C. J. Cherryh er en yderst produktiv forfatter indenfor science fiction og fantasy, og er blandt andet særligt kendt for sit Alliance-Union univers, bestående af en lang række romaner om menneskets fremtid i rummet, hvor man har koloniseret en række planeter, der over tid har ført til splittelse mellem Jorden og de virksomheder der har investeret i de projekter, og de kolonister der ønsker mere selvstændighed. Dette fører til en regulær krig og Downbelow Station udspiller sig i denne krigs sidste faser. Cherryhs Alliance-Union univers er ikke en sammenhængende serie, men en masse selvstændige historier, og selvom Downbelow Station rent kronologisk ikke ligger først i dette univers, er den alligevel anbefalet som et godt udgangspunkt. Det kan jeg kun skrive under på, for jeg har bestemt fået lyst til at læse mere. Romanen vandt en Hugo Award i 1982.

Historien udspiller sig på rumstationen “Downbelow Station” der er i kredsløb om planeten Pell der er hjemsted for nogle venlige rumvæsener kaldet hisa. Stationen har forsøgt at være neutral i konflikten mellem de uafhængighedskæmpende Union og Jorden, men det bliver svært da stationen bliver nødsaget til at tage imod en masse flygtninge, og begge grupper begynder at se stationen som et vigtigt strategisk sted. Familien Konstantin, der leder stationen, placerer alle flygtninge i en afgrænset karantænezone, af frygt for at agenter eller sabotører kunne blive en trussel for stationens indbyggere. Dette skaber massive problemer, da karantænezonen hurtigt bliver overfyldt, og bander overtager magten. Imens skal Damon Konstantin håndtere en usædvanlig forespørgsel fra en krigsfange; han ønsker selv at blive adjusted – en proces der er så godt som en nulstilling af ens hukommelse – mod at han får sin frihed. Damon indvilliger noget modvilligt, men føler efterfølgende et personligt ansvar for ham og hjælper ham videre med et nyt liv som ny person. Samtidig er Damons svoger Jon Lukas, der ønsker at overtage magten over stationen, bekymret over krigens udvikling, og i al hemmelighed kontakter han Union og lover at overdrage stationen til dem. Men general Mazian fra Jordens flåde har også udset stationen som et vigtigt sted, så uden at ville det bliver den ellers neutrale station tvunget til at vælge side i konflikten.

Downbelow Station er trods sin alder på næsten tre årtier alt andet end forældet. Vel nok er den ikke fyldt med moderne nanoteknologi, kunstig intelligens, uploadede personer og lignende temaer der præger nutidens science fiction, men netop fordi Cherryh fokuserer på den gode historie og personerne, er den på stort set alle måder tidløs. Jeg vil hverken kalde det space opera eller hard sf, men blot rigtig god military sf – selvom der faktisk ikke er ret meget egentlige kampscener, for det er de strategiske og politiske beslutninger der er i fokus og navnlig hvordan situationen håndteres af historiens forskellige hovedpersoner. Jeg er imponeret over hvor grebet man kan blive af en historie, der egentlig ikke indeholder noget kompliceret plot, ikke har heftige actionsekvenser og hvor det hele er en smule forvirrende og uklart hele vejen igennem. Cherryh går nemlig ikke i detaljer med alt muligt unødigt, vi ser tingene som de sker for hovedpersonerne, med alle de forvirringer, misforståelser og uklarheder de også står overfor.
Derudover finder jeg det også forfriskende med en kvindelig science fiction forfatter, der ikke bliver slået op på at hun skulle skrive specielt feministisk eller afvige fra den øvrige mandsdominerede science fiction. Det er slet og ret bare godt fordi det er godt, ikke så meget andet.

På alle måder anbefalesesværdig, hvis man har mod på science fiction der i den grad handler om krig, men som ikke består af endeløse kampscener eller fascination for store skydevåben.