Novum nr. 100

Novum nr. 100Novum udkom første gang i 1985 og er dermed ligeså gammel som mig, og nu rundede det nummer 100 i marts i år. Det er blevet til et flot jubilæumsnummer med flad ryg og på 100 sider.

Indholdet er dog ikke til at tage fejl af. Intet nummer uden et Litteraskopet fra Niels Dalgaard, der denne gang skriver om en bog med titlen 100 must-read science fiction novels. Niels er noget kritisk overfor formen, specielt fordi bagsideteksten påstår man kan blive ekspert i genren med denne liste, men udvalget af romanerne er ikke desto mindre ganske udmærket.

I anledning af jubilæet er der selvfølgelig blevet skrevet lidt om Novums historie. Niels Dalgaard har skrevet lidt om Novums tilblivelse og om de forskellige redaktører der har været gennem tiden, og den nuværende redaktør, Janus Andersen, har interviewet Novums første redaktør – Stig W. Jørgensen. Alt sammen spændende fanhistorie.

Derudover er der også en conrep fra Snorfcon, et interview med Jonas Wilmann, samt hele tre noveller, hvoraf den ene er en kortroman der fylder godt halvdelen af siderne.

I den fortsatte vandreroman giver Henning Andersen os det syvende kapitel. Jeg må indrømme jeg snart har opgivet at finde hoved og hale i historien. Som det nok må være, er det som om man starter næsten forfra hver gang, mens personerne går igen. Henning Andersen har dog også skrevet en selvstændig novelle med titlen Dyrerne må ikke fodres, med en historie der kunne ligne et typisk Star Trek afsnit. Vi er ombord på et rumskib hvis FTL-motor pludselig slår ud. På deres radar kan de se en flyvende tallerken der har direkte kollosionskurs mod dem og som ikke svarer på deres henvendelser. Meget sjov Star Trek-pastiche. Vi er også ombord på et rumskib i Rasmus Wichmanns kortroman En ny begyndelse, hvor nogen vender tilbage til Solsystemet, men de finder intet liv der. Om det virkelig er det velkendte solsystem de er havnet i, eller blot et der ligner vores meget, er ikke helt klart.

Søn af Tohubohu 10

Sidste gang Niels Dalgaards fanzine Søn af Tohubohu udkom var til Eurocon 2007, og passende nok blev et nyt nummer udgivet i forbindelse med Eurocon 2011 i Stockholm. Og han starter selvfølgelig med en længere conrep fra Eurocon 2007.

Med det fanniske dækket ind, går Dalgaard videre med at grave en af fortidens glemte pulpforfattere frem. Den yderst produktive Ellis Parker Butler, som vi tidligere har set et par noveller af i Proxima nr. 89, får vi en længere artikel om samt en enkelt novelle.

Novellen hedder Vogn nr. 1297, skrevet i 1903, og handler om de første rigtige flyvemaskiner og hvordan de ændrede verden, men det er egentlig mere en kærlighedshistorie. Ikke ligeså morsom som de to historier trykt i Proxima.

Proxima nr. 93

Forårsnummeret af Proxima er ikke uventet af høj kvalitet med varierende indhold om science fiction. Ny original forskning af Niels Dalgaard, paneldebat, den tilbagevendende science fiction bibliografi er nået til år 2008, et par noveller og selvfølgelig masser af anmeldelser.

Niels Dalgaard har været på Det Kongelige Bibliotek og gennemgået den gamle konservative avis Dagens Nyheder for science fiction historier i 50′erne. Det er der kommet en interessant artikel ud af om hvad der blev skrevet på og oversat til dansk af science fiction på den tid.
På Fantasticon 2010 deltog jeg og fire andre mere garvede science fiction fans i et panel om seks science fiction romaner fra de sidste 10 år. Dalgaard har transkriberet debatten og bringer det altså her i Proxima.
Ellen Miriam Pedersen skriver en kort artikel om hvorfor og hvordan hun bruger science fiction genren som forfatter, og derefter følger Niels Dalgaards science fiction bibliografi for 2008.

