Græsprinsessen & andre historier

GræsprinsessenGwyneth Jones var æresgæst til Fantasticon 2009 og i den forbindelse har det lille forlag Ny Science Fiction, hvis første udgivelse var antologien Cirkler, oversat en håndfuld af hendes noveller og enkelte artikler. Tanken har været at præsentere bredden i hendes forfatterskab, så der er meget forskellige ting denne 120 siders samling. I øvrigt med et rigtigt flot omslag af Karina Bjerregaard.

De to første historier er fantasy og jeg brød mig ikke om nogen af dem. Titelnovellen Græsprinsessen er som et folkeeventyr om en prinsesse der er blevet forhekset og en prins der skal redde hende. I det mindste var den forståelig i modsætning til Haakon og myrmidianeren der er triviel krigs fantasy tilsyneladende sat i Warhammer-universet, og efter min mening ganske ulæselig. De resterende tre noveller er science fiction, hvoraf den bedste er La Cenerentola, der er en moderne Askepot-fortælling der indrager genteknologi og kloning.
Det mest interessante er dog artiklen Science fiction; sprog og virkelighed fra hendes samling af kritiske artikler og anmeldelser af genren, Deconstructing the Starships. I denne artikel skriver hun om hvordan sprog skaber den fiktive virkelighed i science fiction og særligt om den udfordring det er, at skrive så det både virke troværdigt i den beskrevne verden, men samtidig giver mening for den nutidige læser.
Oversættelserne er generelt fine, med enkelte steder er der dog lidt præg af engelsk ordstilling.

Det er nok de færreste der vil finde alt i denne udgivelse interessant, da det er så forskelligt, så man må vurdere om man vil give 160kr for en introduktion til hendes forfatterskab. Selv er jeg nok mere blevet interesseret i hendes genrekritik end hendes fiktion.

Science Logs

Science LogsAndre Bormanis har været videnskabelig rådgiver til manuskriptforfattere og instruktører på The Next Generation, Deep Space 9 og Voyager, for at få de mange ideer om fremtidens verdener, teknologi, væsener og fysik i seriernes afsnit, til at blive så troværdige og gangbare som muligt.
Science Logs giver et indblik i disse overvejelser med en lang række artikler inddelt i syv emner: Astronomical Phenomena, Nuclear and Space Physics, Planetology, Space Medicine, Materials Science, Space Engineering, Exobiology.

Konceptet i bogen er at tage udgangspunkt i en science log, altså et uddrag fra en af officerernes logbog vedrørende et eller andet videnskabeligt emne i et afsnit fra en af serierne. Det bruger Andre så som grundlag til at skrive en artikel på en side eller to om det emne.
Nogle af artiklerne virker som om de vitterlig er skrevet for at forklare noget videnskab bag et Star Trek afsnit, mens andre har det omvendte præg – hvor forfatteren nok mere har ville skrive om et eller andet og så blot bagefter fundet en passende log fra et afsnit, til at klistre på. Man kan altså ikke forvente at bogen fra ende til anden handler direkte om videnskaben bag ting fra Star Trek episoder.
Selve ideen bag bogens udformning, der ellers er ganske god, falder også lidt igennem, da mange af de indledende logtekster slet ikke optræder i det pågældende afsnit, men blot er en digtning af hvad fx Data kunne have nedfældet i sin logbog, vedrørende en eller anden hændelse i et afsnit. Bogen havde nok været bedre tjent uden disse lidt ligegyldige indledninger, medmindre de faktisk var blevet brugt til noget. Fx ved at Andre skrev mere om hans konkrete arbejde som rådgiver på serierne og hvilke overvejelser han måtte gøre sig, hvilke videnskabelige fakta man måtte se lidt bort fra i et afsnit, for at få plottet til at hænge sammen, eller omvendt – hvis man havde ændret et plot, for at gøre det mere videnskabeligt plausibelt. Den slags kunne det være spændende at læse Andre skrive om, og det var også lidt det jeg havde håbet på var tilfældet, da jeg anskaffede mig bogen.
Det er heldigvis ikke skidt alt sammen, og som et par positive eksempler vil jeg nævne artiklen om “cloaking devices,” der jo helt klart er en meget specifik ide fra Star Trek universet. Her forklarer han hvordan den slags teknologi er noget usandsynlig at fremstille, da det vil kræve uendelige mængder energi at afbøje lyspartikler på den måde. Eller artiklen om duplikation via transporteren, med udgangspunktet i TNG afsnittet Second Changes, hvor han beregner hvor ufatteligt meget energi det vil kræve.

