Dancon 2008

For 2 år siden hvor jeg startede denne blog vidste jeg dårligt nok hvad en con var og nu har jeg stået som arrangør af en Dancon i SFC regi. Vel nok en mindre en af slagsen og hvor det meste af det praktiske var på plads. Alle foredragsholdere meldte næsten sig selv, lokaler var sikret og da det var gratis adgang var der ingen bøvl med billetter eller lignende. Alligevel tænker man, Hvad skete der?

Men det forløb planmæssigt, bortset fra et mindre skred i tidsplanen. Efter en fin generalforsamling der gav 3 nye medlemmer i bestyrelsen, var Knud Larn på om forfatteren Normand Spinrad, der gæster Fantasticon senere på måneden. En forfatter der er kendt for sin politiske satire og for at have store problemer med censorer. SFC kommer snart med en bog med oversættelser af et udvalg af nogle længere noveller, og jeg fik selv lånt en kortroman med hjem, som jeg vil få læst inden Fantasticon.
Derefter fortalte Niels Dalgaard om det urgamle danske science fiction SFC har udgivet, “Nordpolens Hemmelighed”, Guld og Ære, “Dr. Kotin – Livets Herre” og en fjerde er på vej.
Carl-Eddy Skovgaard kunne som tredje punkt på programmet fortælle lidt om SFCs op og nedture, økonomiske kriser, og diverse store og mindre projekter, og specielt hvordan det havde været fra hans synsvinkel som formand de sidste godt over 10 år og endnu flere år som fast del af bestyrelsen. Jeg må altså se at få læst “Fanmarkshistorien”.
Til sidst var der paneldebat om tegneserier med Søren Hemmingsen, Klaus Æ. Mogensen og Tue Sørensen. Det blev mere generelt om tegneserier, særligt superhelte, end egentlig specifikt science fiction tegneserier, men et udmærket supplement til det tidligere medlemsmøde i SFC med Søren Hemmingsen om sf tegneserier.

De tre første foredrag blev optaget og bliver forhåbentlig i en god nok kvalitet, så det kan komme som download på SFCs webside. Ellers vil de nok også blive trykt i kommende numre af Novum eller lignende.

Selvom det jo på ingen måde kan sammenlignes med de store festivaler, så er det nu alligevel betryggende at se, at en spændende og lærerig eftermiddag faktisk kan arrangeres uden det helt store arbejde. Kræver bare at der er nogle kloge folk der kan fortælle noget om genren, og dem har vi ikke mangel på. Håber på det kan blive en tilbagevendende begivenhed, for det behøver jo ikke nødvendigvis være en con med store armbevægelser.
Ellers ses vi til Fantasticon!

Novum nr. 88

Novum nr. 88Nyt nummer af Science Fiction Cirklens medlemsblad Novum er udsendt og dermed det første nummer i år. Bladredaktør Janus har moderniseret layoutet og det er blevet ganske vellykket.

Der er to takketaler i bladet fra henholdsvis den nye formand, Knud Larn, og den tidligere formand Carl-Eddy Skovgaard. Knud Larn er fuld af optimisme og glæder sig til det fremtidige arbejde med SFC, mens Carl-Eddy Skovgaard med over 20 år i foreningens kerne og mange af disse år som formand, med rette kan føle sig træt og har nu fået mulighed for at koncentrere sig om foreningens udgivelser.
Niels Dalgaards faste klumme Litteraskopet dykker denne gang ned i Murray Leinster og navnlig hans novelle A Logic Name Joe fra 1946, der handler om hvad vi i dag vil kalde for en intelligent computer der bogstaveligt talt kan svare på alle folks spørgsmål! Novellen er at finde online og den er virkelig værd at læse.
Janus Andersen har interviewet Jakob Vedelsby om hans nyeste bog Verden i verden (her anmeldt af Janus).
David A. Hardys billeder har prydet omslagene på den seneste stribe af bøger og tidsskrifter fra SFC og Carl-Eddy Skovgaard giver en kort introduktion til Hardy og de billeder SFC har brugt indtil videre.
Anders Weitze har bidraget med novellen Til fællesskabets bedste der starter med noget så hverdagsagtigt som indkøb i et supermarked, men drejer over i en absurd form for moderne kannibalisme, men med en lidt for åbenlys overdrevet politisk overtone.
Knud Larns faste klumme Inde fra papkasseriget, denne gang nummer 4, er denne gang bogstaveligt talt om gamle støvede fanzines, han har fundet i en papkasse.
Selv har jeg samlet og renskrevet mine referater fra efterårets foredrag om Science og science fiction og disse er trykt sidst i bladet. Og så er der lige indkaldelse til generalforsamling d. 6 april hvor der også er Dancon, som man da selvfølgelig bør komme til!!

