For tre et halvt år siden startede jeg denne blog og det betød at jeg hurtigt blev rullet ind i dansk fandom. Godt et år senere blev jeg så bestyrelsesmedlem i SFC og nu altså formand for selvsamme forening der har eksisteret 11 år længere end mig selv. Hvad skete der?
Category Archives: Generelt
Forfattere der blogger
Det lader til at flere og flere af de danske forfattere der skriver science ficiton blogger om dem selv og deres forfatterskab. Det kan jo godt være interessant at læse, og jeg håber da også selvsamme forfattere finder mine kommentarer til deres historier brugbare. Jeg kan lige nævne dem hvis blog jeg har fundet:
Jesper Rugård har for ganske nylig startet en blog på voxpod.dk, med henvisninger til uddrag og anmeldelser af hans noveller.
Manfred Christiansen har i noget tid blogget om sine skriverier og hvad han ellers deltager i i fansammenhæng.
A. Silvestri har også i godt et halvt år skrevet nyheder om de mange steder han bliver udgivet, de priser han vinder osv.
Lars Ahn Pedersen har i godt et år ligledes blogget om sine udgivelser, kommenteret blandt andet mine anmeldelser og der er også flere af hans historier online.
Er der andre?
SF afdelingen flyttet
Hvad er det med bibliotekarer og deres trang til at flytte rundt på bøgerne? Jeg skulle ned på mit lokale bibliotek, for at se om et eksemplar af Erwin Neutzsky-Wulffs Havet var hjemme (det var den), da det er oktober-bogen i Azur. På vanlig vis går jeg automatisk ned i hjørnet hvor sf/fantasy-afdelingen plejer at være. Men så står man pludselig og ser på bøger af Helle Helle, og det er jo helt forkert! Efter lidt cirklen omkring ser jeg at de er flyttet ud på reolerne midt i rummet hvor spændingsbøgerne også er flyttet til, mens det “almene” skønlitteratur nu står langs væggen.
Kunne der ligge en tanke bag denne flytning, at de genrer der ellers før var hengemt i hjørnet hvor ingen kom ned medmindre de vidste hvad de skulle have, nu skal ud midt i det hele, og endda uden store markeringer af at der er tale om genrerreolerne? Så selvom det kan være irriterende i første omgang, er det måske meget godt at bibliotekerne forstyrrer os vanemennesker, ved at vildlede os ned til andre bøger og måske opdage noget andet (jeg kom dog ikke hjem med noget af Helle Helle).
Bloggen nu på interstellar.dk
Bloggen er nu på sit eget domæne – interstellar.dk. Gamle links virker stadig og vil automatisk videresende. Det skulle være nemmere at huske den adresse
Ildkuglen over Tunguska
I dag for 100 år siden blev en gigantisk ildkugle observeret over Siberien ved Tunguska-floden, og skabte en eksplosion, der siden er blevet beregnet til at være 500 gange kraftigere end Hiroshima-bomben. Hændelsen er siden blevet kaldt for Tunguska-eksplosionen.
Mange forklaringer har været overvejet, og den mest oplagte har været et meteornedslag, men der er bare det problem, at man har manglet et krater. Det har affødt mere eller mindre sandsynlige teorier om kometer, asteroider, rumskiibe fra Venus eller et mikroskopisk sort hul. Sidstnævnte bygger Bill DeSmedts roman Singularity på, der kan downloades frit som podcast. Der er aldrig kommet en helt tilstredstillende forklaring på eksplosionen, så der er stadig frit spil for science fiction forfattere.
ESSEF blog
Knud Larn har taget initiativ til et nyt fælles blogprojekt kaldet ESSEF, der bliver hostet på SFCs webside. Her vil han selv og andre danske science fiction fans skrive om god litteratur fra mange vinkler. Det bliver spændende at følge med i!
En uge til Fantasticon 2008
Så er der godt en uge til Fantasticon 2008 der finder sted i pæne nye lokaler i Vanløse Kulturhus (lige ved Vanløse st.) d. 26 og 27 april. Programmet ser ganske fornuftigt ud, med interessante paneldebatter om blandt andet Arthur C. Clarke, genrens fremtid og europæisk fantastisk litteratur. Klaus Æ. Mogensen fortæller om fremtidsforskning, æresgæsterne Norman Spinrad og Erwin Neutzsky-Wullf skal selvfølgelig interviewes og så er der jo også en auktion, quiz og en lang række film. Ser ud til der bliver noget at gå til hele tiden.
Vinderen af NoFF, en fond med det formål hvert år at samle penge ind til at en nordisk fan kan rejse til en con i et andet nordisk land, bliver også kåret til Fantasticon, og jeg har rodet mig ud i at stille op som kandidat! Turen kommer til at gå til Olso SF Festival med Iain M. Banks som æresgæst. Så husk at giv et bidrag
Arthur C. Clarke er død
Science fiction forfatteren Arthur C. Clarke døde i går i sit hjem på Sri Lanka. Han blev 90 år. Link til nyhed.
Alt det du ikke vidste om Knud Larn
Knud Larn er blevet interviewet om sig selv og sin fandom på en svensk blog af Hans Persson. Interessante og velformulerede svar giver Knud på det hele og jeg bliver endda pænt omtalt:
Interstellar Sysctl — Jeppe Larsens flotte blog. Han er ved at læse sig igennem ”klassikerne”, det er spændende at følge med i hvad den yngre generation mener om bøgerne. Og så ved han noget om podcast etc som ikke er indlært i min opvækst og som jeg derfor skal indlære og holde mig orienteret om. Et godt supplement til den viden jeg selv skaffer mig.
Det er jo næsten en forpligtigelse nu at få læst flere “klassikere” så og podcastdækningen burde jeg også få sat op i gear. Heldigvis har ældre klassikere jo den “egenskab”, at de er relativt korte i forhold til mange af de nyere gigantværker, så lidt tid burde der kunne findes til at få dem klemt ind.
Den Fantastiske Flyvefisk flyver igen
Nu hvor denne blog er lidt stillestående for tiden, da eksamenslæsning blokerer, kan man jo tage og læse Knud Larns glimrende blog Den Fantastiske Flyvefisk, der efter nytår er kommet godt liv i igen, med et indlæg hver dag indtil videre. Knud Larn blev i øvrigt ved årsskiftet udråbt til ny formand for Science Fiction Cirklen.