Interstellar sysctl

Efterårsnummeret fra 2009 er prydet af en flot forside af Wolgang Sigl og indholdet er den sædvanlige gode blanding af artikler, interviews, en enkelt novelle og et læs anmeldelser.

Niels Dalgaard har transskriberet hele to indslag fra Fantasticon. Interviewet med Charless Stross og paneldebatten om britisk science fiction. Derudover har han oversat en artikel af Fiona Kelleghan med titlen De vilde humanister, hvor hun gennemgår en håndfuld forfattere der kan har en række ting tilfælles, herunder deres foragt for novellen The Cold Equations og nok en vis modstand til religiøse amerikanske republikanske politikere. Det drejer sig om forfatterne Greg Frost, Tim Sullivan, James Morrow, Robert J. Sawyer, Connie Willis og ikke mindst Kim Stanley Robinson.

En enkelt oversat novelle er det blevet til. Det er Stig W. Jørgensen der har oversat Matthew Johnsons The Coldest War fra februarnummeret af Asimov’s og ikke en finger at sætte på det.

Det tredje nummer af Subspace i 2009 indeholder en række spændende artikler. Næsten halvdelen af siderne bliver brugt på en conrep fra en Star Trek convention i Las Vegas i sommeren 2008, hvor ni glade danske trekkies deltog. Der er masser af billeder og ægte fanbegejstring stråler ud af de mange personlige beretninger, omend det dog kan tage lidt overhånd og jeg kunne godt have ønsket mig mere om hvad der skete på de mange programpunkter og mindre om hvem der fik hvis autograf. Men okay, ægte fanbegejstring har også sin ret.
Derefter følger en artikel af Kim Ursin om sandsynligheden for at der findes rumvæsener og ikke mindst, om det er realistisk at vi vil møde dem. Udmærket skrevet, men bidrager ikke rigtigt med noget nyt.
Henriette Fox Maule ser i Trekadoter på et afsnit fra Deep Spance 9 og et fra Enterprise, og Lise Andreasen har med udgangspunkt i en bog af Volker Gentejohann skrevet en artikel om den originale Star Trek serie set i en postkolonial vinkel, og hvordan amerikanske værdier præger serien. Ganske interessant og med en nok berettiget kritik af den måde kvinder oftest bliver skildret på i serien.
Til sidst en rigtig nørdartikel! Charlotte Primdal giver en introduktion til sproget klingon, og denne første del med fokus på udtalelse.

Begrebet backlog har sneget sig ind i min hverdag. Et udtryk for et efterslæb af noget man gerne vil have gjort færdig. Det kan man så prøve at sætte i system, som jeg har gjort med mine spil, hvilket jeg slet ikke tør gøre med bøger – det vil være alt for deprimerende. Lidt mindre uoverkommeligt er min backlog af blade og magasiner – selvom jeg stadig er for meget bagud. Dette nummer af Subspace er fra foråret sidste år, hvor den nye Star Trek-film lige var kommet (jeg genså den forleden, og synes stadig godt om den, men jeg anser den nu mere som en “Star Trek” film end en Star Trek film) og det er der selvfølgelig brugt masser af plads på.

Johan Albrechtsen var til pressevisning af filmen i Paris d. 13 april, for at lave et interview med nogle af skuespillerne og ikke mindst instruktøren J. J. Abrams til filmsiden filmz.dk. Interviewene kan ses her og i Subspace har Johan skrevet en beretning om hans oplevelser til denne forpræmiere. Desuden anmelder han soundtracket til den nye film, Blu-ray udgivelserne af TOS sæson 1 og de seks første film, samt spillet Star Trek D-A-C.
Inden filmen havde præmiere udkom fire tegneseriehæfter, der fortæller forhistorien med Nero og Spock, der leder til begivenhederne i den nye Star Trek film. Keld R. Hansen giver os en gennemgang af handlingen i denne forhistorie, hvilket virkelig er værd at læse hvis man ikke har læst tegneserien.
Der er ingen egentlig anmeldelse af den nye film, hvilket egentlig er forståeligt nok – for der kunne skrives ligeså mange anmeldelser som der er medlemmer af trekkies.dk, men Charlotte Primdal har dog skrevet en lille side om hvorfor hun ikke kan lide filmen, særligt fordi hun finder store del af dens præmisser med nye tidslinjer for utroværdige. Johan Albrechtsen ser lidt på omkostninger og indtjeninger for de nu 11 Star Trek film og Kim H. Pierri reflekterer lidt over konceptet med at reboote gamle tv-serier.

