Himmelskibet nr. 19

Himmelskibet nr 19Over halvdelen af dette nummer består af et væld af anmeldelser af film, bøger og tegneserier, og resten er en længere artikel af Knud Larn om David Lindsays A Voyage to Arcturus, Flemming Rasch der ser lidt på stamcelleforskning og singulariteter, et interview med Naomi Novik særligt om hendes Temeraire-serie og en introduktion til tegneserieforfatteren Bill Willing.

Nummerets eneste novelle er Halløj på Karniegården skrevet af Tim Birkebæk, der starter som en almindelig hverdagsberetning fra en gammel mand på et plejehjem, men udvikler sig til brutal horror. Meget spøjs historie, men overraskende og god.

Himmelskibet nr. 18

Himmelskibet nr 18Jeg er kommet temmelig meget bagud med Himmelskibet, et helt år tilsyneladende. Dette efterårsnummer fra sidste år har superhelte som tema, hvilket ikke er et emne der interesserer mig spor, så jeg vil nøjes med at kommentere på novellerne fra Fantastiks novellekonkurrence 2008.

Vinderen blev Lars Ahn Pedersens Har du hørt havfruerne synge? bestående af to tilsyneladende separate historier, en om en kvindelig biolog der forsøger at infiltrere en organisation der holder sjældne dyr til fange og en anden om en mand der ynder at spise meget speciel mad. Der er garanteret noget der går henover hovedet på mig, for jeg kunne i hvert fald ikke se nogen videre sammenhæng i dette. Helga Bergs Pretty Woman er lidt fjollet. En gruppe venner skal se filmen Pretty Woman, men undervejs finder fortælleren ud af at hun har taget form som en frø. Elskeren af Sabina Marinova er i starten en forholds simpel historie om en mand der mistænker sin kone for at være utro, men læseren kan godt ane undervejs at der nok er noget overnaturligt på spil et sted.
Ungdomskonkurrencen blev vundet af Lærke Rasmussen med Sitessa, som umiddelbart blot er en fantasyhistorie med prinser og prinsesser, men elementet med en saracensk pige der ender med at kæmpe som soldat mod sit hjemland, gør novellen til langt mere end det.
Til hurtigskrivningskonkurrencen var der to gode vindere. Camilla Wandahl og Richard Ipsen. Wandahls historie er en slags gyser om bamser og Ipsens er en virkelig original kombination af paralleluniverser og tai-chi. Begge rigtig velskrevne og egentlig også samlet set de bedste.

Proxima nr. 89

Proxima 89Forårsnummeret af Proxima er spækket med rigtig interessante ting. Håber virkelig der er skabt en forøget interesse for Proxima, efter at SFC har delt en god del gratis eksemplarer af jubilæumsnummeret ud.

Knud Larn har skrevet en grundig gennemgang af Dansk science fiction for voksne, anno 2008, der desværre er lidt nedtrykkende læsning. Selv med en temmelig bred definition af genren, er der kun udkommet 11 originale danske science fiction romaner og 5 novellesamlinger. En del af det er selvpublicerede værker og der er langt mellem det gode.
Niels Dalgaard har lavet en kritisk gennemgang af Cambridges Companion to Science Fiction og ser på hvordan de har behandlet genrens historie. Og man bliver bestemt også klogere selvom man ikke kender til nævnte værk.
De såkaldte “Big Dumb Objects” som man kender det fra klassiske science fiction historier som i Clarkes Rendesvouz with Rama og nyere som Robert Reeds Marrow, bliver grundigt behandlet af science fiction forskeren Christopher Palmer. Han ser specifikt på netop Rendesvouz with Rama, Nivens Ringworld og Bob Shaws Orbitsville, og der kan analysers meget mere ud af disse kolosalle fremmede konstruktioner end man umiddelbart havde troet.
Og så er der Dalgaards science fiction bibliografi over alt der er udgivet af og om science fiction på dansk i 2006.

