Interstellar sysctl

Efterårsnummeret fra 2009 er prydet af en flot forside af Wolgang Sigl og indholdet er den sædvanlige gode blanding af artikler, interviews, en enkelt novelle og et læs anmeldelser.

Niels Dalgaard har transskriberet hele to indslag fra Fantasticon. Interviewet med Charless Stross og paneldebatten om britisk science fiction. Derudover har han oversat en artikel af Fiona Kelleghan med titlen De vilde humanister, hvor hun gennemgår en håndfuld forfattere der kan har en række ting tilfælles, herunder deres foragt for novellen The Cold Equations og nok en vis modstand til religiøse amerikanske republikanske politikere. Det drejer sig om forfatterne Greg Frost, Tim Sullivan, James Morrow, Robert J. Sawyer, Connie Willis og ikke mindst Kim Stanley Robinson.

En enkelt oversat novelle er det blevet til. Det er Stig W. Jørgensen der har oversat Matthew Johnsons The Coldest War fra februarnummeret af Asimov’s og ikke en finger at sætte på det.

Det fjerde nummer af Novum i 2009 har den sædvanlige gode blanding af noveller, Litteraskopet, interviews, info om nye bøger og ikke mindst min lille medlemshilsen som ny formand.

Litteraskopet har minsandten rundet de 50 og Niels Dalgaard skriver denne gang om klimaforandringer i science fiction litteraturen. Carl-Eddy Skovgaard har skrevet om hvad det er vi ser på forsidebilledet, Janus Andersen har interviewet Peter Aagaard og Niels Dalgaard har skrevet en conrep, ikke fra en con, men fra BogForum hvor SFC – som forhåbentlig bekendt – havde en stand.

Der er to noveller denne gang. Den første er af Glen Stihmøe og hedder Den skaldede frisør, og handler selvfølgelig om en skaldet frisør. Det har han været i mange år, men en dag får han nogle ubehagelige anfald ved at hans kunder siger nogle bestemte ord. Han slår det hen som stress og ansætter en assistent til sin frisørsalon. Der er bare noget lidt mærkeligt ved assistenten, han hedder Brent, er ualmindelig bleg og tiltaler ham med Sir. Det vil være synd at afsløre for meget, men det er virkelig god og humoristisk fanfiction.
Den anden novelle er fjerde del i den fortsatte kortroman. Brian P. Ørnbøl har skrevet kapitel med titlen Galskabens anatomi, hvor Otto og Heidi bliver ført ned i nogle underjordiske gange og historien vender så småt tilbage til det The Matrix-inspirerede plot fra første del.

Forsiden til septembernummeret er lidt utraditionel i og med der ikke er tale om computergrafik, men et rigtigt fotografi. Det er et superflot billede og hvad historien bag er kan man læse inde i bladet.

Niels Dalgaards Litteraskopet er nu på sit nummer 49 (så måske en særlig jubilæumsartikel næste gang, hvem ved?), denne gang om månelandingen for 40 år siden og dens indvirkning på science fiction litteraturen. Dalgaard ser specielt på danske månehistorier.
Jeg har bidraget med endnu en gennemgang af et halvår af Asimov’s Science Fiction og derefter følger et interview fra Fantasticon med H. H. Løyche. Og sidst i nummeret er der mere om Fantasticon 2009 med Novum-redaktør Janus Andersens beretning derfra, som egentlig mere er nogle tanker om fandommen end en egentlig conrep.

Og vigtigst af alt har A. Silvestri skrevet tredje del af den fortsatte historie Perceptionens døre. Silvestri vandt i øvrigt Fantastik-prisen i år for sin novelle When the Music’s Over udgivet i I Overfladen og tilmed også novellekonkurrencen på Fantasticon. I dette tredje kapitel med titlen Eschers banegård bliver den stakkels hovedperson jaget gennem Odense banegårds mange trapper. Jeg synes det tegner lovende med denne fortsatte kortroman, som det forhåbentlig ender med. De bidragende forfattere er vidt forskellige, men det hænger alligevel rimeligt sammen og der er altid en god åben slutning for den næste i rækken at bygge videre på.

