Anden bog i Philip José Farmers Riverworld-serie er på mange måde meget typisk for den type efterfølgere. I To Your Scattered Bodies Go byggede Farmer en stor verden op omkring sin ide med at alle mennesker kom til live igen på en ny planet, og denne verden kan så at sige blot bruges til at kaste nye interessante historiske figurer ud i store eventyr. Det er så blevet Samuel Clemens (også kendt som Mark Twain) der er hovedfiguren i The Fabulous Riverboat.
Samuel Clemens har en drøm om at bygge en gigantisk motoriseret båd og sejle de mange millioner kilometer af planetens lange flod, for at komme til flodens ende og forhåbentlig få nogle svar. Men det er jo ikke nemt at finde materialer til en stor båd, når planeten ikke besidder nogle brugbare metaller. Han får dog hjælp fra en “Mysterious Stranger”, angiveligt en af rumvæsenerne bag Riverworld, der lader en meteor styrte ned i nærheden, så der er en jernkilde at bruge. Clemens får samlet sig et par samarbejdspartnere, herunder en pilot fra første verdenskrig, en krigerisk viking og en gammel konge, der deler hans drøm om en gigantisk “Riverboat”.
Det meste af romanen går med at få samlet en hel ny stat omkring konstruktionen af denne båd, og ikke mindst de krige de må udkæmpe med nabostaterne, der bliver overordentligt interesseret i deres teknologier. Clemens må også kæmpe mod forrædere i egne rækker og være diplomatisk mellem de mange forskellige baggrunde folk kommer fra. Særligt racistiske problemstillinger dukker op igen.
Der er ikke mange nye idéer i The Fabulous Riverboat. Riverworld-verdenen er etableret og nu skal der bare ske noget. Ligesom i To Your Scattered Bodies Go får læseren aldrig alt at vide, der sker mange ting på en gang det kan være svært at holde styr på, og romanens hovedpersoner har det ligesådan. Det bliver desværre bare for rodet, hvor et væld af personer kommer ind fra højre og venstre, for kort efter at forsvinde ud af handlingen hurtigt igen. Karakteristikken af de historiske personer synes jeg heller ikke fungerer helt så godt som før. Samuel Clemens portræteres slet ikke på samme interessante facon som Burton blev det, Herman Göring er gået hen og blevet missionær for en nyreligiøs pacifistisk bevægelse, og skikkelser som Mozart og Odysseus kigger forbi for en kort bemærkning og forsvinder kort efter igen. Tempoet i fortællingen er heller ikke helt overbevisende. Man går fra den ene uforståelige krig til den anden, mellem hårde ordvekslinger og lige pludselig er båden bare færdig.
Trods dette var jeg nu alligevel moderat underholdt og The Fabulous Riverboat var hurtigere læst, fordi man bare bliver kastet direkte ind i en handling med fart på hele vejen, men fascinationen ved Farmers verden er falmet lidt, for der kommer ikke nogle nye idéer, og jeg savner især den humor der prægede dialogen i To Your Scattered Bodies Go. Nu består dialogen mest af alt af skænderier.
Man skal nok ikke forvente det store af The Fabulous Riverboat og den bør nok primært læses for ren underholdningsværdi, og ikke en bog der kan leve op til den forrige Hugo-vinder. Anmeldelserne af de efterfølgende bøger i serien, bliver markant dårligere, så i hvert fald for en tid stopper min læsning af Riverworld-serie nok her lige foreløbig.
Med sin artikel fra sidste nummer af