Nathan Lowells sæbeopera om vidunderet Ishmael og hans vej til tops i rumhandelsindustrien fortsætter i tredje bind, Full Share, som selvfølgelig indikerer at vores hovedperson nu får en fuld løn ombord på handelsskibet The Lois McKendrick. Det er sjovt som jeg hver gang kan konstatere hvor fuldstændig tom for spænding og plot disse historier er, men det er alligevel de eneste podcastromaner jeg for tiden orker at lytte til ende. Den er selvfølgelig tilgængelig til download fra Podiobooks.

Ishmael avancerer i graderne og bliver ved med at imponere officerer og øvrige besætningsmedlemmer, med sine fantastiske evner til at tage højere grader i alle tænkelige professioner ombord. For engangs skyld sker der dog en uventet ting. Undervejs bliver skibet ramt af en EMP og alle systemer bryder sammen for en kort stund. Der går så en del kapitler med at finde ud af hvad der gik galt, og selvfølgelig er det Ishmael der løser dette ingeniørproblem. Derudover er kaptajnen og de andre officerer begyndt, at prøve på at få Ishmael overtalt til at søge ind på akademiet hvor officerer uddannes. Han er ved mismod over at skulle forlade sine mange nye venner på skibet og også bekymret for hvor han skal få de mange penge optagelse på akademiet koster fra, men han beslutter sig selvfølgelig til sidst for at søge ind, og Lowell sætter fortællehastigheden op med et par tusind procent til sidst, hvor han og hans ven Pip på et år får tjent en masse penge på deres forretninger, og det ender med at de to efter en tåre- og sexvædet afsked med de andre, forlader The Lois McKendrick for at starte på akademiet sammen.

Der er egentlig ikke så meget nyt at sige. Lowell leverer stadig en varm og sød og gennemsyret positiv lykkelig fortælling, men der skete da lidt nye og overraskende ting denne gang, så det fungerer stadig som godnatlytning.

“Half Share” af Nathan Lowell er fortsættelsen til “Quarter Share”. Den kan downloades fra Podiobooks. Fortsættelsen er ikke ret meget anderledes. Samme “good-feel” plotløse rolige fortælling.

Ishmael er rykket et løntrin op og arbejder nu i “environmental”-sektionen. Han bliver bedre og bedre venner med resten af besætningen, tjener gode penge på sine private handler, opdager endnu en gang at han er meget klogere end han selv tror, da han ved en fejl kommer til at læse til en eksamen langt over hans niveau og alligevel kan bestå, og efter han har fået noget smart tøj sværmer kvinderne også ham.
Alt er fryd og gammen. Ingen dårlig stemning, ingen skænderier, ingen ulykker og intet science fiction. Hele historien om et geni der ikke forstår sig selv og rejser galaksen tyndt, kunne foregå hvor som helst. Der er ikke engang nogen interessante science fiction “gadgets” eller udtryk. Selv deres handelsvare er garnnøgler. Ordet “spaceship” kunne snildt udskiftet med “sea ship” og intet vil ændre sig. De planeter de besøger er ligeledes ualmindeligt ens.
Dette der kunne bære denne form frem, skulle være et forsøg på at give et realistisk bud på livet ombord på et fremtidens handelsrumskib, men den del af det er heller ikke troværdig. Jeg har svært ved at føle mig overbevist om, at alting vil gå så problemfrit. Ingen skænderier eller konflikter eller problemer overhovedet. Det kan ikke engang kaldes et utopisk syn på fremtiden, det er bare utroværdigt.

Alligevel lytter man til det. Det er især Nathan Lowells gode fortællestemme der gør den værd at lytte til, og så almindelig vanedannelse, som jeg kunne forestille mig man også får ved at se sæbe operaer på Kanal 4. Min anden undskyldning er at jeg lige har fået en ny mp3-afspiller, med otte gange så meget plads og den halve vægt, og Half Share har fungeret som tidsfordriv mens jeg har prøvet at finde en anden podcastroman at gå i gang med, og det er svært at finde en der fænger. Den bedste mand på den front, Scott Sigler, har gang i en horror-roman “Nocturnal”, men håber han da snart kommer i gang med fortsættelserne til enten “Infection” eller “Earthcore”.