Alt handler dog ikke om den nye film. Vi får også anden del af Charlotte Primdals artikelserie om Gene Roddenberrys vision, denne gang set i forhold til menneskehedens utallige krige. Henriette Fox Maule ser i Trekadoter på TOS-afsnittene The Changeling og The Apple og Christa Islin skriver om hvad der blev af Jeffrey Combs, der spillede en Ferengi i Deep Space 9.

Det fjerde nummer af Novum i 2009 har den sædvanlige gode blanding af noveller, Litteraskopet, interviews, info om nye bøger og ikke mindst min lille medlemshilsen som ny formand.

Litteraskopet har minsandten rundet de 50 og Niels Dalgaard skriver denne gang om klimaforandringer i science fiction litteraturen. Carl-Eddy Skovgaard har skrevet om hvad det er vi ser på forsidebilledet, Janus Andersen har interviewet Peter Aagaard og Niels Dalgaard har skrevet en conrep, ikke fra en con, men fra BogForum hvor SFC – som forhåbentlig bekendt – havde en stand.

Der er to noveller denne gang. Den første er af Glen Stihmøe og hedder Den skaldede frisør, og handler selvfølgelig om en skaldet frisør. Det har han været i mange år, men en dag får han nogle ubehagelige anfald ved at hans kunder siger nogle bestemte ord. Han slår det hen som stress og ansætter en assistent til sin frisørsalon. Der er bare noget lidt mærkeligt ved assistenten, han hedder Brent, er ualmindelig bleg og tiltaler ham med Sir. Det vil være synd at afsløre for meget, men det er virkelig god og humoristisk fanfiction.
Den anden novelle er fjerde del i den fortsatte kortroman. Brian P. Ørnbøl har skrevet kapitel med titlen Galskabens anatomi, hvor Otto og Heidi bliver ført ned i nogle underjordiske gange og historien vender så småt tilbage til det The Matrix-inspirerede plot fra første del.

Jeg har tilsyneladende ikke læst Subspace i næsten et helt år! Det må der altså gøres noget ved.

Majen Barrett Roddenberry, Gene Roddenberrys kone og kvinden bag Lwaxana Troi, døde for godt et år siden, og Henriette Fox Maule har skrevet en god artikel om hendes liv og karriere. Charlotte Primdal begynder på en artikelserie om Star Treks indvirken på samfundskulturen, men det virker mest som en introduktion til emnet. I Trekadoter bliver der set på afsnittene What Are Little Girls Made Of fra TOS og Dark Page fra TNG. Søren Hess har en glimrende artikel om medicin og kunstige organer i virkelighedens medicinske verden sammenlignet med Star Trek. Jeg kan særligt godt lide hans bemærkning om, at lægerne stort set altid i Star Trek bare med deres scanner roligt konstaterer at en person lige er død for øjnene af dem, men sjældent forsøger en egentlig genoplivning som vi vil gøre det i dag. Niels Dalgaard stod for godt et år siden for et glimrende foredrag om Star Trek og science fiction, som desværre alt for få mødte op til. Heldigvis er det trykt i sin fulde længde i dette nummer. Og endelig har Lise Andreasen med udgangspunkt i bogen Is Data Human? – The Metaphysics of Star Trek set på spørgsmålet om Datas menneskelighed.

Forsiden til septembernummeret er lidt utraditionel i og med der ikke er tale om computergrafik, men et rigtigt fotografi. Det er et superflot billede og hvad historien bag er kan man læse inde i bladet.

