The Children of Hurin

The Children of HurinEgentlig hører dette værk vel ikke hjemme på en science fiction blog, men med en ny Tolkien udgivelse må man gøre en undtagelse. Det er sønnen Christopher Tolkien der har brugt adskillige år på at samle sin fars noter, digte og halvfærdige historier med blandt andet Unfinished Tales, The History of Middle-Earth og nu senest The Children of Hurin.

Vi befinder os godt nok i Middle-Earth, men det er tusinder af år tidligere end Lord of the Rings, tilbage i den første tidsalder, og dermed er verdenen eller nogen af personerne ikke særlig velkendte. Fjenden er den faldne Vala, Morgoth, og Sauron er stadig kun hans tjener. Hovedpersonen er Turin, der flygter fra sit hjem for at leve i vildmarken som lovløs. Imens opbygger Morgoth sine tropper og indleder store angreb, og det ender med at Turin nedkæmper Morgoths drage Glaurung.
Vi ved fra starten at Hurins slægt, og dermed også Turin, er under forbandelse fra Morgoth og bogen skildrer konsekvenserne af denne forbandelse. Turin har det nemlig ikke særlig nemt og er på ingen måde særlig helteagtig, med sit meget agressive temperament og ikke helt pæne kanter.

Selvom det kan være rart med at genopleve den episke stemning der er over Tolkiens univers, så går man altså nemt død i denne her bog. Det er skrevet i et meget højtidligt sprog, har store skift i tempo af handlingsforløbet og et utal af navne. Vel nok er der en navneliste omme bagi, men den bliver man hurtigt træt af at bladre om til. Nemmere bliver det ikke af at flere af personerne optræder under flere navne. Måske skyldes nogen af problemerne at det netop er sønnens redigering og opsamling af Tolkiens halvskrevne historier, for der er stor forskel i passagerne og forvirrende brudstykker der springer meget i tid og sted.

Som jeg har set andre anmeldelser også konkludere, så er det nok mest for Tolkien-fans af et vist format. Man bør ikke forvente en spændende fantasy historie, men snarere noget der ligner en græsk tragedie.

Himmelskibet nr. 13

Himmelskibet nr. 13Det trettende nummer af Himmelskibet har jeg desværre ikke så mange kommentarer til. Der var kun få ting jeg fandt interessante. Der er den sædvanlige mængde anmeldelser af bøger, film og tegneserier, diverse nyheder og et referat fra Josefine Ottesen foredrag på Fantasticon 2006.

I den faste del Den fantastiske virkelighed tager Flemming R.P. Rasch denne gang fast på hjerneforskning og kommer både ind på Spock og skakmestrer. Ganske interessant, specielt nu hvor man lige har læst Hjernen.

Der er tre noveller denne gang, men desværre ingen science fiction. Ikke at det skal være et kritikpunkt i sig selv, men man kan savne det lidt.
Den sidste vinter-brud af Camilla Wandahl handler om en pige der bliver forvandlet til en sæl. Wandahl skriver jo flot som sædvanlig, men ved ikke rigtigt hvad jeg kan sige til denne novelle.
Dragens Ånde af Thomas Strømsholt handler om en der ser tilbage på et grumt barndomsminde hvor hans ven forsvandt, og han er usikker på hvad der egentlig skete. En lille gyserhistorie er det vel.
I Når englene synder skrevet af Stine Slott ser vi at menneskets synderegister håndteres af engle vi e-mail og der tildeles belønning og straf på må og få. Det må blive bladets højdepunkt, da den da har noget humor som vi københavnere kan relatere til.

Himmelskibet nr. 12

Himmelskibet nr. 12Dette nummer af Himmelskibet handler primært om Fantasticon 2006, og meget af indholdet er også tilegnet dem der ikke kunne være med, men vigtigst af alt får vi de tre noveller der vandt og fik en pris til Fantasticon, samt en andenplads. Flemming R.P. Rasch har en rapport om hans oplevelser fra Fantasticon og derudover har han stået for interview med Lene Kaaberbøl og Dennis Gade Kofod. En form for afskrift af H.H. Løyches foredrag om Kunsten at skrive science fiction er også blevet trykt, som vel ikke er helt dumt at have som reference. Lidt færre anmeldelser i bladet end normalt.

