Magasinet fortsætter tilsyneladende princippet med at variere indholdet i hvert nummer mellem primært science fiction historier og primært fantasy. Denne gang overvejende fantasy med enkelte undtagelser og med en del historier om drager og necromancere.

The Art of the Dragon af Sean McMullen har den fedeste start. Pludselig dukker en gigantisk drage op i Paris og begynder at fortære Eiffeltårnet. Ph.D. i kunsthistorie Scott Carr er tilfældigvis i færd med at filme Eiffeltårnet på sin ferie, og fordi han samtidig bliver den eneste overlevende der har været så tæt på dragen, bliver han hurtigt anset som ekspert af myndighederne. Dragen begynder at æde sig igennem verdens største kulturskatte og ethvert angrebsforsøg mod den fejler og bliver ignoreret af den. Scott overvejer sammen med andre udnævnte eksperter alle mulige og umulige teorier for dragens adfærd, men kommer ikke rigtig frem til noget brugbart. I mens har den øvrige befolkning sin egen tolkning. Det starter som en tragikomisk historie, men udvikler sig til en meget ubehagelig holocaustfortælling, da folk begynder at tolke dragens destruktive adfærd som at kunstnere skal udryddes. Slutningen kunne have været bedre, men alt i alt en spændende novelle.

You are Such a One af Nancy Springer er skrevet i anden-person og følger en kvinde som kører forbi et hus hun har set i hendes drømme. Hun går ind og banker på, og manden der åbner op fortæller hende at hun er et spøgelse, hvilket hun har lidt svært ved at acceptere. En noget melankolsk historie om ensomhed.

Fantasy & Science Fiction er mestre i at trykke historier som virkelig falder mellem de to genrestole. Melinda M. Snodgrass’ A Token of a Better Age er umiddelbart romersk fantasy om en centurion der har nedkæmpet en drage, men som historien skrider frem kommer der også science fiction elementer som andre dimensioner ind i billedet. Fantastisk historie der understreger eksistensberettigelsen af F&SF.

Matthew Hughes’ The Hunchster er en kort novelle der slutter lige som den lige var kommet i gang. I en gruppe af kortspillere bliver en fyr kaldet “Huncster”, fordi han ofte vinder på gode fornemmelser. Men en dag finder de andre i gruppen ud af hvad egentlig laver i sin kælder, og der stopper historien. Lidt skuffende.

Redaktøren selv, Gordon van Gelder, har valgt den ene af de klassiske genoptryk denne gang. Valget blev The Goddamned Tooth Fairy af Tina Kuzminski fra 2000. Blød fantasy om en mand der prøver at passe sin datter alene efter hans kone er død. På hundevæddeløbsbanen møder han en pige og de tager efterfølgende på en date. Han må dog få lidt rådgivning fra den forbandede tandfe, om hvordan han skal komme videre med sit liv. Ikke den mest interessante historie må jeg sige.

Der er store knogler og necromancere på spil i Yoon Ha Lees The Bones of Giants. Tamin møder den kvindelige necromancer Sakera. Tamin har mistet sin mor til en ond magiker og Sakera har også planer om at vinde over denne magiker, og begynder at lære Tamin necromancerkunsten. Mørk fantasy med masser af gode ideer og et overraskende plot.

Oversatte historier er en sjældenhed i de amerikanske magasiner, så desto mere spændende var det at læse franske Georges-Olivier Châteaureynauds Icarus Saved from the Skies. Det er en forholdsvis kort let fantasyhistorie om en mand der gror englelignende vinger, som han prøver at skjule – men hans kone finder dem yderst tiltrækkende. Lidt speciel, men den fungerer.

Lawrence C. Connollys The Others er en efterfølger til en af hans tidligere historier om Gamma-kopien af Cara, der er udstationeret på en fremmed planet for at udforske den og lære om de væsener der lever der. Da en slags krig opstår på planeten får hun selskab af en række andre kopier af Cara, alle med hver deres mission og en anelse forskellig personlighed. Idéen med de mange kopier af den samme person og hvordan de udvikler sig selvstændigt fungerer godt, men det omkringliggende plot med de forskellige væsener på planeten er svært at finde rundt i.

Three Leaves of Aloe af Rand B Lee begyndte rigtigt lovende, men skuffede med en flad slutning. Amrit er enlig mor og har problemer med sin datter Meera der har problemer med at styre sit temperament i skolen. Efter endnu en dum episode, bliver Amrit kaldt til samtale og inspektøren truer med at smide datteren ud medmindre hun får en såkaldt nannychip. Her var der grundlag for et spændende forløb synes jeg, men i stedet for at gå videre med idëen, får Amrit blot at vide fra sin tante, som i sin tid var udstyret med sådan en chip, at den har en masse bivirkninger og så er der jo ikke mere at køre historien videre på.

I sidste nummer imponerende Albert E. Cowdrey med rumkrimien Paradiso Lost, og der er også lidt krimi over The Private Eye, men rammen er her en lille by i Louisiana. Jimmy har stærke synske evner, som han først bruger til at spille på casino med – indtil han bliver smidt ud. En pige fra byen bliver kidnappet og sheriffen beder Jimmy om hjælp. Derfra tager Jimmys liv en drejning. Ikke de helt store idéer denne gang og slutningen var lidt “aarrhh”-agtig, men Cowdrey skriver generelt rigtigt godt.

Andet genoptryk er den meget korte Snowfall af Jessie Thompson og udvalgt af selveste Harlan Ellison. Jeg forstår nok ikke symbolikken her, men det er om en pige der flygter til en drømmeverden med masser af sne og ræve.

Det bedste er gemt til sidst. Bruce Sterling er en jeg normalt vil forbinde med cyberpunk, men Esoteric City er humoristisk mørk fantasy – igen med necromancere. Historien følger ingeniøren Achille der bliver bekendt med necromancerkunsten. Han bruger sine evner til at genoplive en mumie fra et museum, som viser sig at være ingeniøren Djoser fra Ægyptens storhedstid. Men Djoser hiver ham ned i helvedet og viser ham nogle overraskende ting. Sterling kombinerer Dantes helvede med oldtidens Ægypten på ganske glimrende og underholdende vis, med en historie der kører helt af sporet.

Første og sidste historie var klart de bedste i dette nummer, hvoraf resten desværre ikke havde så meget at byde på.