Filmen behøver man nok ikke sige så meget til. De fleste kender den og har man ikke set den, er der ingen grund til at vide for meget. I hovedtræk følger vi detektiven Deckard, som skal fange nogle bortløbne androider der har fået lidt for meget selvbevidsthed. Det finder sted i et dystopisk Los Angeles anno 2019, hvor det tilsyneladende regner hele tiden.
Først og fremmest både ser og lyder filmen fantastisk i HD-kvalitet. Musikken er afdæmpet elektronisk og stemningsfuld, med den næsten altid silende regn i baggrunden. Filmen er generelt meget mørk, hvilket kan give grynethed i billedet, men det står ganske flot her. Der er sikkert et hav af kloge filosofiske analyser af filmens plot, som man sikkert kan finde andetsteds, men det jeg godt kunne lide ved Blade Runner var at den var temmelig afdæmpet i sit science fiction præg. Mange science fiction film gør ofte en masse ud af at vise hvor fremtidsagtig og hightech det hele er. Her har vi en mere troværdig verden på mange måder, hvor gammelt blandes med nyt. Vel nok er der flyvende biler, men de bliver bare en naturlig del af miljøet og ikke kastet op i skærmen som filmens midtpunkt. Skuespillet er også noget for sig og med et helt specielt persongalleri. Den lidt indelukkede Deckard, Tyrell med de store ambitioner, den nervøse J. F. Sebastian, den skumle Gaff og alle de andre sære typer. Jeg kan ikke tage stilling til de mange versioner af filmen, men denne final cut er i hvert fald uden voiceover og uden “driving into the sunrise”-slutning, og det gør det selvfølgelig til en meget åben film med masser af små detaljer man kan gense filmen for.

Af ekstramateriale er der udover tre kommentarspor, som jeg ikke har brugt tid på, den næsten fire timer lange dokumentarfilm fra 2007 Dangerous Days: Making Blade Runner og den viser virkelig hvor vidt omkring man kan komme om en films tilblivelse, ved at give tid nok til det. Det er ikke den sædvanlige omgang selvrosende og selvforherligende interviews ekstramateriale ofte er fyldt med, nok blandt andet pga. den er lavet næsten 25 år efter og folk dermed har fået det hele på afstand igen og derfor kan være ærlige. Vi hører om alle problemerne med det første manuskript, der oprindeligt havde titlen Dangerous Days, til valg af skuespillere, udfordringer med tidspres og budgetoverskridelser, utilfredse medarbejdere, og ikke mindst det kontroversielle voiceover. De mange forskellige cuts af filmen bliver selvfølgelig også grundigt gennemgået. Vi hører om slettede scener og idéer. Instruktøren, skuespillere, producere, effektfolk, manuskriptforfattere, stuntmænd og mange andre der har haft både en stor eller lille rolle i filmens tilblivelse, er blevet interviewet. Der er mange overraskende oplysninger der kommer frem frem, fx var Ridley Scott på et tidspunkt tæt på at blive fyret, og det har generelt næppe været en god oplevelse for alle hele vejen igennem. Alene for den dokumentar er udgivelsen værd at købe.

Selve mordet på Anders Fogh fylder egentlig ikke nær så meget som jeg havde troet. Størstedelen er også skuespil og fiktion, og kun en mindre del består af virkelige optagelser. Udgangspunktet er selvfølgelig mordet på Anders Fogh, men filmen fortæller baggrundshistorien dertil og får skabt denne fiktive hemmelige elsker Emil, som er hovedmistænkt for mordet. Emil beskrives som anarkist med rødder i BZ-bevægelsen, biseksuel og en der drikker for meget. I hemmelighed bliver Anders Fogh og Emil dybt forelskede, men det er ikke det eneste vilde påfund filmen laver. Politisk begynder Anders Fogh også at ændre sig, han sætter sig for at ville redde Afrika og går direkte imod sine egne partifæller. Overraskende nok ligger det interessante slet ikke i mordet statsministeren, men i en helt alternativ personkarakteristik af manden og hans politiske visioner.

