SF afdelingen flyttet

Hvad er det med bibliotekarer og deres trang til at flytte rundt på bøgerne? Jeg skulle ned på mit lokale bibliotek, for at se om et eksemplar af Erwin Neutzsky-Wulffs Havet var hjemme (det var den), da det er oktober-bogen i Azur. På vanlig vis går jeg automatisk ned i hjørnet hvor sf/fantasy-afdelingen plejer at være. Men så står man pludselig og ser på bøger af Helle Helle, og det er jo helt forkert! Efter lidt cirklen omkring ser jeg at de er flyttet ud på reolerne midt i rummet hvor spændingsbøgerne også er flyttet til, mens det “almene” skønlitteratur nu står langs væggen.

Kunne der ligge en tanke bag denne flytning, at de genrer der ellers før var hengemt i hjørnet hvor ingen kom ned medmindre de vidste hvad de skulle have, nu skal ud midt i det hele, og endda uden store markeringer af at der er tale om genrerreolerne? Så selvom det kan være irriterende i første omgang, er det måske meget godt at bibliotekerne forstyrrer os vanemennesker, ved at vildlede os ned til andre bøger og måske opdage noget andet (jeg kom dog ikke hjem med noget af Helle Helle).

Interview på Bogforum

På Litteratursiden er der nu kommet en artikel op om det interview jeg deltog i på Bogforum forrige fredag i forbindelse med Azur-læseklubben.
Som det fremgår så var de meget interesseret i det specielle ved at have en læseklub online fremfor det traditionelle fysiske møde, og de gjorde et stort nummer ud af at mig og Jens ikke havde mødt hinanden før. Det vidner om et interessant generationsskel, da det for mig virker helt naturligt at deltage i debatter og diskussioner online, fremfor at mødes i en fysisk læseklub – hvilket jeg aldrig har gjort. For det vigtigste er blot at kunne få debatteret sin læsning med andre, og som der står i artiklen:

At kunne debattere en bog med andre, giver noget ekstra til læseoplevelsen. I stedet for blot at gemme bogen væk efter endt læsning, får man den mere ind under huden ved at diskutere den.

Det er jo det samme man får ud af at skrive sådan en blog som denne, da man automatisk tænker mere over bogen undervejs og får den bearbejdet på skrift bagefter, fremfor at den blot bliver lagt på hylden eller afleveret tilbage til biblioteket.

Derfor kan jeg kun opfordre flere til at prøve at deltage i debatterne i Azur, da der bestemt er plads til flere (når det er online er der jo ingen medlemsbegrænsninger hvad det angår).

Eurocon omtale i Metroxpress

Den gratis trafikavis Metroxpress har en hel side i dag omhandlende Eurocon. Den kan læses online her.

Journalisten Søren Bjørn-Hansen har gjort et ganske godt stykke arbejde, med at slå fast at science fiction er en genre der bør tages seriøst og er langt mere end Star Trek og Star Wars. Dog bruges en del af artiklen alligevel på at omtale dem der er klædt ud og maskeraden, men på en pæn måde. Eneste fejl er at han skriver at Scientology delte medlemsskaber ud. Det er ganske enkelt faktuelt forkert. Dem der var der solgte udelukkende bøger af L. Ron Hubbard og havde intet Scientology materiale med. Der er fordomme nok om science fiction og Scientology i forvejen, så den svipser er beklagelig.
Men det opvejes klart af at han har interviewet Harry Harrison og brugt god spalteplads på hvad han har at sige. Det var alligevel overraskende, at de ville bruge spalteplads på sådan en mindre offentlig kendt forfatter, som faktisk siger noget ganske relevant om det at skrive science fiction og kalder tilmed William Gibson for doven.

Derudover blev jeg også begejstret for den håndfuld bøger de har valgt at anbefale i en lille boks i toppen. Der nævnes blandt andet nyere gode navne som Iain M. Banks, Alastair Reynolds og Charles Stross, fremfor igen at nævne Bradbury, Orwell og Clarke, som jeg tror folk har hørt rigeligt om i science fiction sammenhænge. Så en stor ros til Metroxpress for at give science fiction en rimelig pæn behandling i deres avis!

Eurocon indslag i TV2 Lorry

Mediedækningen af Eurocon har været noget sparsom, men der skulle komme et indslag i Troldspejlet om 2 uger. Forhåbentlig bliver det bedre end lørdagens indslag i TV2 Lorry som kan ses online.