Livet, universet og alt det der

Det femte og sidste foredrag om science og science fiction blev afholdt af Carsten Fogh Nielsen der netop har afleveret sin ph.d. afhandling i filosofi. Og det var netop om de store filosofiske spørgsmål om livet, vores eksistens, universet og alt det der. Og navnlig de mange ligheder der er mellem (god) science fiction og filosofi.

Både science fiction og filosofi gør meget brug af “hvad nu hvis?”-spørgsmål, der ændrer på noget ved vores virkelighed og udformer et tankeeksperiment om hvilke konsekvenser det vil have. Dette kunne være tankeeksperimenter om alternative statsformer, som fx Platon der havde nogle ideer om den perfekte stat, om moral og værdier der var markant anderledes end vore egne eller hvilke erkendelser vi kunne gøre os hvis vi havde andre sanser. Vores virkelighedsopfattelse er jo bundet af vores sanser og en anden livsform med andre sanser, der fx så infrarødt eller kunne kommunikere telepatisk, vil givetvis forstå verden anderledes. Men det vigtige er at det ikke blot bliver tankespind for tankens skyld, men bør give en refleksion tilbage til vores egen forståelse af verden.

Og i følge Carsten, er det her science fiction litteratur og filosofi har noget til fælles, når det vel at mærke er den gode tankevækkende science fiction, og ikke blot banale krigshistorier med mere avancerede våben. Begge har en systematisk tilgang til “hvad nu hvis?”-tankegangen, men der er dog også forskelle der er værd at bemærke. Filosofien vægter mere det gode argument, mens en science fiction forfatter selvfølgelig skal fortælle en god historie.

Andel del af foredraget handlede om et meget brugt tankeeksperiment både indenfor filosofi og science fiction, det at vi mennesker kun oplever verden gennem vores sanser og kan kun afgøre virkeligheden ud fra disses sansers muligheder og begrænsninger, og derfor kunne vi teoretisk set alle sammen være koblet til en simulator der skabte alt det vi sanser. Også kendt som Brains in a vat-ideen og er selvfølgelig i nyere tid blevet meget kendt fra The Matrix Trilogien. En ide der egentlig stammer tilbage fra Descartes og altså før hele computertankegangen kom ind i det.

En glimrende afrunding på denne forelæsningsrække med den videnskabelig vinkel på science fiction.

Det interplanetariske kulturmøde

I gårsdagens foredrag om science og science fiction var der hele fire foredragsholdere på. Hver med deres aspekt af et muligt møde med en fremmed civilisation.

Først den videnskabelige vurdering af sandsynligheden for at vi får kontakt med rumvæsener med en gennemgang af Drakes ligning. Hvilket ledte hen på om et møde med rumvæsener vil være et positivt eller negativt møde. Først blev der set på det negative, altså et scenarie hvor rumvæsenerne er ude på at udslette os, æde os eller det der er værre. Dette emne har jo medført utallige mere eller mindre gode science fiction romaner og film, og vi så filmklip fra Independence Day, Alien og Star Trek: First Contact. Men hvor gode har vi mennesker været til at håndtere nye møder med andre kulturer bare på vores egen planet? Med et eksempel fra påskeøen der endte i slaveri og udryddelse af den oprindelige befolkning, tyder det på at vi ikke er særligt gode til den slags.

Et møde med en fremmed kultur kan selvsagt foregå med forskellige magtforhold og omstændigheder. Begge parter kan være ligeværdige, det ene overlegent og det andet underlegent. De typiske “invasion fra rummet”-historier er med nogle overlegne rumvæsener, som i fx Mars Attacks eller War of the Worlds. Men mennesket kan også være den overlegne og dermed måske uden at vide det, udrydde mikroskopisk liv på en planet der udforskes. Vi kan også møde os selv, men fra en anden tid, hvilket kan være ligeså overvældende. Gode eksempler herpå er Terminator og Time Machine. Endelig kan det være maskiner vi selv har skabt som ender med at vende sig imod os, som i The Matrix.
Her står the Borg fra Star Trek universet i følge foredragsholderen lidt udenfor, da det kan diskuteres om det er et positivt eller negativt møde. For Borgerne mener jo ikke noget ondt med at ville assimilere mennesket, men er overbevist om at de blot hjælper os til at blive lykkeligere. Kunne sammenlignes lidt med religion.