Man kan godt se at forfatteren har haft en stak gode emner fra afsnit han kunne skrive noget interessant om, men desværre er der også en del af artiklerne der har et lidt tyndt grundlag, hvor det ikke bliver et serieafsnit der bliver udgangspunktet, men snarere et emne og så har han bagefter fundet et afsnit der svagt har elementer af dette emne. Asteroider, kometer, supernovaer og lignende kan man læse om i så mange andre bøger, og den slags helt regulære korte artikler er der desværre en del af, der ikke har ret meget med Star Trek at gøre.
Konceptet med bogen er godt og har masser af potentiale, men det havde hjulpet en del, hvis man i stedet havde skrevet nogle længere og mere dybdegående artikler om få emner, som er interessante i en Star Trek sammenhæng, frem for en masse kortere temmelig ligegyldige artikler og desværre for få guldkorn.

Modern Mathematics

Modern MathematicsDette er selvfølgelig hovedsageligt en blog om science fiction, men jeg vil også give lidt plads til omtale af nogle fagbøger, som jeg ikke kan anmelde som fagmand, men blot som almen “fan” af emnet. Som fx denne samling af biografiske introduktioner til de største matematikere fra perioden 1900 til 1950, skrevet af Michael J. Bradley. Den er en del af en bogserie på i alt seks bind kaldet Pioneers in Mathematics, med korte biografer af hver sin tids store matematikere.

Med i alt 140 sider er der selvsagt ikke meget plads til de 10 matematiske navne – fra Hilbert til Erdös, og på den måde fungerer bogen mest som en introduktion til en række matematikere man måske ikke kendte så meget til i forvejen, hvor man så kan bruge referencerne til at finde mere materiale. Bradley koncentrerer sig om at gennemgå deres liv og karriere i brede vendinger, med en lang række opremsninger af teorier og forskningsartikler, så det er ikke meget matematik man lærer. Derfor vil jeg også mene, at den kun er værd at låne på biblioteket, ikke eje – men som øjenåbner er Bradleys introduktioner fine. Således blev jeg da klogere på John von Neumanns øvrige liv udover den computerarkitektur han er blevet kendt for, Alan Turing og hvad hans Turing-maskine egentlig gik ud på, og hvordan Paul Erdös lagde grund for en stor samarbejdstradition i matematiske forskningsartikler.

Fanmarkshistorien

FanmarkshistorienI 1999 havde Science Fiction Cirklen 25 års jubilæum og til denne lejlighed udgav man bogen Fanmarkshistorien, skrevet af Niels Dalgaard, der gengiver den danske fandomshistorie fra starten af tresserne til slutningen af halvfemserne. Selvom jeg ikke på nogen måde har været en del af denne historie og heller ikke kender ret mange af de “medvirkende” personer, så har det været yderst interessant læsning, som jeg har slugt med en større iver end mange romaner.

Bogen starter med et kapitel om fandom generelt i resten af verden og den særlige jargon det har skabt. Så kan alle være med, men alligevel har biblioteksvæsenet fået noget galt et sted når de beskriver bogen med:

I anledningen af fanklubben Science Fiction Cirklens 25 år fortæller forfatteren om de danske science fiction fans kaldet fanzines og deres særlige verden.

Ja, vi er simpelthen “fanzines”. Efter denne indledning bliver der kort fortalt om den danske uorganiserede fandom inden SFC blev stiftet i 1974. Herefter er det hovedsageligt beretninger om SFCs aktiviteter der naturligt er i fokus, men også de ufatteligt mange fanzines der blev produceret i disse første år er godt omtalt, samt de forskellige lokale grupper der opstod, primært på Fyn. Mere end halvdelen af bogen omhandler hvad der skete i 70′erne, hvor fanaktiviterne og fanzineproduktionen var på sit højeste. Således er man på side 75 kun nået til omtalen af Fabula 80. Og eftersom at de følgende årtier mere producerede stadigt mere seriøse bogudgivelser og få men større fanzines end egentlige store kongresser og festivaler, er dette vel meget logisk.
Til sidst er der en række appendikser med oversigt over blandt andet fanzineudgivelser og hvem der har besat forskellige poster i SFC.