Man bør altid være glad for Proximas eksistens, men i visse tilfælde bliver man i ekstra godt humør, for intet andet sted vil der være plads til at kunne trykke sådanne obskure gamle science fiction historier som Niels Dalgaard finder frem. Vi får således denne gang to humoristiske noveller af Ellis Parker Butler, henholdsvis Radiograven fra 1923 og Et eksperiment med gyroskophatte fra 1910. Radiograven handler om en excentrisk meget religiøs mand, der kommer med en noget speciel anmodning til sin gravplads. Den skal udstyres med en radio der for altid skal være stillet ind på frekvensen for en radiostation han får oprettet, som udelukkende vil sende oplæsninger af hans religiøse poesi. En fantastisk morsom historie, der dog også ender noget tragisk. Et eksperiment med gyroskophatte ender heldigvis godt, men inden da, skal vi lige igennem et bizart og meget fjollet forløb der involverer fuldskab, hatte og gyroskoper.

Novum nr. 93

Novum nr. 93Til sommerlæsningen får SFCs medlemmer lidt af det hele. Faste klummer, interviews, conreps og to nye noveller, herunder anden del i den fortsatte kortroman der begyndte i sidste nummer.

Niels Dalgaard ser tilbage på 70′ernes paperback udgivelser af science fiction på dansk i den 47ende udgave af Litteraskopet. Disse udgivelser var med til at øge interessen for science fiction i befolkningen, og selvom flere i dag primært læser på engelsk, mener Dalgaard ikke man skal undervurdere betydningen af udgivelser på dansk hvis nye fans skal komme til.
Janus Andersen skriver en introduktion til alternate history genren. En subgenre jeg har lidt svært ved, og artiklen her bekræfter hvorfor; der er nemlig overordentlig meget af det der tager udgangspunkt i et alternativt udfald af anden verdenskrig. Man må da kunne skrive interessante historier med et andet udgangspunkt også. Bortset fra min personlige smag til genren, er artiklen en glimrende introduktion til hvad den byder på, særligt hvad der findes på dansk.
Til Dancon i år interviewede Carl-Eddy Skovgaard forfatteren Jan Scwherdfeger om hans science fiction børnebogsserie, og dette interview er bragt her. Janus Andersen giver andetsteds en rosende conrep om hele festivallen.

Manfred Christiansen giver os endnu en kort novelle, her med titlen Kassen, omhandlende nogle kasser der spontant opstår rundt om huset hos et noget distræt par.
Lars Wihlborg, tilsyneladende et nyt navn i fanverdenen, fortsætter historien Perceptionens Døre hvor Flemming Rasch slap sidst. Handlingen bliver hevet helt ned på jorden igen, for kort efter at skyde ud af en helt anden og endnu mere spændende tangent. Det lover godt.

Proxima Ekstranummer – 35 år i 2009

Proxima EkstranummerBåde foreningen Science Fiction Cirklen og tidsskriftet Proxima fyldte 35 år i år. Dette var selvfølgelig en god anledning til at udgive et flot ekstranummer af Proxima, bestående af et udvalg af rigtig gode artikler og boganmeldelser fra tidligere numre, samt to helt nye noveller og en opdatering af Proximas og Science Fiction Cirklens fandomshistorie skrevet af Niels Dalgaard. Det særlige ekstranummer er sendt ud til alle abonnementer og vil angiveligt kunne erhverves gratis til diverse kommende arrangementer hvor SFC er tilstede.

Niels Dalgaard åbner med en glimrende gennemgang af særligt Proximas mangeårige historie, men skriver selvfølgelig også om fandoms generelle udvikling. Det bliver således både en opsummering af Fanmarkshistorien samt en kort opdatering til denne med de seneste 10 år. Derefter følger en lang artikel om utopier i Svend Åge Madsens forfatterskab af Anders E. Larsen, Knud Larns glimrende gennemgang af tysk science fiction, Niels Dalgaards oplysende artikel om hård science fiction, Palle Juul Holms kritik af fantasiløsheden i science fiction når det kommer til verdensopbygning af andre planeter og til sidst Ellen Miriam Pedersens artikel om filosoffen Ernst Bloch. Således kommer man vidt omkring og ekstranummeret fungerer således som en glimrende introduktion til hvad det er for en type artikler man kan finde deri.