Vinderen af Fantastiks novellekonkurrence 2006 blev Teddy Vork med Frederik og snemanden, der handler om en dreng der bygger en snemand som så kommer til live. Andenpladsen gik til Maria Broby med Den onde maler, der er en uhyggelig beretning om en gal kunstmaler og hans malerier der har en uhyggelig magisk effekt hos folk. Med de to sat op imod hinanden, synes jeg klart at Den onde maler burde have vundet. Historien er for mig langt mere original, indholdsrig og interessant, mens Frederik og snemanden er en halvkedelig forudsigelig historie om en snemand der bliver levende, uden at have noget andet at byde på end et temmelig forudsigelig plot.
Vinderen af ungdomskonkurrencen Laura Hechmann for sin horrorhistorie Sov, mit barn, der er en dommedagshistorie der finder sted i Danmark hvor mystiske dimensionsrifter skaber kaos og rædsel i hele landet. Bestemt fortjent.
Novellen fra hurtigskrivningskonkurrencen fra Fantasticon er naturligvis noget kortere, men fint velskrevet. Vanæret af Nadia B. Jacobsen handler om en ung kvinde og hendes magiske sværd, hvor en gruppe drenge prøver at stjæle dem fra hende. Ved ikke rigtigt hvad meningen med den var godt nok.

Flemming R.P. Rasch kommenterer også på hvad han mener der gik galt med de tre nye Star Wars film og kommer tilmed med et bud på hvordan han mener historien kunne være bedre. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige til hans “forbedringer”, da jeg ikke er så meget inde i Star Wars universet, men man ender nok nemt med den indstilling at når man først har set en film udarte sig på en måde, så kommer alle teoretiske ændringer til at virke forkerte. Det jeg primært synes dårligt om ved de nye Star Wars film er et lidt halvkedeligt skuespil til tider, men i sær episode 2 og 3 synes jeg er ganske glimrende eventyr underholdning.

Fantasticon 2006 – søndag

Som ventet var søndagen noget mere rolig og med færre ting på programmet end lørdag, men alligevel var der langt flere gæster. Dette skyldes nok den store interesse for Lene Kaaberbøl og sikkert også prisoverrækkelsen til novellekonkurrencerne, hvor deltagerne skulle se om de havde vundet.

Jeg var derude i dag kl. 13 og efter at have tilmeldt mig til Eurocon 2007 tog jeg til en snak om MMORPG ved Erik Pedersen. Jeg er egentlig ikke den store spiller selv, men hele fænomenet med at onlinespil er ved at blive så komplekst at det er hele verdener med et omfang som vores egen, finder jeg fascinerende.

Dernæst måtte man jo tage til Lene Kaaberbøl foredrag. Dels fordi det var det eneste der var på programmet der, men også fordi jeg var lidt nysgerrig efter at se hvad det er for noget med hende og hendes Skammerserie der er blevet så voldsomt populære, især blandt teenagepiger. Sidstnævnte var der også mange af blandt tilhørerne. Hun læste lidt op fra sin nye bog og blev ellers stillet nogle spørgsmål lidt i stil med dem Josefine Ottesen fik i går. Gode og lange svar, så det var alligevel lærerigt, selvom det nok heller ikke er en forfatter der kommer på mit natbord lige foreløbig.

Den meget flittige skribent og faglitterære forfatter Niels Dalgaard måtte man jo se, da han ved 16-tiden holdt et kritisk foredrag om Stephen Kings The Dark Tower serie. Igen heller ikke noget jeg planlægger at læse, men Dalgaard er en god taler, så det var interessant alligevel på sin vis.

Afslutningsvis var der præmieoverrækkelse til vinderne fra novellekonkurrencen af Knud Larn fra fanzinet Science Fiction, fra den afholdte novellekonkurrence i går hvor man på stedet skrev en novelle på 2 timer og Fantastiks egen konkurrence hvor forfatterne havde haft længere tid i løbet af året.

Igen kom jeg hjem med et par ekstra magasiner, men dog ikke så mange som i går, så der er vist læsestof til vintermånederne nu.

Fantasticon 2006 – lørdag

Jeg er netop hjemvendt og har fået noget at spise, så jeg må hellere få skrevet et indlæg om dagens forløb mens jeg stadig har det friskt i erindringen.

Jeg var der i god tid og tog først til foredraget af Josefine Ottesen, selvom jeg faktisk intet kendte til hende, men der var alligevel ikke andet at tage til på det tidspunkt. Hun svarede på spørgsmål fra sine fans og kom med meget gode og lange svar, hvor hun fortalte meget om sit eget liv, så det var faktisk interessant selvom jeg intet kendte til hendes bøger og nok heller ikke kommer til at læse dem.

Dernæst fortalte den danske science fiction forfatter H.H. Løyche om det at skrive science fiction og navnlig god science fiction, hvor jeg var meget enig i det han sagde om at man skal huske at der skal være en spændende historie og man ikke får god science fiction bare ved at skrive som sine fremtidsideer. Og at den fremtidsverden man skaber skal virke troværdig ved at have tænkt over konsekvenserne det vil have for samfundet og menneskerne, og lade tingene falde naturligt og ikke forklare alle ens fremtidsopfindelser i detaljer.