Mest af alt må fandom siges at have været en helt anden end i dag, men visse ligheder ser man da også. Den største forskel må nok være mængden af fans, særligt aktive fans. SFCs medlemstal i dag er jo kun en brøkdel af storhedstiden og antallet af fanzines kan i dag tælles på en hånd, mens der tydeligvis dumpede flere fanzines ind om ugen hos fans i slutningen af 70′erne. Alligevel er man jo vokset med alderen, så man i dag kan udgive rigtige bøger og tidsskrifter af professionel kvalitet, med langt færre mennesker involveret i processen. Dette skyldes uden tvivl den teknologiske udvikling. Jeg kan slet ikke forestille mig de utallige timer man må have brugt dengang på, at skrive fanzines og bøger ind på skrivemaskiner, rette det til, sætte layout og til sidst trykke det med sværteduplikatorer.
Omvendt er der også ting der virker meget velkendte. Debatten om hvorvidt SFC skulle beskæftige sig med andre genrer som fantasy og horror, og om Proxima blev for akademisk og for “u”fannisk, er jo velkendt. Førstnævnte førte jo til dannelsen af Fantastik i 2003. Ser jeg på i dag, må jeg nu være glad for at man holdt fast i fokus på litterær science fiction og et højt fagligt niveau i SFC. Især Fanmarkshistorien viser jo hvorfor en forening som SFC er vigtig, for hvis ikke de skulle have udgivet den, hvem i alverden ville så?

På side 32 skriver Dalgaard at det kan være svært for en udenforstående at forstå hvilken betydning udgivelsen af det første Proxima havde, da det var første gang at fans oplevede at genren kunne diskuteres og analyseres på et rimeligt niveau. Men selv 30 år efter, havde jeg samme oplevelse da jeg fik Proxima nr. 82 i hånden, som jeg havde bestilt som prøvenummer (på seneste bestyrelsesmøde fik jeg i øvrigt at vide, at jeg var den eneste der nogensinde har brugt dette tilbud. Forbløffende! Hermed en opfordring om at bestille et prøvenummer for kun 15kr).

Med en sådan historie der i den grad bygger på menneskers frivillige arbejdskraft, kan personlige fejder og angreb ikke undgås, og selvom Dalgaard dækker mange aspekter af forløbene, ligger han for så vidt ikke skjul på sin egen kritik af uheldige forløb. Enkelte af dem er jo det rene horror, som fx engang i starten af 80′erne hvor SFCs lager med tusindvis af bøger og blade, blev sendt til forbrændingen af en vred udlejer.
Som udenforstående kan de mange navneopremsninger være lidt forvirrende, men for det meste formår Dalgaard at beskrive historien så nytilkomne også forstår nogenlunde hvad der foregik. Så bogen er ikke nødvendigvis kun for en snæver kreds af indviede og som minimum synes jeg samtlige bestyrelsesmedlemmer i SFC bør læse den.

Til sidst skriver Dalgaard at han håber at der om 25 år (altså nu 16 år), bliver skrevet endnu en Fanmarkshistorie. Det burde jo få en til at være mere opmærksom på hvad man gør med kildemateriale i disse digitale tider, hvor indholdet af websider og e-mails jo er yderst flygtige, hvis man ikke tænker sig om. Det bliver næppe bunker af fanzines og breve man skal kigge igennem. Næste år har SFC jo således 35 års jubilæum, så måske der kunne være interesse for en opdatering af Fanmarkshistorien med perioden 1999 til 2009?

Fra Platon til cyberpunk

Fra Platon til cyberpunkDet er svært ikke at lade vær med at anbefale de fleste af Science Fiction Cirklens gode udgivelser, men skal man fremhæve ét, må det være Niels Dalgaards oversigt over science fiction-litteraturens historie Fra Platon til cyberpunk. Som blot moderat science fiction fan er det et værk man bare SKAL have.

Som titlen indikerer starter Dalgaard sin genrehistorie helt tilbage hos de gamle græske filosoffer og frem til nyere tendenser som cyberpunk “and beyond”. Når hele historien skal gennemgås på små 200 sider, bliver der selvfølgelig ikke gået i dybden, men alle perioder bliver præsenteret i overordnede træk med henvisninger til relevante forfattere og værker fra tiden, samt tendenserne i genrens relation til de ydre samfundsforhold og udvikling. Det bliver slået ganske fast at genren hverken blev opfundet af Jules Verne eller af amerikanerne, som det desværre af og til bliver fremstillet. Der er mange tidlige europæiske, herunder også danske, eksempler på værker der har skabt genrens senere udformning.
Naturligvis fylder det tyvende århundrede mest, specielt halvtredserne, og fokus er klart på den engelsksprogede del af genren, men vigtige tyske, russiske og franske værker bliver også nævnt. De fleste afsnit afslutter Dalgaard med en kort kommentar til hvordan science fiction blev brugt i Danmark i den pågældende periode.