Som bonus får vi to nye danske science fiction noveller. Den første er Retræte af John Peter Andersen, der handler om et intelligent væsen, kaldet Tautien, der er rejst til Jorden i håb om at skabe kontakt. En professor i marinebiologi finder væsenet på stranden og tror det er en slags musling. Han tager det med hjem for at dissekere det. Vi følger således Tautiens kamp for overlevelse og for at skabe kontakt, inden den bliver dræbt af professorens eksperimenter, der ikke ved hvad han har med at gøre. Hvis man kunne give stående bifald til en novelle over sin blog, ville jeg gøre dette. Den er fantastisk velskrevet, medrivende og original rigtig hård science fiction med simple virkemidler.
I lyset af dette kommer Manfred Christiansens RT2200-DragonFlyTM til at blegne lidt. Novellen handler om hvad der vel bedst kan beskrives som en flyvende bil der bliver introduceret på markedet. Pointen er ikke til at tage fejl af. DragonFly viser sig at være stærkt vanedannende og snart foretager ingen i samfundet sig andet, end at “cruise” rundt på deres DragonFly, arbejdsmarkedet kollapser og landet sætter sig i dybere og dybere gæld. Ideen var ganske sjov, men selve fortællingen manglede lidt liv.

Proxima nr. 88

Proxima nr. 88En kende forsinket er efterårsnummeret for 2008 af Proxima udkommet, men den sædvanlige gode blanding af artikler, noveller og anmeldelser er altid værd at vente på.

Niels Dalgaard åbner op med at skrive med om fremtidshistorier eller “future history” – en type science fiction der bedst defineres ved en række historier der til sammen skaber en større sammenhængende tidslinje. Der er ekstreme eksempler som Stapledons Last and First Men der omhandler hele universets fremtidige skæbne, og selvfølgelig klassiske velkendte eksempler fra Asimov og Heinlein. Et næsten gennemgående træk ved disse typer af historier er, at de oftest involverer menneskets kolonisering af rummet.
Derefter har Lise Andreasen studeret to novelleantologier med temaet tidsrejser, for at kategorisere tidsrejsefortællingen efter hensigten med rejsen. Som det viser sig, er der langt flere varianter end den velkendte med den geniale videnskabsmand der bare er nysgerrig på hvordan fortiden eller fremtiden ser ud.
I Rob Lathams artikel Sextrapolation i science fiction under den nye bølger bliver der grundigt set på det bizarre forhold science fiction forfattere var underlagt for årtier tilbage, hvor de gladeligt kunne skrive om hele galakser, men endelig ikke for meget om de mest naturlige menneskelige drifter, grundet censur fra redaktørerne. Senere hen da sex ikke var så meget et tabu mere, kom der så til gengæld en masse elendige historier der blot var porno i science fiction forklædning, som ikke tilbragte genren meget nyt.

Af noveller har Niels Dalgaard fundet to ældre sager frem. Først en Stanley G. Weinbaum novelle fra 1935 om en doktor der opfinder et vidunderserum, der på få dage giver en tuberkuloseramt pige livet tilbage. Serumet virker ved at forbedre kroppens tilpasningsevne, men det viser sig at virke lidt for godt. En rigtig pulpet og underholdende historie.
Den anden novelle er noget af en sjældenhed. En amerikansk kvindeutopisk novelle fra 1869, af den ellers ukendte Elizabeth T. Corbett, der så vidt vides aldrig har været genudgivet siden. En kvinde besøger sin veninde Laura der bor i Utopia. Et samfund hvor mænd og kvinder er fuldstændigt ligeværdige (sådan da), og alle er glade og tilfredse. I dag er historien nok kun interessant for sin historiske værdi.

Af anmeldelser finder man blandt andet Carl-Eddy Skovgaards anmeldelse af Lars A.R. Stenders Øjne, og som man vil kunne se i min kommende anmeldelse af den, er jeg enig med Carl-Eddy i at den mest af alt er en amerikansk sci-fi thriller i dansk bogform henvendt til større drenge. Jeg er dog (stadig) rørende uenig med Lise Andreasens udlægning af Iain M. Banks’ Culture-roman Matter, som jeg slet ikke mener man kan klassificere som en ren krigsroman. Man kan også finde min anmeldelse af Eric Browns Kéthani.

Novum nr. 92

Novum nr. 92Jubii, årets første nummer af Novum! Og nu med en ny bidragyder til bladets forsider, rumænske Janos Miklos.

