Warp-drive for begyndere

Til andet foredrag i rækken af foredrag afholdt af Folkeuniversitetet om Science og science fiction, trak ph.d Bertil F. Dorch os i gennem warp-drive og andre muligheder til at rejse hurtigere end lyset.

Han begyndte med at fortælle om hvordan science fiction kan virke som drivkraft for forskning og videnskab, for det er meget ofte det der kan inspirere store fremskridt. Der er klart en kæde af inspiration og visioner fra Jules Vernes ideer om at rejse til månen og så til da det blev en realitet i 1969. Kan nyere tids science fiction såsom Star Trek mon sætte gang i noget tilsvarende? For der er nemlig brug for hurtigere fremdriftsteknologi hvis man vil gøre sig håb om at rejse længere væk end vores eget solsystem, da det med nutidige metoder vil tage årtusinder at rejse ud til interessante stjernesystemer. Dette blev blandt andet eksemplificeret på en sjov måde med et klip fra “Galaxy Quest”, hvor en science fiction tv-serie i bogstaveligste forstand var grundlaget for at nogle rumvæsener byggede et rumskib med warp-drive.

Udover et væld af klip fra diverse film og navnlig Star Trek serien, var det en gennemgang af warp-drive fra Star Trek universet der havde hovedvægten i foredraget. For i følge Dorch var teorierne bag ikke helt hen i vejret og kunne holdes nogenlunde inden for kendte videnskaber som relativitetsteori og kvantefysikken.
Der er skrevet hele bøger om warp-drivet fra Enterprise og andre rumskibe fra Star Trek, så den korte version er at man har noget stof og anti-stof, som går igennem en dilithium krystal som omdanner det til en form for plasma og ender i to warp-coils der skaber en warp-bubble rundt om skibet. Ideen er at man i stedet for at flytte sig i rummet, så bevæger selve rumskibet sig faktisk ikke, men der skabes en boble rundt om skibet som krummer rumtiden foran og bagved, således man i praksis slår en genvej.
Dette er ikke helt ude af trit med hvad man i dag ved om fysik, men det kræver ufattelige mængder af energi. I størrelsesordenen den samlede energi i det meste af universet, hvor senere beregninger har kunne mindske det noget til “kun” at kræve et par tusind solmasser.

Dorch fik afholdt foredraget på et rimeligt niveau, så det gav mening med lidt viden om fysik, men uden at gå i detaljer med ligninger. Det hele blev muntret op med en masse filmklip, måske et par for mange, men ganske lærerigt, ligesom Dorchs artikler i Subspace plejer at være det.

Og så bør det nævnes at der allerede i morgen d. 2 oktober afholdes endnu et foredrag om science fiction i Den Sorte Diamant. Denne gang med Fred Lerner fra USA der vil fortælle om How Science Fiction Became Respectable, Why It Matters, and What We Should Do About It. Finder sted kl. 17 i Blixen-salen. Læs mere her.

Subspace nr. 3, 2007

Tredje nummer af Subspace fra trekkies.dk er kommet og med en rigtig flot forside. Der sniger mere ikke rent Star Trek materiale i bladet efterhånden, hvilket bestemt ikke er dårligt.

Den kommende ellevte Star Trek film har været præget af mange rygter og vi får her en kronologisk oversigt over alle nyheder om denne film, men konklusionen er nok stadig at vi reelt ikke ved ret meget. Jann Kuusiaari giver også en spændende sammenligning mellem Star Trek og nogen der kalder sig Den Raelske Bevægelse, der mener at mennesket er sat på Jorden af fremmede intelligente væsener, hvilket ikke er fjernt fra hvad vi får at vide i The Next Generation-afsnittet The Chase. Den gamle tv-serie Månebase Alpha bliver der også set på.
Kim Pierri har skrevet en god sammenligning af Babylon 5 og Deep Space 9, som har en del til fælles. Desværre synes jeg artiklen er lidt overfladisk og jeg savner lidt mere kritisk stillingtagen til hvilke punkter de to serier gør det godt og hvor noget måske ikke fungerer.
Et par videnskabsspalter er der også plads til, denne gang om tachyoner og dilithium. To meget vigtige ting i Star Trek universet.
I Trekadoter får vi denne gang en masse spændende baggrundsoplysninger om afsnittene The Wire fra Deep Space 9 og Dead Stop fra Enterprise.
Bogen The Ethics of Star Trek, der ligger sig op af andre bøger som The Physics of Star Trek og Religion in Star Trek anmeldes af Michael Cotta-Schønberg.
De to skuespillere, Brad Dourif og John Rhys-Davies, er sidenhen nok mest kendt for deres roller i Peter Jacksons The Lord of the Rings som henholdsvis Grima Wormtongue og Gimli, men de har begge optrådt i et par afsnit af Voyager, hvilket kort gennemgås.
Til sidst anmeldes de to spil Legacy og Tactical Assault.