Som helhed fungerer bogen rigtig godt og egner sig faktisk bedst til at blive læst fra start til slut. Så er man i hvert fald godt klædt på til at dykke videre ned i genrens mange forskellige og spændende perioder og stilarter. Niels Dalgaard skriver godt og variereret, pyntet med lidt humor og enkelte personlige holdninger, der gør det spændende at læse uden at det går udover seriøsiteten.
Bogen er selvfølgelig forsynet med omfattende henvisninger og register, så den fungerer også glimrende som opslagsværk.

Konklusion: køb den! Og for medlemmer af SFC er det kun 149kr.

Rumvandringer

Rumvandringer“Rumvandringer” er en samling af artikler om science fiction skrevet af Niels Dalgaard. Artiklerne har været udgivet før, men typisk i aviser, fanzines eller andre mindre udgivelser, og har dermed været svære at opdrive indtil nu.

Først er der en meget akademisk gennemgang af de såkaldt “kulørte hæfter”, selvfølgelig med fokus på science fiction i de udgivelser, på over 70 sider. Jeg har kun skimmet artiklen og den er nok primært for særligt interesserede. Mere håndgribeligt bliver det med seks artikler om forfattere som Knud Holten og Terry Patchett, samt Dan Turèll som kritiker. Alle gode at have i baghånden hvis man begynder på de forfatterskaber.

Tre artikler er kategoriseret under afsnittet Det’ for børn hvor forskellige dele af ungdomslitteraturen inden for science fiction, herunder blandt andet brugen af dystopier og cyberpunk, tages under kritisk behandling. Derefter tre artikler med forskellige emner; en kritisk vinkel på cyberpunkens selviscenesættelse i 80′erne, om det “onde” i den fantastiske litteratur og lidt om sproglige forhold i science fiction. Samlingen slutter af med en artikel hvor Dalgaard skriver om det at skrive science fiction litteraturens historie. Lyder måske kedeligt, men for mig en af de mest interessante artikler i samlingen.

Da artiklerne har været udgivet andre steder for sig selv, rummer samlingen i alt en del gentagelser. Heriblandt teoretiske overvejelser om hvordan genren kan defineres og dens forhold til resten af litteraturen, som fungerer som indledning i flere af artiklerne. Darko Suvin bliver ikke overraskende også taget frem adskillige gange. Men det kan man jo behændigt springe over.

Dalgaard har et højt analytisk niveau, men det bliver aldrig kedeligt eller tørt at læse. Han er for det meste skarp og konkret med at sige hvad han mener, og til tider også en smule morsom. Konklusionen må blive at hvis man finder hans artikler i Novum og Proxima lærerige og interessante, går man ikke galt med denne samling.

Verdensjongløren

Verdensjongløren: Svend Åge Madsen og science fictionSvend Åge Madsen gæster Eurocon og er på programmet allerede i morgen, hvor Niels Dalgaard interviewer ham, dernæst læser Madsen op fra sine bøger og debatterer med publikum og til sidst signerer han bøger. Derfor må det være på sin rette plads at nævne denne biografi og analyse af hans science fiction, udarbejdet af Niels Dalgaard.

I tretten kapitler gennemgår Niels Dalgaard Svend Åge Madsens forfatterskab, specielt med fokus på Madsens brug af science fiction, med sin velkendte akademiske kvalitet man kender fra Dalgaards side af. Rigt eksemplificeret med uddrag fra romanerne.

Efter at have bladret kapitlerne igennem skammer jeg mig næsten over ikke at have stiftet videre bekendtskab med Svend Åge Madsens værker, der i stor udstrækning foregår i samme fiktive verden med rod i Århus, der hele tiden kompliceres med hvert værk. Jeg kan kun forestille mig at Dalgaard har gjort sit arbejde ordentligt, så den bør erhverves af enhver fan af Madsens bøger.
Den kan selvfølgelig købes via SFC og fra vores stand på Eurocon fra i morgen.

