Femte sæson af Deep Space 9 starter og slutter med bulder og brag, men det endelige slag mod the Dominion fra Alfakvadranten mangler stadig. Ind i mellem sker der en masse andet og i hovedtræk er sæson 5 ligesom sæson 4, en masse så godt som selvstændige afsnit af svingende kvalitet.
Sæson 5 står i kærlighedens tegn. Der er adskillige romancer og jeg tror ikke nogen af de andre Star Trek serier har ladet så seriøse kærlighedsforhold udspille sig, hvor det strækker sig over mange afsnit, endsige hvor personerne udvikler sig så meget samtidig. Det hele sker altså ikke på en gang i et afsnit, men strækker sig som små sidehistorier hele sæsonen igennem. Worf og Jadzia har noget kørende, Rom og Leeta fumler lidt med deres følelser for hinanden, og Odo og Kira prøver at holde igen. For resten af persongalleriet er det stærke venskaber der knyttes. Bashir og O’Brien, Garek og Ziyal, og på deres egen firnulige måde – Quark og Odo. Alt dette står selvfølgelig i skærende kontrast til den krigsstemning der så småt er ved at tage over. Men helt generelt har serien et noget mørkere og knapt så positivt skær over sig i forhold til hvad Star Trek normalt har. Det foregår ikke i hjertet af den godt beskyttede Føderation og alle ubehagelighederne bliver ikke spolet tilbage i hvert afsnit. Jake Sisko oplever krigens grusomheder på egen hånd i …Nor the Battle to the Strong og Kiras venner bliver myrdet en for en i The Darkness and the Light. Den slags historier var aldrig gået i The Next Generation.
Hvad angår kvaliteten af de enkelte afsnit synes jeg sæson 5 ligger lidt lavere end sæson 4, men der er ingen direkte dårlige afsnit, kun nogen der falder lidt igennem på et par punkter. Det er fx The Ascent hvor Odo og Quark kæmper for at overleve på en barsk planet, som lider under det problem at man godt ved hvordan det ender. Eller Children of Time hvor det meste af seriens hovedpersoner strander på en planet og møder hvad der vil blive deres efterkomme 200 år senere, som selv for Star Trek går for langt væk for hvad man kan tillade sig af logiske plothuller. Der er dog også et af alle tiders bedste og mest berømte Star Trek afsnit – Trials and Tribble-ations, hvor Deep Space 9 besætningen havner tilbage på Kirks tid og indgår direkte i det klassiske afsnit The Trouble With Tribbles. Et andet fantastisk afsnit er Things Past hvor Kira, Sisko, Odo og Garek også havner tilbage i tiden hvor Deep Space 9 var under ledelse af Cardassia og i krig med Bajor.
Der sker meget og ingen af personerne er de samme som i starten af sæsonen. En type af personudvikling man heller ikke ser i de andre serier, og jeg går med store forventninger videre til sjette sæson.