Og så bør det lige siges at trekkies.dk afholder deres DM i Star Trek på Eurocon der finder sted om lidt over en uge.

Æstetiske udfordringer i Star Treks univers

I går aftes blev første foredrag i Folkeuniversitetets foredragsrække om science fiction afholdt. Det var Cynthia M. Grund, lektor i filosofi ved SDU, der for godt 20 fremmødte fortalte om kunst i fremtiden, med eksempler fra The Emergency Medical Hologram og androiden Data.

Hun tog udgangspunkt i en udtryk, The End of Art, der hævder at kunstens udvikling er gået i stå. Sådan som jeg forstod det i korte træk. Spørgsmålet er så hvad fremtidens kunst vil være, hvor Star Trek kommer med sine bud. Blandt andet igennem to kunstige intelligenser, The Emergency Medical Hologram fra Voyager-serien og Data fra The Next Generation-serien, der prøver at gøre sig selv mere menneskelige ved at skabe kunst, da kunst anses som udtryk fra kunstnerens sjæl. Det ubesvarede spørgsmål er så, om de kan skabe kunst på egen hånd eller om de blot genskaber kombinationer af andre kunstneres værker?

Vi så nogle klip fra de to serier, hvor lægehologrammet underviser Seven of Nine i at synge og et andet afsnit hvor ender med at blive stærkt beundret af en race der aldrig har hørt musik, og Data der forsøger sig med digte om sin kat Spot og som Shakespeare-skuespiller. Hvis kunst er at udtrykke sine følelser, og Data pr. definition ingen følelser har, er det så ægte kunst han fremstiller? Eller er problemet at det håndværksmæssige for ham simpelthen er for nemt? Cynthia kom med en god forklaring synes jeg, nemlig at Data mangler ligeværdige androider til at fortolke hans kunst og give ham modspil. Mennesker skaber kunst for at det kan fortolkes af andre og give noget modspil, men Data har kun mennesker som publikum, så de forstår måske slet ikke hans kunst?

Det lader til at blive en lærerig foredragsrække og jeg ser frem til næste gang, hvor det gerne skulle blive mere fysikvidenskab, når Bertil Dorch fortæller om warpteknologi.

Ghost Ship

Star Trek TNG: Ghost Ship“Ghost Ship” er en Star Trek roman fra 1988 skrevet af Diane Carey og er den første bog baseret på The Next Generation-serien, uden at være baseret på en episode.

Historien udspiller sig et sted i første sæson og mandskabet er dermed stadig nye for hinanden, hvilket en del af bogen handler om. Selve plottet er ganske genkendeligt: Enterprise møder et mystisk væsen ude i rummet, som de ikke kan kommunikere med og tiltrækkes tilsyneladende af skibets energi, og truer dermed at tilintetgøre alt liv ombord. Besætningen må finde en måde at kommunikere med væsenet på og forstå dets hensigter, hvilket ender med at Picard står overfor et svært moralsk dilemma han skal tage stilling til. Og heldigvis bliver der faktisk truffet denne svære beslutning, fremfor en eller anden gylden tredje løsning dukker op som tit sker i seriens tv-episoder.

