Asimov’s, August 2008

Asimov's August 2008August-nummeret bringer to novelettes, fem noveller og et par digte; Geoffrey A. Landis i Landscapes funderer over andre dimensioner og Ruth Berman forsøger sig med en matematisk tilgang til kattes gøren og laden i Cat Math.

I den post-cyberpunkske novelle Lagos forestiller Matthew Johnson sig en verden hvor underbetalte arbejdere via “telepresence” fjernstyrer arbejdsrobotter. Hovedpersonen har således blandt andet arbejde som støvsugerrobot hos en rig familie. Jeg ved ikke helt om jeg finder scenariet troværdigt, men sjov ide. Pointen bliver dog noget ganske andet, da de kvindelige arbejdere begynder at sige mærkelige ting i søvne, og prøver at finde årsagen hertil.

Den kortere novelle Old Man Waiting af Robert Reed følger en ung mand med en tilsyneladende bundløs bankkonto, der lever livet ved at more sig med vennerne, men en dag får han øje på en gammel mand i byen, der bare sidder og stirrer ud i luften. Han bliver med det samme overbevist om, at det må være et rumvæsen i forklædning og bliver mere og mere manisk i sin overbevisning, mens hans venner måbende ser til. Hele forløbet ligger meget op til at sandheden nok er noget helt andet end hvad det endelig viser sig at være, men en fin historie.

I Lucy tager J. Chris Rock et ellers simpel problem for nogle astronomer, om at kommunikere med deres robot på Saturns måne Titan, og får det sat ind i et lille drama der udspiller sig mellem astronomerne og deres naboer. Ikke en hundrede procent vellykket novelle, men alligevel et meget “sødt” koncept med at trække paralleler mellem kommunikationsvanskelighederne med naboen og robotten på Titan.

Noveletten Divining Light af Ted Kosmatka kunne med sit videnskabelige indhold med double-slit eksperimentet og bølgefunktionens kollaps have været trykt i Analog, men da den er velskrevet, og personerne ligeledes nuancerede og troværdige, hører den hjemme i Asimov’s. En videnskabsmand med alkoholproblemer bliver ansat i et forskningscenter, hvor han vil udføre det eksperiment der efter hans opfattelse viser at der er en fejl i hele vores eksistens – bølgefunktionens kollaps når den bliver observeret. Et eksperiment der ellers er blevet udført utallige gange, men da han får sine kollegaer med på det, udvikler det sig drastisk, og eksperimentet bliver anvendt til helt andre formål. Det er historier som denne der gør det interessant at læse science fiction! En klar mulighed til næste års nomineringer til de store priser.

Jack Skillingsteads What You Are About To See” følger en NSA-agent, der bliver bedt om at tage del i en afhøring af et rumvæsen, men rumvæsenet er i stand til at påvirke virkelighedsopfattelsen hos menneskene omkring den, hvilket bringer nogle ubehagelige minder frem hos agenten. Der er ikke så meget “kød” på denne historie, men den fungerer til dels.

I Wilmer or Wesley af Carol Emshwiller fastholdes interessen og forundringen fra start til slut. Det er en beretning om et barn, der åbenbart ikke er helt menneskelig, for han er blevet et helt forskningsprojekt og udstilles i en zoo, men ellers opfører han sig og tænker tilsyneladende som et menneske. Da han en dag flygter fra sit fangenskab, oplever han verdenen udenfor og må prøve at overleve med den viden han ellers kun har fra bøger og hvad han har hørt fra den forsker der passer på ham. Der kommer aldrig nogen forklaring på, hvad det er der gør, at han ikke opfattes som et almindeligt menneske, men historien og den moralske pointe står jo klart i sig selv. Det er en sød og rørende “blød” science fiction historie, der på sin vis minder lidt om 26 Monkeys, Also The Abyss fra juli-nummeret.

Den anden novellete leveres af Neal Barrett, Jr. og hedder Radio Station St. Jack. I et post-apokalyptisk amerika i byen Mineral Wells, driver præsten Mac en radiostation der spiller klassiske hits, og han forsøger at træde til som leder og beskytter, da byen trues af hensynsløse plyndringsbander. For mit vedkommende var historien lidt intetsigende, men er man til westernassociationer, er den givetvis udmærket.

I de andre sektioner har Stephen Baxter lånt den redaktionelle klumme til at skrive en nekrolog om Arthur C. Clarke, Robert Silverberg reflekterer over novelleformen og hvad den indebærer, og James Patrick Kelly skriver om den akademiske tilgang til det at skrive science fiction. Rudy Rucker bidrager med en længere artikel om en række science fiction tankeeksperimenter, hvor han med udgangspunkt i nanoteknologi forestiller sig en fremtid med ultimativ telepatisk forbindelse i hele universet og menneskets muligheder i at kontrollere al stof og energi. Han kører lidt af sporet og det bliver aldrig andet end tankeeksperimenter, uden noget konkret at bygge det op på.
Men alt i alt, et glimrende nummer.

Year’s Best SF 11

Years Best SF 11“Year’s Best SF” er en årlig antologi redigeret af David G. Hartwell og Kathryn Cramer, der samler et udvalg af hvad de kalder de bedste science fiction noveller fra et år. Denne ellevte udgave samler 31 noveller fra år 2005. Jeg er lidt bagud, for nummer 12 med noveller fra 2006 er udkommet.

Med så mange noveller fra forskellige forfattere, er det ikke til at lave en generel sammenfatning, så jeg dykker blot lidt i et par ting der faldt i øjnene.

