Jeg har også købt et enkelt nummer af The Magazine of Fantasy & Science Fiction. Endnu et amerikansk magasin med rødder langt tilbage og den nuværende redaktør Gordon Van Gelder har de sidste to år vundet en Hugo for bedste redaktør. Trykkekvaliteten er lidt bedre end “Asimov’s” og Analog, med et mere solidt papomslag og almindeligt paperback-papir. Bladet lever op til sit navn, ved at have både fantasy og science fiction. Vel at mærke af den gode litterære slags, altså hverken trivial “high fantasy” eller teknikpumpet “sci-fi” som i Analog. Der er både noveller, novelettes og en enkelt novella i dette nummer.

Matthew Hughes leverer en historie om Hengis Hapthorne, en figur Hughes har skrevet mange historier om, i Fullbrim’s Findings, hvor Hapthorne må tage til en fjern planet for at finde Doldan Fulbrim, men udover ham finder han også løsningen til universets gåde. Hughes filosoferer store tanker i denne novelle, som i hvert fald på overfladen er science fiction, men ellers svær at placere.

Lise Goldsteins Reader’s Guide starter med at ligne hvad titlen angiver; en læseguide med spørgsmål at tænke videre over til en eller anden udefineret kærlighedsroman, men fra punkt 17 slår vinklen over til den der skriver denne guide, der viser sig at arbejde hos selveste the Lord of Story, der administrerer et gigantisk bibliotek over alle mulige kombinationer af plots og figurer der kunne blive til romaner. Det er svært at referere så det giver mening, men virkelig en original novelle, der er umulig at sammenligne med noget andet.

Novellaen The Roberts af Michael Blumlein handler om en arkitekt, der først får succes med bygninger bestående af et nyt organisk levende materiale, men da materialet efter noget tid bliver “sygt” og bygningerne bliver ubeboelige, er sucessen vendt til fiasko. Efter det finder han ud af, at han savner en kvinde i sit liv, men kan ikke finde nogen han synes om. Derfor skaber han en kunstig en, og for en stund er både hun og ham det lykkeligste par i verden. Det bliver de for så vidt ved med at være, men for at glæde hende endnu mere får han lavet kloner af sig selv til hende. Som man måtte forvente, skaber det sine vanskeligheder. Historien var velskrevet og let læst, men det var som om forfatteren aldrig rigtigt vidste hvad han ville fortælle. Hovedpersonens liv som arkitekt og hans kloner, er to tilsyneladende helt adskilte forløb, der mindre succesfuldt forsøges vikles sammen til sidst. Det følelsesmæssige drama fylder klart mest, men selvom man kan tage sine forbehold med kloner og deres følelsesliv, så bliver deres gøren og laden aldrig rigtig troværdigt.

Historier skrevet i anden person finder jeg for det meste irriterende og anstrengende at læse, og særligt med Scott Dalrymples Enfant Terrible, fordi det ikke giver nogen videre mening at bruge denne form i den her historie. En mand der siger han er fra universitetet tropper op på en grundskole, for at observere en klasse. Han får interesse for et særligt kløgtigt barn og bortfører ham. Grunden hertil er bedst ladet været usagt.

Alternativ historiske noveller hvor tyskerne vinder anden verdenskrig er ikke just en nyskabende ide, og selvom den er ganske velskrevet, bidrager Albert E. Cowdreys Poison Victory heller ikke med det helt store. Fortælleren er den kemiske officer der stod bag initiativet med at bruge den effektive giftgas, der gjorde at tyskerne vandt krigen, men nu i 1949 fortryder han sine gerninger og overvejer sine muligheder.

Den sidste historie hedder The Dinosaur Train og er skrevet af James L. Cambias, og foregår i en alternativ verden hvor dinosaurere stadig findes, hvor de bliver brugt til shows. Det meste af novellen handler om en brachiosaurus der er blevet syg og hvordan familien bag det største dinoshow forsøger at helbrede den. Udover at en parade med dinosaurere der går parade gennem en storby kan give nogle sjove billeder i hovedet, havde historien ikke rigtigt noget at byde på.

Sammenlignet med de andre magasiner, bruger Fantasy & Science Fiction ikke meget plads på ikke-fiktion, men nogle boganmeldelser og en længere meget kritisk anmeldelse af filmen Jumper er der. Jeg savner dog især en redaktionel spalte og måske nogle læserbreve.

Trods mine nævnte forbehold, må jeg sige at jeg virkelig nød at læse alle historierne. Alle velskrevne, ingen direkte dårlige historier og synes jeg at jeg havde tiden, til at læse endnu et magasin hver måned, vil valget klart falde på Fantasy & Science Fiction.