Alt det du ikke vidste om Knud Larn

Knud Larn er blevet interviewet om sig selv og sin fandom på en svensk blog af Hans Persson. Interessante og velformulerede svar giver Knud på det hele og jeg bliver endda pænt omtalt:

Interstellar Sysctl — Jeppe Larsens flotte blog. Han er ved at læse sig igennem ”klassikerne”, det er spændende at følge med i hvad den yngre generation mener om bøgerne. Og så ved han noget om podcast etc som ikke er indlært i min opvækst og som jeg derfor skal indlære og holde mig orienteret om. Et godt supplement til den viden jeg selv skaffer mig.

Det er jo næsten en forpligtigelse nu at få læst flere “klassikere” så og podcastdækningen burde jeg også få sat op i gear. Heldigvis har ældre klassikere jo den “egenskab”, at de er relativt korte i forhold til mange af de nyere gigantværker, så lidt tid burde der kunne findes til at få dem klemt ind.

The Sky Ship

The Sky ShipI forbindelse med det nu overståede Eurocon udgav Fantastik et engelsk særnummer af deres medlemsblad Himmelskibet – passende omdøbt til The Sky Ship. Jeg har været alt for længe om at få det læst, hvilket ikke har noget med kvaliteten at gøre. Det er rigtig gode artikler og mange forskellige slags noveller, som forhåbentlig har givet et positivt indtryk af dansk fandom hos de udenlandske gæster der købte bladet.

Ganske passende er første artikel om dansk fandoms historie skrevet af Knud Larn, om udviklingen indenfor fanzines, udgivelser, foreninger og de nyere blogs. Flemming Rasch har en artikel om interstellar handel hvor han laver nogle beregninger på hvordan det økonomisk kan hænge sammen, hvor konklusionen nok er at rummet næppe bliver det nye handelssted, medmindre der sker radikale fremskridt indenfor rumfart. Mathias F. Clasen har bidraget med en spændende artikel om forskning indenfor biopoetik og lidt om horror.

Bladet har hele fem noveller. Richard Ipsen skriver som altid godt, også på engelsk, i novellen Gods of the Jade Sea. Ulrik Kristiansen har en temmelig lang novelle, Until Eternity, om en dystopisk fremtid og et emne der optræder meget i nutidens science fiction noveller – overførsel af bevidsthed til et liv uden krop. Thomas Strømholst har skrevet The Furnished Room, som er en, synes jeg, temmelig banal og forudsigelig horrorhistorie. Den kun 15 årige Andreas Rugård Klæsøe har skrevet en fantasy novelle – Faerie Fire – om nogen der vil holde fest i en muligvis farlig skov. The Ghost of Lady Stardust af Klaus Æ. Mogensen er et velskrevet kærlighedsdrama med relative aldersforskelle.
I øvrigt har bladet en masse rigtig flotte tegninger til både novellerne og artiklerne.

Den Magiske Duplikator

Niels Dalgaard anbefale mig at læse dette stykke klassiske fanlitteratur, oprindeligt skrevet af Bob Shaw og Walt Willis i 1952. Sidenhen revideret nogle gange og denne danske oversættelse af Niels Dalgaard fra 1979 er baseret på den femte udgaven af originalteksten også fra 1979. Den engelske original, The Enchanted Duplicator, kan læses online.

Selve historien er ret simpel. En ung fan ved navn Jophan drager ud på et eventyr alene for at finde Den Sande Fandom og Den Magiske Duplikator så han kan lave Det Perfekte Fanzine. I struktur er det en helt banal klassisk eventyr-fantasy fortælling, hvor Jophan møder sære mennesker og modstand på sin færd. Det hele er selvfølgelig en lang indforstået symbolsk handling for diverse aspekter af fandom. Med alt fra faren ved samlermani, hårde kritikere og trykfejl.
Meget af denne satiriske humor bygger på datidens måder at trykke fanzines på, hvor de fleste i dag bruger laserprint eller ligefrem har droppet papiret og udgiver sig i digital form på nettet. Til dette var Dalgaards fodnoter ganske behjælpelige, så man kan se hvad det sjove i det her skal være. Men helt forældet er humoren skam ikke. Samlermani er der nok mange der stadig kender, trykfejl og tastefejl findes stadig og ikke mindst vil de fleste fans nok genkende omverdenens manglende forståelse for den fiktive verden man finder så interessant.

