Novum nr. 100

Novum nr. 100Novum udkom første gang i 1985 og er dermed ligeså gammel som mig, og nu rundede det nummer 100 i marts i år. Det er blevet til et flot jubilæumsnummer med flad ryg og på 100 sider.

Indholdet er dog ikke til at tage fejl af. Intet nummer uden et Litteraskopet fra Niels Dalgaard, der denne gang skriver om en bog med titlen 100 must-read science fiction novels. Niels er noget kritisk overfor formen, specielt fordi bagsideteksten påstår man kan blive ekspert i genren med denne liste, men udvalget af romanerne er ikke desto mindre ganske udmærket.

I anledning af jubilæet er der selvfølgelig blevet skrevet lidt om Novums historie. Niels Dalgaard har skrevet lidt om Novums tilblivelse og om de forskellige redaktører der har været gennem tiden, og den nuværende redaktør, Janus Andersen, har interviewet Novums første redaktør – Stig W. Jørgensen. Alt sammen spændende fanhistorie.

Derudover er der også en conrep fra Snorfcon, et interview med Jonas Wilmann, samt hele tre noveller, hvoraf den ene er en kortroman der fylder godt halvdelen af siderne.

I den fortsatte vandreroman giver Henning Andersen os det syvende kapitel. Jeg må indrømme jeg snart har opgivet at finde hoved og hale i historien. Som det nok må være, er det som om man starter næsten forfra hver gang, mens personerne går igen. Henning Andersen har dog også skrevet en selvstændig novelle med titlen Dyrerne må ikke fodres, med en historie der kunne ligne et typisk Star Trek afsnit. Vi er ombord på et rumskib hvis FTL-motor pludselig slår ud. På deres radar kan de se en flyvende tallerken der har direkte kollosionskurs mod dem og som ikke svarer på deres henvendelser. Meget sjov Star Trek-pastiche. Vi er også ombord på et rumskib i Rasmus Wichmanns kortroman En ny begyndelse, hvor nogen vender tilbage til Solsystemet, men de finder intet liv der. Om det virkelig er det velkendte solsystem de er havnet i, eller blot et der ligner vores meget, er ikke helt klart.

Søn af Tohubohu 10

Sidste gang Niels Dalgaards fanzine Søn af Tohubohu udkom var til Eurocon 2007, og passende nok blev et nyt nummer udgivet i forbindelse med Eurocon 2011 i Stockholm. Og han starter selvfølgelig med en længere conrep fra Eurocon 2007.

Med det fanniske dækket ind, går Dalgaard videre med at grave en af fortidens glemte pulpforfattere frem. Den yderst produktive Ellis Parker Butler, som vi tidligere har set et par noveller af i Proxima nr. 89, får vi en længere artikel om samt en enkelt novelle.

Novellen hedder Vogn nr. 1297, skrevet i 1903, og handler om de første rigtige flyvemaskiner og hvordan de ændrede verden, men det er egentlig mere en kærlighedshistorie. Ikke ligeså morsom som de to historier trykt i Proxima.

Afraid of Water 1

Knud Larn har for et par uger siden skrevet om de såkaldte APA’er på ESSEF-bloggen og navnlig en elektronisk en af slagsen (e-APA) på efanzines.com, der altså er en slags klub hvor fanzine-redaktører udveksler fanzines i PDF-format. Knud har nu introduceret sig med et fanzine på engelsk med titlen Afraid of Water, hvor han blandt andet vil berette om dansk fandom – historisk såvel som hvad der sker her og nu. Helt ekstraordinært har han sendt mig en printet udgave af det første nummer (og Janus har vist også fået et).

I dette nummer introducerer Knud sig selv som tidsrejsende (i papirets verden i hvert fald), skriver om den tidligste kendte fandom i Danmark og en rosende conrep fra Dancon 2010. For at kunne læse med fremover, skal man selv jævnligt bidrage med et fanzine og for dermed at komme med på distributionslisten. Egentlig en ret smart model.

