I slutningen af første sæson fik man kontakt med the Gyssyc og de har nu erklæret krig mod the Ulliam, der er allieret med Earth Alliance, og The Arwen må prøve at få bragt orden i situationen. De finder ud af at the Ulliam bliver ledet af en gammel leder, der har været frosset ned i århundreder og nu er kommet tilbage, hvor han slavebinder befolkningens sind til at adlyde ham. Han vender sin vrede mod Earth Alliance og The Arwen skal nu stoppe ham, inden det udvikler sig til en større krig.

Ulliam er ligesom første sæson en kort roman og med samme hektiske tempo, der skaber de samme problemer. Ideerne er gode nok, men der sker alt for meget på for kort tid, så man får det indtryk at man kun har lyttet til et resume af en længere roman. Det lignede mere Babylon 5 denne gang end Star Trek, men med knappen på “fast forward”. Historien savner virkelig en gennemarbejdning og mere tid. Novella formen er bare ikke egnet til den slags space opera.

The Arwen er navnet på et rumskib fra Earh Alliance og det sendes på en mission til planeten Regal, for at stoppe en komet der har direkte kollisionskurs med planeten. Det viser sig at det slet ikke er en komet, men et tilsyneladende stadigt aktivt rumskib fra en race man ikke kender til. De må nu kæmpe mod tiden med at få afdækket kometens hemmeligheder inden den når planeten Regal, hvor de vil sprænge den i luften for at forhindre den rammer planeten.

Da jeg lyttede til denne podcast kom jeg meget hurtigt til at tænke på Star Trek. Besætningen er helt typisk bygget op, de sendes på en mission der viser sig at have flere overraskelser og står overfor at skulle tage beslutning i et moralsk dilemma. Derudover er den fyldt med “technobabble” og minsandten om der ikke også opstår problemer med deres “warp-drive.” Jeg vil ikke kalde det et plagiat af nogen specifik science fiction tv-serie, men det er meget derhen af.

Historien er generelt spændende, men noget rodet udført. Den mangler fodfæste hos en eller flere hovedpersoner der kan drive handlingen frem, fremfor et væld af begivenheder sker rundt omkring dem og man som lytter prøver at finde sammenhængen i de mange samtaler besætningen har med hinanden.

Callahan har forbedret sig noget siden Ida. Det er en langt mere kompakt og fængende historie, hvor Ida til tider blev noget langtrukken og stilstående. The Arwen består af 14 kapitler af ca. et kvarters varighed, så den er enkel og hurtig at gå til. Som med så mange andre science fiction podcastromaner, af dem jeg har stødt på, er der ikke den store nyskabelse eller originale ideer at høre, men blot rimelige underholdende historier for øregangene.

Historien finder sted et par hundrede år ude i fremtiden hvor en gruppe ingeniører, minearbejde og andre fagfolk er blevet sendt ud til en større asteroide ved navn Ida for at bygge en stor rumstation med henblik på minedrift drevet af verdens rigeste mand, Kennedy Lacombe. Det går fint den første tid, men så opdager stort set alle stationens kvinder at de er blevet gravide, hvilket ikke burde være muligt med de præventionspiller de er blevet beordret på at tage, men ikke desto mindre er det realiteten. Lacombe vil ikke tolerere at hans minedrift bliver sat over styr af et kuld babyer på en station der ikke er bygget til det formål, så han beordrer at de ved fødslen skal sendes hjem til Jorden. Dette finder de nybagte forældre sig selvfølgelig ikke i, og ledet af John McVey starter de et oprør mod Lacombe og en kamp for total uafhængighed. Dette udvikler sig så til et action thriller drama i en kamp på liv og død.

I starten virkede bogen mere som et kærlighedsdrama i en ungdomsserie, der bare foregik på en rumstation, men da konflikten kom rigtigt igang blev det bedre. Der sker da noget hele tiden og det er da spændende. Problemet var bare at det var alt for forudsigeligt. Hele plottet er set før og var næsten skemalagt. Ikke sådan at man kan gætte alle detaljer på forhånd, men det grundlæggende handlingsforløb. Personerne er måske ikke direkte stereotyper, men er temmelig endimensionelle og udfylder kun en enkelt fastdefineret rolle i plottet. Dog må jeg give forfatteren at han da har brugt de komplicerede omgivelser på en rumstation godt i sit plot og med mange detaljer i den kamp der udkæmpes, men hvad indholdet angår så var det mest interessante en lille kortere sideforløb hvor en journalist desperat prøver at kæmpe imod virksomhedsejede medier, for at få sin historie om hvad der sker på den station frem til offentligheden. Sproget er temmelig simpelt og med meget dialog, som forfatteren læser op ganske fortrinligt uden at være overgearet på nogen måde.

Trods de mange negative sider, så fungerer den nu alligevel meget godt som podcast, hvor den måske vil have været gement kedelig som almindelig bog. Historien og sproget er som sagt tilpas enkelt, der er masser af spænding og et handlingsmættet forløb, som egner sig godt til podcast hvor man bare skal lytte og slappe af.

Bogen kan selvfølgelig frit downloades som podcast fra Podiobooks.