Sidste del af foredraget handlede om de mere positive møder med fremmede civilisationer, med et eksempel fra Star Trek: First Contact, hvor vi bliver budt velkommen af Vulcans, fordi vi nu har opdaget warp-drive og dermed er blevet værdige nok til at indgå i det interplanetariske fællesskab. Foredragsholderen opstillede en række determinanter for hvordan et kulturmøde med en fremmed civilisation kan forløbe. De biologiske forhold er temmelig vigtige. Desto mere vi ligner hinanden biologisk, desto større mulighed for et kulturfællesskab er der. Det er svært for væsener som os fra landjorden at udvikle et stort kulturfællesskab med en civilisation der har udviklet sig i havet. Den store udfordring bliver at finde et fælles værdisæt inden for moral og etik, og ikke mindst at kunne håndtere de forskelle der måtte være. Det er jo ikke sikkert at rumvæsener har samme sympatiske syn på syge og svage eller hvad det nu måtte være.
Vi skal jo også kommunikere, hvilket kan foregå på tre måder. Vi lærer hinandens sprog, finder et fælles sprog eller bruger oversættelsesmaskiner. Foredragsholderen troede klart mest på oversættelsesmaskiner, da han så det for umuligt for vidt forskellige væsener, at lære at tale inden for samme lydspektrum med de biologiske forhindringer der måtte være. Selv med jordens sprog kan det være næsten umuligt. God samhandel er også vigtigt, for handel bygger på selvinteresser med gensidig afhængighed, og dermed en større vilje til at acceptere diverse ubehagligheder eller særheder ved modparten, hvis blot man selv får noget ud af det.

Min hensigt er ikke at ville anmelde disse foredrag, men dette var nu klart det bedste af dem indtil videre. Det femte og sidste finder sted på mandag hvor Carsten Fogh Nielsen giver filosofiske svar på livets store spørgsmål (håber jeg da).

Kemien mellem stjernene

Efter over en måneds pause i foredragsserien om science og science fiction, belærte Christian B. Knudsen i går tilhørerne om kemi i science fiction, særligt med fokus på Star Trek og med masser af videoklip ligesom de tidligere foredrag.

Han lagde ud med en tese om at der ikke er ret meget kemi i science fiction. Den er i stedet præget af videnskaber som fysik, biologi og sociologi. Det er vel meget rigtigt når man tænker over det. Dog kan det gemme sig i fx nanoteknologi som Christian mente blot var et længere ord for kemi. Men i Star Trek er kemi ganske godt repræsenteret, hvilket blev illustreret med et klip fra The Next Generation hvor vi hører at Worfs søn har undervisning i kemi. Vi så også klip hvor det periodiske system optrådte, dog i en ny revideret udgave med mærkværdige tilføjelser som den hypersoniske serie.

Et nævneværdigt eksempel på hvor kemi alligevel har en fremtræden rolle i en science fiction historie er novellen “Omnilingual” af H. Beam Piper fra 1957, hvor en ekspedition på Mars opdager resterne af en uddød civilisation og deriblandt en tabel med deres periodiske system.

Derefter tog Christian B. Knudsen fat på kemien i Star Trek og fik slået fast at den i stor udstrækning var helt hen i vejret. Det kræver i hvert fald meget kreativ tænkning at få noget meningsfuldt ud af de kemiske forbindelser der skulle drive et warpdrive og at dilithium skulle eksistere. Men vidste man fx at en vulcans blod er grønt pga. oxideret kobber i deres blodlegemer?

Konklusionen blev at der faktisk er meget kemi i science fiction, men man skal bare lede efter det. Christian mente også at kemien vil overleve i det henseende for alt i universet er basalt set kemiske forbindelser.

Foredrag med Fred Lerner

Kl. 17.00 i dag afholdte den amerikanske bibliotekar og forfatter Fred Lerner en forelæsning på Det Kongelige Bibliotek med titlen How Science Fiction Became Respectable, Why It Matters, and What We Should Do About It. Det var et led i undervisningen for bachelorstuderende på Biblioteksskolen (men åben for alle), så de fleste af de fremmødte var nok derfra, men der var et par velkendte ansigter fra Eurocon.