I Litteraskopet nummer 46 ser Niels Dalgaard på et fænomen han kalder dogme-sf, hvilket bedst kan beskrives som et forsøg på at lave et sæt regler der skal ligge grund til mere realistiske, mere hverdagsagtige og knap så “kulørte” science fiction historier. Blandt reglerne er forbud mod tidsrejser, rejser hurtigere end lyset og rumvæsener. Dalgaard anmelder det britiske magasin Interzone nummer 216, der havde den ide som temanummer og en række noveller der var skrevet under de sæt regler. Konklusionen blev, at det var svært at se der kom noget egentlig nyskabende ud af denne ide og at science fiction historier ikke nødvendigvis skulle blive bedre af at begrænse sig til det mest strengt realistiske.
Janus Andersen har interviewet Susan Beth Pfeffer der netop har fået en roman oversat til dansk for første gang, Mens vi endnu er her. Interessant interview, da hun gør meget ud af at understrege at hun ikke selv læser noget skønlitteratur og derfor ikke kan forholde sig ret meget til hendes plads i litteraturen, og så skriver hun sig op i rækken af forfattere der tilsyneladende først opdager de har skrevet en science fiction bog, efter at Janus har interviewet dem.
Lea Thume har skrevet en conrep fra intet mindre end den 31. verdenskonference om børnelitteratur, hvor hendes oplevelser med blandt andet skolelærere fra andre dele af verden, får understreget hvor taknemmelige vi bør være i Danmark, for at vi selv og vores børn har så let og stor adgang til bøger.
I sidste nummer blev et nyt kortromansprojekt sat i gang. Man opfordrede forfattere til sammen at skrive hvert sit kapitel i en fortsat sammenhængende historie, som vil blive bragt i Novum. Flemming Rasch ligger ud med kapitel 1 Opvågning. Hvad han egentlig vil med at starte en historie som en lidt fjollet, men ellers tro kopi af The Matrix, kan jeg ikke gennemskue, men det bliver da spændende at følge med i.
Rasmus Wichmann anmelder superheltetegneserien Secret Invasion af Brian Michael Bendis, og Knud Larns klumme Inde fra papkasseriget handler denne gang om den netop afdøde forfatter Philip José Farmer. Udover det irriterer mig at Knud nu har skrevet endnu en forfatter på min pligtlæsning, så lyder Riverworld-serien da spændende.

Himmelskibet nr. 17

Himmelskibet nr. 17Det her er egentlig sommernummeret af Himmelskibet, men nu skulle nr. 18 være på vej, så jeg måtte hellere blive færdig med nr. 17. Som altid med både noveller, artikler og rigtig mange sider er brugt på anmeldelser.

Første novelle, Selv drager danser af Christopher Kastensmidt, er klassisk high fantasy om en drage der skal nedkæmpes. Ikke lige min stil må jeg sige. Mere interessant er Henrik Larsens science fiction novelle Vi kan sende et menneske til Mars, der ikke handler om Mars som sådan, men om et mislykket forsøg med at fryse folk ned i håb om at kunne kurere deres sygdomme i fremtiden. Manfred Christiansens Nuttet handler om et nuttet kæledyr, der udvikler sig til at være “mindre” nuttet, for at sige det mildt.

Klaus Æ. Mogensen har skrevet en interessant artikel om rumdragter, både i fiktion og i virkeligheden. Det er langt fra så simpelt som det ofte kommer til udtryk, og at lave gode dragter er mindst ligeså stor en udfordring for NASA, som faktisk at sende folk i kredsløb. Knud Larn har en længere artikel om T. H. Whites The Once and Future King, et gammelt klassisk fantasyværk der bygger på Kong Arthur myten. Vi får conreps fra Fantasticon 2008 og Komiks.dk, af henholdsvis Jesper Rugård og Tue Sørensen. Der er mere om tegneserier fra Maria Kohinoor Larsen der langer kritisk ud efter tegneseriebranchen i sin artikel Et univers af farver og striber. Man har også trykt en 4 siders tegneserie af Eric Knipper. En efter min mening både grim og meningsløs rumkrigshistorie.

Novum nr. 91

Novum nr. 91Fjerde nummer af Novum for 2008 kom i går og det er jo fantastisk læsning til sådan en fredelig torsdag.