Udgivelsen af Professor Challengers Bedrifter har kastet et par ekstra noveller af sig som så bliver bragt i Proxima. Første historie hedder Rædslen fra højderne om en pilot der flyver op i det lidt højere luftlag og finder nogen mærkelige væsener. Derefter følger Keinplatz-eksperimentet der i klassisk pulp stil handler et videnskabeligt eksperiment hvor sjælen adskilles fra kroppen, hvilket ikke overraskende går lidt skævt. Det er to fine historier, men de bedste er nu stadig at finde i den anden samling.

Proxima nr. 92

Proxima nr. 92Efterårsnummeret fra 2010 af Proxima er som altid høj kvalitet fra ende til anden. Der bliver både gået i bredden og i dybden med genren og vi får hele tre nye danske noveller.

Niels Dalgaard har sat sig for at gennemgå 00′ernes danske science fiction romaner. Han har kæmpet sig gennem 76 romaner, meget af det mindre godt, og giver altså her i Proxima et udførligt sammendrag af hvad der skrives af dansk science fiction i romanform. Og selvom han faktisk får nævnt hvert eneste værk, bliver det aldrig til en kedelig opremsning, men man bliver ført bredt rundt i genrens tematikker og tendenser.
Fra det brede perspektiv til det meget smalle med Morten Vesteragers artikel om hvordan man kan komme udenom alle de besværlige tidsrejseparadokser, sådan da.
På Dancon i 2010 blev der afholdt et panel om tilstanden i den engelsksprogede science fiction novelle, med Flemming Rasch, Lise Andreasen og jeg selv som panelister. Niels Dalgaard har transkriberet denne paneldebat, hvilket bestemt er gjort læseligt og interessant.

Mikala Rosenkildes novelle Metoritten handler om en metorit der styrter ned midt i Damhussøen. Historien er ganske fint fortalt i dagbogsform af Karen der bor i nærheden og kan følge den bizarre udvikling fra hendes vindue.
A. Silvestris Det Bedste handler i al sin enkelhed om en gruppe studiekammerater der beslutter sig for at låse sig selv inde i et sommerhus, med det formål at udtænke det bedste samfund i løbet af en uge. Dette teknokratiske diktatursamfund med de bedste intentioner er angiveligt blevet en succes, da historien fortælles fra fremtiden hvor en af lederne ser tilbage på den tid hvor de udtænkte deres gode samfund. Silvestri rammer meget godt balancen mellem at samfundsformen hverken er ren lykkelig utopi eller brutalt diktatur, men understreger blot at selv med de bedste intentioner kan det gå over gevind.
Sidste novelle er ganske kort, hedder Fortæl mig om ti år og er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes, der skitser et fremtidssamfund op hvor man skal ansøge myndighederne om at få lov til at leve ti år længere uden sygdom. Novellen følger et ældre ægtepar, der begge kæmper med deres ansøgninger, og gruer for svaret.

Novum nr. 99

Novum nr. 99Decembernummeret har hele tre novller, udover de øvrige velkendte indslag.

Niels Dalgaards Litteraskopet handler om magasinet Galaxy og nogen af de historier der blev trykt i det tilbage i 50′erne. Niels har også skrevet en kort “conrep” fra SFCs stand på BogForum 2010. Janus Andersen har interviewet L. G. Jensen der med bøger som MilkyWay Meat – Sanddæmonen skriver tjubang pulp science fiction. Fra dette interview vil jeg lige fremhæve et citat som jeg synes viser en virkelig fed indstilling:

Hvis du i en travl hverdag kun har ti minutter til at sidde og læse – om det så er i S-toget, ved busstoppestedet eller på porcelænstronen – så skal jeg ikke være ham, der keder dig og spilder din tiden i din lille oase af ro. Jeg skal nok sørge for du er underholdt i samtlige ti minutter, du venter på bussen

I novellerne finder vi en slags julehistorie af Flemming R. P. Rasch med Lastrum 24 om et lastrum der burde være tomt. Lidt i samme boldgade finder man Nikolaj Johansens Livløs hvor nogen undersøger et forlist og fuldstændig menneskeforladt rumskib, uden at nogen ved hvor besætningen er blevet af. Endelig er der Sara Weisdorfs Drømmen der beskriver en fremtid hvor Danmarks økonomi reddes af at alles drømme bliver tappet og solgt videre.