Essensens i hans foredrag var at fortælle hvordan science fiction gradvist blev til en respekteret genre. Fra at være trykt på det billigste papir i kulørte omslag, i de såkaldte pulp magasiner, til at udkomme i hardbacks på større forlag. Om hvordan der gradvist kom flere og flere kurser om science fiction ind på litteraturstudierne i de amerikanske universiteter og hvordan genren bliver styrket af en trofast fandom der afholder conventions og skriver fanzines. Blandt andet bemærkede han at ofte var (og er) science fiction forfattere nogen der skrev science fiction fordi de holdt af genren, og ikke fordi det nødvendigvis gav særligt gode penge. Mange har kun gjort det som en deltidsbeskæftigelse eller som supplement til en anden indkomst. Han sluttede af med at opfordre ethvert bibliotek til at have sig en pæn science fiction samling, med både gammelt som nyt – for begge dele læses, da science fiction læsere er ganske flittige læsere og dermed gode “kunder” i et bibliotek, og derfor bør de gode kunder selvfølgelig behandles godt.
For det fleste science fiction interesserede var der nok ikke så meget nyt at høre i dette foredrag, men det var ganske pænt fremført i overordnede træk på en lille times tid.

Mere interessant blev det i spørgsmålsrunden, hvor Niels Dalgaard rigtigt fik påpeget at Lerners fremstilling om science fiction som respekteret genre, desværre mest var gældende for USA, hvor det i Danmark bestemt ikke var ligeså velset.
Derefter var der et spørgsmål til Lerner om der var en sammenhæng mellem konspirationsteorier og science fiction. Underligt spørgsmål synes jeg og Lerner mente da heller ikke der var en sammenhæng. Science fiction er jo fiktion, og der holder de fleste forfattere det også, mens konspirationsteoretikere jo er overbevist om at verdens topledere i virkeligheden er rumvæsener eller hvad det nu måtte være.
Det endte i en række spørgsmål om betydningen af science fiction film, men det mente Lerner ikke han havde meget begavet at sige om, da den seneste gode science fiction film efter hans mening var Things to come fra 1936.

Warp-drive for begyndere

Til andet foredrag i rækken af foredrag afholdt af Folkeuniversitetet om Science og science fiction, trak ph.d Bertil F. Dorch os i gennem warp-drive og andre muligheder til at rejse hurtigere end lyset.

Han begyndte med at fortælle om hvordan science fiction kan virke som drivkraft for forskning og videnskab, for det er meget ofte det der kan inspirere store fremskridt. Der er klart en kæde af inspiration og visioner fra Jules Vernes ideer om at rejse til månen og så til da det blev en realitet i 1969. Kan nyere tids science fiction såsom Star Trek mon sætte gang i noget tilsvarende? For der er nemlig brug for hurtigere fremdriftsteknologi hvis man vil gøre sig håb om at rejse længere væk end vores eget solsystem, da det med nutidige metoder vil tage årtusinder at rejse ud til interessante stjernesystemer. Dette blev blandt andet eksemplificeret på en sjov måde med et klip fra “Galaxy Quest”, hvor en science fiction tv-serie i bogstaveligste forstand var grundlaget for at nogle rumvæsener byggede et rumskib med warp-drive.

Udover et væld af klip fra diverse film og navnlig Star Trek serien, var det en gennemgang af warp-drive fra Star Trek universet der havde hovedvægten i foredraget. For i følge Dorch var teorierne bag ikke helt hen i vejret og kunne holdes nogenlunde inden for kendte videnskaber som relativitetsteori og kvantefysikken.
Der er skrevet hele bøger om warp-drivet fra Enterprise og andre rumskibe fra Star Trek, så den korte version er at man har noget stof og anti-stof, som går igennem en dilithium krystal som omdanner det til en form for plasma og ender i to warp-coils der skaber en warp-bubble rundt om skibet. Ideen er at man i stedet for at flytte sig i rummet, så bevæger selve rumskibet sig faktisk ikke, men der skabes en boble rundt om skibet som krummer rumtiden foran og bagved, således man i praksis slår en genvej.
Dette er ikke helt ude af trit med hvad man i dag ved om fysik, men det kræver ufattelige mængder af energi. I størrelsesordenen den samlede energi i det meste af universet, hvor senere beregninger har kunne mindske det noget til “kun” at kræve et par tusind solmasser.

Dorch fik afholdt foredraget på et rimeligt niveau, så det gav mening med lidt viden om fysik, men uden at gå i detaljer med ligninger. Det hele blev muntret op med en masse filmklip, måske et par for mange, men ganske lærerigt, ligesom Dorchs artikler i Subspace plejer at være det.

Og så bør det nævnes at der allerede i morgen d. 2 oktober afholdes endnu et foredrag om science fiction i Den Sorte Diamant. Denne gang med Fred Lerner fra USA der vil fortælle om How Science Fiction Became Respectable, Why It Matters, and What We Should Do About It. Finder sted kl. 17 i Blixen-salen. Læs mere her.

