Julinummeret byder på fire noveller og en ny kortroman fra Stephen Baxter. Sheila Williams ser på økonomiske op- og nedture gennem tiden og dets påvirkning på science fiction og Robert Silverberg har en ret interessant klumme om hvordan han får opstøvet de mange oversættelser der findes af hans romaner.
40-års jubilæet for månelandingen lader til at inspirere flere historier om astronauter for tiden. Michael Cassutt forestiller sig en alternativ tidslinje for Apollo-programmet i The Last Apostle, hvor den aldrende astronaut Joe som den sidste overlevende af de tolv første astronauter på Månen, 40 år efter er på Månen igen og tænker tilbage på den gamle ekspedition og den hemmelighed de aldrig fortalte omverdenen om. En historie der kunne have potentiale hvis den altså ikke forsvandt i Joes sentimentale tilbagekig og gøren status over sit liv.
I Camp Nowhere af Kit Reed bliver en dreng taget med på en slags familieterapilejr af hans lettere dysfunktionelle forældre, men alt er ikke som det skal være. En form for horror, måske, men jeg synes ikke rigtigt det fungerede.
Fremtidsfantasy kan man måske kalde R. Garcia y Robertsons SinBad the Sand Sailor om SinBad, der prøver at leve livet som narkosmugler, som ved en tilfældighed får samlet en kvinde op fra en sandbanke, som viser sig at være værtinde på en flyvende bordel. Det ene fører til det andet og snart er SinBad rodet ind i en række af spektakulære begivenheder. Jævnt underholdende.
Historier der udelukkende foregår på fremmede planeter med rumvæsener uden nogen mennesker optræder, er en sjældenhed. Ian McHugh forsøger sig med Sleepless in the House of Ye, men dramaet om de bisexuelle væsener og deres kamp for at klare sig gennem vinteren bliver aldrig rigtig spændende, og som science fiction har den ikke meget at byde.
Det samme problem er gældende for Shoes-To-Run af Sara Genge, om Shai-Shai som gerne vil være jæger, men det går ikke da hun er ved at udvikle sig som kvinde, og det at jage er kun noget mænd gør. Selvom der gøres antydningen af, at det foregår i en form for post-apokalyptisk verden, er historien om et primitivt jægersamfund ret enkel og kunne ligeså vel være placeret til en stamme i regnskoven eller en tilfældig fantasyverden.
Stephen Baxter skuffer heldigvis ikke helt ligesom de andre, men hans kortroman Earth II giver nu det indtryk, at det er en prøveballon fra Baxters side. Historien følger efterkommerne af nogle kolonister som for 400 år siden flygtede fra Jorden og bosatte sig på en egnet planet. Samfundet her er mere primitivt, rumfart er i hvert fald ikke muligt, men de prøver at lære fra hvad der nu er tilbage fra deres forfædre. Planeten er drænet for resurser af planetens tidligere nu uddøde civilisation, og plottet centrerer sig om dette. Baxter bruger en del plads på sin worldbuilding og historien er lidt tung på infodumps. Som sådan fungerer historien godt, og det er en spændende verden Baxter tydeligvis har brugt tid på at bygge op, men det skæmmer at den for meget ligner en skitse til noget som han vil udvide.
Over halvdelen af dette nummer består af et væld af anmeldelser af film, bøger og tegneserier, og resten er en længere artikel af Knud Larn om David Lindsays A Voyage to Arcturus, Flemming Rasch der ser lidt på stamcelleforskning og singulariteter, et interview med Naomi Novik særligt om hendes Temeraire-serie og en introduktion til tegneserieforfatteren Bill Willing.
Desværre blev Saturn’s Children heller ikke den Stross bog der virkelig kunne overbevise mig, men et må man da give manden – han skriver bestemt ikke den samme bog to gange. Hver eneste roman går i en helt ny retning og denne gang er han angiveligt stærkt Heinlein inspireret. Romanen var blandt årets Hugo nominerede, men vandt ikke.
For tredje år i træk kan SFC præsentere antologien Lige under overfladen med helt nye danske science fiction noveller og niveauet er højere end nogensinde. 21 noveller fordelt på 289 sider og de er alle sammen gode!
Jeg er kommet temmelig meget bagud med Himmelskibet, et helt år tilsyneladende. Dette efterårsnummer fra sidste år har superhelte som tema, hvilket ikke er et emne der interesserer mig spor, så jeg vil nøjes med at kommentere på novellerne fra Fantastiks novellekonkurrence 2008.
Hvor jeg morede mig godt under den første Futurama-film,
Forårsnummeret af Proxima er spækket med rigtig interessante ting. Håber virkelig der er skabt en forøget interesse for Proxima, efter at SFC har delt en god del gratis eksemplarer af
Magasinet fortsætter tilsyneladende princippet med at variere indholdet i hvert nummer mellem primært science fiction historier og primært fantasy. Denne gang overvejende fantasy med enkelte undtagelser og med en del historier om drager og necromancere.