Skrevet af den skotske forfatter Iain M. Banks, udgivet i 2004 og nomineret til en Hugo Award i 2005. Det er en enkeltstående bog og altså ikke en del af en serie. Jeg trængte til at læse en bog der stod for sig selv.

Den finder sted over 2000 år ude i fremtiden i et univers hvor menneskeheden i mange år har været en del af det galaktiske samfund. Historien finder sted i et solsystem fjernt fra Jorden, som har fået ødelagt sin ormehul-forbindelse til resten af galaksen og lever dermed isoleret indtil det nye ormehul kommer. Galaksen er nemlig forbundet via et enormt netværk af ormehuller, som man er nødt til at skabe ved manuelt at flyve under lysets hastighed fra det ene system til det andet (som beskrevet i denne tidligere blogpost). En fjendtlig fraktion truer dog systemet med invasion og det nye ormehul er først fremme om et par år, så vores hovedperson Fassin Taak bliver sendt på en mission efter en gammel legende der muligvis kan redde dem alle.
Fassin Taak er en såkaldt Seer som vier deres liv til at studere en race ved navn Dwellers, som er lever i næsten hver eneste gasgigant i galaksen. En mystisk race som har eksisteret i billioner af år og de kan blive op til mange hundrede millioner år gamle. Fassin Taak må så bruge sine evner og forbindelser hos disse Dwellers for at finde frem til den såkaldte Dweller List, alt imens den enorme invasionsflåde er på vej.

Det er den første bog jeg læser af Iain M. Banks og det kan mærkes da hans skrivestil er meget anderledes end hvad jeg plejer at læse. Han skriver meget livligt og impulsivt, som om det er en person der fortæller en historie mens han kommer med små mærkelige sidebemærkninger, kommentarer og skøre indfald. Især med Dwellerne har han mange humoristiske og til tider direkte gakkede indfald og ideer, hvilket minder mig lidt om Douglas Adams. Det er dog på ingen måde en komedie som The Hitchhikers Guide To The Galaxy, men bogen har mange over- og undertoner af gakket, men gennemtænkt, humor. Han udforsker som så mange andre science fiction forfattere, tanken om at andre racer i universet kan have et samfund, en moral og nogle love der efter vores menneskelige standarder ser helt vanvittig og ond ud, men som menneskene alligevel må acceptere. Og det gør han som sagt både med humor og alvor bag.
Til tider kan det dog nogen gange blive lidt for kreativt, ikke så meget med de humoriske indfald, men han tager sig en stor frihed med at opdigte sære navne og titler, som bliver lidt rodede at finde rundt i. Flere steder må jeg indrømme jeg tabte tråden, men det hele hænger dog sammen til sidst.

Tematikken er det jo typisk space opera, med en stor krig og en helt der skal forsøge at redde det hele, men selve plottet har dog mange vinkler og sider, og Fassin Taak er heller ikke specielt helteagtig. Der er flere personer hvor man aldrig rigtig får gennemskuet hvad deres motiv i det hele egentlig var, samt hvem der egentlig kunne siges at være de onde og hvem de gode. En temmelig åben slutning omend den dog ikke ligger op til en fortsættelse. Universet som helhed kunne Banks sikkert skrive flere bøger eller noveller i.

Jeg skal ikke kunne sige om det er en typisk Iain M. Banks bog, da jeg ikke har læst andet af ham, men for mit vedkommende var det i hvert fald en noget anderledes bog, som gav et positivt indtryk. Banks er bestemt en mand med en masse gode ideer og han formår at skildre tingene fra mange vinkler, og lader så læseren tolke og selv forholde sig til det der sker. Jeg tror dog ikke jeg kommer til at læse noget mere af ham lige foreløbig, men han er jo et stort navn inden for genren, så jeg kommer nok ikke udenom det.