Årets første nummer af Fantasy & Science Fiction byder på en rimelig blanding af traditionel fantasy, flere horrorhistorier, lidt humoristisk science fiction og det der er uden for kategori.
Robert Reed har denne gang skrevet en fantasyhistorie med The Long Retreat, der handler om en løjtnant i hæren for et gigantisk imperium. Han synes dog ikke helt krigen går så godt, men kejseren og hans nærmeste lader til at være overbeviste om at deres land er praktisk talt uendeligt stort, og derfor aldrig kan indtages. Læseren og historiens hovedperson, kan dog godt se at der er noget selvmodsigende i dette, eftersom de jo er i krig med “nogen”, og derfor må kejserriget have en ende. En fin historie om storhedsvanvid i bogstaveligsete forstand.
Robin Aurelians Bait er en uinteressant lille fantasy historie om drengen Navin, der har øgenavnet “Bait”, fordi han ikke er en særlig god jæger, men ofte bliver bidt. En dag er han på tur med familien i denne fantasyverden fyldt med sære væsener.
Writers of the Future af Charles Oberndorf havde et interessant udgangspunkt, med en fjern fremtid hvor kun få rigtige mennesker lever i kredsløb om Mars – mens kunstige Minds lever omkring Jorden, og menneskene hader disse Minds og derfor handler en del af deres fiktion om dette. Novellen følger en ung mand der deltager i en workshop med hans ynglingsforfatter. Men det fører bare ikke rigtig nogen steder, og det er ikke til at se hvad forfatteren vil med det.
Marc Laidlaw byder på hyggelig romance fantasy i Songwood om gargoylen Spar der forelsker sig i en galionsfigur et fragtskib. Der smøres tykt på med den ulykkelige kærlighed.
Kortromanen Ghosts Doing the Orange Dance af Paul Park kom jeg ikke igennem. Det er en historie inde i en historie, hvor en del består af en længere familiehistorie. Har man overskuddet og energien til den, er det sikkert en fin historie, som de fleste andre anmeldere på nettet også påpeger.
The Secret Lives of Fairy Tales af Steven Popkes kunne jeg ikke rigtig se nogen god mening i. Det er et forsøg på en genfortælling af en række klassiske eventyr såsom Snehvide og Askepot, men videre interessant er det ikke.
Kate Wilhelms The Late Night Train er god stemningsmættet horror. Christy er en kvinde på 30 år, der stadig bor hjemme med hendes syge far og misbrugte mor, og har det heller ikke for godt selv. En dag begynder hun at høre lyden af en togfløjte, men der er ingen jernbaner i miles omkreds.
Nummerets anden egentlige science ficiton historie kommer fra Dean Whitlock med titlen Nanosferatu, hvori et medicinalfirma har fundet frem til et produkt baseret på nanoteknologi der effektivt giver evigt liv. Eneste bivirkning er at man bliver mere liderlig. Det kører selvfølgelig helt af sporet, da direktøren ikke vil acceptere at indsprøjtningen kun skal gives en gang. Det er der jo ingen penge i, så produktet skal laves om så jævnlige behandlinger er krævet. Underholdende nok historie, men slutningen var nu noget sær.
Sidste historie er udmærket horrorhistorie. I City of the Dog af John Langan følger vi en mand, der en aften han er ude at gå tur med sin kæreste ser en hund han beslutter sig for at se nærmere. Men i mellemtiden forsvinder hans kæreste fuldstændig. Han fortæller sin ven Chris om den uhyggeligt udseende hund, og straks mener Chris at vide hvad der er sket. Chris kører ham ud til et skummelt slot langt ude på landet, hvor en såkaldt Keeper har nogle ghûls og åbenbart taget kvinden til fange.