Først det sædvanlige Litteraskopet af Niels Dalgaard, der skriver om en temasektion i magasinet New Scientist om science fiction. Selvom udgangspunktet var den desværre ofte sete fejlslutning, at science fiction genren er truet af den virkelige verdens teknologiske udvikling, så blev det alligevel en seriøs og gennemarbejdet artikel fra New Scientist.
Jeg vil satse på fremover hvert halve år, at lave en udvalgt gennemgang af det seneste halvår af “Asimov’s“, og ligger her ud med andet halvår fra 2008. Måske skal der arbejdes lidt mere med formen, men håber det bliver godt modtaget.
Medlemsmødet i SFC i november var med Niels Dalgaard der fortalte om Stanley G. Weinbaums forfatterskab og præsenterede den nye udgivelse “Odyssé på Mars“. Det foredrag får vi på tryk i dette nummer.
I sidste nummer opfordrede Novum-redaktøren folk at sende mikrofiktion ind til bladet. Det er der kommet par bidrag ud af, med en række noveller på under 100 ord og tilmed også et par seksordstekster. Det er jo ikke til at referere noget så kort, men vil nøjes med at sige, at jeg synes ganske godt om Manfred Christiansens tre 100 ords noveller.
Til sidst skriver Knud Larn i sin Inde fra papkasseriget-klumme lidt om SFCs historie, i anledningen af at SFC kan fejre 35 års jubilæum her til foråret, og kommer med en betydelig detaljeret gennemgang af de fem første numre af henholdsvis Proxima og Orienteringsskrift. Spændende spændende!

Subspace nr. 4, 2008

Årets sidste nummer af Subspace er et rigtigt julenummer. Artiklerne og forsiden er i hvert fald pyntet med Star Trek-inspireret julepynt.

Henriette Fox Maule brillierer igen med flere velskrevne artikler. Først en syv sider lang gennemgang af tilblivelsen af en af de mest klassiske episoder fra den originale serie, The City on the Edge of Forever. Jeg fik dermed lyst til at få set dette famøse afsnit og hold op da hvor er det godt! Kirk og Spock må rejse tilbage i tiden for at rette op på historiens gang, der er sat så meget ud af kurs, at rumfart ikke kommer så langt. Den grundformel har vi sidenhen set brugt i blandt andet filmen First Contact og Deep Space 9 afsnittet Past Tense, men her det ikke bare lige at rette op på historiens gang. Kirk står overfor et stort moralsk dilemma, når det bliver klart hvad der skal gøres, for at rette op på historien. Og afsnittets tilblivelse, der er skrevet af Harlan Ellison, er mindst ligeså dramatisk kan man se på Henriettes artikel. Den var lang tid undervejs, manuskriptet blev skrevet om utallige gange og der er mange myter og modstridende påstande fra Harlan Ellison og Gene Roddenberry, om hvordan det egentlig foregik. Henriette tager også hul på en ny biografisk artikel om en Star Trek skurk, denne gang er det Shran fra serien Enterprise.
Det overraskede mig noget at se Erwin Neutzsky-Wulff i indholdsfortegnelsen. Hans bidrag er en to siders lang svada om science fiction genren generelt og hans personlige holdninger til de forskellige Star Trek-serier.
En anden personlig beretning får vi fra Thomas Skaarup, der skriver om hans oplevelser med andre science fiction serier, som ham og hans kone/kæreste (Pernille hedder hun) så, da de var løbet tør for Star Trek-serier. Der er mindre gode oplevelser med den ældre serie Andromeda, positive indtryk fra den nye Battlestar Gallactica, Babylon 5 og The 4400, og et blandet syn på Stargate: SG-1.
Bertil Dorch skriver igen om hvordan Star Trek bliver refereret til i medierne. Blandt andet i forbindelse med CNNs “hologram”-reporter (som ikke havde en pind med et hologram at gøre) under den store valgdækning i USA.
Hele tre boganmeldelser er der også. Henriette Viskum Madsen anmelder bogserien New Frontier af Peter David, jeg selv bidrager med min anmeldelse af Science Logs og Mette Lauchand skriver om den noget kritiske biografi om Gene Roddenberry, The Myth and the Man behind Star Trek af Joel Engel.
Jan Andersen skriver en fin nekrolog om Arthur C. Clarke og vinkler det passende ind på Clarkes (lidt sparsomme) forbindelse til Star Trek og Roddenberry.
Til sidst giver Kim Pierri om de gamle Battlestar Gallactica tv-serier og det er bestemt interessant læsning, også selvom man kun kender til den nye.

Særligt de to sidste numre af Subspace har haft rigtig mange gode og velskrevne artikler. Håber redaktøren fortsætter den gode linje til næste år, men intet blad uden skribenter naturligvis (hrrm, nytårsfortsæt).