Måske tager jeg det lidt for bogstaveligt, men jeg kan ikke helt forstå at den umiddelbare “morale” med historien er, at man skal gøre alt selv og ikke få hjælp fra andre. Det giver sig selvfølgelig bedre som historie, at fortælle om at man ene mand kan opnå sine mål på egen hånd, men det bliver næsten asocialt.
Men fornøjelig læsning alt i alt!

Søn af Tohubohu 9

Dagen derpå! Som studerende har man det dejlige privilegium at have en masse fridage, og det var tiltrængt efter sådan en tætpakket weekend. Formiddagen blev blandt andet brugt på at læse Niels Dalgaards nyeste nummer af hans fanzine Søn af Tohubohu, som han har udgivet siden 1981. Udgivelsesfrekvensen er ikke så høj som det kan ses. Det blev uddelt af Niels selv på Eurocon, så den eneste måde at få dette på er ved at engagere sig aktivt i dansk fandom. Det kan ikke købes for penge, som der står i forordet.

I Bidrag til fanmarkshistorien 2 beretter Niels Dalgaard om sit første møde med en science fiction festival. En der fandt sted i 1975 og arrangeret af den dengang nystartede Science Fiction Cirklen. For mit vedkommende var dette specielt interessant at læse om da Dalgaard var på min alder og hans indtryk fra en festival, da jeg kan genkende meget af det han skriver hos mig selv, fra henholdsvis sidste års Fantasticon og ikke mindst weekendens Eurocon.

Derudover ser han også på gamle danske science fiction forfattere som fik noveller bragt i aviser og magasiner for et halvt århundrede siden, for selvom de måske ikke ellers er blevet udgivet, blev deres historier jo alligevel læst af mange, og er dermed relevant for genrens udvikling.

Tilmed har han trykt to rigtig gamle danske noveller med unavngivne forfattere, Tyvejagten og Fremtids-Mennesket fortæller, fra henholdsvis 1923 og 1917 trykt i den tids aviser. Tyvejagten giver næsten associationer til moderne politi tv-serier, mens Fremtids-Mennesket fortæller forudsiger europas forenede stater og en ødelæggende krig 150 år ude i fremtiden, hvilket bliver til år 2072. Gamle danske science fiction historier med næsten et århundrede bag sig kan bestemt være interessante at læse i dag, og så er det jo godt at nogen gider at hive dem frem fra arkiverne.

Fanzines og weblogs

Jeg har længe ville skrive dette indlæg, blandt andet på baggrund af artiklen om science fiction på nettet i Science Fiction nr. 9 og en Litteraskop-artikel, men har først fået taget mig sammen nu. Der må jo siges at være visse ligheder mellem et fanzine, eller nærmere personazine, og en blog som denne. Har enkelte steder også set min blog omtalt som et magasin, så jeg vil forsøge at lave en sammenligning af disse to former for fanskrivning.

Udfra fra blandt artikler af Niels Dalgaard kan man forstå at egentlige fanzines ikke er så udbredte mere, da slet ikke i samme omfang som for et par årtier siden. Carl-Eddy Skovgaard nævnte blandt også til Fantasticon at der i en periode kunne dumpe flere fanzines ind af brevsprækken om dagen, hvilket nok gik lidt udover kvaliteten. Såvidt jeg kan orientere mig, så har skribenterne nu mere samlet sig om at få udgivet få men gode fanmagasiner, mens det individuelle personazine ikke ses i et særligt stort omfang (Erwin Neutzsky-Wullfs Bathos er det eneste jeg lige kan komme på). Her er det jo så weblogs og webteknologi generelt kommer ind i billedet, da det giver alle fans let mulighed for at sprede deres meninger ud til mange og indgå i debat.