Kort sagt var filmen ikke hvad jeg forventede. Jeg troede faktisk slet ikke den gik så vidt med alternativ historiefortælling, og den ligger altså mest ovre i grøften af ren fiktion end blot manipuleret dokumentarfilm. Dog kunne udførelsen godt have været bedre. Den er først og fremmest temmelig kedelig i starten, hvor det først er til sidst når fiktionen tager godt over, at det bliver interessant. Skildringen af den fiktive Emil er ganske gennemført, men den alternative Anders Fogh virker ikke helt overbevisende. Man har taget for meget fra virkeligheden om ham, og det fiktive bliver der simpelthen brugt for lidt tid på til at det virker overbevisende. Idéen er ellers god. Filmen er meget unik og kan sagtens ses i hvert fald en gang, men stærkt politisk provokerende er den altså heller ikke. Det fiktive er så dominerende, at det virker forceret at prøve at give den troværdighed som dokumentar.

Det der mest slog mig ved at se de i alt 29 episoder plus 2 piloter, var hvor godt fokus der var på at fortælle en historie. Gode science fiction historier vel at mærke. På et helt andet niveau end de nyere serier. De enkelte afsnit står meget mere alene, da hele Star Trek universet ikke er bygget op endnu. Det er ofte helt klassiske science fiction plots i stil med dem man så i noveller fra 40′erne og 50′erne, hvilket ikke er så mærkeligt når man også ser navne som Theodore Sturgeon som manuskriptforfatter og afsnittet Arena er direkte baseret på en novelle af Frederic Brown. Det fungerer godt at de enkelte afsnit er isolerede moralske problemstillinger med et nyt fænomen eller en ny livsform næsten hver gang, i modsætning til de nye serier hvor det hele også er en del af en større interstellar konflikt. Det er afsnit som A Taste of Armageddon og The Devil in the Dark der fungerer godt hvad det angår. Man ser også at serien har meget mere entydig fokus på Kirk, Spock og McCoy. De er seriens hovedpersoner og ingen andre, hvor de senere serier ofte skiftede rundt mellem personerne og med selvstændige handlingsforløb. Forholdet mellem de tre er virkelig interessant og jeg blev især imponeret over Shatners og Kelleys skuespilpræstationer. Serien blev bedre i de senere afsnit, hvor der faktisk ikke er et eneste dårligt afsnit. De første par stykker var derimod lidt underlige, og tydeligt at se at både skuespillerne og serien som helhed skulle finde sig selv. Der er en del afsnit med det grundlæggende plot om en mand der får en form for superkræfter, som så skal stoppes. Ikke fjernt fra den type plots man så i 30′ernes pulp. Men alt efter afsnit 10 eller deromkring er glimrende, hvor Kirk gang på gang på træffe nogle svære moralske beslutninger, uden altid at kunne trykke på reset-knappen. Et af de mest kendte eksempler på det er nok The City on the Edge of Forever.

Ekstramaterialet på denne DVD-udgivelse er lidt blandet. Fra det komplet ligegyldige om Shatners hesteranch til den næsten 2 timer lange dokumentar Beyond the Final Frontier, der er den sædvanlige selvrosende omgang fra skuespillere og producere, primært med fokus på en stor auktion over en masse genstande fra seriens 40 årige lange historie. Men udgivelsen kan kun anbefales, både til folk der ikke har set serien før, men også til folk der har, fordi den forbedrede billedkvalitet og de nye visuelle effekter kun gør oplevelsen bedre.

Dokumentaren er i to dele, hvor den første tager udgangspunkt i den originale serie og ser på hvordan ideer derfra har inspireret forskere og opfindere til at skabe noget af den teknologi vi bruger i dag. Blandt andet Martin Cooper der opfandt mobiltelefonen, Dr. Seth Shostak fra SETI-programmet og hvordan udviklingen af computere fra at være store mainframes til at være hvermandseje, er blevet inspireret af Star Trek. I al sin enkelhed ser man et glimrende eksempel på, at de bedste ideer kommer ved at tænke simpelt over hvad der blot kunne gøre hverdagen nemmere, da forfatterne til serien af helt simple praktiske årsager blev nødt til at bruge ting som teleporteren og de håndholdte communicatorer i serien. De havde ingen større planer om at revolutionere verdens teknologi.

