Romulanerne synes jeg er en af de mest interessante racer i Star Trek universet. De er udspekulerede, stærkt strategiske og de foretrækker at gøre deres beskidte arbejde i det skjulte, i modsætning til fx klingons og deres meget mere direkte krigeriske stil. Det var sådan set den primære begrundelse for at jeg gik i gang med denne bog af Robert Greenberger sat i TNG-serien. Det var nu ikke fordi jeg fik hvad jeg håbede på, en spændende skildring af romulanere, men historien var interessant alligevel – bare af nogle andre grunde. Der er ikke meget spænding, action, uforklaringe rumfænomener eller eksostisk teknologi. Det handler derimod om politik, diplomati og samfundsudvikling. Den minder lidt om en anden Star Trek roman jeg har anmeldt tidligere, Nightshade.
Planeten Eloh ligger et strategisk godt sted i forhold til Den Neutrale Zone mellem Føderationen og romulanerne. Eloh har netop skabt kontakt til begge imperier, og overvejer nu om de vil indgå et samarbejde med Føderationen eller romulanerne. Enterprise bliver sendt til Eloh med Picard som diplomat og romulanerne sender kommandør Sela. Til dem der ikke lige ved det, er Sela den halv-romulanske datter af Tasha Yar (se afsnittene Yesterday’s Enterprise og Redemption). Eloh tager venligt imod dem begge, lader dem besøge planeten, holde taler for parlamentet og vise deres rumskibe frem. Til sidst afholder Eloh en afstemning om de skal tilslutte sig Føderationen eller romulanerne. Eloh er netop kommet ud af en slem verdenskrig og håber nu på at kunne blive et samlet folk, men der er stadig gnidninger mellem de forskellige kontitenter. Alt går dog heller ikke helt fredeligt. Et par bombeattentater gør at både nogle stjerneflåde officerer og romulanere kommer under mistanke, men der er muligvis en helt tredje fraktion på spil. Lige et mysterium for Data, der kan få lov til at lege Sherlock Holmes.
Det der fungerer godt her er det dipliomatiske spil mellem Picard og Sela. De appellerer til Eloh på to forskellige måder. Picard med at tale om Føderationens respekt for alt liv og hver civilisations særpræg, deres håb om fred og deres eventyrlyst. Sela går mere på at romulanerne er et stolt målrettet folk, der kan give Eloh et fokus i en tid hvor de har brug for at blive forenet. Vi får selvfølgelig også et indblik i hvordan lederen af Eloh sammenligner de to og deres kvaliteter.
Der er det lidt specielle ved denne historie at der ikke er nogen egentlig hovedpersoner. Både i seriens afsnit og i de fleste andre Star Trek bøger jeg har læst, har der trods alt været et fokus på et par personer. Her fylder alle stort set lige meget. Picard og Sela står ikke alene, men især Geordi, Data og Ro Laren er også centrale figurer. Man kunne godt savne lidt fokus, men omvendt er det også en mere realistisk skildring af sådan en diplomatisk opgave, hvor det ikke er en mands værk det hele.
Hvad der ikke fungerer er at historien træder ret meget vande indtil den endelige forløsning. Den endelige afsløringen af hvem der stod bag bombeattentaterne og hvorfor er troværdig nok, men kommer dumpende til sidst hvor man som læser ikke har haft ret megen chance for at regne bare noget af det ud inden. Der er også et sideplot med Ro Laren hvor en dreng får sig en lille forelskelse i hende, som både er kedeligt og totalt irrelevant for resten af historien. Små uafhængige sideplots er fint, men de bør altså ikke være alt for afskårede fra der ellers foregår.
The Romulan Stratagem vil nok kede dem der kan lide Star Trek for dets spænding, teknologi og space anomalies. Det er som sagt politik og diplomati det handler om, hvor udfaldet ikke er som man kunne forvente, hvor der ikke er nogen entydig fjende, eller en samfundsform der altid er den rigtige. Den er også et eksempel på hvad man kan vise i bogform som man ikke kan i tv-afsnittene, for Eloh er ikke en forenet planet hvor alle er ens. Der er flere dele der har bekriget hinanden, og som bestemt ikke er helt gode venner endnu.