Det er dog ikke plottet der gør denne bog værd at læse, men den måde forfatteren skildrer personerne på. Serien var jo stadig ny da Carey skrev den og hun har dermed kunne være mere frit stillet med hvordan personerne kunne udvikle sig. Så vi ser nogle sider af de velkendte officerer som virker “out-of-character” når man har hele serien i baghovedet, men ganske befriende alligevel.
Vi følger især Riker og hans frustationer med den stilling han har fået, som han ikke virker helt tilfreds med. Han har også svært ved at acceptere Data som et levende væsen. Picard virker også mere streng end man ellers ser ham. I det hele taget er der langt flere skænderier og arbejdskonflikter end vi normalt ser i serien, men det viser ganske realistisk hvordan en ny besætning må lære at arbejde sammen.

Subspace nr. 2, 2007

Andet nummer af foreningen trekkies.dk’s medlemsblad Subspace er udkommet, og det har skabt en heftig debat på foreningens mailingliste. Først om en autograf på forsiden og dernæst om Eurocon på bagsiden, men indholdet er jo det interessante, som igen er ganske godt, men ikke helt så fremragende som i sidste nummer.

I den faste videnskabelige artikel tager Dyveke Korn fat på sorte huller. Et emne man vel aldrig helt kan blive klog på, men artiklen er pædagogisk bygget op med først et lynkursus i Einsteins teorier, der bagefter leder hen på sorte huller. Som altid med forklarende figurer og gode billeder.
Det der fylder mest i bladet er en lang gennemgang af hvordan forskellige afsnit har været inspireret af Shakespeare. Folk der er bekendt med The Next Generation ved jo at Picard holder meget af Shakespeare, og ynder da også at citere hans værker fra tid til anden, men der sniger sig også inspiration ind i afsnittene fra den gamle serie og i filmene. Noget af det er ganske interessant, mens andet virker lidt søgt.
Holodækverdenen Fair Haven, der er en hyggelig irsk landsby, fra Voyager-serien gennemgås ganske grundigt af Kim Pierri.
Vi får også et morsomt indblik i det tilbagevendende arrangement En Dag På Holodækket. Godt påfund med at lade folk finde ud af hvilken skør forening der ikke eksisterede i Danmark.
Christa Islin har oversat et interview med Andrew J. Robinson, manden bag Deep Space 9 karakteren Garek. Jeg synes nu det var nogle ret fjollede spørgsmål, der kun siger lidt om skuespillerens forhold til Garek.
I en forhåbentlig tilbagevendene artikel, som forfatteren også selv håber på, Trekadoter, tages et afsnit fra den originale serie og et fra The Next Generation, og vi får diverse interessante oplysninger ved afsnitet, såsom senere genbrug og mindre fejl.
Derudover er der også viet en side til vinderen af det jyske mesterskab i Star Trek, der gik til en fynbo, lidt kig på sammenfaldet mellem NASA-logoet og Starfleet-logoet og en slags introduktion til filmen Sunshine.

How William Shatner Changed the World

I går sendte Discovery Channel dokumentaren How William Shatner Changed the World (på dansk Verden ifølge Shatner) fra 2005, hvor William Shatner præsenterer Star Treks indflydelse på moderne teknologi ved at tale med diverse opfindere og fagfolk.

Dokumentaren er i to dele, hvor den første tager udgangspunkt i den originale serie og ser på hvordan ideer derfra har inspireret forskere og opfindere til at skabe noget af den teknologi vi bruger i dag. Blandt andet Martin Cooper der opfandt mobiltelefonen, Dr. Seth Shostak fra SETI-programmet og hvordan udviklingen af computere fra at være store mainframes til at være hvermandseje, er blevet inspireret af Star Trek. I al sin enkelhed ser man et glimrende eksempel på, at de bedste ideer kommer ved at tænke simpelt over hvad der blot kunne gøre hverdagen nemmere, da forfatterne til serien af helt simple praktiske årsager blev nødt til at bruge ting som teleporteren og de håndholdte communicatorer i serien. De havde ingen større planer om at revolutionere verdens teknologi.

