Otto M. Møllers Guld og Ære fra 1895 er anden bog i udgivelsesrækken fra Science Fiction Cirklen af godt hundrede år gamle danske science fiction værker. Efter min mening den mest vellykkede historie af de fire fra den serie jeg har læst (mangler stadig Himmelskibet). Ligesom med de øvrige romaner med modernisering af sproget og et efterord af Niels Dalgaard.

Bogen følger kemikeren Erik Poulsen og hans opdagelse af hvordan man kan omdanne et andet grundstof til guld. Vi starter med at høre om hans opvækst fra fattige kår, hvor han gennem flittig studie opnår en høj uddannelse indenfor kemi og bliver ansat på en fabrik, hvor han hurtigt bliver velset for sin flittighed. Han opholder sig tit på fabrikkens laboratorium ud på aftenen og blandt arbejderne går et rygte om at han prøver at lave guld. Det var dog ikke tilfældet, men han får alligevel blod på tanden for at prøve, og efter mange ugers hårdt slid, der tærer hårdt på hans forhold til konen, lykkedes det! Men hvad skal man gøre med sådan en opdagelse? Hans største ønske er, at blive husket i historien, men først skal omverdenen jo overbevises om rigtigheden af hans opdagelse. Han gør den fejl at gå til myndighederne med sin opdagelse, der vil have ham til at tie stille, da de med rette advarer ham om hvilke katastrofale økonomiske konsekvenser det vil have, hvis guld bliver gjort værdiløst. Erik Poulsen vil dog ikke høre og prøver lykken i udlandet, men både i Tyskland og i Frankrig bliver han opsøgt af statsoverhovederne, der er blevet bekendt med hans opdagelse og som tilbyder ham alt hvad han måtte ønske sig, hvis han vil overdrage de eksklusive rettigheder til guldhemmeligheden til dem. Han indser det vil være umuligt at få publiceret sin hemmelighed, da myndighederne overvåger alt hvad han foretager sig.

I Dr. Kotin - Livets Herre var videnskabsmanden skildret som genial men kold og kynisk, hvor Erik Poulsen er en mere jordnær godhjertet heltetype. Hans opdagelse bliver mere skildret som et resultat af hårdt flid end egentlig genialitet, og hans motivation var ikke uendelig rigdom men blot videnskabelig anerkendelse for eftertiden. I løbet af historien træder han dog også i karakter som en mere klassisk helt, der ofrer sig for sine idealer og sine kammerater. Udover personskildringen af Erik Poulsen, har romanen to andre facetter – det videnskabelige og det samfundsmæssige. Selvom vi i dag ved at dele af den brugte videnskab, særligt teorien om atomets opbygning, ikke holder, virker den kemiske ide bag relativt plausibel og velbeskrevet. Og hvad der særligt står frem ved denne roman, som i modsætning til de fleste andre klassiske science fiction værker fra den tid der primært brugte videnskablige ideer til at forestille sig spændende eventyr, så tager Guld og Ære også de samfundsmæssige og navnlig økonomiske konsekvenser i betragtning. Vel nok kun i store brede træk, hvor en moderne forfatter nok havde brugt mere tid på den del af historien, men det giver en god indre sammenhæng i fortællingen.
Den er letlæst, spændende – ja der optræder indtil flere “action”-scener, og også tankevækkende i dag med den nuværende økonomiske situation, hvor de mest sortseende amerikanske økonomer jo opfordrer folk til at sætte deres værdier i guld fremfor rede penge.

Dette er den tredje udgivelse fra SFC med rigtig gammelt dansk science fiction. Denne roman, skrevet af Vilhelm Riegels, blev første gang bragt som føljeton i Ekstra Bladet i 1921 og er aldrig blevet udgivet igen siden. Niels Dalgaard har stået for modernisering til dansk retskrivning.

Historien er fortalt af en ung læge, hvis personkarakteristik er ligeså ordinær og kedelig som hans navn – John Smith, der skildrer hans møde med den mystiske Dr. Kotin. Han bliver hans assistent og bliver trukket ind i Kotins bizarre verden med eksperimenter inden for transplantationer mellem mennesker og dyr, gensplejsning og helt uanede måder at genoplive døde folk på. John Smith selv er meget lidt aktiv i historien og fungerer mest som den spørgende person der giver Kotin mulighed for at forklare sin videnskab, så vi som læsere har noget at følge med i. Den interessante person er selvfølgelig Dr. Kotin, der hverken kan beskrives som god eller ond, men blot står uden for normal menneskelig moral og følelser, hvilket gør hans forsøg temmelig bizarre. Han fremstilles som et overmenneske, både i intelligens og i fysik. Han mestrer således næsten alle former for videnskab og lever som en mand på 40 selvom han er op imod de 100.

Man må beundre Riegels sans for at sætte datidens videnskab ind i en etisk debat om menneskets udvikling og hvor grænsen for videnskab går, der belyses i Dalgaards efterord, men som historie mangler romanen desværre en del. Der sker egentlig ikke ret meget. Jeg vil næsten sige det er 120 siders introduktion, 30 siders handling og 10 siders afslutning. Der er en del lange forklarende passager hvor Kotin fortæller om sig selv og sin videnskab, og resten er fyldt ud med Smiths kærlighedstanker om Kotins unge niece – Edith. Det gør den bestemt ikke kedelig, for Kotin er bestemt en yderst interessant person, men jeg vil nu hellere anbefale “Nordpolens Hemmelighed” fremfor denne, hvis man vil prøve at læse noget af dette glemte gamle danske science fiction. Guld og Ære har jeg stadig til gode.