Kl. 14 afholdte en person fra trekkies.dk et lille oplæg om hvordan ideer fra serien har haft indflydelse på virkelighedens teknologiudvikling. Vi var ikke så mange, men det gav da en hyggelig lille debat.

Så var der vel et slags rekrutteringsmøde til Eurocon 2007, hvor formanden fik forklaret hvad de havde sat i værk og hvad de stadig havde brug for af hjælp. Jeg må jo nok hellere melde mig til et eller andet indenfor webdelen.

En quiz var der søreme også, hvilket vi ikke var ret mange fremmødte til i starten, så det blev kun til to hold med to personer på hver. Senere kom dog flere til. Der var mange interessante og brede spørgsmålskatagorier indenfor alle de fantastistiske genrer og både spørgsmål om soundtracks, bogcitater, filmplakater og tegninger. Slutstillingen blev 11 point til det hold jeg var på og 12 til det vindende hold.

Det sidste jeg var til var Carl-Eddy Skovgaards foredrag om den danske science fiction fandoms historie, der primært kredsede om Science Fiction Cirklens historie og udvikling. Som helt nyt medlem er den slags jo selvfølgelig interessant.

Min taske var tom da jeg tog afsted i morges og fyldt med blade da jeg kom hjem. Jeg købte en håndfuld forskellige fanzines og fik hele 14 numre af Subspace foræret. Så jeg har læsning til den næste tid.

Programmet fra i dag var klart det bedste og jeg havde ikke megen pusterum i løbet af dagen, hvor i morgen er der ikke så meget jeg brænder efter at se, så det bliver forhåbentlig lidt mere roligt og med mulighed for at tale lidt mere med de andre gæster.

Himmelskibet nr. 11

Himmelskibet nr. 11Så er efterårsnummeret af Himmelskibet udkommet med 46 siders alt godt fra de fantastiske genrer. Thomas Winther ligger ud med at fortælle om hvordan bøger bliver brugt i fiktionen som led i historien, som fx i Michael Endes Den Uendelige Historie hvor en bog spiller en central rolle. Dernæst fortsætter Morten Greis med en artikel om tryllebøger, navnlig de såkaldte “cyprianus” der har en mystisk historie. Knud Larn afslutter med en gennemgang af rekursiv science fiction, altså science fiction der har henvisninger af skjult eller åbenlys karakter til anden science fiction. Et eksempel jeg selv kan nævne er Peter F. Hamiltons Fallen Dragon, hvor jeg mener der indgår en klar implicit reference til Star Trek: Voyager serien med den TV-serie som bogens hovedperson er meget opslugt af.
Flemming R.P. Rasch bruger et par sider på at opsummere hele sagen om ændring af planetdefinitionen i forbindelse med Pluto og det nyopdagede objekt der har fået navnet Eris, samt lidt information om det mystiske mørke stof der giver astrofysikere mange kvaler.
En masse anmeldelser er der selvfølgelig også, heriblandt af 6 numre af fanzinet Science Fiction. Jeg har også fået trykt anmeldelser af Scott Siglers tre podcastromaner i bladet, og hvis nogen har kommentarer af hvilken som helst karakter, skal de være velkomne til at skrive dem her.
To noveller er det blevet til. Den første, Herr Liebeswerks rædselsbibliotek, af Thomas Strømsholt er netop en novelle hvor bøger udgør en central rolle. Handler om en bibliofil, en der er besat af bøger, der på en auktion møder sin overmand, der har et gigantisk bibliotek med bogstaveligt talt livsfarlige bøger. En meget velskrevet og fængslende novelle, med en stemning der til tider kunne minde lidt om Dan Browns The DaVinci Code. Bestemt en af de bedre noveller jeg har læst. Den anden, Pigen med de mosgrønne øjne, af Klaus Æ. Mogensen kan bedst beskrives som en lidt mærkværdig, men ganske rørende, kærlighedshistorie.

En masse information og reklame for dette års Fantasticon, som finder sted i Valby Medborgerhus næste weekend, har selvfølgelig også fået plads i bladet.