Subspace nr. 3, 2009

Det tredje nummer af Subspace i 2009 indeholder en række spændende artikler. Næsten halvdelen af siderne bliver brugt på en conrep fra en Star Trek convention i Las Vegas i sommeren 2008, hvor ni glade danske trekkies deltog. Der er masser af billeder og ægte fanbegejstring stråler ud af de mange personlige beretninger, omend det dog kan tage lidt overhånd og jeg kunne godt have ønsket mig mere om hvad der skete på de mange programpunkter og mindre om hvem der fik hvis autograf. Men okay, ægte fanbegejstring har også sin ret.
Derefter følger en artikel af Kim Ursin om sandsynligheden for at der findes rumvæsener og ikke mindst, om det er realistisk at vi vil møde dem. Udmærket skrevet, men bidrager ikke rigtigt med noget nyt.
Henriette Fox Maule ser i Trekadoter på et afsnit fra Deep Spance 9 og et fra Enterprise, og Lise Andreasen har med udgangspunkt i en bog af Volker Gentejohann skrevet en artikel om den originale Star Trek serie set i en postkolonial vinkel, og hvordan amerikanske værdier præger serien. Ganske interessant og med en nok berettiget kritik af den måde kvinder oftest bliver skildret på i serien.
Til sidst en rigtig nørdartikel! Charlotte Primdal giver en introduktion til sproget klingon, og denne første del med fokus på udtalelse.

Proxima Ekstranummer – 35 år i 2009

Proxima EkstranummerBåde foreningen Science Fiction Cirklen og tidsskriftet Proxima fyldte 35 år i år. Dette var selvfølgelig en god anledning til at udgive et flot ekstranummer af Proxima, bestående af et udvalg af rigtig gode artikler og boganmeldelser fra tidligere numre, samt to helt nye noveller og en opdatering af Proximas og Science Fiction Cirklens fandomshistorie skrevet af Niels Dalgaard. Det særlige ekstranummer er sendt ud til alle abonnementer og vil angiveligt kunne erhverves gratis til diverse kommende arrangementer hvor SFC er tilstede.

Niels Dalgaard åbner med en glimrende gennemgang af særligt Proximas mangeårige historie, men skriver selvfølgelig også om fandoms generelle udvikling. Det bliver således både en opsummering af Fanmarkshistorien samt en kort opdatering til denne med de seneste 10 år. Derefter følger en lang artikel om utopier i Svend Åge Madsens forfatterskab af Anders E. Larsen, Knud Larns glimrende gennemgang af tysk science fiction, Niels Dalgaards oplysende artikel om hård science fiction, Palle Juul Holms kritik af fantasiløsheden i science fiction når det kommer til verdensopbygning af andre planeter og til sidst Ellen Miriam Pedersens artikel om filosoffen Ernst Bloch. Således kommer man vidt omkring og ekstranummeret fungerer således som en glimrende introduktion til hvad det er for en type artikler man kan finde deri.

Som bonus får vi to nye danske science fiction noveller. Den første er Retræte af John Peter Andersen, der handler om et intelligent væsen, kaldet Tautien, der er rejst til Jorden i håb om at skabe kontakt. En professor i marinebiologi finder væsenet på stranden og tror det er en slags musling. Han tager det med hjem for at dissekere det. Vi følger således Tautiens kamp for overlevelse og for at skabe kontakt, inden den bliver dræbt af professorens eksperimenter, der ikke ved hvad han har med at gøre. Hvis man kunne give stående bifald til en novelle over sin blog, ville jeg gøre dette. Den er fantastisk velskrevet, medrivende og original rigtig hård science fiction med simple virkemidler.
I lyset af dette kommer Manfred Christiansens RT2200-DragonFlyTM til at blegne lidt. Novellen handler om hvad der vel bedst kan beskrives som en flyvende bil der bliver introduceret på markedet. Pointen er ikke til at tage fejl af. DragonFly viser sig at være stærkt vanedannende og snart foretager ingen i samfundet sig andet, end at “cruise” rundt på deres DragonFly, arbejdsmarkedet kollapser og landet sætter sig i dybere og dybere gæld. Ideen var ganske sjov, men selve fortællingen manglede lidt liv.