De har jo først og fremmest det tilfælles at de er skrevet af fans der skriver af egen lyst for at dele deres meninger med andre, hvilket også præger indholdet. Man anmelder bøger, film og andre fanzines, skriver rapporter fra arrangementer og lignende. Et fanzine samler indlæg fra forskellige bidragydere og udgiver det i et samlet blad, mens en blog som min kører kontinuerligt hvor nye indlæg er på nettet med det samme. Fx havde jeg mine rapporter om Fantasticon oppe allerede samme aften. Omvendt så er artikler i de trykte magasiner så også af en noget højere kvalitet og mere gennemarbejdede, hvilket gør at jeg bestemt mener de trykte magasiner har en fremtid, da de altså kan levere noget bedre end hvad alle og enhver kaster op på deres blog. I øvrigt kan det samme siges om fx trykte aviser kontra netaviser. Dog vil antallet af de trykte magasiner nok ikke kunne være så stort, men det gør nok ikke så meget, så længe det styrker kvaliteten.
Indholdsmæssigt vil der også være en væsentlig forskel, da en blog sjældent vil have noveller (medmindre skribenten selv er forfatter) eller fx oversatte artikler, men vil fokusere på skribentens personlige mening og dermed primært have anmeldelser og lignende. Derudover tager jeg mig også den frihed at skrive om gamle bøger og film, fordi bloggen er meningsorienteret og ikke nødvendigvis fokuseret på nye ting, mens de trykte magasiner primært holder sig til nye udgivelser, medmindre der er et specielt temanummer om en bestemt forfatter eller lignende.

Så uden rent faktisk at kende til de personazines udover hvad jeg har læst i diverse artikler om science fiction fandoms historie, synes jeg det ser ud som om at blogs eller websider har overtaget den funktion, mens de mere seriøse tidsskrifter og medlemsblade stadig har noget at byde på. Det er altså stadig noget andet at læse noget på tryk i sofaen end at skimme adskillige webartikler igennem på meget kort tid.

Fantasticon 2006 – lørdag

Jeg er netop hjemvendt og har fået noget at spise, så jeg må hellere få skrevet et indlæg om dagens forløb mens jeg stadig har det friskt i erindringen.

Jeg var der i god tid og tog først til foredraget af Josefine Ottesen, selvom jeg faktisk intet kendte til hende, men der var alligevel ikke andet at tage til på det tidspunkt. Hun svarede på spørgsmål fra sine fans og kom med meget gode og lange svar, hvor hun fortalte meget om sit eget liv, så det var faktisk interessant selvom jeg intet kendte til hendes bøger og nok heller ikke kommer til at læse dem.

Dernæst fortalte den danske science fiction forfatter H.H. Løyche om det at skrive science fiction og navnlig god science fiction, hvor jeg var meget enig i det han sagde om at man skal huske at der skal være en spændende historie og man ikke får god science fiction bare ved at skrive som sine fremtidsideer. Og at den fremtidsverden man skaber skal virke troværdig ved at have tænkt over konsekvenserne det vil have for samfundet og menneskerne, og lade tingene falde naturligt og ikke forklare alle ens fremtidsopfindelser i detaljer.

Kl. 14 afholdte en person fra trekkies.dk et lille oplæg om hvordan ideer fra serien har haft indflydelse på virkelighedens teknologiudvikling. Vi var ikke så mange, men det gav da en hyggelig lille debat.

Så var der vel et slags rekrutteringsmøde til Eurocon 2007, hvor formanden fik forklaret hvad de havde sat i værk og hvad de stadig havde brug for af hjælp. Jeg må jo nok hellere melde mig til et eller andet indenfor webdelen.

En quiz var der søreme også, hvilket vi ikke var ret mange fremmødte til i starten, så det blev kun til to hold med to personer på hver. Senere kom dog flere til. Der var mange interessante og brede spørgsmålskatagorier indenfor alle de fantastistiske genrer og både spørgsmål om soundtracks, bogcitater, filmplakater og tegninger. Slutstillingen blev 11 point til det hold jeg var på og 12 til det vindende hold.

Det sidste jeg var til var Carl-Eddy Skovgaards foredrag om den danske science fiction fandoms historie, der primært kredsede om Science Fiction Cirklens historie og udvikling. Som helt nyt medlem er den slags jo selvfølgelig interessant.

Min taske var tom da jeg tog afsted i morges og fyldt med blade da jeg kom hjem. Jeg købte en håndfuld forskellige fanzines og fik hele 14 numre af Subspace foræret. Så jeg har læsning til den næste tid.

Programmet fra i dag var klart det bedste og jeg havde ikke megen pusterum i løbet af dagen, hvor i morgen er der ikke så meget jeg brænder efter at se, så det bliver forhåbentlig lidt mere roligt og med mulighed for at tale lidt mere med de andre gæster.