Til de første cons jeg gik til, prøvede jeg at være omhyggelig med at tage noter og sådan, men det er jeg faldet lidt af på. En con skal nu også bare kunne nydes afslappet, uden at man behøver lege reporter. Det betyder selvfølgelig, at man desværre ikke helt kan levere dybdegående conreps.

Årets æresgæster var de britiske forfattere Charles Stross og Gwyneth Jones. Læsere af bloggen vil have set min stribe anmeldelser af Stross’ romaner. En forfatter jeg gerne vil kunne lide mere, men jeg mangler stadig at se noget der virkelig imponerer mig. Glæder mig til at få læst SFC’s udgivelse Antistof med et par af hans noveller på dansk. Det første interessante på programmet om lørdagen var Niels Dalgaards interview af Stross. Et helt igennem fint interview, som forhåbentlig vil komme i trykt form på et tidspunkt, og der kom da noget frem, der gjorde at et par af hans bøger gav lidt mere mening for mig. Særligt Glasshouse. Senere på eftermiddagen var Dalgaard og Stross i et panel sammen, hvor Klaus Æ. Mogensen også var på, til en snak om videnskaben i nærfremtids science fiction. Det blev slået fast at få skriver nærfremtids science fiction fordi det er så meget sværere, end når man kan være lidt mere fri ved bare at kaste handlingen tilpas mange år ud i fremtiden. Derudover blev det til en snak om mulighederne i fremtidens printere der kan printe fysiske brugbare ting.

Søndagen startede med en auktion, som jeg slap både godt og billigt fra. Så var der Thore Husfeldts, faktisk min specialevejleder, foredrag om algoritmer og computerberegning, hvor han på fængende og morsom vis fik forklaret ellers komplekse problemstillinger som P og NP. Det meste af eftermiddagen forløb temmelig udramatisk uden interessante programpunkter, men til gengæld med lidt indkøb fra Morten Søndergaards enorme samling til kun 10kr pr. bog. Jeg er kommet hjem med en masse bøger jeg ikke ved ret meget om, hvilket også kan være spændende. Den afsluttende paneldebat om britisk science fiction, selvsagt med de to æresgæster Stross og Jones samt Dalgaard igen, blev festivallens bedste. Gode paneldebatter er umulige at referere, men man kom vidt omkring med hvad der adskiller britisk science fiction fra amerikansk science fiction og hvorfor, den nye bølge af space opera hvor særligt britiske forfattere står stærkt og en masse andet.

Endnu et vellykket arrangement, men hvor der altså er plads til mange flere besøgende!

Til sommerlæsningen får SFCs medlemmer lidt af det hele. Faste klummer, interviews, conreps og to nye noveller, herunder anden del i den fortsatte kortroman der begyndte i sidste nummer.

Niels Dalgaard ser tilbage på 70′ernes paperback udgivelser af science fiction på dansk i den 47ende udgave af Litteraskopet. Disse udgivelser var med til at øge interessen for science fiction i befolkningen, og selvom flere i dag primært læser på engelsk, mener Dalgaard ikke man skal undervurdere betydningen af udgivelser på dansk hvis nye fans skal komme til.
Janus Andersen skriver en introduktion til alternate history genren. En subgenre jeg har lidt svært ved, og artiklen her bekræfter hvorfor; der er nemlig overordentlig meget af det der tager udgangspunkt i et alternativt udfald af anden verdenskrig. Man må da kunne skrive interessante historier med et andet udgangspunkt også. Bortset fra min personlige smag til genren, er artiklen en glimrende introduktion til hvad den byder på, særligt hvad der findes på dansk.
Til Dancon i år interviewede Carl-Eddy Skovgaard forfatteren Jan Scwherdfeger om hans science fiction børnebogsserie, og dette interview er bragt her. Janus Andersen giver andetsteds en rosende conrep om hele festivallen.

