I starten af fjerde sæson af Deep Space 9 sker der rigtig meget. Situationen med the Dominion tilspidses, så meget at klingonerne mener de må gøre noget. Det ender med at gå udover Cardassia som bliver invaderet af klingonske styrker, på en noget tynd formodning om at Cardassias regering er styret af changelings. Alliancen med Føderationen bliver brudt. Det sætter den generelle ramme for fjerde sæson, men langt de fleste afsnit er enkeltstående historier, ofte med fokus på personudviklinger.

Jeg begyndte fjerde sæson med en forventing om flere sammenhængende afsnit, men overraskende nok var det sæsonens mange fremragende enkeltstående afsnit der var de bedste. Som nævnt er mange af afsnittene skrevet til en bestemt figur, herunder også mange af de mindre roller som fx ferengien Rom, cardassianen Dukat eller den tekniske officer O’Brien. Det er i glimrende afsnit som Indiscretion hvor vi får nogle interessante afsløringer om Dukats personlige liv, Bar Association hvor Rom starter en fagforening op i protest mod Quarks urimelige ansættelsesvilkår, eller afsnit som The Quickening og Hippocratic Oath hvor Dr. Bashirs meget selvsikre stil og tro på egne medicinske evner kommer på prøve. Worf udvikler sig også meget både som officer og som klingon, særligt i dobbeltafsnittet The Way of the Warrior og Sons of Mogh hvor hans egen bror beder om at blive dræbt. Det gode er at det er ændringer hos personerne der strækker sig udover det enkelte afsnit, så selvom sæson 4 består af langt flere enkeltstående afsnit, bliver det alligevel kontinuerligt. Det lykkedes dog ikke altid lige godt. Blandt andet i Hard Time hvor O’Brien bliver udsat for 20 års fængsel, men det hele var en simulation der i virkeligheden kun tog et par timer. En oplevelse der uden tvivl vil ændre ham for altid og afsnittet i sig selv er glimrende, men i efterfølgende afsnit er O’Brien igen helt sig selv.
Mit største problem ligger dog hos kaptajn Sisko. Han kan aldrig blive en ligeså helstøbt og karismatisk kaptajn som Kirk eller Picard, men helt generelt finder jeg figuren ganske kedelig og synes heller ikke skuespilleren Avery Brooks gør det særlig godt. Han fylder heller ikke så meget i mange afsnit, hvor både Kirk og Picard meget ofte spiller en central rolle. Det opvejes dog klart af det øvrige persongalleri i serien der alle gør det glimrende, og hvor manuskriptforfatterne formår at få vist noget nyt hos nogen af dem hver gang. Men egentlige frontfigurer lader serien ikke til at have på samme måde som de andre serier.

Alt i alt må jeg sige at sæson 4 nok rummer nogen af de bedste enkeltstående afsnit indtil nu i Deep Space 9 serien, men konflikten med the Dominion rykkede sig meget lidt. I hvert fald direkte med dem, for vi ser i denne sæson hvor stor deres indflydelse på begivenheder er og dermed hvordan de uden selv at gøre ret meget, kan få svækket deres modstandere betydeligt. Det bliver spændende at følge.