Ker Shus

Ker Shus Tor Åge Bringsværds Ker Shus fra 1983 er til læsning i august i Azur. Den foregår i en uspecificeret fjern fremtid, uden umiddelbare spor af vor tids mennesker, men i stedet en række forskellige intelligente racer som hunde og katte, der lever i en form for jagersamfund.

Historien er fortalt af Rokam, der nedfælder sin livsberetning for nogle killinger. Han ligner ikke de andre væsener i sin flok. Han har ingen pels eller hale (han er altså mere hvad vi kender som et menneske). Vi følger hans udforskning af den verden han lever i, hvor han prøver at finde frem til fortidens historie og hvor han selv stammer fra.
Vores nutid er nemlig her blevet til myter og religion, hvor nutidens mennesker betegnes som guder. Den historie får vi så gradvist og delvist afdækket af Rokams rejse til Ker Shus – kaldet gudernes by. Det er her romanen udmærker sig ved at lade fortiden afdækkes fra en neutral synsvinkel der ikke kender til vores teknologi. Bringsværd bruger aldrig ord som robotter, gensplejsning eller rulletrapper, men gennem Rokams beskrivelser ved man som læser hvad det er.

Sproget er enkelt og består af meget korte sætninger, til tider nærmest i digtform. Det gør den både svær og nem at læse. Nem da hver sætning har en kort og præcis informationsmængde, men sværere er det at se den dybere betydning, hvor det til tider kan blive lige mærkværdigt nok.

Selvom romanen er 24 år gammel kan den stadig læses i dag, og jeg tror ikke tiden løber fra den lige foreløbig, netop fordi Bringsværd ikke binder handlingen til bestemte teknologiske ideer, men tænker mere bredt og langsigtet med den menneskelige udvikling.
Det er en bog jeg er glad for Azur satte på, da jeg nok ikke vil have fundet den frem selv.

Novum nr. 84

Novum nr. 84Årets første Novum er netop kommet, og er nu oppe på nummer 84 og overhaler dermed snart Proxima. Denne gang med Litteraskopet (som altid), et interview med Tor Åge Bringsværd og en ny novelle af Flemming R.P. Rasch.

Litteraskopet handler denne gang om forfatteren og redaktøren Frederik Pohl. Har ikke før set Litteraskopet være udformet nærmest som en biografi af en person, men det kan der vel også være plads til.

Interviewet med den norske forfatter Tor Åge Bringsværd, bliver en lang samtale om hans forfatterskab, hvordan han arbejder og den obligatoriske undren over hvorfor den fantastiske litteratur ikke er bedre velset i fine litterære kredse, når den nu kan så meget mere end mainstreamlitteratur. Interviewet slutter af med at han fortæller en lille sjov historie om en mand der folder et stykke papir.

Novellen Flimmer af Flemming R.P. Rasch handler om en mand der har et markant overforbrug af tv-serier, og må derfor straks købe et nyt da hans gamle går i stykker. Det viser dog at være et ikke helt almindeligt fjernsyn, da han med sin fjernbetydning kan styre begivenhederne på skærmen. Med en velkendt virkelighed og et lettere overnaturligt og humoristisk præg, minder den mig en del om historierne i Zoran Zivkovics “Biblioteket”. Man kunne selvfølgelig fortolke novellen i lange baner med hvordan fjernsynet styrer vores liv, og omvendt, men jeg vil nu blot nyde den som en god underholdende satirisk historie.

Science Fiction nr. 9

Niende nummer af fanzinet Science Fiction har Janus Andersen fra fanzine.dk været redaktør på og han har valgt et fokus på danske science fiction udgivelser fra 2005, omend bladet selvfølgelig også har meget andet – blandt andet fire oversatte noveller. Derudover bringer bladet også to interviews, en reportage fra Bogforum 2005 – hvor de udsendte møder den sædvanlige negative fordom om science fictin som genre, hvor jeg lige kan henvise til et tidligere indlæg jeg har skrevet om netop dette, en oversigt over danske science fiction udgivelser og en artikel om science fiction fandom der er gået online.