Æstetiske udfordringer i Star Treks univers

I går aftes blev første foredrag i Folkeuniversitetets foredragsrække om science fiction afholdt. Det var Cynthia M. Grund, lektor i filosofi ved SDU, der for godt 20 fremmødte fortalte om kunst i fremtiden, med eksempler fra The Emergency Medical Hologram og androiden Data.

Hun tog udgangspunkt i en udtryk, The End of Art, der hævder at kunstens udvikling er gået i stå. Sådan som jeg forstod det i korte træk. Spørgsmålet er så hvad fremtidens kunst vil være, hvor Star Trek kommer med sine bud. Blandt andet igennem to kunstige intelligenser, The Emergency Medical Hologram fra Voyager-serien og Data fra The Next Generation-serien, der prøver at gøre sig selv mere menneskelige ved at skabe kunst, da kunst anses som udtryk fra kunstnerens sjæl. Det ubesvarede spørgsmål er så, om de kan skabe kunst på egen hånd eller om de blot genskaber kombinationer af andre kunstneres værker?

Vi så nogle klip fra de to serier, hvor lægehologrammet underviser Seven of Nine i at synge og et andet afsnit hvor ender med at blive stærkt beundret af en race der aldrig har hørt musik, og Data der forsøger sig med digte om sin kat Spot og som Shakespeare-skuespiller. Hvis kunst er at udtrykke sine følelser, og Data pr. definition ingen følelser har, er det så ægte kunst han fremstiller? Eller er problemet at det håndværksmæssige for ham simpelthen er for nemt? Cynthia kom med en god forklaring synes jeg, nemlig at Data mangler ligeværdige androider til at fortolke hans kunst og give ham modspil. Mennesker skaber kunst for at det kan fortolkes af andre og give noget modspil, men Data har kun mennesker som publikum, så de forstår måske slet ikke hans kunst?

Det lader til at blive en lærerig foredragsrække og jeg ser frem til næste gang, hvor det gerne skulle blive mere fysikvidenskab, når Bertil Dorch fortæller om warpteknologi.

Science og science fiction

Folkeuniversitet i København afholder over 5 mandage her i efteråret en forelæsningsrække omhandlende science fiction og videnskab. Jeg har meldt mig til og vil selvfølgelig referere dem her på bloggen, men man kan stadig nå at tilmelde sig. Første gang er mandag d. 10 september og det koster 385kr for alle fem forelæsninger, med 50kr rabat hvis man er født før 1942 eller efter 1981.
Billetter kan bestilles her.

Anja C. Andersens Rosenkjær-foredrag

Astrofysiker Anja C. Andersen fik i 2006 DR’s Rosenkjærpris og har i den anledning lavet seks gode foredrag om universet. Man kan læse mere om hende og disse foredrag, samt høre dem og downloade dem som mp3 på dr.dk
Udover Jens Martin Knudsen, som i øvrigt også har lavet Rosenkjær-foredrag, er hun vel det nærmeste man kan komme på en kendt dansk astronom. Men det er også forståeligt, da hun er veltalende og kan appellere til andre end fagfolk på området. Disse foredrag er også niveaumæssigt rettet mod almindelige mennesker.

Hvert foredrag har et godt spørgsmål som titel, som hun så tager udgangspunkt i. Og det viser sig jo at man komme vidt omkring i astronomien på noget der ellers lyder som et ligetil spørgsmål. I første foredrag holder vi os nede på Jorden og taler om stjerneskud og meteoritter, og så går de efterfølgende foredrag gradvist op i skala til at omhandle stjernerne, galakserne, hele universet og hun slutter til sidst af med at tale om intelligent liv i universet.
God ide at bygge det op på den måde og det giver en sammenhæng, men de kan nu sagtens lyttes til hver for sig.

Hvad jeg specielt godt kan lide ved hendes foredrag er, at hun ikke bare forklarer hvordan det hænger sammen, men også fortæller baggrunden for hvordan man har fundet ud af det og hvorfor det interesserer astronomer så meget. For ofte i bøger eller i tv-programmer får man blot de simple fakta, der jo sikkert er rigtigr nok, men jeg kan godt lide at man også hører lidt om hvordan man har fundet frem til den teori og hvad rationalet er bag at den virker sandsynlig. Det giver nemlig rigtig forståelse og ikke bare noget fakta man har hørt.

De kan bestemt anbefales til alle astronomiinteresserede, og også til folk der måske også ved en del i forvejen. Jeg lærte selv måske ikke så meget ny viden, da jeg længe har været interesseret i astronomi, men jeg har da fundet mere ud af hvordan forskerne har fundet frem til disse ting.

Og så fandt jeg lige ud af at DR har linket til denne blog på en gammel temaside om science fiction :-)