Anden del tager udgangspunkt i de nyere serier, primært The Next Generation, hvor der ikke så meget ses på hvordan de serier har påvirket nutidens teknologi og videnskab, men omvendt hvordan seriens forfattere måtte tilpasse teknologien i den nye serie til stadig at virke fantastisk og nyskabende, nu hvor den virkelige verden havde rykket sig enormt på området. Man hører blandt andet Andre Bormanis om hans arbejde med at give de nye seriers videnskab og teknologi så meget virkelighedstro som muligt. Vi hører endda også et par kritikere sige nogle ord om hvorfor de mener Star Treks syn på teknologi som en god ting er et problem.

William Shatner gør det okay som vært for programmet, men selvom indholdet faktisk er seriøst og ganske godt, så bliver der smidt nogen temmelig ligegyldige fjollede ting ind hist og her. Og det hverken fungerer eller er sjovt. Det skal dog ikke ødelægge helhedsbilledet, for det er en glimrende dokumentar om noget som mange trekkier går op i, nemlig teknologien i Star Trek og dens indflydelse på virkeligheden.

Filmen handler ganske kort om en vulcan der lader sig styre af sine følelser fremfor logik, mener at have fundet ud af hvor Sha Ka Ree befinder, for mennesket kendt som paradisets have, befinder sig. Han kaprer derfor Enterprise for at flyve til galaksens centrum, hvor sandheden om denne “gud” bliver afsløret.
Selvom det ikke er så tit at et emne som gud tages op i Star Trek, så er det ikke så meget det der er filmens problem, men måden det er udført på. De “overtalesesmetoder” vulcanen bruger for at kapre Enterprise virker ikke særligt troværdige. Dialogen er en underlig kikset, hvor den kan gå fra det meget højt filosofiske til banal dagligdagssnak, hvor det bare ikke fungerer. Specielt scenen hvor de endelig kommer frem til denne planet og vulcanen udråber We have travelled far og bagefter næsten viskende “..by starship.” virker umådeligt kikset og fjollet.
Filmen indeholder også irriterende åbenlyse fejl. For det første vil det tage noget i retning af 100 år med top warphastighed at nå galaksens centrum. For det andet tales der om en “great barrirer” de skal bryde som ingen andre har gjort før og vendt tilbage, og når Enterprise endelig når dertil volder det dem ingen problemer overhovedet.
Den har dog sine gode sider. Fx en af åbningsscenerne hvor Kirk, McCoy og Spock er ude i vildmarken for at campe foran et lejrbål og klatre i bjerge, ganske god og viser nye karaktertræk af de tre hovedfigurer. Ligeledes scenen hvor vulcanen får en indre smerte frem i McCoy, viser doktoren fra en helt ukendt vinkel.
Helt forfærdelig er filmen da heller ikke. Den tager da fat på store og tunge emner, og behandler dem på god Star Trek maner, uden at give helt konkrete svar til sidst.
Kirk gør meget ud af at sige at den slutning med 10 stenmænd der jagter ham der ikke kom med vil have gjort filmen bedre, men det har jeg nu svært ved at se. Det vil blot have været endnu en actionscene, der ikke rigtigt vil bringe historien videre.

To kommentarspor er der som altid, et tekstet med Okuda og et indtalt, denne gang med instruktør og skuespiller William Shatner og hans datter Liz. De fortæller en masse om filmens tilblivelse, men mest af alt diverse beklagelser og undskyldninger om at de havde for lidt tid og for få penge til at lave den film de havde ønsket. Noget af det er sikkert reelt nok, men det bliver lidt trættende at høre på. Specielt fordi Shatner er ret kedelig at høre på og der er alt for mange talepauser.
Det tekstede spor er som man kender. En del teknisk og en masse navne, men stadig med lidt humor. Der bliver blandt andet nævnt en del om forskellige sets og kulisser i filmen der også har været brugt i TNG, samt andre kommentarer om hvordan det har været med den serie kørende samtidig med at denne film blev til.