Index til gyserantologier

Index til gyserantologierThomas Winther har udarbejdet denne bibliografi over danske gyserantologier, og jeg må sige med det samme at jeg ingen viden har på området, så dette er blot en slags reklame for en af SFCs nyeste udgivelser.

Første del af bibliografien består af en oversigt over 132 danske gyserantologier, både med liste af de trykte noveller og et billede af omslaget. Derefter er der et forfatterindeks og et titelindeks. Til sidst tre appendixer med en serieoversigt, oversigt over Hitchcock’s Kriminalmagasin og en oversættelse/omskrivning/gennemgang af et essay om horror skrevet af H.P. Lovecraft.

Bibliografien kan erhverves for 249kr hos Science Fiction Cirklen.

Litteratur på dansk om science fiction

Litteratur på dansk om science fictionNiels Dalgaard har udarbejdet denne omfattende bibliografi over danske bøger og artikler der omhandler science fiction fra 1856 til 2004. Der dækkes ikke kun almindeligt kendte bøger og tidsskrifter, men medtager også artikler fra diverse mindre kendte fanzines.

En bibliografi er jo svær sådan rigtig at anmelde, så jeg nævner det mest blot for at gøre folk opmærksomme på den og fordi jeg vil bestræbe mig på at få omtalt alle af SFC’s nyere udgivelser.

Bibliografien er sorteret efter forfatter og stort set hver udgivelse er kommenteret, så man kan se hvad artiklen eller bogen faktisk omhandler, hvilket er en stor hjælp da en titel ikke altid er sigende nok.
Alt er selvfølgelig nummeret så der kan henvises på kryds og tværs, samt et titelregister, forfatterregister og emneregister. De to sidstnævnte er virkelig rart.

Det her endte vist med at blive mere eller mindre en genfortælling af bagsideteksten.

Universet – illustreret opslagsværk

UniversietTid til noget faglitteratur. Jeg fik dette værk i julegave og har nu haft noget tid til at bladre den lidt igennem, da det jo ikke er noget man læser fra ende til anden. Det er som titlen anslår, et omfangsrigt opslags til noget så omfattende som hele universet og rigt illustreret.

Det er jo ambitiøst med en bog der forsøger at forklare hele universet, men resultatet er nu ganske godt. Den kommer bredt rundt om alle emner, så alle kan blive klogere, men selvfølgelig vil man helt i dybden med enkelte emner, skal man nok finde specielle bøger om emnet.

Værket er inddelt i fem sektioner. Først gennemgås komplekse emner som astrofysik, relativitetsteorien, Big Bang osv., og derefter en historisk oversigt over astronomiens udvikling.
Næste store del handler om vores eget solsystem, hvor solen og alle planeterne fint gennemgås, samt fænomener som kometer, asteroider og kuiperbæltet.
Så bevæger vi os videre ud og ser på resten af Mælkevejen og dets astronomiske fænomener som stjernetåger og lignende. Og derefter videre ud til andre galakser og resten af universet i en kortere del.
Sidste del, der også fylder mest, er en guide til den nattehimmel vi kan se fra Jorden. Alle dele af nattehimlen og de stjernetegn og fænomener man kan observere forklares. Selvom jeg sagtens kan forstå grundlaget for sådant et afsnit, så vil jeg nu alligevel sige, at hvis man står og vil kigge på nattehimlen i fx sit sommerhus, så er det ikke lige denne klods af en bog man vil stå og fumle med, men snarere en mindre og mere kompakt guide til den danske nattehimmel.

Hele bogen er meget farverig og med et moderne magasinagtigt layout, hvor man har korte afsnit og faktabokse til at forklare tingene hjulpet på vej af illustrationer og billeder, fremfor lange tunge tekstpassager. Det fungerer glimrende og uden at det bliver helt overfladisk som det fx kan blive i et populærmagasin som Illustreret Videnskab. Dog er det selvfølgelig skrevet så de fleste astronomiinteresserede kan være med, omend jeg nu ikke vil kalde det en “begynderbog”.
Det er et godt og solidt opslagsværk til astronomiinteresserede, og dermed måske også nogen science fiction læsere, der godt vil have en bog de kan slå op i eller bare bladre lidt i, uden at have brug for andre bøger end den.

Der har selvfølgelig et solidt register og interne henvisninger i afsnittene til andre dele af bogen med relaterede emner, som et sådant værk jo skal have.