Final Fantasy VII: Advent Children

Final Fantasy VII: Advent ChildrenFinal Fantasy spillene til den første PlayStation har jeg selv brugt mange lange aftener og weekender på tilbage i folkeskoletiden hvor man havde tid til den slags, og ligesom mange andre spilfans har det syvende spil af en eller anden grund indprintet sig mere i ens bevidsthed. Der var noget ganske særligt over stemningen og historien i dette spil, der aldrig helt var at genfinde i de efterfølgende spil, som ellers også er ganske udmærkede. Så da nyheden om en film baseret på netop det spil kom frem for snart 3 år siden, var det selvfølgelig noget der vækkede forventning. Der gik godt nok nogle år før den kom til salg i Europa, men bedre sent end aldrig.

Som nævnt bygger filmen videre på historien fra spillet Final Fantasy VII og man bør nok have kendskab til historien fra spillet, men man kan få god hjælp fra Wikipedias artikel om spillet, hvilket jeg også lige måtte læse da det trods alt er en del år siden jeg sad på mit mørklagte værelse med dette spil. Advent Children finder sted 2 år efter afslutningen af spillet, hvor helten Cloud Strife har prøvet at trække sig tilbage fra sin helterolle, men en mystisik sygdom truer befolkningen, især børnene. Cloud ryger dernæst ind i et komplot der tyder på en forbindelse til den onde Sephiroths mulige tilbagevenden.
Ligesom den første Final Fantasy film The Spirits Within er Advent Children fuldt ud computeranimeret og den teknologi bliver jo kun mere imponerende for hver gang, omend personerne heri er forsimplet noget i forhold til hvad man ellers kunne have gjort, men det er for at bevare stilen fra filmsekvenserne fra spillet. Ellers selvfølgelig en meget visuel flot film med stemningsfulde billeder fra lokationer man kender fra spillet og actionfyldte kampscener der bringer nyt liv til magien og de specielle angreb man kender fra spillet. En kender af japanske animationsfilm vil sikkert kunne sige mere om det, men generelt får man det indtryk at hele stilen, klipningen, soundtracket, “skuespillet” og handlingen er meget anderledes end hvad man kender fra vestlige film, og det gør nok at den er lidt mindre spiselig for et bredt publikum, hvorimod The Spirits Within var mere almindelig hvis man kan sige det sådan. Der er meget mystisk spirituel snak og overnaturlig magi, og i det hele taget et handlingsforløb der kan virke lidt forvirrende hvor man ikke får alt skåret ud i pap som i vestlige film, men igen var en Wikipedia artikel behjælpelig med at få skabt et overblik efter jeg havde set filmen.

Af ekstra materiale på denne 2-disc udgave er der ikke voldsomt meget, men der er blandt andet en montage med de vigtigste klip fra det originale spil, hvilket er et must at se for alle der vil genleve stemningen fra spillet. Derudover i alt 12 slettede korte klip fra filmen, men de fleste er dog uden videre betydning. En typisk dokumentar om skabelsen af filmen hvor folkene bag fortæller om hvordan det var at skulle gå fra at lave spil til at lave en film. Trailere til filmen og fire kommende spil baseret på Final Fantasy (ja der skal jo høstes på sucessen) får vi også, samt en 24min lang tidlig udgave af filmen som blev vist på Venice Film Festival i 2004.

Alt i alt var denne film nok mest interessant for at kunne genopleve stemningen og magien fra det originale spil og dermed bliver filmen også mest til fans af spillet, mens andre nok bare vil finde filmen forvirrende og usammenhængende. Den er altså lavet til et mindre og mere fanbaseret publikum end The Spirits Within der jo også gik i biograferne, men kan altså anbefales til folk der er bekendt med spillet.

Himmelskibet nr. 10

Himmelskibet nr. 10Jeg har lige meldt mig ind i Fantastik foreningen og modtaget det nye nummer af Himmelskibet, og det kan da lige blive et indlæg nu hvor jeg har fået læst det delvist igennem.

Det er et noget andet indtryk bladet giver end Novum. Det er større, både fysisk og i antallet af artikler og anmeldelser, og langt mere billedrigt. Det er dog meget blandet, og det var langt fra det hele jeg var interesseret i at læse, mens jeg gladeligt læser alt i Novum og Proxima. Artiklen Denne verden og den anden verden gav dog en interessant vinkel på brug af forskellige verdener i mange film og bøger, som da fik mig til at se på disse fra en ny vinkel. Flemming R.P. Raschs artikel om mutanter var skam også lærerig i Den fantatiske virkelighed, som vist er tilbagevendende artikelserie af Rasch. Nekrologen om Stanislaw Lem gav da også interesse for denne forfatter.

Der var hele tre noveller i bladet, og der kunne jeg føle jeg ikke rigtigt var på hjemmebane i at læse den slags, for er ikke helt sikker på jeg forstod dem ordentligt. Men man skal vel prøve noget nyt ind i mellem.