Decembernummeret er et tyndt nummer, både fysisk og på indholdet. Fra og med dette nummer, har Asimov’s skiftet format, så der er en anelse færre sider, tilgengæld er dimensionerne øget en lille centimeter. Netto skulle tabet dog i tekst dog være på ca. hvad der svarer til en kort novelle. Begrundelsen er som det så ofte er – økonomi.
Første historie Way Down East af Tim Sullivan følger to hummerfangere der får en noget usædvanlig opgave, de skal sejle et rumvæsen rundt på en lille tur på havet. En løjerlig men god og anderledes historie.
Kathryn Lance og Jack McDevitt har sammen skrevet Welcome to Valhalla hvor Richard Wagner kort inden præmieren på sin store operacyklus Der Ring Des Nibelungen bliver antastet af en person, angiveligt fra fremtiden, der viser ham billeder fra anden verdenskrig og hvordan Hitler misbrugte hans musik i sin propaganda, og vil have ham til at droppe sin musik for ikke at få ødelagt sit ry. Jeg skal ikke kunne sige om andre har skrevet lige den her historie før, men den virker håbløst forudsigelig og efter min mening er hele ideen om at Hitler blev nærmest direkte inspireret af Wagner, som novellen antyder, det rene sludder.
Steven Utley, der næsten har en novelle med i hvert nummer af Asimov’s, Perfect Everything, har endnu engang skrevet en historie med en mindre sympatisk hovedperson og en grum slutning. Denne gang er der en egoistisk teenager, der må tackle nyheden om at hans hjemkoloni er blevet angrebet af rumvæsener.
Fra Melanie Tem og Steve Rasnic Tem får vi In Concert, en lang novelle om en ældre kvinde ved navn Inez, der hele sit liv mod sin vilje har opfanget halve og hele tanker fra mennesker overalt i verden. Nu modtager hun også tanker fra den astronaut der er blevet tabt i rummet, som medierne har talt så meget om. En langtrukken sentimental kedelig historie der ikke har meget med science fiction at gøre.
Geoffrey A. Landis har en ultrakort novelle, Still On The Road, der angiveligt skulle give mening for dem der er bekendt med Jack Kerouacs roman On The Road.
Næsten halvdelen af dette nummer består af David Ira Clearys kortroman The Flowers of Nicosia, der handler om en Nirvana-inspireret rockgruppe, der drømmer om at spille deres musik i den muslimske verden. Det har dog visse udfordringer. Historien er en lang række af antydninger og henvisninger til diverse rockgrupper og deres døde forsangere (Kurt Cobian bliver nævnt en del), og den har heller ikke meget med science fiction at gøre, udover sparsom omtale af en lidt ændret politisk situation i Europa i nær fremtid.
Redaktør Sheila Williams ser lidt tilbage på de fysiske dimensioner på magasiner gennem tiden, nu da Asimov’s som nævnt også har justeret deres format lidt, og Robert Silverberg skriver om Murray Leinsters berømte novelle A Logic Named Will fra 1946, der på imponerende vis beskriver et system der til forveksling ligner hvad Internettet har udviklet sig til. Denne klumme var nok det mest læseværdige i dette nummer.
Som det vist er mere end antydet, har jeg ikke meget positivt at sige til indholdet i dette decembernummer. Stort set ingen af novellerne har meget med science fiction at gøre, og pladsen spildes på unødigt lange og kedelige fortællinger om stort set ingenting. Silverbergs klumme og Way Down East er værd at nævne igen, men ellers alt i alt et skuffende nummer.
En fe på ryggen af en kæmpebi der skyder på flyvemaskiner? Meget mærkelig (og egentlig ret grim) forside til dette 237 sider lange efterårs dobbeltnummer, hvor indholdet naturligvis ikke fejler noget. 
Hvilken fantastisk forside. Gigantiske majestætiske goblelignende skabninger! Indholdet er heller ikke værst, med rigtig mange gode historier og et par mere eller mindre dybsindige digte. Af sidstnævnte ser G.O. Clark på verdensberømte malerier i Perspective, Bruce Buston skriver om en by i en anden dimension i The Ghosts of Chronopolis og Ian Watson giver os skrigende rumvæsener i Screams.
Jeg har også købt et enkelt nummer af The Magazine of Fantasy & Science Fiction. Endnu et amerikansk magasin med rødder langt tilbage og den nuværende redaktør Gordon Van Gelder har de sidste to år vundet en Hugo for bedste redaktør. Trykkekvaliteten er lidt bedre end 
Jeg har tegnet et abonnement på det amerikanske science fiction magasin Asimov’s Science Fiction og vil fremover anmelde hvert nummer. Det er et magasin der har kørt siden 1977, hvor Asimov selv op til hans død i 1992, ikke var redaktør, men skrev i de redaktionelle spalter, svarede på læserbreve og lignende. Fra 1986 til 2004 var Gardner Dozois redaktør på magasinet, hvilket gav ham i alt 15 Hugo awards. I dag har magasinet en kvindelig redaktør, Sheila Williams. Asimov’s udmærker sig også ved at historier derfra har vundet i alt 44 Hugo awards og 24 Nebula Awards. Det udkommer 10 gange årligt, med dobbeltnumre i April/May og October/November.
Forsidebilledet til denne nye roman af Christian Haun, som vi har læst i 
Ved et tilfælde fandt jeg denne novella af Peter F. Hamilton på biblioteket. Den er fra 2000 og er basalt set en detektivhistorie om en mordsag. Men som det ofte er med science fiction, er det de ydre forhold og den verden historien finder sted i der er interessant.
Lidt Google-søgning gjorde at jeg fandt frem til denne interessante sort/hvid tegneserie baseret på en novelle af Niels Søndergaard som Jens Thegler har genfortalt og tegnet til tegneserieform. Historien tager udgangspunkt i en alternativ fremtid baseret på at hunnerkongen Atilla sejrede over romerne, hvilket har medført et brutalt styret samfund der fx stadig bruger slaver. De har dog en interesse i at studere den historiske fortid ved at rejse tilbage i tiden og filme historiske begivenheder og evt. bringe ting med hjem, dog under strenge regler om ikke at ændre historiens gang og skabe paradokser.