Hvilket elendigt indslag! Det handlede kun om Star Wars og en ung mand i Stormtrooper-dragt. De var da selvfølgelig velkomne på festivallen, men essensen af en eurocon er jo trods alt primært europæisk science fiction, og så burde et tv-indslag om en sådan begivenhed i Danmark altså ikke handle om en “amerikansk” filmserie. Jeg kan forstå at en stor tv-kanal ikke kan bringe længere indslag med forfattere som Zoran Živković eller fra en paneldebat om science fiction i de baltiske lande, og det er da også fint nok at man i et tv-indslag viser noget visuelt med noget de fleste kender til, som figurer fra Star Wars, men det er dårlig reportage KUN at lave hele indslaget om en mand i Stormtrooper-dragt. Man kunne vel have fanget en Olav (formanden i Eurocon 2007), en Svend Åge Madsen som jo er kendt udenfor science fiction kredse, en af æresgæsterne eller stillet et par enkelte spørgsmål til nogle af de udenlandske gæster, om hvorfor de er rejst så langt for at deltage i en science fiction festival. Bare en anelse variation i de minutter de bruger på det, ikke nødvendigvis noget særligt dybt eller esoterisk, vil da have været fint.

Det er den slags der desværre er med til at fastholde fordomme i den brede befolkning om, at science fiction kun er for store legebørn med trang til at klæde sig ud som folk fra eventyrfilm, og ikke noget det giver mening at beskæftige sig seriøst med eller afholde seriøse konferencer eller festivaler om. Jeg håber, og forventer også lidt, at indslaget i Troldspejlet bliver af en bedre kvalitet.

Science fiction, sci-fi, SF eller sf

Disse betegnelser for genren bruges lidt i flæng, og for at holde lidt aktivitet kan man man vel blogge lidt om det og ende med noget rimelig indholdsløst.

Jeg holder mig som bekendt her på bloggen til den komplette betegnelse science fiction, da det bare virker mest korrekt. Det giver sikkert også noget information til søgemaskinerne.

Den lidt mere kommercielle sci-fi benævnelse bliver typisk brugt af fans som en nedsættende betegnelse om dårlig science fiction, eller fx typisk Hollywood-film der ikke er andet end actionfilm med lasterpistoler i stedet.

At bruge SF vil jeg holde mig fra, det giver associationer til partiet Socialistisk Folkeparti, der jo for nylig gjorde SF til deres officielle partinavn.

Det mest brugte er nok bare at skrive sf og det fylder da også mindre, men jeg holder mig alligevel fra det. Nok bare en tilvænnings sag.

Slut på ligegyldigt indlæg :-)

Fanzines og weblogs

Jeg har længe ville skrive dette indlæg, blandt andet på baggrund af artiklen om science fiction på nettet i Science Fiction nr. 9 og en Litteraskop-artikel, men har først fået taget mig sammen nu. Der må jo siges at være visse ligheder mellem et fanzine, eller nærmere personazine, og en blog som denne. Har enkelte steder også set min blog omtalt som et magasin, så jeg vil forsøge at lave en sammenligning af disse to former for fanskrivning.

Udfra fra blandt artikler af Niels Dalgaard kan man forstå at egentlige fanzines ikke er så udbredte mere, da slet ikke i samme omfang som for et par årtier siden. Carl-Eddy Skovgaard nævnte blandt også til Fantasticon at der i en periode kunne dumpe flere fanzines ind af brevsprækken om dagen, hvilket nok gik lidt udover kvaliteten. Såvidt jeg kan orientere mig, så har skribenterne nu mere samlet sig om at få udgivet få men gode fanmagasiner, mens det individuelle personazine ikke ses i et særligt stort omfang (Erwin Neutzsky-Wullfs Bathos er det eneste jeg lige kan komme på). Her er det jo så weblogs og webteknologi generelt kommer ind i billedet, da det giver alle fans let mulighed for at sprede deres meninger ud til mange og indgå i debat.

