Samuel Clemens har en drøm om at bygge en gigantisk motoriseret båd og sejle de mange millioner kilometer af planetens lange flod, for at komme til flodens ende og forhåbentlig få nogle svar. Men det er jo ikke nemt at finde materialer til en stor båd, når planeten ikke besidder nogle brugbare metaller. Han får dog hjælp fra en “Mysterious Stranger”, angiveligt en af rumvæsenerne bag Riverworld, der lader en meteor styrte ned i nærheden, så der er en jernkilde at bruge. Clemens får samlet sig et par samarbejdspartnere, herunder en pilot fra første verdenskrig, en krigerisk viking og en gammel konge, der deler hans drøm om en gigantisk “Riverboat”.
Det meste af romanen går med at få samlet en hel ny stat omkring konstruktionen af denne båd, og ikke mindst de krige de må udkæmpe med nabostaterne, der bliver overordentligt interesseret i deres teknologier. Clemens må også kæmpe mod forrædere i egne rækker og være diplomatisk mellem de mange forskellige baggrunde folk kommer fra. Særligt racistiske problemstillinger dukker op igen.

Der er ikke mange nye idéer i The Fabulous Riverboat. Riverworld-verdenen er etableret og nu skal der bare ske noget. Ligesom i To Your Scattered Bodies Go får læseren aldrig alt at vide, der sker mange ting på en gang det kan være svært at holde styr på, og romanens hovedpersoner har det ligesådan. Det bliver desværre bare for rodet, hvor et væld af personer kommer ind fra højre og venstre, for kort efter at forsvinde ud af handlingen hurtigt igen. Karakteristikken af de historiske personer synes jeg heller ikke fungerer helt så godt som før. Samuel Clemens portræteres slet ikke på samme interessante facon som Burton blev det, Herman Göring er gået hen og blevet missionær for en nyreligiøs pacifistisk bevægelse, og skikkelser som Mozart og Odysseus kigger forbi for en kort bemærkning og forsvinder kort efter igen. Tempoet i fortællingen er heller ikke helt overbevisende. Man går fra den ene uforståelige krig til den anden, mellem hårde ordvekslinger og lige pludselig er båden bare færdig.
Trods dette var jeg nu alligevel moderat underholdt og The Fabulous Riverboat var hurtigere læst, fordi man bare bliver kastet direkte ind i en handling med fart på hele vejen, men fascinationen ved Farmers verden er falmet lidt, for der kommer ikke nogle nye idéer, og jeg savner især den humor der prægede dialogen i To Your Scattered Bodies Go. Nu består dialogen mest af alt af skænderier.

Man skal nok ikke forvente det store af The Fabulous Riverboat og den bør nok primært læses for ren underholdningsværdi, og ikke en bog der kan leve op til den forrige Hugo-vinder. Anmeldelserne af de efterfølgende bøger i serien, bliver markant dårligere, så i hvert fald for en tid stopper min læsning af Riverworld-serie nok her lige foreløbig.

Forestil dig at alle mennesker der nogensinde har levet, fra de første neandertalere til i dag, blev genoplivet på en gang i en ny ung og frisk krop, placeret på en jordlignende planet uden andet udstyr end en cylinder der på magisk vis kan fremtrylle tre måltider om dagen og med en ny chance på livet. Hvordan vil vi håndterer det? Hvilke samfund vil opstå? Vil mennesket have forbedret sig? Det er grundlaget for Farmes Riverworld-serie og det hele begynder i To Your Scattered Bodies Go, hvor alle mennesker spredt over hele planeten vågner op på samme tid, uden tøj, uden hår og kun med den nævnte magiske madskabende cylinder til rådighed. Romane følger oplevelsen gennem Richard Francis Burton, der særligt ved hjælp af sit kendskab til mange sprog, får dannet en lille gruppe bestående af blandt andet Alice Liddell, en stærk neandertalermand og en mand der døde i 2008. Som det viser sig, er det kun mennesker til en gang op i det 20ende århundrede, der er blevet genoplivet. Sammen prøver de at overleve i og blive klogere på den nye verden. Folk er tilsyneladende meget spredt, både tidsmæssigt og hvad angår nationalitet. En stor lang sammenhængende flod der zigzagger hele kloden rundt pryder landskabet, og de får bygget en båd og sejler op ad floden. De erfarer hurtigt at der er opstået utallige slavestater, hvor nogen har tilegnet sig magten og holder en masse som slaver, for at kunne tage deres daglige madrationer. Burton og hans gruppe bliver taget til fange af sådan en slavestat, ledet af nazisten Hermann Göring. Burton bliver opsat på at finde frem til skaberne af denne planet og finde ud af hvorfor de har genoplivet hele menneskeheden. Han formår at flygte fra Göring, men ender med at få ham som midlertidig ledsager.

Selve ideen her rummer jo et utal af muligheder til at skrive spændende historier og navnlig lege med historiske personer på en ny måde. Farmer gør dog det helt rigtige, ved at han ikke tager verdenshistoriens superstjerner, men derimod nogen mindre kendte – men stadig interessante – personer, og kombinerer det med fiktive personer fra forskellige tidsaldre. Han går heller ikke i den fælde med at ville fortælle alverdens detaljer om sin verden, for læseren er mindst ligeså uvidende og forvirret som Burton og de andre. Der kommer en del svar i denne bog, men de er givet på sådan en måde, at man ikke kan være sikker på hvad der er løgn og hvad der muligvis er sandt.
Der er dog lidt småproblemer med fortællingsforløbet, der springer noget i hastighed. Starten er god, hvor den spændende verden og dens “regler” udfoldes, figurer introduceres osv. Mens forløbet hvor de rejser på floden, bliver taget til fange, slipper fri og havner nye steder, bliver lidt rodet i det. Jeg er heller ikke videre begejstret for Farmers valg og skildring af Herman Göring. Der bliver lagt an til at hans person kunne være interessant at stikke dybere i, men det bliver for overfladisk og hastigt gennemført. Til sammenligning synes jeg Peter F. Hamilton slipper langt bedre fra sit valg med at bringe Al Capone tilbage til live, i sin velkendte space opera trilogi The Nights Dawn Trilogy. Burtons figur fungerer også langt bedre. Jeg kan heller ikke lade vær med at bemærke, at hele konceptet virker umådeligt meget 70′er-agtigt og temmelig syret, men ikke på en entydig dårlig måde, og jeg har da lyst til at læse videre på eventyret – som det så småt udviklede sig til til sidst.