Anden del tager udgangspunkt i de nyere serier, primært The Next Generation, hvor der ikke så meget ses på hvordan de serier har påvirket nutidens teknologi og videnskab, men omvendt hvordan seriens forfattere måtte tilpasse teknologien i den nye serie til stadig at virke fantastisk og nyskabende, nu hvor den virkelige verden havde rykket sig enormt på området. Man hører blandt andet Andre Bormanis om hans arbejde med at give de nye seriers videnskab og teknologi så meget virkelighedstro som muligt. Vi hører endda også et par kritikere sige nogle ord om hvorfor de mener Star Treks syn på teknologi som en god ting er et problem.

William Shatner gør det okay som vært for programmet, men selvom indholdet faktisk er seriøst og ganske godt, så bliver der smidt nogen temmelig ligegyldige fjollede ting ind hist og her. Og det hverken fungerer eller er sjovt. Det skal dog ikke ødelægge helhedsbilledet, for det er en glimrende dokumentar om noget som mange trekkier går op i, nemlig teknologien i Star Trek og dens indflydelse på virkeligheden.

Star Trek: The Section 31 Files – Season 3

Så fik Darker Projects afsluttet deres fanfiction audiodrama serie “The Section 31 Files”. Den tredje sæson blev kun på syv afsnit og serien er nu erklæret for afsluttet. Jeg har tidligere anmeldt første og anden sæson.

Sæsonen starter med at Mak er havnet på Rura Penthe og arbejder på en flugtplan. Efter denne interessante flugt indledes begyndelsen på enden, hvor en ny race kaldet the Dalek invaderer Federationens rum, og de er langt værre end the Dominion og the Borg til sammen. The Dalek og the Borg støder dog på hinanden, hvilket giver besætningen på Nosferatu lidt tid til at tænke på en plan.

Det hele ender meget definitivt, men bærer desværre meget præg af at forfatteren har ville lukke alle plots på en og samme tid. Det giver dog mening, men man kunne godt have ønsket sig mere tid til de ellers gode plots, fremfor at det hele drukner i lydeffekter til sidst.

Jeg håber da at Darker Projects engang i fremtiden vil lave noget mere Star Trek audiodrama, men det lader til at kræfterne i øjeblikket bruges på andre titler som “Far Horizons”, som dog heller ikke er helt dårlig.

Subspace nr. 1, 2007

Så kom årets første udgave af Subspace og bladets kvalitet tegner virkelig godt for fremtiden. Artiklerne er gode og velafbalancerede i forhold til hinanden, så der er lidt af det hele. Der er både rent videnskabelige artikler, analyse af interessante elementer i Star Trek, den personlige medlemshistorie, DVD-anmeldelse, lidt om en fanserie, noget teknisk, interview osv.

Først en glimrende astronomiartikel om neutronstjerner. Så analyseres alternativ sexualitet i Star Trek, både set i relation til TV-serien og til universet selv. Thomas Skaarup bruger et par sider på at fortælle om hvordan han blev medlem af trekkies.dk. Så gennemgår Kim H. Pierri genetiske modificerede supermennesker og eugenik-krigene, som fx Khan og Dr. Arik Soong. Det er primært en historisk gennemgang, men ganske udførlig. Dernæst bliver det teknisk hvor der graves lidt i transporterteknologien og man kommer også ind på virkelighedens kvanteteleportation, blandt andet med et interview af Eugene Polzik fra Niels Bohr Instituttet. Kort ser vi også på Fermis paradoks og derefter på det man har kaldt Picards syndrom; det at ville læse bøger i papirformat fremfor elektronisk format. Den nye DVD-udgivelse af The Animated Series og en bog om biologien i Star Trek bliver også anmeldt. Den kommende fanserie “Of Gods And Men” der udkommer d. 15 april bliver også nævnt.

Jeg kan kun rose Subspace-redaktionen for denne udgivelse, der som jeg nævnte først, har en god prioritering af forskelligt stof med tilpas mængde af mange forskellige emner, og så selvfølgelig det hele af høj kvalitet. Flere artikler er også mere analytiske og ikke blot refererende, noget jeg tidligere har efterlyst.