Niels Dalgaards Litteraskopet er nu på sit nummer 49 (så måske en særlig jubilæumsartikel næste gang, hvem ved?), denne gang om månelandingen for 40 år siden og dens indvirkning på science fiction litteraturen. Dalgaard ser specielt på danske månehistorier.
Jeg har bidraget med endnu en gennemgang af et halvår af Asimov’s Science Fiction og derefter følger et interview fra Fantasticon med H. H. Løyche. Og sidst i nummeret er der mere om Fantasticon 2009 med Novum-redaktør Janus Andersens beretning derfra, som egentlig mere er nogle tanker om fandommen end en egentlig conrep.

Og vigtigst af alt har A. Silvestri skrevet tredje del af den fortsatte historie Perceptionens døre. Silvestri vandt i øvrigt Fantastik-prisen i år for sin novelle When the Music’s Over udgivet i I Overfladen og tilmed også novellekonkurrencen på Fantasticon. I dette tredje kapitel med titlen Eschers banegård bliver den stakkels hovedperson jaget gennem Odense banegårds mange trapper. Jeg synes det tegner lovende med denne fortsatte kortroman, som det forhåbentlig ender med. De bidragende forfattere er vidt forskellige, men det hænger alligevel rimeligt sammen og der er altid en god åben slutning for den næste i rækken at bygge videre på.

Over halvdelen af dette nummer består af et væld af anmeldelser af film, bøger og tegneserier, og resten er en længere artikel af Knud Larn om David Lindsays A Voyage to Arcturus, Flemming Rasch der ser lidt på stamcelleforskning og singulariteter, et interview med Naomi Novik særligt om hendes Temeraire-serie og en introduktion til tegneserieforfatteren Bill Willing.

Nummerets eneste novelle er Halløj på Karniegården skrevet af Tim Birkebæk, der starter som en almindelig hverdagsberetning fra en gammel mand på et plejehjem, men udvikler sig til brutal horror. Meget spøjs historie, men overraskende og god.

Jeg er kommet temmelig meget bagud med Himmelskibet, et helt år tilsyneladende. Dette efterårsnummer fra sidste år har superhelte som tema, hvilket ikke er et emne der interesserer mig spor, så jeg vil nøjes med at kommentere på novellerne fra Fantastiks novellekonkurrence 2008.

Vinderen blev Lars Ahn Pedersens Har du hørt havfruerne synge? bestående af to tilsyneladende separate historier, en om en kvindelig biolog der forsøger at infiltrere en organisation der holder sjældne dyr til fange og en anden om en mand der ynder at spise meget speciel mad. Der er garanteret noget der går henover hovedet på mig, for jeg kunne i hvert fald ikke se nogen videre sammenhæng i dette. Helga Bergs Pretty Woman er lidt fjollet. En gruppe venner skal se filmen Pretty Woman, men undervejs finder fortælleren ud af at hun har taget form som en frø. Elskeren af Sabina Marinova er i starten en forholds simpel historie om en mand der mistænker sin kone for at være utro, men læseren kan godt ane undervejs at der nok er noget overnaturligt på spil et sted.
Ungdomskonkurrencen blev vundet af Lærke Rasmussen med Sitessa, som umiddelbart blot er en fantasyhistorie med prinser og prinsesser, men elementet med en saracensk pige der ender med at kæmpe som soldat mod sit hjemland, gør novellen til langt mere end det.
Til hurtigskrivningskonkurrencen var der to gode vindere. Camilla Wandahl og Richard Ipsen. Wandahls historie er en slags gyser om bamser og Ipsens er en virkelig original kombination af paralleluniverser og tai-chi. Begge rigtig velskrevne og egentlig også samlet set de bedste.

Forårsnummeret af Proxima er spækket med rigtig interessante ting. Håber virkelig der er skabt en forøget interesse for Proxima, efter at SFC har delt en god del gratis eksemplarer af jubilæumsnummeret ud.