Ekstramaterialet er opdelt som de andre film, med en sektion kaldet The Star Trek Universe og en Production, samt lidt blandet som trailere, billedgallerier og slettede scener.
Under The Star Trek Universe finder man først en dokumentar om Herman Zimmerman, der både er en biografi og en hyldest af ham og hans arbejde som production designer på de nyere film og serier. Han har blandt andet designet Enterprise skibene og Deep Space 9 stationen.
Et interview med William Shatner optaget ved Yosemite bjergerne, hvor en af filmens første scener finder sted, er også med, hvor Shatner nu mere fortæller om bjergbestining end om filmen. Det er dog bestemt mere værd at se end det interview han leverede til “Star Trek IV: The Voyage Home”.
I Cosmic Thoughts filosoferer blandt andet Ray Bradbury og David Brin over emner som universet og Gud. Tankevækkende sager, men til tider lidt højtflyvende.
Skuespillerne der spillede de to klingoner Vixis og Klaa i filmen fortæller i 13 minutter om hvordan de fik rollen og hvor stort et arbejde de lagde i at opbygge passende muskelmasse til deres rolle. Fin dokumentar, men irriterende at kameramanden synes at han skulle ryste billedet en del.
Til sidst er der en dokumentar om fremtidens miljøsituation, hvor blandt andet folk fra nationalparkerne i USA taler om hvordan science fiction kan hjælpe med at sætte fokus på den slags problemer og at Star Trek især har et optimistisk syn på fremtiden hvad angår miljø og klodens tilstand.

Under Production er ekstramaterialets bedste og længste dokumentar The Journey, hvor filmens tilblivelse gennemgås og hvilke vanskeligheder de havde med at lave filmen og også om få overbevist folk om selve plottet.
Man finder også klip fra en pressekonference fra inden filmens premiere, men det er en pinlig og kikset affære, hvor skuespillerne prøver med forskellige morsomheder som helt falder til jorden i pinlig tavshed. Journalisternes meget få spørgsmål var heller ikke meget bedre.
Derudover får vi også en masse råklip fra makeup tests, special effecets i tidlige faser og lignende.

Et par meget korte slettede scener er ligeledes at finde, men ingen af dem har rigtig nogen værdi. Trailere, billedgallerier, storyboards og den slags er som på de andre udgivelser også at finde, hvis man har interesse i den slags.

Både filmen og ekstramaterialet er en lidt blandet fornøjelse, omend man vel kan sige det er svært at se noget rigtigt spændende i ekstramateriale til en film man ikke synes er særlig god. Det kunne dog have hjulpet hvis man var lidt mere ærlig omkring filmens tydelige problemer og det store flop den endte med at blive, fremfor behændigt at forsøge at ignorere det. Men Shatner siger et eller andet sted at han er god til selvbedrag, så det er nok forklaringen.

Det er bestemt en af de bedre Star Trek film, der også skiller sig lidt ud fra de andre ved at have lidt flere humoristiske indslag, samt at den foregår på Jorden i nutiden. Der tages også nogle gode temaer op i filmen som menneskets behandling af truede dyrarter og Spock der prøver at finde sig selv efter at være blevet genfødt i “The Search For Spock”.

Som altid er der et tekstet kommentarspor og et almindeligt indtalt kommentarspor med William Shatner og Leonary Nimoy der var instruktør på denne film. Det er selvfølgelig nyoptaget så de to gode venner taler en del om deres nostalgiske følelser overfor serien og at de er ved at blive gamle. I modsætning til kommentarsporerne på de tidligere film er dette mere samtale mellem de to end ren monolog, hvilket gør det sjovere at lytte til. Det er dog mest Nimoy der er interessant at høre på, da Shatner til tider kan blive lidt kedelig at høre på med meget lange sætninger uden egentlig pointe. Der er selvfølgelig nogle oplysninger der går igen i dokumentarne på den anden disc, men vi hører blandt andet at Shatner ikke var begejstret for ideen om at lave en tidsrejse historie, at man havde overvejet andet end lige hvaler til plottet og at Nimoy klart mener at det var George Lucas og Star Wars man må takke for at der kom gang i at blive lavet Star Trek film.
Det tekstede kommentarspor af Michael og Denise Okuda er rigtig godt på denne udgivelse. Hvor de tidligere nok mest var for særligt interesserede og kunne være lidt tørre og tekniske i det, er dette mere morsomt og spændende. Blandt andet om hvor de forskellige skuespillere har optrådt i senere afsnit af serien, at man i denne film ikke i særlig stor grad kunne genbruge sets fra de tidligere film, men tilgengæld er broen på klingon skibet blevet genbrugt rigtig meget i de senere film og serier og en masse morsomheder omkring de økonomiske fordele ved at bruge usynlige skibe fremfor at bygge rigtige modeller.