Star Trek V: The Final Frontier

Star Trek V: The Final FrontierDenne femte Star Trek film fra 1989 er blevet kaldt den dårligste af alle Star Trek filmene, og den vandt tilmed et par Razzies awards (en slags Oscar bare for værste film). Der er vist også noget om det et eller andet sted. Der er virkelig bare en hel masse galt med den film på mange punkter, selvom den enkelte steder kunne have potentiale til noget andet.

Filmen handler ganske kort om en vulcan der lader sig styre af sine følelser fremfor logik, mener at have fundet ud af hvor Sha Ka Ree befinder, for mennesket kendt som paradisets have, befinder sig. Han kaprer derfor Enterprise for at flyve til galaksens centrum, hvor sandheden om denne “gud” bliver afsløret.
Selvom det ikke er så tit at et emne som gud tages op i Star Trek, så er det ikke så meget det der er filmens problem, men måden det er udført på. De “overtalesesmetoder” vulcanen bruger for at kapre Enterprise virker ikke særligt troværdige. Dialogen er en underlig kikset, hvor den kan gå fra det meget højt filosofiske til banal dagligdagssnak, hvor det bare ikke fungerer. Specielt scenen hvor de endelig kommer frem til denne planet og vulcanen udråber We have travelled far og bagefter næsten viskende “..by starship.” virker umådeligt kikset og fjollet.
Filmen indeholder også irriterende åbenlyse fejl. For det første vil det tage noget i retning af 100 år med top warphastighed at nå galaksens centrum. For det andet tales der om en “great barrirer” de skal bryde som ingen andre har gjort før og vendt tilbage, og når Enterprise endelig når dertil volder det dem ingen problemer overhovedet.
Den har dog sine gode sider. Fx en af åbningsscenerne hvor Kirk, McCoy og Spock er ude i vildmarken for at campe foran et lejrbål og klatre i bjerge, ganske god og viser nye karaktertræk af de tre hovedfigurer. Ligeledes scenen hvor vulcanen får en indre smerte frem i McCoy, viser doktoren fra en helt ukendt vinkel.
Helt forfærdelig er filmen da heller ikke. Den tager da fat på store og tunge emner, og behandler dem på god Star Trek maner, uden at give helt konkrete svar til sidst.
Kirk gør meget ud af at sige at den slutning med 10 stenmænd der jagter ham der ikke kom med vil have gjort filmen bedre, men det har jeg nu svært ved at se. Det vil blot have været endnu en actionscene, der ikke rigtigt vil bringe historien videre.

To kommentarspor er der som altid, et tekstet med Okuda og et indtalt, denne gang med instruktør og skuespiller William Shatner og hans datter Liz. De fortæller en masse om filmens tilblivelse, men mest af alt diverse beklagelser og undskyldninger om at de havde for lidt tid og for få penge til at lave den film de havde ønsket. Noget af det er sikkert reelt nok, men det bliver lidt trættende at høre på. Specielt fordi Shatner er ret kedelig at høre på og der er alt for mange talepauser.
Det tekstede spor er som man kender. En del teknisk og en masse navne, men stadig med lidt humor. Der bliver blandt andet nævnt en del om forskellige sets og kulisser i filmen der også har været brugt i TNG, samt andre kommentarer om hvordan det har været med den serie kørende samtidig med at denne film blev til.

Ekstramaterialet er opdelt som de andre film, med en sektion kaldet The Star Trek Universe og en Production, samt lidt blandet som trailere, billedgallerier og slettede scener.
Under The Star Trek Universe finder man først en dokumentar om Herman Zimmerman, der både er en biografi og en hyldest af ham og hans arbejde som production designer på de nyere film og serier. Han har blandt andet designet Enterprise skibene og Deep Space 9 stationen.
Et interview med William Shatner optaget ved Yosemite bjergerne, hvor en af filmens første scener finder sted, er også med, hvor Shatner nu mere fortæller om bjergbestining end om filmen. Det er dog bestemt mere værd at se end det interview han leverede til “Star Trek IV: The Voyage Home”.
I Cosmic Thoughts filosoferer blandt andet Ray Bradbury og David Brin over emner som universet og Gud. Tankevækkende sager, men til tider lidt højtflyvende.
Skuespillerne der spillede de to klingoner Vixis og Klaa i filmen fortæller i 13 minutter om hvordan de fik rollen og hvor stort et arbejde de lagde i at opbygge passende muskelmasse til deres rolle. Fin dokumentar, men irriterende at kameramanden synes at han skulle ryste billedet en del.
Til sidst er der en dokumentar om fremtidens miljøsituation, hvor blandt andet folk fra nationalparkerne i USA taler om hvordan science fiction kan hjælpe med at sætte fokus på den slags problemer og at Star Trek især har et optimistisk syn på fremtiden hvad angår miljø og klodens tilstand.

