Decembernummeret har hele tre novller, udover de øvrige velkendte indslag.

Niels Dalgaards Litteraskopet handler om magasinet Galaxy og nogen af de historier der blev trykt i det tilbage i 50′erne. Niels har også skrevet en kort “conrep” fra SFCs stand på BogForum 2010. Janus Andersen har interviewet L. G. Jensen der med bøger som MilkyWay Meat – Sanddæmonen skriver tjubang pulp science fiction. Fra dette interview vil jeg lige fremhæve et citat som jeg synes viser en virkelig fed indstilling:

Hvis du i en travl hverdag kun har ti minutter til at sidde og læse – om det så er i S-toget, ved busstoppestedet eller på porcelænstronen – så skal jeg ikke være ham, der keder dig og spilder din tiden i din lille oase af ro. Jeg skal nok sørge for du er underholdt i samtlige ti minutter, du venter på bussen

I novellerne finder vi en slags julehistorie af Flemming R. P. Rasch med Lastrum 24 om et lastrum der burde være tomt. Lidt i samme boldgade finder man Nikolaj Johansens Livløs hvor nogen undersøger et forlist og fuldstændig menneskeforladt rumskib, uden at nogen ved hvor besætningen er blevet af. Endelig er der Sara Weisdorfs Drømmen der beskriver en fremtid hvor Danmarks økonomi reddes af at alles drømme bliver tappet og solgt videre.

Det nye nummer af Novum indeholder lidt af det hele, og den fortsatte kortroman Perceptionens Døre tager en helt ny drejning.

Niel Dalgaard skriver i Litteraskopet antologien af kortromaner The Mammoth Book of Best Short SF Novels og om de mange af historierne der handler om menneskets møde med rumvæsener. Redaktøren selv, Janus Andersen, har set på kloning som tema i dansk science fiction – original såvel som oversat. Undertegnede har bidraget med en gennemgang af andet halvår af 2009 af magasinet Asimov’s. Jeg tror ikke jeg fortsætter den række, men vil gå over til at skrive mere generelt om engelsksproget science fiction i novelleform fremover. Janus Andersen har også interviewet Christian Reslow om hans debutroman Mirakelts Fald. Jeg bemærker at Janus altid beder forfatterne om at forholde sig til genrespørgsmål, og de svarer alle sammen, Reslow med, at de ikke ser deres værk som en genrebog og heller ikke kan lide at låse sig fast på en bestemt genre. For så vidt et helt rimeligt standpunkt, men er der virkelig ingen danske forfattere der entydigt vil kalde sig for science fiction forfatter?
Den fortsatte kortroman er nu nået til sjette kapitel, og Lonni Krause tager historien ud i en helt ny drejning. Nu er vores hovedpersoner dukket op på lighuset, og skal til at obduceres, men det bliver ikke uproblematisk for den stakkels retsmediciner.

Årets første Novum er landet med masser af velkendt varieret indhold.

Niels Dalgaards Litteraskopet handler denne gang om John W. Campell og hans legende som skelsættende redaktør for genren. Lise Andreasen – sidste års NoFFer – giver sin conrep fra Imagicon 2, hvilket var præcis som en god conrep skal være. Ikke bare monotone referater fra programpunkterne, men hvor man tager frem hvad man selv gik og tænkte over, og fandt interessant ved de mange indtryk sådan en con i et andet land giver. Rasmus Wichmann har skrevet et kritisk essay om Lars Konzacks og Ian Dalls bog “Netgeneration og Nørdkultur”. Janus Andersen kan åbenbart hele tiden finde nye danske forfattere der har snuset til science fiction genreh, denne gang interviewer han Steffen Nohr.

Der er hele tre noveller i dette nummer. To af dem er af Henning Andersen, og de refereres dårligt, da de nærmest mere er en slags digte. Og så er der nu hele fem kapitler i den fælles kortroman Perceptionens Døre med Lise Andreasens bidrag. Det er imponerende at fem ellers forskellige forfattere formår trods alt at holde stilen nogenlunde hele vejen, i dette mere og mere bizarre plot der på nogen måder ligner satire over The Matrix og på andre måder er noget helt helt andet.

Jubii, årets første nummer af Novum! Og nu med en ny bidragyder til bladets forsider, rumænske Janos Miklos.

I Litteraskopet nummer 46 ser Niels Dalgaard på et fænomen han kalder dogme-sf, hvilket bedst kan beskrives som et forsøg på at lave et sæt regler der skal ligge grund til mere realistiske, mere hverdagsagtige og knap så “kulørte” science fiction historier. Blandt reglerne er forbud mod tidsrejser, rejser hurtigere end lyset og rumvæsener. Dalgaard anmelder det britiske magasin Interzone nummer 216, der havde den ide som temanummer og en række noveller der var skrevet under de sæt regler. Konklusionen blev, at det var svært at se der kom noget egentlig nyskabende ud af denne ide og at science fiction historier ikke nødvendigvis skulle blive bedre af at begrænse sig til det mest strengt realistiske.
Janus Andersen har interviewet Susan Beth Pfeffer der netop har fået en roman oversat til dansk for første gang, Mens vi endnu er her. Interessant interview, da hun gør meget ud af at understrege at hun ikke selv læser noget skønlitteratur og derfor ikke kan forholde sig ret meget til hendes plads i litteraturen, og så skriver hun sig op i rækken af forfattere der tilsyneladende først opdager de har skrevet en science fiction bog, efter at Janus har interviewet dem.
Lea Thume har skrevet en conrep fra intet mindre end den 31. verdenskonference om børnelitteratur, hvor hendes oplevelser med blandt andet skolelærere fra andre dele af verden, får understreget hvor taknemmelige vi bør være i Danmark, for at vi selv og vores børn har så let og stor adgang til bøger.
I sidste nummer blev et nyt kortromansprojekt sat i gang. Man opfordrede forfattere til sammen at skrive hvert sit kapitel i en fortsat sammenhængende historie, som vil blive bragt i Novum. Flemming Rasch ligger ud med kapitel 1 Opvågning. Hvad han egentlig vil med at starte en historie som en lidt fjollet, men ellers tro kopi af The Matrix, kan jeg ikke gennemskue, men det bliver da spændende at følge med i.
Rasmus Wichmann anmelder superheltetegneserien Secret Invasion af Brian Michael Bendis, og Knud Larns klumme Inde fra papkasseriget handler denne gang om den netop afdøde forfatter Philip José Farmer. Udover det irriterer mig at Knud nu har skrevet endnu en forfatter på min pligtlæsning, så lyder Riverworld-serien da spændende.