De mange korte noveller fra bladet Nature er mest af alt præsentationer af ideer, uden den store historie knyttet til, men det giver god variation i samlingen som helhed. Blandt dem er den morsomme Ram Shift Phase 2 af Greg Bear værd at fremhæve. Det er en robot der anmelder en roman skrevet af en anden robot.

En del af novellerne handler på en eller anden måde om biologisk modificering af mennesker. Flere med dyr, som rotter og hunde, der er gjort menneskelige. Blandt andet When the Great Days Came af Gardner R. Dozois, om verdens undergang set fra en rottes perspektiv. Mason’s Rats af Neal Asher, der handler om nogle ganske krigeriske rotter. James Patrick Kellys The Edge of Nowhere der handler om hunde der besøger et bibliotek.

Noget entydigt omkring udvalget af noveller er svært at sige, men de fleste er med rimelige traditionelle temaer og uden de store ekserimenter i form og indhold, og med en vægt på “hard sf.” Ikke nogen kritik som sådan, men det er klart at denne antologiserie har et bestemt fokus i type af noveller de udvælger.

De bedste noveller synes jeg kommer til sidst i samlingen, hvor de også er lidt længere. Stephen Baxters Lakes of Light om en slags Dyson Sphere, har gjort mig interesseret i hans Xeelee-serie. Eller Alastair Reynolds Beyond the Aquila Rift, der formår at få den samme big-scale fornemmelse fra hans store space opera romaner, ned i novelleform.
Jeg må også fremhæve Second Person, Present Tense af Daryl Gregory. Et rørende psykologisk drama om en pige der prøver at finde sig selv igen, efter hun har mistet sin personlighed som følge af en overdosis af et narkotisk stof.

Om det er årets bedste noveller fra 2005 skal jeg ikke kunne sige, men til prisen får man i den grad en god samling noveller af fin kvalitet. Kan bestemt anbefales hvis man ikke abonnerer på de mange magasiner, hvor novellerne oprindeligt er blevet trykt.

En komplet liste over novellerne i denne antologi er at finde her.

Tænk som en dinosaurus

Tænk som en dinosaurusJames Patrick Kelly kender jeg kun fra hans novella Burn, som jeg har lyttet til i podcast-format, men jeg blev aldrig færdig. I denne udgivelse fra Science Fiction Cirklen har Niels Dalgaard oversat tre noveller: Rotte, Mr. Boy” og Tænk som en dinosaurus. Hvoraf Mr. Boy på over 80 sider vel egentlig er at betegne som en novella.

Rotte finder sted i en ubehagelig og rå verden, hvor mange er stærkt afhænge af et stof af en art kaldet “støv” og vi følger så en mand der har taget form som en rotte, der fungerer som en eller anden form for “dealer” af dette stof. Han må tage et opgør med en af de afhængige.
Novellen er oprindeligt trykt i The Magazine of Fantasy and Science Fiction juni 1986. Præget af cyberpunk og tiden er måske løbet lidt fra den. Jeg fandt ikke ideen særlig nyskabende eller interessant.

Mr. Boy er fra 1990 og oprindeligt trykt i juni-udgaven af Isaac Asimov’s Science Fiction Magazine. Det handler om en mand på 25 år, der kalder sig Mr. Boy da han er blevet modificeret til at ligne fysisk en på 12 år. Han har mange penge og bor inde i hans mor, der er blevet forvandlet til at være en model af Frihedsgudinden på størrelse med et højhus. Han bruger sin tid på at finde lig-porno og gå til extreme fester. En dag stifter han bekendtskab med en yngre kvinde ved navn Tree. Hun kommer fra en fattigere familie, der ikke ser så positivt på de omfattende biologiske modifikationer rige mennesker får foretaget. Det bliver så et møde med en anden verden for Mr. Boy og startskuddet der får ham til at gøre op med sin mor og den kontrollerende rolle hun har haft i hans liv.
Heller ikke den historie fandt jeg særlig spændende. Den er temmelig lang og det er først til sidst det bliver rigtig interessant. At hans mor har forvandlet sig selv til en kæmpemæssig model af Frihedsgudinden, skal nok opfattes mere symbolsk i henhold til hendes rolle, men det er altså en tand for langt ude og overdrevet.

Så er jeg mere begejstret for titelnovellen Tænk som en dinosaurus fra 1995, trykt juni 1995 i Isaac Asimov’s Science Fiction Magazine, der i øvrigt blev tildelt en Hugo Award året efter. Dinosaurusserne her er ikke fortidsvæsener, men derimod højt intelligente rumvæsener der teknologisk er langt foran mennesket. Novellen handler om en kvinde der skal teleporteres, som vi kender det fra Star Trek, men her fungerer det sådan at originalen skal dræbes så snart kopien er blevet teleporteret til sin destination. Dette giver selvfølgelig et godt etisk drama.

De tre noveller passer godt sammen i en antologi, da de alle på en eller anden måde behandler de samme temaer, om menneskelige modifikationer og dets konsekvenser. Niels Dalgaards oversættelse er ganske fin, omend der dog er enkelte termer hvis danske oversættelse virker lidt kluntet, men sådan er det jo. Novellernes alder har måske gjort at gennemslagskraften ikke helt er så stor i dag, og Mr. Boy fylder mange sider i forhold til hvor god jeg synes den er, hvor jeg godt kunne have tænkt mig to eller tre kortere noveller i stedet, for lidt mere variation.