Novum nr. 91

Novum nr. 91Fjerde nummer af Novum for 2008 kom i går og det er jo fantastisk læsning til sådan en fredelig torsdag.

Først det sædvanlige Litteraskopet af Niels Dalgaard, der skriver om en temasektion i magasinet New Scientist om science fiction. Selvom udgangspunktet var den desværre ofte sete fejlslutning, at science fiction genren er truet af den virkelige verdens teknologiske udvikling, så blev det alligevel en seriøs og gennemarbejdet artikel fra New Scientist.
Jeg vil satse på fremover hvert halve år, at lave en udvalgt gennemgang af det seneste halvår af “Asimov’s“, og ligger her ud med andet halvår fra 2008. Måske skal der arbejdes lidt mere med formen, men håber det bliver godt modtaget.
Medlemsmødet i SFC i november var med Niels Dalgaard der fortalte om Stanley G. Weinbaums forfatterskab og præsenterede den nye udgivelse “Odyssé på Mars“. Det foredrag får vi på tryk i dette nummer.
I sidste nummer opfordrede Novum-redaktøren folk at sende mikrofiktion ind til bladet. Det er der kommet par bidrag ud af, med en række noveller på under 100 ord og tilmed også et par seksordstekster. Det er jo ikke til at referere noget så kort, men vil nøjes med at sige, at jeg synes ganske godt om Manfred Christiansens tre 100 ords noveller.
Til sidst skriver Knud Larn i sin Inde fra papkasseriget-klumme lidt om SFCs historie, i anledningen af at SFC kan fejre 35 års jubilæum her til foråret, og kommer med en betydelig detaljeret gennemgang af de fem første numre af henholdsvis Proxima og Orienteringsskrift. Spændende spændende!

Novum nr. 90

Novum nr. 90Efterårsnummeret af Novum indeholder desværre ingen noveller, men til gengæld rigtig gode (med tyk understregning) artikler. Særligt fordi det er noget alle kan være med på. Man behøver ingen forhåndsviden (hvilket kan være både godt og skidt), kun en interesse for science fiction og den har man selvfølgelig hvis man modtager Novum som medlem af Science Fiction Cirklen.

Niels Dalgaard skriver om sex i Litteraskopet 45, altså sex og porno i science fiction litteraturen, og det viser jo endnu engang hans evne til at tage mærkelige afkroge af genren op, og stadigvæk gøre det seriøst og dækkende.
Som det gerne skulle være de fleste medlemmer bekendt, så har Science Fiction Cirklen fået nyt logo og Manfred Christiansen, grafikeren bag det nye logo, skriver om sine overvejelser og tanker da han tog opgaven. Det viser, at det bestemt ikke var ugennemtænkt venstrehåndsarbejde.
Janus Andersen en giver vejledning til når der skal købes julegaver, hvis man vil forsøge at få nogle af de yngre familiemedlemmer til at læse science fiction, med anbefalinger af det bedste af det nye af børne- og ungdomsbøger i science fiction og fantasy.
Lars Stender har skrevet en glimrende artikel om kommunikationsvanskeligheder mellem mennesker og rumvæsener, hvordan det behandles i litteraturen og hvor urealistisk de nemme løsninger med oversættelsesmaskiner og fælles sprog egentlig er, for hvad vi som mennesker antager som selvfølgeligheder og logiske slutninger, vil næppe blive anskuet på samme måde af rumvæsener. Jeg håber bestemt, at Lars Stender vil bringe flere gode artikler til Novum og/eller Proxima fremover.
Knud Larn skriver om fandommens udviklingstrin i klummen Inde fra papkasseriget. Han inddeler fandom i syv faser; fra fans der blot samler værkerne indenfor genren gennem aktiviteter som medlemsmøder og produktion af fanzines, og op til eksistensen af Big Name Fans. Derefter bliver otte numre af et gammelt amerikansk fanzine fra 1930′erne gennemgået, og jeg er så småt begyndt at forstå Knud Larns fascination for gamle støvede fanzines.
Et par anmeldelser har Knud også bidraget med; fire ikke-mainstream science fiction film og en anmeldelse af Clarkes sidste roman (skrevet sammen med Frederik Pohl), The Last Theorem. At få filmanmeldelser tilbage i Novum vil være glimrende, mens boganmeldelser helst burde være forbeholdt Proxima. Alligevel lyder The Last Theorem som en bog man burde få læst. Knud var i hvert fald meget begejstret.
Til sidst i bladet er min endelige conrep fra Oslo Science Fiction Festival.