Science Fiction nr. 9

Niende nummer af fanzinet Science Fiction har Janus Andersen fra fanzine.dk været redaktør på og han har valgt et fokus på danske science fiction udgivelser fra 2005, omend bladet selvfølgelig også har meget andet – blandt andet fire oversatte noveller. Derudover bringer bladet også to interviews, en reportage fra Bogforum 2005 – hvor de udsendte møder den sædvanlige negative fordom om science fictin som genre, hvor jeg lige kan henvise til et tidligere indlæg jeg har skrevet om netop dette, en oversigt over danske science fiction udgivelser og en artikel om science fiction fandom der er gået online.

Interviewet med den norske forfatter Tor Åge Bringsværd er god debatskabende læsning, også for folk som mig der ikke kender forfatteren eller hans værker, da han ikke fortæller specifikt om sine egne bøger, men derimod om science fiction genren i forhold til mainstreamlitteraturen der bygger meget på realisme. Bringsværd kritiserer mainstreamlitteraturen og dens påståede realisme, da han ikke mener det er mere realistisk end forfatterens egen subjektive opfattelse af virkeligheden. Science fiction er ikke som sådan mere realistisk, men den er i det mindste ærlig omkring at det er forfatterens ide om et samfund der kommer til udtryk, siger han. Han finder også science fiction og andre af de fantastiske genrer mere udfordrende fordi den stiller hypotetiske spørgsmål og kommer med ideer til en anden verden, fremfor mainstreamlitteraturen der ikke tør være hypotetisk, men blot skildrer hverdagsemner som læseren kan genkende. Og det man kan jo som science fiction fan kun være enig i, da det netop for mig er lignende grunde til jeg læser den genre. Det er da mere interessant at læse om hypotetiske ideer og hvordan samfundet kan ændre sig som følge af forskellige teknologiske undere, fremfor noget man kender fra virkeligheden. Jeg synes virkeligheden er virkelig nok i forvejen.

Artiklen Online kommunikation er specielt interessant for en blogger som mig, da det netop handler om bruger af Internettet blandt forfattere og fans. Om at forlagene typisk ikke giver nogen støtte hvis en forfatter vil lave en webside dedikeret til sin bog, trods de mange fordele herved. Forlagene er tilsyneladende stadig bange for den slags, da de ser nettet som noget der gør alt gratis og dermed er en trussel mod deres forlagsbranche. Jeg har ofte hørt lignende fra flere af de forfattere der laver podcasts af deres romaner.
Hvad angår fandom gøres der også en god betragtning af hvor stor forskel der på foreningerne Science Fiction Cirklen og Fantastik og deres brug af nettet, hvor SFC har en statisk side med information om deres udgivelser, mens Fantastik mere forsøger at danne et community med et mailforum. For som forfatteren til artiklen også skriver, så melder man sig vel ind i en forening for at få skabt bare lidt social aktivitet omkring en interesse der ellers typisk udføres alene på sofaen med at læse bøger eller se Star Trek – i hvert fald for mit vedkommende. Også den samme motivation der ligger bag denne blog.

Den første novelle af Brendan Cornell fra Scwheiz, Et net af årer, er nu mest af alt blot ubehagelig læsning om en mand der på bizar vis ændrer på sin krop for at ligne en fugl. Omegalpha af den belgiske Frank Roger handler om et eksperiment der har fået tiden til at gå baglæns, hvormed novellen også på en måde er skrevet baglæns. Det giver nogle yderst mærkværdige situationer og er klart bladets bedste novelle. Klæder skaber folk af Ken Brady fra USA er en historie om en advokat, et jakkesæt, en retsag, nettet og kannibalisme. Hvordan det hænger sammen må man selv læse sig til. Den sidste novelle af hollænderen Guido Ekhaut Digteren på den Spirituelle Kerne handler om en digter om bord på et rumskib der prøver at finde ord for det at bryde lysmuren.

Derudover ser jeg at denne blog på side 25 har fået fin reklameplads, hvilket jeg da er meget taknemmelig for. Linket der står nævnt, http://voroth.sysctl.dk/blog/ virker selvfølgelig, men http://sysctl.dk/blog/ er nu nok. Voroth er blot navnet på den computer der er server, da jeg nemlig navngiver mine computere efter lokationer fra Star Trek, og Voroth er et hav på planeten Vulcan.

Layouttet og teksten er lidt anderledes i dette nummer end i de øvrige blade, der gør at teksten er langt mere behagelig at læse. Så en opfordring herfra til redaktionen på Science Fiction om at få især tekststørrelsen fra nr. 9 tilbage, da det vil gøre det rarere at læse.