Forsideillustrationen til augustnummeret er af en eller anden grund det samme som på C.S. Friedmans This Alien Shore, og så er det heldigvis også en samling bedre historier end sidste måned. Sheila Williams skriver om Dell Magazine Awarden, Robert Silverberg skriver om ord fra science fiction der er kommet ind dagligdagssproget og James Patrick Kelly skriver om opdagelsen af exoplaneter.
Superluminosity er Alan Wall er en mærkelig tidsrejsehistorie. Den er fyldt med sjove detaljer om denne Tachyon Constellator der fungerer som tidsmaskine, men selve plottet er temmelig tåbeligt, da det handler om en mand der skal rejse et par hundrede år tilbage i tiden for at finde en lædertaske til sin kone, eftersom ægte læder er blevet forbudt.
Carol Emshwillers The Lovely Ugly handler om menneskers første besøg på en beboet planet, men fortalt fra de indfødtes synsvinkel. Tydeligvis højtudviklede og intelligente væsener, men overfor menneske virker de primitive. Det giver nogle løjerlige iagtagelser af menneskenes adfærd og ikke så få misforståelser.
Ian Creasey beskriver en post-apokalyptisk fremtid i Crimes, Follies, Misfortunes and Love hvor historiens hovedperson er arkæolog og søger især efter personlige optagelser fra almindelige menneskers liv fra vores tid og lidt frem. Folk var meget narcisistiske og gemte hvad som helst fra deres liv online (en tydelig videreførelse af vor tids brug af sociale medier). Hovedpersonen prøver dog også at finde ud af noget om sine egne forældre, og må træffe nogle personlige valg undervejs, og om hun virkelig ønsker at vide alt.
The Battle of Little Big Science af Pamela Rentz er en anden tidsrejsehistorie, dog uden at være en rejse som sådan, da der kun er tale om at kunne se tilbage i tiden. Agnes Wilder arbejder på et projekt der gør det muligt at se tilbage i tiden, men hendes investorer vil gerne snart se resultater eller i hvert fald en demonstration, så det må hun arbejde hårdt på at få gjort klar. Ikke meget andet til den historie egentlig.
Alexander Jablokov leger videre med det at vi bruger “tags” på så godt som alt på nettet i sin novelle Warning Label. Her er konceptet ført videre i en fremtid med såkaldt “augmented reality” hvor alt i den fysiske verden også er plastret til med mærkater eller labels som det hedder i historien. Historiens to hovedpersoner prøver at finde ud af hvorfor alle labels tilsyneladende forsvinder fra en statue af en gammel politiker i byen. Jeg tror det er en slags krimi, men hvad pokker der var så specielt ved den statue blev aldrig klart for mig.
J.M. Sidorova skriver historisk fiktion, ikke direkte alternate history, i The Witch, the Tinman, the Flies. Det foregår i Sovjetunionen i 40′erne og historien følger en ung pige der bliver meget fascineret af en ældre dames videnskabelige eksperimenter med fluer. Eksperimenter der angiveligt har noget med genteknologi at gøre. Men som sagt bliver der ikke rigtig noget kontrafaktisk historiedigtning ud af det, og historien er mere en skildring af livet under kommunismens diktatur.
Nick Wolven beskriver en rigtig grum fremtid i On the Horizon. Hovedpersonen er en dømt forbryder der som straf er blevet biologisk modificeret på en sådan måde at han kan opfange negative “vibrationer”, og det udnytter politiet til at opklare forbrydelser med. Ubehagelig, men god historie.
Til sidst finder vi Gregory Norman Bosserts Slow Boat, hvori en kvinde finder sig selv værende ombord på et fragtskib med kurs mod Mars. Hun har dog god tid til at finde ud af hvem der har kidnappet hende og hvorfor de ville have hende til Mars, samt udtænke en hævnaktion mod dem. Interessant koncept må jeg sige.
Februarnummeret af Asimov’s var en mindre fantastisk omgang. Faktisk ikke en eneste god historie og mange af dem alt for langt væk fra science fiction. Måske vil de rent teknisk opfylde kravene, men måden de er fortalt på og med emner som spøgelser, prinser, kongeriger og lignende gør at det mere er fantasy – og ikke engang speciel god fantasy. Jeg ved ikke om det er mig eller Asimov’s der ændrer sig, men det lader til at flere og flere af den slags historier finder vej til magasinet, og som mere end antydet, er jeg ikke videre begejstret. Men bortset fra det, så skriver Sheila Williams om andre
Det første nummer i 2010 rummer i alt syv historier. De fleste er okay og ingen rigtig dårlige eller uinteressante historier denne gang. Sheila Williams skriver indledningsvis om hvad et
Efterårets dobbeltnummer med i alt 10 lange og korte noveller. Sheilla Williams skriver om hendes forhold til
I lederspalten skriver Sheila Williams om 
I 25 år har James Patrick Kelly bidraget med en novelle til juni-nummeret af Asimov’s, derfor er dette nummer et æresnummer til ham, som udover selvfølgelig at indeholde en ny novelle og Kellys klumme
Marts-nummeret af Asimov’s kan bedst beskrives som gennemsnitligt, med ingen virkelig fantastiske historier, men de fleste var dog ikke-kedelige.
Efter det noget skuffende
En fe på ryggen af en kæmpebi der skyder på flyvemaskiner? Meget mærkelig (og egentlig ret grim) forside til dette 237 sider lange efterårs dobbeltnummer, hvor indholdet naturligvis ikke fejler noget.