Oslo Science Fiction Festival 2008

I går landede jeg selv og Rasmus i Danmark efter fem dage i Oslo og fire dage med con. Først og fremmest skal alle bidragyderne til NoFF takkes, for at have gjort det muligt at tage til en festival i Oslo med praktisk talt alt betalt. Håber vi kan gentage det igen næste år og sende en (eller flere) ny(e) fans til en con i norden.

Æresgæsterne var den skotske forfatter Iain M. Banks og Thorstein Bugge, der blandt andet har oversat Harry Potter og Lord of the Rings til norsk. Angiveligt har Banks trukket en del nye gæster til festivalen, som efter min vurdering havde 2-300 besøgende, hvilket er noget mere end de tidligere år. Det foregik i pæne lokaler på Oslo Universitet, med tre forelæsningsrum, hvoraf det ene blev brugt til film, stor forhal med bogstande og et hyggeområde med behagelige lædersofaer, en kantine og en række rum i kælderetagen, hvor der var kostumeworkshop og to filmrum mere.

Der var ingen svenske gæster på festivalen, årsagen hertil var nok Stocon der forløb samtidig, men den finske NoFF-vinder, Marianna Leikomaa, deltog også.

Fandom i Norge har sine ligheder med den danske. Der er gamle litterære foreninger ala. Science Fiction Cirklen og nogle større medieorienterede grupper. De mangler dog noget meget vigtigt; nemlig magasiner, medlemsblade og fanzines, som der stort set ikke har været nogen af i flere år. Derfor var folk meget imponerede over de numre af Proxima, Novum og Himmelskibet vi kunne vise frem. At dømme efter gæsterne til festivalen, blev mit indtryk også at den aktive fandom var lidt større end i Danmark, og der var også flere unge, selvom der også var store aldersforskelle.

Der var hovedsageligt to programspor udover filmvisninger, med traditionelt indhold i form af paneldebatter, interviews, foredrag osv. En gennemgang af de punkter jeg overværede må vente til den endelige conrep der bliver bragt i Novum eller Himmelskibet, men jeg skal selvfølgelig fortælle om Iain M. Banks’ tilstedeværelse. Til hans foredrag om søndagen var salen fyldt. Titlen på foredraget var Where do I get my ideas?, og på hurtigttalende skotsk, klapsalvegivende jokes og selvironisk kropssprog, fik han forklaret at alle mennesker har ideer hele tiden, forfattere skriver dem bare ned i romaner. Han fik undervejs flere indfald, der kørte ud af et sidespor, og der var hele tiden et anstrøg af den samme humor man ser i bøgerne. Han var tydeligvis klar over at han skulle underholde, for privat var han langt mere rolig og tilbagelænet, til dead dog partyet om søndagen.
Jeg deltog i paneldebatten med ham, sammen med to andre, om søndagen, hvor diskussionen gik på the Culture og hvad de kunne tillade sig. Det var svært for nogen af os at få et ord indført ind over Banks’ talestrøm, der klart viste at han elsker at tale om sine bøger og ideer.
Bagefter blev han interviewet og her kunne vi høre, at han blandt andet for nylig havde solgt hele sin eksklusive bilsamling, i et anfald af moralsk ansvarlighed overfor den globale opvarmning. At han fra barnsben havde drømt om at blive forfatter, og at han i sine teenageår skrev håbløst uoriginale spionhistorier. Faktisk så han sig selv som science fiction forfatter fra starten, men da ingen ville trykke hans værker, skrev han mainstreamromanen The Wasp Factory, i en slags desperation for at kunne komme ind på markedet. Siden da har han forsøgt, at skifte mellem at udgive science fiction romaner og mainstreamromaner, for at folk ikke skal tro at han har “valgt side”.

