Stumper

StumperEndnu en bog fra Azur, og jeg havde hverken hørt om bogen eller forfatteren Michael Marshall Smith før. Desværre kunne jeg kun få fat på den danske oversættelse på biblioteket, og selvom den selvfølgelig kunne læses, så blev jeg endnu engang mindet om at jeg foretrækker at læse bøger på engelsk, hvis dette er originalsproget. Oversættelsen var middelmådig. Noget stiv i det, hvor det tit, især i dialogerne, er tydeligt at se at oversættelsen fra engelsk er meget firkantet, fremfor at man har gentænk sætningen forfra på dansk.

Titlen Stumper bygger på den betegnelse man i romanen har givet de kloner der fungerer som reservedele for rige mennesker, så de har nogle dele de kan tage af når de kommer ud for en ulykke. Vi følger hovedpersonen Jack Randall der arbejder som vagt på en af disse steder hvor “stumperne” lever. Han får medlidenhed med dem og bogen starter direkte med at han forsøger at flygte sammen med en håndfuld af disse kloner. Det bliver dog alligevel ikke så meget det historien kommer til at handle om, da Jack i sin flugt hurtigt bliver rodet ind i komplikationer fra sin fortid som strømer og soldat i en krig, alt i mens hans stofmisbrug tiltager. Det ender nu med at være mere en blodig krimi-thriller med modbydelige horrorelementer, end egentlig science fiction, for slet ikke at tale om at det hen imod slutningen tangerer fantasy.
Bogens hovedtema med klonede mennesker som skulle bruges som reservedele for originalen kunne være en interessant problemstilling at behandle som science fiction, men det bliver desværre ikke til meget mere end at rige mennesker bliver fremstillet som hjerteløse og egoistiske, som kun tænker på penge og deres eget liv. Man bliver lidt træt af at man kan forklare alverdens grusomheder med rige menneskers pengegriskhed, uden at forsøge at forklare det dybere.

Derudover er der også nogle tekniske ting der irriterer mig lidt. En lidt komisk begejstring for ubrugelige teknologiske påfund der kom frem i midthalvfemserne. Blandt andet talende kunstige computerpersonligheder der er ubehøvlede og overkarikerede. Det er meget sjældent at den slags faktisk bliver morsomt, og det her er desværre ikke en af de gange.
Og ligesom “Chasm City” falder historier med hårdkogte gangstertyper og deres voldelige metoder og trusler ikke lige i min smag. Stumper minder faktisk på mange måder om Chasm City, hvor en hårdkogt fyr, der både har gode og ubehagelige sider, lægger ud med at have en simpel plan, men ender med at blive trukket ind i noget langt større, alt imens han finder ud af noget om sin fortid, men Chasm City havde mere at byde på som science fiction værk end Stumper.
Alligevel må jeg jo erkende at jeg fik læst bogen temmelig hurtigt, for på sin vis er den da spændende nok.

Star Trek II: The Wrath Of Kahn

Star Trek: The Wrath Of Kahn (Director's Edition)Denne anden Star Trek film fra 1982 er også udkommet i en såkaldt director’s edition, men der er ikke lavet ligeså omfattende ændringer som ved “The Motion Picture”. Men selvfølgelig kommer udgivelsen med en masse godt ekstra materiale.

The Wrath Of Kahn er første del i en løs filmtroligi der kredser om planeten Genesis og Spock, men denne film handler selvfølgelig primært om Kahn. En figur fra et afsnit fra den første sæson af den originale serie, Space Seed, som produceren Harve Bennet fandt så fascinerende da han så hele den originale serie inden han skulle lave filmen, at han besluttede sig for at Kahn skulle komme tilbage og udgøre hovedplottet i den anden Star Trek film. I Space Seed bliver Kahn og hans folk efterladt af Kirk på en øde planet, og da han ved lidt af et tilfælde får mulighed for at komme tilbage og hævne sig griber han selvfølgelig den mulighed. Dette bliver så grundlaget for filmen og en meget spændende og interessant kamp mellem Kirk og Kahn, der sjovt nok aldrig står ansigt til ansigt med hinanden, da det hele udkæmpes i rummet og i en slags stedfortræderkrig da Kahn får dræbt og såret en masse andre end Kirk selv. Og Genesis projektet, en teknologi der gør det muligt at forvandle en livløs gold planet til en planet der er bæredygtig for liv, spiller selvfølgelig også en rolle og kommer til at gøre det endnu mere i den tredje Star Trek film.

Som jeg startede med at skrive så er der hvad filmen angår ikke lavet meget om i denne director’s edition. Ingen nye special effects som ved den første, men blot et par ændringer og tilføjelser der oprindeligt blev skåret væk. Blandt andet er der en ekstra scene hvor vi får at vide at den tekniker der dør senere er Scottys nevø, hvilket forklarer hvorfor Scotty reagerer som han gør. Alle ændringer er naturligvis kommenteret og forklaret af instruktøren selv, Nicholas Meyer, i lydkommentarsporet. Dette kommentarspor er udelukkende med instruktøren og handler derfor meget om hvad han ville med filmen og hvad hans ideer var. Han fortæller mere generelt om filmen, fremfor at gå ned i enkelte tekniske detaljer. Det er der tilgengæld meget af i det rent tekstede kommentarspor af Michael Okuda, der også lavede en lignende tekstkommentar til The Motion Picture. Han fortæller en uhyggelig masse om diverse kulisser, om hvordan de blev lavet og hvor de ellers er blevet brugt og genbrugt, samt at enkelte sekvenser er taget fra The Motion Picture og han påpeger diverse små fejl og sjove finurligheder. Begge kommentarspor vil jeg mene er for særligt interesserede, mens det for alle kan være interessant at se de gode ekstra dokumentarfilm på bonus DVDen.