Interviewet med den norske forfatter Tor Åge Bringsværd er god debatskabende læsning, også for folk som mig der ikke kender forfatteren eller hans værker, da han ikke fortæller specifikt om sine egne bøger, men derimod om science fiction genren i forhold til mainstreamlitteraturen der bygger meget på realisme. Bringsværd kritiserer mainstreamlitteraturen og dens påståede realisme, da han ikke mener det er mere realistisk end forfatterens egen subjektive opfattelse af virkeligheden. Science fiction er ikke som sådan mere realistisk, men den er i det mindste ærlig omkring at det er forfatterens ide om et samfund der kommer til udtryk, siger han. Han finder også science fiction og andre af de fantastiske genrer mere udfordrende fordi den stiller hypotetiske spørgsmål og kommer med ideer til en anden verden, fremfor mainstreamlitteraturen der ikke tør være hypotetisk, men blot skildrer hverdagsemner som læseren kan genkende. Og det man kan jo som science fiction fan kun være enig i, da det netop for mig er lignende grunde til jeg læser den genre. Det er da mere interessant at læse om hypotetiske ideer og hvordan samfundet kan ændre sig som følge af forskellige teknologiske undere, fremfor noget man kender fra virkeligheden. Jeg synes virkeligheden er virkelig nok i forvejen.

Artiklen Online kommunikation er specielt interessant for en blogger som mig, da det netop handler om bruger af Internettet blandt forfattere og fans. Om at forlagene typisk ikke giver nogen støtte hvis en forfatter vil lave en webside dedikeret til sin bog, trods de mange fordele herved. Forlagene er tilsyneladende stadig bange for den slags, da de ser nettet som noget der gør alt gratis og dermed er en trussel mod deres forlagsbranche. Jeg har ofte hørt lignende fra flere af de forfattere der laver podcasts af deres romaner.
Hvad angår fandom gøres der også en god betragtning af hvor stor forskel der på foreningerne Science Fiction Cirklen og Fantastik og deres brug af nettet, hvor SFC har en statisk side med information om deres udgivelser, mens Fantastik mere forsøger at danne et community med et mailforum. For som forfatteren til artiklen også skriver, så melder man sig vel ind i en forening for at få skabt bare lidt social aktivitet omkring en interesse der ellers typisk udføres alene på sofaen med at læse bøger eller se Star Trek – i hvert fald for mit vedkommende. Også den samme motivation der ligger bag denne blog.

Den første novelle af Brendan Cornell fra Scwheiz, Et net af årer, er nu mest af alt blot ubehagelig læsning om en mand der på bizar vis ændrer på sin krop for at ligne en fugl. Omegalpha af den belgiske Frank Roger handler om et eksperiment der har fået tiden til at gå baglæns, hvormed novellen også på en måde er skrevet baglæns. Det giver nogle yderst mærkværdige situationer og er klart bladets bedste novelle. Klæder skaber folk af Ken Brady fra USA er en historie om en advokat, et jakkesæt, en retsag, nettet og kannibalisme. Hvordan det hænger sammen må man selv læse sig til. Den sidste novelle af hollænderen Guido Ekhaut Digteren på den Spirituelle Kerne handler om en digter om bord på et rumskib der prøver at finde ord for det at bryde lysmuren.

Derudover ser jeg at denne blog på side 25 har fået fin reklameplads, hvilket jeg da er meget taknemmelig for. Linket der står nævnt, http://voroth.sysctl.dk/blog/ virker selvfølgelig, men http://sysctl.dk/blog/ er nu nok. Voroth er blot navnet på den computer der er server, da jeg nemlig navngiver mine computere efter lokationer fra Star Trek, og Voroth er et hav på planeten Vulcan.

Layouttet og teksten er lidt anderledes i dette nummer end i de øvrige blade, der gør at teksten er langt mere behagelig at læse. Så en opfordring herfra til redaktionen på Science Fiction om at få især tekststørrelsen fra nr. 9 tilbage, da det vil gøre det rarere at læse.