Der er rigtig meget ekstramateriale med den anden disc. I The Star Trek Universe finder man fire korte dokumentarer. Først tre kvantefysikere taler lidt om tiden og ormehuller i forskellige perspektiver relateret til tidsrejser, hvilket minder en lidt om pilotafsnittet til Deep Space 9 hvor begrebet tid også kom på prøve, eller TNG-afsnittet Parallels hvor kvantemekanikkens ideer bliver brugt. Dernæst lidt om hvaler. Forfatteren Margaret Wander Bonnano fortæller lidt om Vulcans, og til sidst ser vi på de kvinder Kirk har været knyttet til til. Desværre er alle disse klip temmelig korte, så man kommer ikke rigtigt i dybden.
Under menuen Production er der igen fire dokumentarer, selvfølgelig omhandlende produktionen af filmen hvor hovedfolkene bag filmen fortæller om deres ideer med filmen og hvordan den blev til. Rigtig godt og også noget længere end det andet. Derudover ser vi også et par eksempler på klipning og lyddesigneren fortæller om det meget interessante lydbillede han skabte til især filmens slutning.
De visuelle effekter bliver selvfølgelig også gennemgået, hvor man ser at de største udfordringer ikke var rumskibe eller lignende, men derimod hvalerne.
To tributes til Gene Roddenberry og Mark Lenard er også med, hvor familie giver en mere personlig vinkel på de to.
Tre interviews med Nimoy, Shatner og Kelley fra da filmen blev lavet får vi også, hvor det med Nimoy er bedst, da han virker mere engageret i at fortælle og deltage i interviews, mens Shatner nærmest ser ud til at kede sig extremt.

Alt i alt er det en rigtig god special edition DVD med meget ekstra guf udover den glimrende film, så hvis man vil have en af filmene i disse udgaver er det her bestemt en af dem man bør skaffe sig.

Jeg må hellere skrive lidt generelt om Deep Space 9, da jeg ikke har omtalt de tidligere sæsoner her på bloggen. Deep Space 9 er navnet på en rumstation der kredser om planeten Bajor, og stationen er egentlig en gammel Cardassiansk station. Bajor og Cardassia har været i krig i mange år, som nu er afsluttet og Bajor har bedt om hjælp fra Føderationen, der så overtager kommandoen over Deep Space 9 og skal fungere som støtte til den midlertidige Bajoranske regering. Nær stationen opdager man et stabilt ormehul til Gammakvadranten og åbner dermed op for uudforsket rum, men også en trussel om krig fra den race der hersker ultimativt i den kvadrant, the Dominion.

Som nævnt tager tingene mere fart i denne tredje sæson. Ikke fordi de to foregående sæsoner var kedelige eller dårlige, men det overordnede billede havde ikke rigtigt taget fat endnu. Selvom det hele foregår på en rumstation og dermed giver en meget anden slags serie end TNG og den originale serie hvor man flyver til ny planet hver dag, så kommer de nu stadig vidt omkring. Der er adskillige rejser til Bajor, Cardissia Prime og ikke mindst Gammakvadranten, så adspredelse er der nok af. Serien er også blevet udstyret med et nyt rumskib, krigsskibet Defiant, der skal fungere som et våben mod the Dominion.
Det politiske udgangspunkt som serien startede på synes at stå lidt stille. Bajor er tilsyneladende stadig under en midlertidig regering og Deep Space 9 drevet af Føderationen er der bare, hvilket jeg stadig synes er lidt underligt, da serien i starten lagde op til at det alt sammen var meget midlertidigt. Der sker dog stadig noget på Bajor i og med at en ny religiøs leder er blevet valgt, og hun mødes med modstand fra især Kira, der er en Bajoransk officer på Deep Space 9. Dette forløber især i episoderne Life Support og Shakaar.
Det ondsindede parallelunivers der stammer tilbage fra afsnittet Mirror, Mirror fra den originale serie, er også vendt tilbage i afsnittet Through the Looking Glass, hvor det velkendte univers bliver vendt helt på hovedet.
Efter min mening er nogen af de mest interessante afsnit dem hvor Cardassianen Garak spiller en vigtig rolle, hvilket vi ser i de to sammenhængende afsnit Improbable Cause og The Die Is Cast, der begge er fantastiske afsnit og nok sæsonens bedste. Det er fænomenalt skuespil og bringer historien om Cardassia videre. I det hele taget er Cardassians en spændende og fascinerende race i Star Trek universet.