Manfred Christiansen giver os endnu en kort novelle, her med titlen Kassen, omhandlende nogle kasser der spontant opstår rundt om huset hos et noget distræt par.
Lars Wihlborg, tilsyneladende et nyt navn i fanverdenen, fortsætter historien Perceptionens Døre hvor Flemming Rasch slap sidst. Handlingen bliver hevet helt ned på jorden igen, for kort efter at skyde ud af en helt anden og endnu mere spændende tangent. Det lover godt.

Jubii, årets første nummer af Novum! Og nu med en ny bidragyder til bladets forsider, rumænske Janos Miklos.

I Litteraskopet nummer 46 ser Niels Dalgaard på et fænomen han kalder dogme-sf, hvilket bedst kan beskrives som et forsøg på at lave et sæt regler der skal ligge grund til mere realistiske, mere hverdagsagtige og knap så “kulørte” science fiction historier. Blandt reglerne er forbud mod tidsrejser, rejser hurtigere end lyset og rumvæsener. Dalgaard anmelder det britiske magasin Interzone nummer 216, der havde den ide som temanummer og en række noveller der var skrevet under de sæt regler. Konklusionen blev, at det var svært at se der kom noget egentlig nyskabende ud af denne ide og at science fiction historier ikke nødvendigvis skulle blive bedre af at begrænse sig til det mest strengt realistiske.
Janus Andersen har interviewet Susan Beth Pfeffer der netop har fået en roman oversat til dansk for første gang, Mens vi endnu er her. Interessant interview, da hun gør meget ud af at understrege at hun ikke selv læser noget skønlitteratur og derfor ikke kan forholde sig ret meget til hendes plads i litteraturen, og så skriver hun sig op i rækken af forfattere der tilsyneladende først opdager de har skrevet en science fiction bog, efter at Janus har interviewet dem.
Lea Thume har skrevet en conrep fra intet mindre end den 31. verdenskonference om børnelitteratur, hvor hendes oplevelser med blandt andet skolelærere fra andre dele af verden, får understreget hvor taknemmelige vi bør være i Danmark, for at vi selv og vores børn har så let og stor adgang til bøger.
I sidste nummer blev et nyt kortromansprojekt sat i gang. Man opfordrede forfattere til sammen at skrive hvert sit kapitel i en fortsat sammenhængende historie, som vil blive bragt i Novum. Flemming Rasch ligger ud med kapitel 1 Opvågning. Hvad han egentlig vil med at starte en historie som en lidt fjollet, men ellers tro kopi af The Matrix, kan jeg ikke gennemskue, men det bliver da spændende at følge med i.
Rasmus Wichmann anmelder superheltetegneserien Secret Invasion af Brian Michael Bendis, og Knud Larns klumme Inde fra papkasseriget handler denne gang om den netop afdøde forfatter Philip José Farmer. Udover det irriterer mig at Knud nu har skrevet endnu en forfatter på min pligtlæsning, så lyder Riverworld-serien da spændende.

Forårsnummeret af Proxima for 2008 er kommet, og selvsagt igen desværre noget sent til, at det kan kaldes et forårsnummer. Det skal dog så sandelig ikke afholde nogen fra at læse tidsskriftet, der på dansk giver den mest seriøse behandling af science fiction litteraturen.

Der er to interviews denne gang. Et med Anne McCaffery udført af Lea Thume på Eurocon 2007 og et med Søren Hemmingsen om kvindelige superhelte. Ingen af disse emner sig mig noget, så ingen kommentarer herfra.

Proxima tager ofte smalle esoteriske emner om (og gudskelov for det, for hvem skulle ellers gøre det indenfor science fiction?), men med Loránd-Levente Pálfis leksikografiske analyse af Niels Dalgaards fagbog Guide til fantastisk litteratur er man virkelig ude i krogene. Pálfi er særligt begejstret for Dalgaards emneregister, der gør det muligt at foretage opslag på fx “udødelighed” eller UFOer. Til netop dette kan websiden SciFan anbefales.

Den mest interessante artikel må blive franske Jean-Pierre Laigles gennemgang af temaet om udplyndring af andre planeter i science fiction litteraturen, hvori han gennemgår en række udvalgte værker primært fra første halvdel af forrige århundrede med dette tema. En gennemgående ide i disse historier lader til, at være brugen af “stråler” til, at udsuge råstof fra en planet eller simpelthen flytte vand eller luft fra Jorden til fx Månen eller Mars.