Jeg kunne forstå på de norske fans, at de stort set aldrig så danskere til deres festivaler, og kontakten med Danmark var minimal, specielt sammenlignet med Sverige hvor kontakten er stor. Og det er synd, for vi har gode muligheder for at forstå hinanden. Jeg har det i hvert fald bedre med at forstå og læse norsk end svensk, så jeg håber da andre vil drage til Oslo også, for jeg kunne i hvert fald godt finde på at vende tilbage. NoFF har for mit vedkommende gjort sit formål, ved at sende en ung fan til en con i norden, og give ham eller hende lyst til at forsætte med at tage til cons.

Turen går til OSFF

OSFFI morgen tidlig flyver jeg til Oslo for at deltage i Oslo Science Fiction Festvial som varer fra torsdag til søndag og har Iain M. Banks som æresgæst. Det er jo fantastisk at tænke på, at jeg for lidt over to år siden, blot startede denne blog uden at ville noget videre med den, og lynhurtigt røg man ind i fandom og bliver nu sendt til en festival i Oslo, med alt betalt af frivillige donationer fra andre fans og foreninger i Danmark. Det er kun i open source communitiet jeg har set noget lignende, og der er det som regel virksomheder der er sponsorer.

Det er anden gang at NoFF i Danmark sender danske fans af sted til en festival i norden. Sidste år kom Tue Sørensen til Finncon i Finland, og i år har der været penge nok til at sende to – Rasmus Wichmann og mig selv.

Ikke nok med det, så skal vi også deltage i flere programpunkter. Vi er begge i en paneldebat om dansk sf og fantasy, hvor Klaus Æ. Mogensen også deltager, og selvfølgelig også i et programpunkt med de andre NoFF-vindere på festivalen. Derudover er jeg vist nok også kommet med i en paneldebat med Iain M. Banks om hans Culture-univers.

Fanmarkshistorien

FanmarkshistorienI 1999 havde Science Fiction Cirklen 25 års jubilæum og til denne lejlighed udgav man bogen Fanmarkshistorien, skrevet af Niels Dalgaard, der gengiver den danske fandomshistorie fra starten af tresserne til slutningen af halvfemserne. Selvom jeg ikke på nogen måde har været en del af denne historie og heller ikke kender ret mange af de “medvirkende” personer, så har det været yderst interessant læsning, som jeg har slugt med en større iver end mange romaner.

Bogen starter med et kapitel om fandom generelt i resten af verden og den særlige jargon det har skabt. Så kan alle være med, men alligevel har biblioteksvæsenet fået noget galt et sted når de beskriver bogen med:

I anledningen af fanklubben Science Fiction Cirklens 25 år fortæller forfatteren om de danske science fiction fans kaldet fanzines og deres særlige verden.

Ja, vi er simpelthen “fanzines”. Efter denne indledning bliver der kort fortalt om den danske uorganiserede fandom inden SFC blev stiftet i 1974. Herefter er det hovedsageligt beretninger om SFCs aktiviteter der naturligt er i fokus, men også de ufatteligt mange fanzines der blev produceret i disse første år er godt omtalt, samt de forskellige lokale grupper der opstod, primært på Fyn. Mere end halvdelen af bogen omhandler hvad der skete i 70′erne, hvor fanaktiviterne og fanzineproduktionen var på sit højeste. Således er man på side 75 kun nået til omtalen af Fabula 80. Og eftersom at de følgende årtier mere producerede stadigt mere seriøse bogudgivelser og få men større fanzines end egentlige store kongresser og festivaler, er dette vel meget logisk.
Til sidst er der en række appendikser med oversigt over blandt andet fanzineudgivelser og hvem der har besat forskellige poster i SFC.