De har jo først og fremmest det tilfælles at de er skrevet af fans der skriver af egen lyst for at dele deres meninger med andre, hvilket også præger indholdet. Man anmelder bøger, film og andre fanzines, skriver rapporter fra arrangementer og lignende. Et fanzine samler indlæg fra forskellige bidragydere og udgiver det i et samlet blad, mens en blog som min kører kontinuerligt hvor nye indlæg er på nettet med det samme. Fx havde jeg mine rapporter om Fantasticon oppe allerede samme aften. Omvendt så er artikler i de trykte magasiner så også af en noget højere kvalitet og mere gennemarbejdede, hvilket gør at jeg bestemt mener de trykte magasiner har en fremtid, da de altså kan levere noget bedre end hvad alle og enhver kaster op på deres blog. I øvrigt kan det samme siges om fx trykte aviser kontra netaviser. Dog vil antallet af de trykte magasiner nok ikke kunne være så stort, men det gør nok ikke så meget, så længe det styrker kvaliteten.
Indholdsmæssigt vil der også være en væsentlig forskel, da en blog sjældent vil have noveller (medmindre skribenten selv er forfatter) eller fx oversatte artikler, men vil fokusere på skribentens personlige mening og dermed primært have anmeldelser og lignende. Derudover tager jeg mig også den frihed at skrive om gamle bøger og film, fordi bloggen er meningsorienteret og ikke nødvendigvis fokuseret på nye ting, mens de trykte magasiner primært holder sig til nye udgivelser, medmindre der er et specielt temanummer om en bestemt forfatter eller lignende.

Så uden rent faktisk at kende til de personazines udover hvad jeg har læst i diverse artikler om science fiction fandoms historie, synes jeg det ser ud som om at blogs eller websider har overtaget den funktion, mens de mere seriøse tidsskrifter og medlemsblade stadig har noget at byde på. Det er altså stadig noget andet at læse noget på tryk i sofaen end at skimme adskillige webartikler igennem på meget kort tid.

Den kunstige nattergal

Jeg var i Tivoli igår og dermed også inde i forlystelsen Den Flyvende Kuffert med H.C. Andersen eventyr hvor Nattergalen også var repræsenteret, og den historie fik mig til at tænke på at det jo faktisk var en slags science fiction historie. Det handler jo om en kunstig maskine kan være ligeså god som det ægte fra naturen, i eventyret så med en nattergal og hvor smukt den synger. Konklusionen bliver jo så at den ægte nattergal nu engang synger smukkest. Det minder da egentlig en del om de problemstillinger der bliver fremstillet i værker der handler om robotter og kunstig intelligens, og om disse kan erstatte mennesket eller ej.
Vi er jo efterhånden ved at være på et stadie hvor der findes kunstige legetøjshunde til børn istedet for en rigtig hund og jeg har da også i science fiction litteratur set ideer om genetisk modificerede kæledyr, hvor man jo så kan overveje om en del af glæden ved at have kæledyr forsvinder hvis de bliver gjort helt perfekte og problemfri. Og for at vende tilbage til eventyret, så er det jo ikke helt fjernt fra hvad man hører fra folk der er modstandere af elektronisk musik, da de mener sjælen i musikken forsvinder. Hvilket jeg dog ikke er enig i.

Jeg ved godt denne skildring af det gamle eventyr er rimelig åbenlys og velkendt, men jeg synes bare personligt det var meget sjovt nu at se et eventyr man ikke har hørt i mange år fra en ny vinkel.

Fremtiden tilhører de unge

P1′s ungdomsradioprogram Klubværelset har i denne uge set på fremtiden set i forhold til nutidens ungdom, og med udgangspunkt nogle science fiction historier diskuterer fremtidsforskeren Birthe Linddal Hansen og Tue Sørensen fra foreningen Fantastik, hvilke samfundsændringer vi kan forvente af fremtiden.

Det er mest et program hvor man gætter på fremtiden, snarere end det handler om science fiction, og jeg synes egentlig det er lidt synd at genren så tit skal sættes i direkte forbindelse med forudsigelser om fremtiden, hvor forfattere bliver dømt på hvor “rigtigt” de har gættet. Så synes heller ikke en person som Tue Sørensen rigtigt passer ind i det, men trods det lidt kiksede udgangspunkt i science fiction får de da alligevel diskuteret nogle relevante emner, såsom teknologisk forbedring af menneskekroppen og sammensmeltningen mellem den virtuelle netverden og den fysiske verden, som mange science fiction forfattere har behandlet. For at understrege det igen, er det (desværre) ikke en udsendelse om science fiction litteratur, men om fremtidsforskning og forudsigelser.

Ikke desto mindre bliver det sendt i aften kl. 20.10 på P1 og igen mandag nat (eller tirsdag morgen) kl. 4.30, eller det kan streames online her.

Nej til top-lister!

Det er åbentbart meget populært at bruge sin blog til at lave lister over det ene og det andet, og nu har jeg set både Carsten og Klaus lave en liste over de fem bedste science fiction romaner gennem tiden. Og nej sådanne lister vil jeg ikke lave. Det er noget pjat.