Ekstramaterialet er ligesom på alle de andre sæsonudgivelser at finde på den sidste disc og er desværre ikke overvældende, men dog informativt. Mest interessant er The Birth of the Dominion and Beyond og The U.S.S. Defiant hvor idefolkene fortæller om hvad de ville med at introducere den nye trussel fra Gammakvadranten, the Dominion, og hvorfor serien skulle have et nyt rumskib og hvordan det markant adskiller sig fra andre af Stjerneflådens skibe. Det glimrende dobbeltafsnit “Past Tense” har også sin egen lille dokumentar, hvor man blandt andet ser at ideen med at sætte alle hjemløse hen i deres egen bydel faktisk slet ikke er så langt fra virkeligheden.

Deep Space 9 er i den grad en serie hvor man bør se den fra starten og kun i noget omfang kan springe rundt til tilfældige afsnit, men hvis der skal siges noget, så er det med denne tredje sæson at man virkelig bør se afsnittene i deres rette sammenhæng.

Som med de andre film er der et lydkommentarspor med blandt andet instruktør Leonard Nimoy, med diverse kommentarer til filmen af mere eller mindre interessant karakter. Af det mere spændende kan nævnes at denne film introducerede hvad vi fra senere serier og film kender som “personlige logs”, hvor et besætningsmedlem nedfælder mere personlige tanker, end de rent professionelle logs. I dette tilfælde Kirk om sin sorg over tabet af Spock. Det tilbagevendende tekstede kommentarspor af Michael Okuda er som man kender det, fyldt med sjove små ukendte finurligheder omkring filmen og en masse ligegyldige fakta i form af navneopremsninger. Der er dog begyndt at være noget længere imellem de interessante facts må jeg sige.

Ekstramaterialet på den anden disc er derimod af rigtig høj kvalitet. En delvist videnskabelig dokumentar omkring terraforming og science fictions betydning for rumforskning, hvor blandet andet forfatteren David Brin og nogle NASA folk er med. Meget spændende for det meste, men de bliver måske en anelse højtidlige ind imellem.
Et par nyoptagede interviews hvor det mest interessante er med Nimoy hvor han fortæller om hvordan han fik instruktørrollen på denne film og hvordan det efterfølgende gik.
Derudover selvfølgelig en gennemgang af special effects og skibsmodellerne, samt en gennemgang af kostumerne og deres tilbringelse.
Mest spændende, for rigtige trekkier især, er Marc Okrands gennemgang af hvordan han skabte klingonsproget, dets opbygning og grammatik. Det er virkelig gennemtænkt og ikke bare et par tilfældige ord man har fundet på. Han har virkelig gjort meget for at gøre sproget så langt væk som muligt fra alle menneskelige sprog, ved at bruge sammensætninger af bogstaver og grammatik der ikke forekommer i ret mange menneskelige sprog.

Som film er det nu ikke en af dem jeg er mest begejstrede for. Muligvis fordi den ikke er så spændende at se flere gange, men ekstramaterialet på denne udgivelse må jeg sige virkelig trækker op.