Mest af alt må fandom siges at have været en helt anden end i dag, men visse ligheder ser man da også. Den største forskel må nok være mængden af fans, særligt aktive fans. SFCs medlemstal i dag er jo kun en brøkdel af storhedstiden og antallet af fanzines kan i dag tælles på en hånd, mens der tydeligvis dumpede flere fanzines ind om ugen hos fans i slutningen af 70′erne. Alligevel er man jo vokset med alderen, så man i dag kan udgive rigtige bøger og tidsskrifter af professionel kvalitet, med langt færre mennesker involveret i processen. Dette skyldes uden tvivl den teknologiske udvikling. Jeg kan slet ikke forestille mig de utallige timer man må have brugt dengang på, at skrive fanzines og bøger ind på skrivemaskiner, rette det til, sætte layout og til sidst trykke det med sværteduplikatorer.
Omvendt er der også ting der virker meget velkendte. Debatten om hvorvidt SFC skulle beskæftige sig med andre genrer som fantasy og horror, og om Proxima blev for akademisk og for “u”fannisk, er jo velkendt. Førstnævnte førte jo til dannelsen af Fantastik i 2003. Ser jeg på i dag, må jeg nu være glad for at man holdt fast i fokus på litterær science fiction og et højt fagligt niveau i SFC. Især Fanmarkshistorien viser jo hvorfor en forening som SFC er vigtig, for hvis ikke de skulle have udgivet den, hvem i alverden ville så?

På side 32 skriver Dalgaard at det kan være svært for en udenforstående at forstå hvilken betydning udgivelsen af det første Proxima havde, da det var første gang at fans oplevede at genren kunne diskuteres og analyseres på et rimeligt niveau. Men selv 30 år efter, havde jeg samme oplevelse da jeg fik Proxima nr. 82 i hånden, som jeg havde bestilt som prøvenummer (på seneste bestyrelsesmøde fik jeg i øvrigt at vide, at jeg var den eneste der nogensinde har brugt dette tilbud. Forbløffende! Hermed en opfordring om at bestille et prøvenummer for kun 15kr).

Med en sådan historie der i den grad bygger på menneskers frivillige arbejdskraft, kan personlige fejder og angreb ikke undgås, og selvom Dalgaard dækker mange aspekter af forløbene, ligger han for så vidt ikke skjul på sin egen kritik af uheldige forløb. Enkelte af dem er jo det rene horror, som fx engang i starten af 80′erne hvor SFCs lager med tusindvis af bøger og blade, blev sendt til forbrændingen af en vred udlejer.
Som udenforstående kan de mange navneopremsninger være lidt forvirrende, men for det meste formår Dalgaard at beskrive historien så nytilkomne også forstår nogenlunde hvad der foregik. Så bogen er ikke nødvendigvis kun for en snæver kreds af indviede og som minimum synes jeg samtlige bestyrelsesmedlemmer i SFC bør læse den.

Til sidst skriver Dalgaard at han håber at der om 25 år (altså nu 16 år), bliver skrevet endnu en Fanmarkshistorie. Det burde jo få en til at være mere opmærksom på hvad man gør med kildemateriale i disse digitale tider, hvor indholdet af websider og e-mails jo er yderst flygtige, hvis man ikke tænker sig om. Det bliver næppe bunker af fanzines og breve man skal kigge igennem. Næste år har SFC jo således 35 års jubilæum, så måske der kunne være interesse for en opdatering af Fanmarkshistorien med perioden 1999 til 2009?