Science Fiction nr. 14

Knud Larns fanzine Science Fiction udskriver hvert år en novellekonkurrence med emnet “Danskerne og [et -eller-andet-science-fiction-agtigt]“. I 2006 var det således “Danskerne på Månen”, og de noveller har vi nu endelig fået mulighed for at læse.

Efter at have læst hæftet igennem bed jeg først og fremmest mærke i hvor mange af novellerne der havde et lignende udgangspunkt. Menneskene har bosat sig på Månen fordi et eller andet er gået galt på Jorden, i større og mindre omfang. De nye samfund på Månen skal så både forholde sig til deres rødder, de danske rødder her, og at de er et helt fremmed sted. Et godt eksempel er Helene Svolgarts Danernes March, hvor efterkommere af nogle danske kolonister mindes deres fædreland i en form for holografisk gengivelse, men en beslutter sig for at besøge det rigtige Danmark nede på Jorden, og hun erfarer at det ikke helt lever op til det billede.
Det er også generelt småt med de optimistiske historier. I Marianne Hansens Virus bliver nyfødte børn destrureret hvis de ikke har en bestemt mængde af en virus i sig, en virus der gør at man dør inden man bliver gammel og rynket. Og helt galt går det i Sofie Boyens Månebyen hvor en stærkt smitsom virus bryder ud i Månebyen i bedste Resident Evil-stil. Vi ser også eksempler på politisk oprør i disse nye danske samfund på Månen. I Bjarke Kock Larsens Det udslukte fyrtårn hører vi om en undergrundsgruppe og den mystiske Tjenesten der sætter en stopper for de revolutionære kræfter. Og i Rasmus Wichmanns D.T.D.M.S.F.S.M. finder et regulært statskup sted mod præsidentinden.

De fleste af novellerne er hvad jeg vil karakterisere som situationsbeskrivelser snarere end historier der bygger på et plot. Det er interessant at se hvordan Knud Larns ellers umiddelbart åbne ramme om at fortælle om Danskerne på Månen, kan give en række historier der på sin vis er meget forskellige, men også har mange fællestræk. Jeg har slet ikke omtalt vindernovellen, Flemming Raschs Gravitation presser objektet i form, som en måne, men jeg kan dårligt sige jeg har nogen holdning til hvilke noveller der skulle vinde. Alle novellerne er interessante at læse, i den kontekst at de har arbejdet under samme overskrift, og det er der som sagt kommer både noget meget forskelligt og noget gennemgående ud af.

Novum nr. 98

Novum nr. 98Tredje nummer af årets Novum er denne gang uden et nyt kapitel i den fortsatte kortroman Perceptionens Døre, men tilgengæld med en masse andet spændende.

Niels Dalgaards Litteraskopet handler denne gang om Jens Gulds arkiv, hvor Niels har dykket ned i et par gamle papkasser med spændende fanzines og andet interessant. Redaktøren selv, Janus Andersen, har fyldt en god del af nummeret ud med en gennemgang af nyere tids science fiction for unge, der særligt lader til at være meget dystopisk. Og Rasmus Wichmann giver en god conrep fra den svenske con Condense.
En enkelt kort novelle af Jesper Rugård er der også blevet plads til. Titlen Fuld assimilation siger det meste. Det handler om en stakkels mand ved navn Rasmussen, der bliver totalt overtaget hvad der angiveligt må være et rumvæsen.

Proxima nr. 91

Proxima nr. 91Forårsnummeret af Proxima er med lidt af det hele. Artikler, interview, tre gode noveller, anmeldelser og en bibliografi over dansk science fiction 2007.

Første artikel er skrevet af redaktøren selv, Niels Dalgaard, der har læst ungdomsserien Antboy af Kenneth Bøgh Andersen, og her skriver om den som både en superheltefortælling og en almindelig ungdomsroman. Tilbage i 2008 gæstede Norman Spinrad Fantasticon, hvor Klaus Æ. Mogensen interviewede ham. Niels Dalgaard har transkriberet og oversat dette interview, der var ganske interessant at læse, eftersom jeg dårligt kunne huske noget fra det. Jeg har selv bidraget med en oversættelse af en artikel af Gwyneth Jones, der diskuterer utopi og fremskridt i science fiction.