The Wrath Of Kahn er første del i en løs filmtroligi der kredser om planeten Genesis og Spock, men denne film handler selvfølgelig primært om Kahn. En figur fra et afsnit fra den første sæson af den originale serie, Space Seed, som produceren Harve Bennet fandt så fascinerende da han så hele den originale serie inden han skulle lave filmen, at han besluttede sig for at Kahn skulle komme tilbage og udgøre hovedplottet i den anden Star Trek film. I Space Seed bliver Kahn og hans folk efterladt af Kirk på en øde planet, og da han ved lidt af et tilfælde får mulighed for at komme tilbage og hævne sig griber han selvfølgelig den mulighed. Dette bliver så grundlaget for filmen og en meget spændende og interessant kamp mellem Kirk og Kahn, der sjovt nok aldrig står ansigt til ansigt med hinanden, da det hele udkæmpes i rummet og i en slags stedfortræderkrig da Kahn får dræbt og såret en masse andre end Kirk selv. Og Genesis projektet, en teknologi der gør det muligt at forvandle en livløs gold planet til en planet der er bæredygtig for liv, spiller selvfølgelig også en rolle og kommer til at gøre det endnu mere i den tredje Star Trek film.

Som jeg startede med at skrive så er der hvad filmen angår ikke lavet meget om i denne director’s edition. Ingen nye special effects som ved den første, men blot et par ændringer og tilføjelser der oprindeligt blev skåret væk. Blandt andet er der en ekstra scene hvor vi får at vide at den tekniker der dør senere er Scottys nevø, hvilket forklarer hvorfor Scotty reagerer som han gør. Alle ændringer er naturligvis kommenteret og forklaret af instruktøren selv, Nicholas Meyer, i lydkommentarsporet. Dette kommentarspor er udelukkende med instruktøren og handler derfor meget om hvad han ville med filmen og hvad hans ideer var. Han fortæller mere generelt om filmen, fremfor at gå ned i enkelte tekniske detaljer. Det er der tilgengæld meget af i det rent tekstede kommentarspor af Michael Okuda, der også lavede en lignende tekstkommentar til The Motion Picture. Han fortæller en uhyggelig masse om diverse kulisser, om hvordan de blev lavet og hvor de ellers er blevet brugt og genbrugt, samt at enkelte sekvenser er taget fra The Motion Picture og han påpeger diverse små fejl og sjove finurligheder. Begge kommentarspor vil jeg mene er for særligt interesserede, mens det for alle kan være interessant at se de gode ekstra dokumentarfilm på bonus DVDen.

Det er gode og lange (omtrent 30min) dokumentarfilm der ikke, som de ellers tit er i bonusmateriale på DVD udgivelser, blot er reklame for filmen, men går i dybden med nogle ting og har noget solidt indhold. Fx om startproblemer med at få Leonard Nimoy med til filmen, at der var store overvejelser omkring slutningen og at de ikke var sikre på om det skulle fortsætte i en tredje film eller ej. Ligeledes interessant at høre at både produceren og instruktøren egentlig ikke kendte ret meget til den originale serie eller Star Trek universiet, men de fik alligevel lavet en film som mange trekkies stadig ser som den bedste af filmene. En specielt interessant dokumentar er den om de visuelle effekter, hvor de fortæller om hvordan de så småt var ved at bruge computergrafik til nogle ting, men stadig også brugte gammel teknik til andet. To forfattere til Star Trek bøger har også et halvtimes program hvori de fortæller om de bøger de har skrevet med udgangspunkt i filmen, blandt andet Greg Cox der har skrevet en trilogi om Kahn der fortæller om hans tid før Space Seed og op til The Wrath Of Kahn. Lidt mere ligegyldigt er et par gamle interviews af skuespillerne fra da filmen havde premiere, da disse er meget præget af at være markedsføring.

Jeg ved nu ikke helt om jeg vil kalde The Wrath Of Kahn for den bedste af Star Trek filmene, selvom jeg heller ikke lige ved hvilken jeg vil kalde den bedste, men den er interessant på den måde at den viser en konsekvens af en af de mange beslutninger Kirk har taget igennem den originale series forløb, hvor det altså ikke længere bare kan ses som en helt afsluttet affære når afsnittet er slut. Det nævnes også i dokumentarerne at det var en af de første større forsøg på at vise noget sammenhæng i historien i Star Trek universet, for at understrege at det hele foregår i samme tidslinie og ting der skete i et eller andet tilfældigt afsnit godt kan have betydning senere hen. Derudover er filmen næsten helt fri for diverse former for sære fremtidsgadgets og pseudo-videnskab, men fokuserer på hævnen og konflikten mellem Kahn og Kirk. En meget karakterdrevet film, hvor især Kirk og Spock udvikler sig meget, for slet ikke at tale om Kahn figuren selv der er meget gennemført og yderst velspillet, og får vist nogle nye sider af deres figurer, hvilket måske også kan have gjort den mere spiselig for et bredere publikum.