Knud Larn har skrevet en grundig gennemgang af Dansk science fiction for voksne, anno 2008, der desværre er lidt nedtrykkende læsning. Selv med en temmelig bred definition af genren, er der kun udkommet 11 originale danske science fiction romaner og 5 novellesamlinger. En del af det er selvpublicerede værker og der er langt mellem det gode.
Niels Dalgaard har lavet en kritisk gennemgang af Cambridges Companion to Science Fiction og ser på hvordan de har behandlet genrens historie. Og man bliver bestemt også klogere selvom man ikke kender til nævnte værk.
De såkaldte “Big Dumb Objects” som man kender det fra klassiske science fiction historier som i Clarkes Rendesvouz with Rama og nyere som Robert Reeds Marrow, bliver grundigt behandlet af science fiction forskeren Christopher Palmer. Han ser specifikt på netop Rendesvouz with Rama, Nivens Ringworld og Bob Shaws Orbitsville, og der kan analysers meget mere ud af disse kolosalle fremmede konstruktioner end man umiddelbart havde troet.
Og så er der Dalgaards science fiction bibliografi over alt der er udgivet af og om science fiction på dansk i 2006.

Man bør altid være glad for Proximas eksistens, men i visse tilfælde bliver man i ekstra godt humør, for intet andet sted vil der være plads til at kunne trykke sådanne obskure gamle science fiction historier som Niels Dalgaard finder frem. Vi får således denne gang to humoristiske noveller af Ellis Parker Butler, henholdsvis Radiograven fra 1923 og Et eksperiment med gyroskophatte fra 1910. Radiograven handler om en excentrisk meget religiøs mand, der kommer med en noget speciel anmodning til sin gravplads. Den skal udstyres med en radio der for altid skal være stillet ind på frekvensen for en radiostation han får oprettet, som udelukkende vil sende oplæsninger af hans religiøse poesi. En fantastisk morsom historie, der dog også ender noget tragisk. Et eksperiment med gyroskophatte ender heldigvis godt, men inden da, skal vi lige igennem et bizart og meget fjollet forløb der involverer fuldskab, hatte og gyroskoper.

Til sommerlæsningen får SFCs medlemmer lidt af det hele. Faste klummer, interviews, conreps og to nye noveller, herunder anden del i den fortsatte kortroman der begyndte i sidste nummer.

Niels Dalgaard ser tilbage på 70′ernes paperback udgivelser af science fiction på dansk i den 47ende udgave af Litteraskopet. Disse udgivelser var med til at øge interessen for science fiction i befolkningen, og selvom flere i dag primært læser på engelsk, mener Dalgaard ikke man skal undervurdere betydningen af udgivelser på dansk hvis nye fans skal komme til.
Janus Andersen skriver en introduktion til alternate history genren. En subgenre jeg har lidt svært ved, og artiklen her bekræfter hvorfor; der er nemlig overordentlig meget af det der tager udgangspunkt i et alternativt udfald af anden verdenskrig. Man må da kunne skrive interessante historier med et andet udgangspunkt også. Bortset fra min personlige smag til genren, er artiklen en glimrende introduktion til hvad den byder på, særligt hvad der findes på dansk.
Til Dancon i år interviewede Carl-Eddy Skovgaard forfatteren Jan Scwherdfeger om hans science fiction børnebogsserie, og dette interview er bragt her. Janus Andersen giver andetsteds en rosende conrep om hele festivallen.

Manfred Christiansen giver os endnu en kort novelle, her med titlen Kassen, omhandlende nogle kasser der spontant opstår rundt om huset hos et noget distræt par.
Lars Wihlborg, tilsyneladende et nyt navn i fanverdenen, fortsætter historien Perceptionens Døre hvor Flemming Rasch slap sidst. Handlingen bliver hevet helt ned på jorden igen, for kort efter at skyde ud af en helt anden og endnu mere spændende tangent. Det lover godt.