Vi får tre noveller denne gang, hvor et par af navnene burde være kendte af læsere af Science Fiction Cirklens udgivelser. Gudrun Østergaards Vindtårnet er ganske kort og handler om hvordan arkitektur og musik kan kombineres. Rune Kristensens Det indre rum er en glimrende novelle om menneskets afhængighed af teknologi og sammenblandingen mellem fantasi og virkelighed. Vi følger en kvinde der anskaffer sig en holografisk drømmeprojektor. En slags holografisk generator der kan omdesigne hele hendes lejlighed automatisk efter hendes tanker og humør. Det går selvsagt lidt over gevind. Hvad rager det mig af Lise Andreasen er en anden kort novelle om en der tager et job som tjener af en slags for en konference der varer hele to år, men der er selvfølgelig mere i det end det.

Novum nr. 97

Novum nr. 97Det nye nummer af Novum indeholder lidt af det hele, og den fortsatte kortroman Perceptionens Døre tager en helt ny drejning.

Niel Dalgaard skriver i Litteraskopet antologien af kortromaner The Mammoth Book of Best Short SF Novels og om de mange af historierne der handler om menneskets møde med rumvæsener. Redaktøren selv, Janus Andersen, har set på kloning som tema i dansk science fiction – original såvel som oversat. Undertegnede har bidraget med en gennemgang af andet halvår af 2009 af magasinet Asimov’s. Jeg tror ikke jeg fortsætter den række, men vil gå over til at skrive mere generelt om engelsksproget science fiction i novelleform fremover. Janus Andersen har også interviewet Christian Reslow om hans debutroman Mirakelts Fald. Jeg bemærker at Janus altid beder forfatterne om at forholde sig til genrespørgsmål, og de svarer alle sammen, Reslow med, at de ikke ser deres værk som en genrebog og heller ikke kan lide at låse sig fast på en bestemt genre. For så vidt et helt rimeligt standpunkt, men er der virkelig ingen danske forfattere der entydigt vil kalde sig for science fiction forfatter?
Den fortsatte kortroman er nu nået til sjette kapitel, og Lonni Krause tager historien ud i en helt ny drejning. Nu er vores hovedpersoner dukket op på lighuset, og skal til at obduceres, men det bliver ikke uproblematisk for den stakkels retsmediciner.

Science Fiction nr. 13

Vel nok kom nr. 15 for snart 3 år siden, men nu er nr. 13, 14, 16 og 17 af Knud Larns fanzine Science Fiction kommet – med alle de noveller fra de sidste par år af novellekonkurrencen som vi har ventet på. Dette nummer indeholder dog kun oversatte noveller, men gode af slagsen og heraf to tyske.

Første novelle er en meget kort en af amerikaneren Bruce Holland Rogers og handlingen kan bedst summeres med titlen – Høj af Ingefær, der ganske enkelt handler om et euroforiserende stof baseret på ingefær.
Rogers har endnu en, endnu kortere, novelle med. Ordproblem der småfilosoferer lidt over om man er bange for de forkerte ting her i verden.
Tyske Bernhard Brunner har skrevet den vældig morsomme satiriske Den forbedrede universalfjernbetjening, om en mand der får sig en lidt for effektiv fjernbetjening i en verden hvor mennesker afhænger alt for meget af teknologi.
Chris Robersons O1 (muligvis en reference til Big O notation) er en alternate history, om en kinesisk opfinder der opfinder prototypen til en tidlig computer, som han så skal præsentere for kejseren der skal tage stilling til om apparatet skal erstatte matematikere med kuglerammer. Glimrende historie.
Den anden tyske historie hedder Titan Surveyors skæbne og er skrevet af Martin Schemm, men som ligeså vel kunne være skrevet af en amerikaner. Det er en klassisk rumhistorie om en ekspedition til Titan, som skal undersøge hvad der er blevet af den tidligere ekspedition man ikke har hørt fra.
Sidste historie er en pulpnovelle fra 1918 af A. Wilkinson Jr. med titlen Da Jorden smeltede…. Det er historien om hvordan Jorden gik til grunde som følge af en gal videnskabsmands eksperimenter, men fortalt af Marsboere som har fundet en beretning fra en vis forsvarschef i 2030, der skrev ned hvad der skete da Jorden smeltede. Stor ros til redaktøren for at give den slags historier nye læsere på dansk!