Selve filmens handling vil jeg ikke omtale så meget, men handlingen er i grove træk at et meget stort og tilsyneladende farligt objekt nærmer sig Jorden, hvor Kirk med sin besætning på et helt nybygget Enterprise sendes ind for at undersøge det nærmere og erfarer at det er en gammel Voyager-sonde sendt ud i det tyvende århundrede som har udviklet sig til en intelligent maskine og nu har søgt tilbage til Jorden.
Meget klassiske og store temaer om universet og menneskets plads heri der behandles, og denne første film adskiller sig også en del fra de andre, ved at det er det klassiske serietema om at møde og forstå og skabe kontakt til en fremmed livsform, i modsætning til de øvrige film som mere fokuserer på konflikter og krig.
Det er også en meget visuel flot film der kører i et meget langsomt tempo man ikke ser i nutidens film, med op til 10min lange scener næsten uden dialog og hvor billeder og musik får lov til at tale for sig selv.

På DVDen er der et kommentar lydspor til filmen med blandt andet instruktøren Robert Wise og forskellige folk der har haft med special effects at gøre, hvor de så fortæller diverse ting relateret til deres arbejde med filmen. Der er en del interessant i mellem hvor Robert Wise fortæller hvad han ville med denne director’s edition og hvad der er ændret. Det der fylder mest er naturligvis teknisk baggrundsstof til special effectsene hvilket giver et meget interessant billede af hvor kreativt man måtte tænke før man fik computeranimation. At en lille model af Enterprise kan virke større ved at føre kameraet på en bestemt måde og at de måtte bruge en rigtig krafig tesla coil til at lave forskellige lyneffekter. En anden lille sjov detalje er at de har haft Isaac Asimov med til at hjælpe dem med ormehul-sekvensen.
Man kan også se filmen med et rent tekstet kommentarspor af Michael Okuda der er medforfatter på den officielle Star Trek Encyclopedia. Der er unægteligt meget ligegyldigt med i dette, med opremsninger af navne om hvem der har lavet det og hvem der spiller en lille birolle, men ind i mellem er der da sjove ekstra facts om diverse computerpaneler i baggrunden eller lignende. Desværre er der også mange informationer der går igen fra lydkommentarsporet. Hvis man vil kan det være en ide at se filmen med normal lyd og denne tekstning på istedet for dansk tekstning og så bagefter se filmen med lydkommentarsporet.

Bonus DVDen har selvfølgelig en god del ekstra materiale med et par små dokumentarer, slettede scener, trailer og storyboard billeder. De nylavede dokumentarer er lidt som man kan forvente med at skuespillere og producerer roser sig selv og hinanden på kryds og tværs om hvor fantastisk det hele var, men hvad der er ændret af effects i den nye udgave bliver godt gennemgået og de komplette scener fra den originale udgave er også med, hvilket jeg synes er meget vigtigt så man kan se hvad de har lavet om. Og jeg synes det er fine små forbedringer de har lavet som ikke er i modstrid med hvad man kunne lave tilbage i 1979 og heller ikke noget der ødelægger stemningen eller stilen fra det oprindelige. En anden meget interessant dokumentar er den om at man egentlig var gået godt igang med at starte en ny Star Trek serie op som skulle hedde Phase II, men det endte så med at man vendte kræfterne om til at lave en spillefilm til biograferne i stedet. Blandt andet fordi at Paramount ville prøve at få del af succesen fra Star Wars.

Jeg mener denne DVD kan fås for omkring 100kr de fleste steder og kan bestemt anbefales til alle, også folk der ikke er Star Trek fans kan finde denne første film værd at se, mens de senere film måske er lidt mere for indviede. Hvis man synes at Star Trek plejer at være noget fjollet noget med phasers, deflector shields, papmache landskaber og besætningen der flyver rundt på broen, burde man prøve at se denne film da den altså er noget andet.