Novum nr. 97

Novum nr. 97Det nye nummer af Novum indeholder lidt af det hele, og den fortsatte kortroman Perceptionens Døre tager en helt ny drejning.

Niel Dalgaard skriver i Litteraskopet antologien af kortromaner The Mammoth Book of Best Short SF Novels og om de mange af historierne der handler om menneskets møde med rumvæsener. Redaktøren selv, Janus Andersen, har set på kloning som tema i dansk science fiction – original såvel som oversat. Undertegnede har bidraget med en gennemgang af andet halvår af 2009 af magasinet Asimov’s. Jeg tror ikke jeg fortsætter den række, men vil gå over til at skrive mere generelt om engelsksproget science fiction i novelleform fremover. Janus Andersen har også interviewet Christian Reslow om hans debutroman Mirakelts Fald. Jeg bemærker at Janus altid beder forfatterne om at forholde sig til genrespørgsmål, og de svarer alle sammen, Reslow med, at de ikke ser deres værk som en genrebog og heller ikke kan lide at låse sig fast på en bestemt genre. For så vidt et helt rimeligt standpunkt, men er der virkelig ingen danske forfattere der entydigt vil kalde sig for science fiction forfatter?
Den fortsatte kortroman er nu nået til sjette kapitel, og Lonni Krause tager historien ud i en helt ny drejning. Nu er vores hovedpersoner dukket op på lighuset, og skal til at obduceres, men det bliver ikke uproblematisk for den stakkels retsmediciner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>