fiction værk end Stumper.
Alligevel må jeg jo erkende at jeg fik læst bogen temmelig hurtigt, for på sin vis er den da spændende nok.