Det er gode og lange (omtrent 30min) dokumentarfilm der ikke, som de ellers tit er i bonusmateriale på DVD udgivelser, blot er reklame for filmen, men går i dybden med nogle ting og har noget solidt indhold. Fx om startproblemer med at få Leonard Nimoy med til filmen, at der var store overvejelser omkring slutningen og at de ikke var sikre på om det skulle fortsætte i en tredje film eller ej. Ligeledes interessant at høre at både produceren og instruktøren egentlig ikke kendte ret meget til den originale serie eller Star Trek universiet, men de fik alligevel lavet en film som mange trekkies stadig ser som den bedste af filmene. En specielt interessant dokumentar er den om de visuelle effekter, hvor de fortæller om hvordan de så småt var ved at bruge computergrafik til nogle ting, men stadig også brugte gammel teknik til andet. To forfattere til Star Trek bøger har også et halvtimes program hvori de fortæller om de bøger de har skrevet med udgangspunkt i filmen, blandt andet Greg Cox der har skrevet en trilogi om Kahn der fortæller om hans tid før Space Seed og op til The Wrath Of Kahn. Lidt mere ligegyldigt er et par gamle interviews af skuespillerne fra da filmen havde premiere, da disse er meget præget af at være markedsføring.

Jeg ved nu ikke helt om jeg vil kalde The Wrath Of Kahn for den bedste af Star Trek filmene, selvom jeg heller ikke lige ved hvilken jeg vil kalde den bedste, men den er interessant på den måde at den viser en konsekvens af en af de mange beslutninger Kirk har taget igennem den originale series forløb, hvor det altså ikke længere bare kan ses som en helt afsluttet affære når afsnittet er slut. Det nævnes også i dokumentarerne at det var en af de første større forsøg på at vise noget sammenhæng i historien i Star Trek universet, for at understrege at det hele foregår i samme tidslinie og ting der skete i et eller andet tilfældigt afsnit godt kan have betydning senere hen. Derudover er filmen næsten helt fri for diverse former for sære fremtidsgadgets og pseudo-videnskab, men fokuserer på hævnen og konflikten mellem Kahn og Kirk. En meget karakterdrevet film, hvor især Kirk og Spock udvikler sig meget, for slet ikke at tale om Kahn figuren selv der er meget gennemført og yderst velspillet, og får vist nogle nye sider af deres figurer, hvilket måske også kan have gjort den mere spiselig for et bredere publikum.

Steen & Stoffer

Fandt lige min gamle samling af seriebladet Serie Paraden og mine Steen & Stoffer/Calvin and Hobbes albums frem igen, og det er jo selvfølgelig til alle tider stadig fornøjelig læsning, men jeg stødte lige på et par historier som har lidt science fiction relevans.

Fx læste jeg historien hvor Steen laver fem kloner af sig selv, hvilket selvfølgelig er hylende morsomt og godt sat sammen, og stadig formår Bill Waterson at komme ind på helt relevante kloningsproblematiker, om hvad man gør med originalen og hvor galt det kan gå hvis man der går flere af den samme rundt. Som så mange andre science forfattere har skrevet om. Derudover bliver disse kloner selvfølgelig “transmogriffet” om til orme. Transmogrifferen kunne være interessant at se i andre sammenhænge, hvor replikatoren fra Star Trek nok kommer nærmest.
Hans tidsrejse tilbage til dinosaurtiden er også værd at bemærke, hvor Stoffer stiller det lidt naive – men ganske gode – spørgsmål om hvorfor de ikke bliver yngre som de rejser tilbage i tiden. Selvfølgelig bare henkastet af Steen med at det er noget “matematisk”, men det var nu egentlig det at ingen tror på hans fotografier af dinosaurne når han kommer tilbage der fik mig til at tænke på slutningen fra bogen og filmen Contact.

Ja egentlig vil jeg bare lige dele min begejstring for denne serie og kom da endelig med kommentarer om interessante ting fra Steen & Stoffer.

Ancestor

Dette er Scott Siglers anden podcast-roman (jeg har omtalt den første her), og den er langt mere horror/thriller/action end Earthcore og egentlig ikke ret science fiction agtigt. Dog lidt, da historien bygger på nogle genetiske eksperimenter på at lave et dyr hvis organer kan bruges i mennesker, som selvfølgelig går grueligt, og meget blodigt, galt.

Ancestor er noget kortere end Earthcore, på i alt 19 episoder, men fyldt til randen med action og spænding. I introen nævnes der fx at det indeholder “lots and lots of violence”. Så set med science fiction briller er der ikke vildt meget at komme efter, men vi hører da lidt om problematikken ved at bygge et nyt dyr fra grunden via genmanipulation og nogle tanker om hvordan det kan gå galt. Den minder nok en del om film som 28 days later, Resident Evil og hvad der ellers er af den kaliber. Ancestor vil nok også fint kunne fungere som film.

Ligesom med Earthcore er Scott Sigler rigtig god til at fortælle sin historie og leve sig ind i alle de roller han imiterer. Der er gjort noget ud af at det rent faktisk er en historie man skal lytte til og ikke bare læse. Den har været fin at lytte til mens jeg tog en løbetur eller inden jeg skulle sove, men mere er det jo så heller ikke.

Som science fiction interesseret bør man ikke forvente de store ideer, men det er en god spændende og blodig historie man sagtens kan hygge sig med. Alle afsnit er at finde på Scott Siglers webside.