For ni dage siden læste og anmeldte jeg “Brummstein” og har nu fået læst Peter Adolphsens næste bog – Machine – og den var bedre! Historien var mere gribende og koblingen mellem handling og videnskab virkede bedre, men de to minder nu stadig en del om hinanden.

Denne gang er det en benzindråbe der er den røde tråd i bogen, hvis historie går helt tilbage til en urhest hvis biologiske masse over årtusinder bliver til olie, for at blive pumpet op af en olieboring i Utah engang i 1973, hvor bogens hovedperson kom ud for en arbejdsulykke. Han voksede op i Sovjetunionen og havde en forkærlighed for at cykle, men flygtede til USA da hans cykeltalent ikke var godt nok til en sportskarriere.

Hele historien viser et deterministisk verdensbillede hvor intet er tilfældigt, men alle begivenheder i et givet øjeblik har en årsagsvirkningskæde der går helt tilbage til universets begyndelse. Omend forfatteren dog selv sætter spørgsmålstegn ved denne determinisme et sted i bogen. Blandingen mellem almindelig handling og videnskabelige foredrag fungerer godt og supplerer hinanden. Det er nu sjældent man i en roman både bliver klogere på folkeslag i Sovjetunionen og den kemiske sammensætning af LSD.

Denne kortroman af Peter Adolphsen har fået rosende anmeldelser flere steder, blandt i The Sky Ship, så jeg måtte jo se hvad det er for noget.

I en underjordisk drypstenshule et sted i Schweiz i år 1906, finder en mand en sten der afgiver en brummende vibrerende lyd, som han tager med sig og efterfølgende skifter stenen ejermand, og bliver en slags bifigur til store begivenheder i Tysklands historie de sidste små hundrede år. Peter Adolphsen har blandet handlingen sammen med en række citater på tysk og grundige videnskabelige forklaringer om især geologi.

Måske burde man afsætte mere tid til at forbyde sig i denne bog end den times tid jeg har brugt på den, men den slog bare ikke igennem for mig. Det er da en anderledes skrevet bog der gør flittig brug af videnskabelige fakta, uden at være egentlig science ficiton, men der kom aldrig nogen forklaring på denne brummende sten og jeg kan ikke umiddelbart tolke hvad symbolikken måtte være. Hvis nogen derude har læst den er jeg meget interesseret i jeres meninger om og tolkninger af denne bog. I mellemtiden vil jeg se om hans nyere bog, Machine, har mere at byde på.