De tre noveller handler alle om et spinkelt håb i en ellers grusom verden. Camilla Wandahls Børnesatellitten minder en del om The Island. Børnene er dog ikke reservedele, men noget andet.
Eternity is for everyone af A. Silvestri følger nogle gangstertyper der i en by styret af cigaretfirmaet Eternity, indkræver gæld fra folk. Hvad denne gæld består af og hvorfor de skylder den, bliver aldrig rigtig klart, og i det hele taget savnede jeg noget mening i denne novelle, der ellers har nogle gode originale koncepter.
I Prøven af Gudrun Østergaard følger vi to drenge, der forbereder sig til en prøve de skal bestå, for at blive rigtige borgere. Novellen kan tolkes som en allegori over og kommentar til de nye “danskhedsprøver”, og selvom den del fungerer godt, savner jeg noget substans i den beskrevne verden udover symbolikken.

Noget af det bedste ved at læse Proxima er de gennemarbejde anmeldelser. Det har dog den bagside, at man får endnu flere bøger på sin “to read”-liste. Således har jeg fået interesse for de seneste romaner af Charles Stross og Kristine Kathryn Ruschs Retrieval Artist-romaner.

Sommerens nummer af Novum er dumpet ind og denne gang med materiale fra både Dancon og Fantasticon. Omslaget er denne gang med en ny science fiction grafiker, tyske Wolfgang Sigl, der også vil blive brugt til fremtidige udgivelser af SFC. Carl-Eddy Skovgaard giver en kort introduktion af ham.

Litteraskopet af Niels Dalgaard ser igen tilbage på ur science fiction, denne gang er det George Griffiths krigsromaner The Angel of the Revolution, Olga Romanoff og The Outlaws of the Air der behandles. Niels Dalgaards foredrag fra Dancon Rødder og grene om den danske ur science fiction og SFCs genudgivelser af udvalgte romaner, er også trykt i nummeret og bør læses af alle der ikke deltog i Dancon, men kan også sagtens genlæses.
Udover min egen conrep fra Fantasticon i år er et interview med Niels Brunse af Jesper Rugård foretaget på conen bragt, og det er egentlig mere en samtale mellem de to og publikum end et egentlig interview.
Knud Larn er nu oppe på nummer fem i sin klumme Inde fra papkasseriget, der denne gang ikke handler om papir, men om gamle sjældne udgivelser udgivet digitalt på cd-rom. En glimrende tilgang til muligheden for, at kunne læse sjældne værker, uden at skulle betale hundredevis af dollars for at få en original, der alligevel mister sin værdi hvis man forsøger at læse den.
En enkelt kort novelle af Manfred Christiansen er det blevet til. Rasmus, en for mig uforståelig historie om planter.

Den forbedrede trykkekvalitet af Himmelskibet fra nr. 15 er blevet permanent og nummeret har det sædvanlige indhold med tre noveller, et par artikler, et interview, to nekrologer (om Arthur C. Clarke og Ernest Gary Gygax) samt diverse nyheder og anmeldelser.

Thomas Strømsholt vender tilbage til et bibliotekstema, som i Himmelskibet nr. 11, med novellen Bibliotheca Phantasia. Igen omhandlende et bibliotek med fiktive bøger, som Necronomicon, Encyclopedia Galactica og The Gospel from Outer Space. Desværre har novellen intet at byde på som historie, og er ikke andet end en opremsning af en række fiktive værker.
Så er Teddy Vorks horrornovelle En helt forkert kiste noget bedre. Den handler om en bedemand der modtager et mobilopkald fra en kvinde han for nylig har fået begravet.
Manfred Christiansen har en spøjs ensides novelle, En uventet forfriskning, om en helt speciel tørstslukker.