Synes det er underligt at skulle kunstigt vurdere hvilke bøger (eller hvilket som helst andet man kan sætte på en liste) der er bedre end andre og tilmed give det en helt bestemt rækkefølge, så nummer 1 er bedre end alle andre og 3 er bedre end 4 men dårligere end 2. Så firkantet synes jeg ikke man kan dele ting op. Ikke dermed sagt at man bør se alt som lige godt, for selvfølgelig kan jeg da også mene at noget er bedre end noget andet, bare ikke så entydigt så det kan sættes på en liste. Forskellige værker er jo gode på deres forskellige måder, og det vil jeg hellere høre om så man kan få andre vinkler på et værk, fremfor bare at se 5 titler på en liste uden videre uddybning, andet end at man mener nummer 2 er bedre end nummer 3. Det er også lidt af samme grund at jeg i mine bogomtaler her på bloggen ikke giver nogen form for karakter eller skalabedømmelse, for så fokuserer folk bare kun på det og det tvinger en til at skulle sammenligne med andre værker, om det nu er ligeså godt eller lidt bedre eller lidt dårligere.

Det kan også være alt det her bare er en slags undskyldning for, at jeg slet ikke er så belæst endnu at jeg kan lave sådanne lister, uden at disse kommer til at indeholde betydelige procenter af alt jeg har læst.

Bliver der set ned på science fiction?

Har læst en del af Nils Dalgaards Litteraskop artikler som bringes i Science Fiction Cirlkens medlemsblad Novum, og gang på gang ser man at han på den ene eller anden måde bemærker hvordan science fiction som litteratur bliver anset som generelt dårligt af anmeldere fra de store dagblade. Ikke lige noget jeg som sådan selv har lagt mærke til, men har så heller ikke specifikt holdt øje med det. Det fik mig dog til at overveje om hvordan det står til med den brede almene opfattelse af science fiction og hvorfor det tilsyneladende bliver set ned på.

Hjemmefra har jeg nu ikke bemærket noget i den retning, da det var min far der fik mig til at læse blandt andet Jules Verne og Arthur C. Clarke, men da jeg engang i gymnasiet begyndte at se meget Star Trek, blev der godt nok set lidt sært til det af mine klassekammerater. De opfattede det i hvert fald som extremt nørdet, og jeg var da rigeligt nørdet i forvejen åbenbart. Lidt forståeligt er det måske, for det er oplagt at gøre grin med den slags og bekræfter lidt folks trivielle opfattelse af science fiction som noget med rumskibe, laserpistoler og grimme rumvæsener. Det er jo også primært fra film at den brede befolkning kender til science fiction og dermed den oftest temmelig banale Hollywood-udgave af dette, som typisk bare er actionfilm i fremtiden og ikke egentlig science fiction. Og derfor bliver det let til at science fiction er sådan noget drenget fjolleri med mærkelige maskiner og rumvæsener, og ikke noget man kan betragte som seriøs litteratur.

Det jeg dog kan undre mig over er hvor stor succes og anerkendelse fantasy-litteratur har fået, og mærkeligt nok ikke bliver opfattet ligeså fjollet som science fiction, selvom man ikke umiddelbart hvorfor orker er mere skøre end klingons eller laserpistoler mere langt ude end troldmandsmagi. Jeg kender heller ikke rigtigt nogen på min egen beskedne alder der seriøst læser science fiction, men fantasy er jo næsten det eneste børn og unge læser i dag, med undtalge af lige Dan Browns bøger. Det er jo selvfølgelig Harry Potter og Ringenes Herre store succes de sidste par år der har en stor del af æren for dette frembrud, og science fiction litteraturen har jo desværre ikke rigtigt lignende bogserier der bare kan tilnærme sig den form for succes.
Alligevel skulle man dog tro at der kunne komme interesse for genren igennem de film Hollywood spytter ud i ny og næ, som fx The Matrix, Minority Report, Contact og ikke mindst Star Wars. Men åbenbart ikke. Havde også lidt håbet på at filmen The Hitchhikers Guide to the Galaxy kunne hive interesse for genren frem igen, men mit indtryk er at mange rigtig nok læser bogen, men får ikke lyst til at læse andet science fiction. Ikke lige at Adams satiriske brug af genren er den mest direkte indfaldsvinkel, men da bedre end ingenting.

Jeg tror stadig det betragtes som lidt “nørdet” at gå op i science fiction som andet end ramme for Hollywood action film, og har da også bemærket at det er noget mere udbredt i de Linux og BSD brugergrupper jeg befærder mig i. Men sådan har vi det måske også bare bedst? :-)