Under Production er ekstramaterialets bedste og længste dokumentar The Journey, hvor filmens tilblivelse gennemgås og hvilke vanskeligheder de havde med at lave filmen og også om få overbevist folk om selve plottet.
Man finder også klip fra en pressekonference fra inden filmens premiere, men det er en pinlig og kikset affære, hvor skuespillerne prøver med forskellige morsomheder som helt falder til jorden i pinlig tavshed. Journalisternes meget få spørgsmål var heller ikke meget bedre.
Derudover får vi også en masse råklip fra makeup tests, special effecets i tidlige faser og lignende.

Et par meget korte slettede scener er ligeledes at finde, men ingen af dem har rigtig nogen værdi. Trailere, billedgallerier, storyboards og den slags er som på de andre udgivelser også at finde, hvis man har interesse i den slags.

Både filmen og ekstramaterialet er en lidt blandet fornøjelse, omend man vel kan sige det er svært at se noget rigtigt spændende i ekstramateriale til en film man ikke synes er særlig god. Det kunne dog have hjulpet hvis man var lidt mere ærlig omkring filmens tydelige problemer og det store flop den endte med at blive, fremfor behændigt at forsøge at ignorere det. Men Shatner siger et eller andet sted at han er god til selvbedrag, så det er nok forklaringen.

Subspace nr. 3, 2006

Lige inden nytår har trekkies.dk nået at sende årets tredje nummer af Subspace ud, hvilket jo er noget mindre end de fem man ellers stræber efter at få sendt ud om året, men det er nu forståeligt med den tumult foreningen har været igennem. Materiale mangler man tilsyneladende ikke, for der er en masse forskelligt i dette meget billedrige blad.

Sidste del af den videnskabelige artikel om stjerners liv er med, som selvfølgelig handler om novaer og supernovaer. Dernæst en gennemgang af de senere seriers genbrug fra den originale serie, hvor jeg nu mere kunne have ønsket lidt analyse af tematikker og budskaber der har været brugt i de forskellige serier, fremfor bare en ren opremsning af personer der har optrådt i flere af serierne. Igen er der et par medlemmer der fortæller om deres oplevelser med Star Trek i Mit Trek, denne gang af Kim Pierri og Thomas Skaarup. Den slags finder jeg altid spændende læsning. Kim Pierri har derefter en grundig gennemgang af forskellige formskiftende racer i Star Trek universet, og han har også et par korte anmeldelser af et par bøger. I endnu en artikel gennemgår Pierri det dystre spejlunivers, hvor jeg da lige kan tilføje at jeg mener Dr. Phlox i Enterprise dobbeltafsnittet In A Mirror, Darkly bemærker at Shakespeare tilsyneladende er den samme i to universer, hvormed man måske kunne konkludere at det parallelle univers er skabt efter hans tid, men det stemmer jo også overens med teorien om at det er skabt mellem de to verdenskrige.

Dette års DM i Star Trek, som jeg desværre ikke kunne deltage i, fylder selvfølgelig også en del i dette nummer, hvor vi både får et generelt overblik fra en gæst, kommer bag det praktiske med arrangementet og et godt interview med dette års danmarksmester. Der er masser af gode billeder, men jeg kunne måske godt savne et par eksempler på nogle spørgsmål fra denne berømte quizdyst, så man kunne få lidt mere indblik i hvad det hele egentlig har gået ud på.