Af artikler har Flemming R.P. Rasch en gennemgang af forskellige rollespilstyper samt et par videnskabelige indslag i Den fantastiske virkelighed, denne gang om kvantecomputere, LHC projektet i CERN og en omgang lommefilosofi om psykopater og fysiopater. Han efterspørger lidt feedback til Den fantastiske virkelighed, og til det vil jeg sige, at han burde holde sig til et videnskabeligt emne ad gangen og gemme lommefilosofien til en separat artikel.

Bladet indeholder også et interview med den nye fantasy/horror-forfatter Michael Kamp, der er aktuel med Bobs Saga. Kunne godt lide hans holdning til, at der intet er i vejen med rendyrket underholdning. En bog eller film behøver ikke altid være dybt filosofisk eller samfundskritisk. En god historie kan godt være nok.

Så gik den lørdag med Fantasticon i Vanløse Kulturhus. Flotte store pæne lokaler, men det gav desværre det indtryk, at det så ud som om der var færre gæster end der egentlig var, da store åbne rum og lange lyse gange nemt kan se tomme ud. Men så var der masser af conhygge ude i det gode vejr på den åbne terrasse.

Jeg var til paneldebatten, der skulle handle om genrer og om meningen med disse. Det virkede meget dårligt forberedt, men Norman Spinrad og Erwin Neutzsky-Wullf fik da det startet fornuftigt i gang. De startede med den klassiske debat om, at science fiction ikke er rigtig godkendt litteratur af kritikerne, og at man helst ikke skal kalde sine bøger for science fiction, selvom de faktisk er det. Spinrad havde en interessant hypotese om hvordan e-bøgers kommende udbredelse, vil få stor betydning for genrene. De vil blive mere udvandede, for online boghandlere vil ikke være nødsagede til, at skulle placere en roman på en hylde med et bestemt prædikat, men kan sætte alle de tags som passer til bogen. Således at opdelinger som western, krimier, science fiction, romancer osv. bliver mindre firkantede, for en bog kan kategoriseres som det hele. Og det sker jo allerede i dag på alle online boghandelssider, hvor der også er referencer til hvilke andre bøger købere af denne bog også har købt osv. Erwin sluttede debatten med en mening om at specielt hard sf vil få det svært fremover, fordi det simpelthen er for svært for de fleste folk at forstå, grundet ringere videnskabelig forståelse. Mange ved ikke at fx rumkampsscener som i Star Wars rent videnskabeligt er noget sludder, var blandt andet en pointe.

Senere hørte jeg Klaus Æ. Mogensen fortælle om fremtidsforskning og hvordan det relaterer til science ficiton. Klaus arbejder til daglig i Instituttet for fremtidsforskning og kunne fortælle om deres arbejdsform. Fremtidsforskning skal først og fremmest være troværdigt og bliver dermed oftest også omhandlende nærfremtid, da det er ofte virksomheder eller brancheforeninger der beder om forskning indenfor hvordan deres felt vil udvikle sig de kommende år. Dermed kommer fremtidsforskning også til at grave dybere i nogle meget specifikke ting og andre dele af samfundsudviklingen, end det som normalt danner rammen for en science fiction fortælling, som jo også skal have et spændende plot. En prognose for fremtiden for en bestemt industris muligheder i østen de næste årtier er sjældent grundlaget en science fiction fortælling.

Til sidst så jeg interviewet med Erwin Neutzsky-Wullf, som mest omhandlede hans arbejdsmetoder og mindre om indholdet af hans værker. Det overraskede mig blandt andet at høre, at Erwin skrev sine romaner ved at have hele værket i hovedet og så skal den blot skrives ned, uden at han foretager nævneværdige ændringer undervejs. Mens ofte fra andre forfattere hører man, at de gennemgår en mere iterativ proces, hvor de ikke nødvendigvis ved præcist hvordan romanen skal ende når de i gang. Efter Erwins opfattelse kan der kun komme bras ud af den måde at skrive på.

I morgen planlægger jeg at høre Holger Bech Nielsen, som lige er kommet på programmet, paneldebatten om Arthur C. Clarke, paneldebatten om fantastisk børne/ungdoms-litteratur og selvfølgelig prøve lykken til auktionen.