Græsprinsessen & andre historier

GræsprinsessenGwyneth Jones var æresgæst til Fantasticon 2009 og i den forbindelse har det lille forlag Ny Science Fiction, hvis første udgivelse var antologien Cirkler, oversat en håndfuld af hendes noveller og enkelte artikler. Tanken har været at præsentere bredden i hendes forfatterskab, så der er meget forskellige ting denne 120 siders samling. I øvrigt med et rigtigt flot omslag af Karina Bjerregaard.

De to første historier er fantasy og jeg brød mig ikke om nogen af dem. Titelnovellen Græsprinsessen er som et folkeeventyr om en prinsesse der er blevet forhekset og en prins der skal redde hende. I det mindste var den forståelig i modsætning til Haakon og myrmidianeren der er triviel krigs fantasy tilsyneladende sat i Warhammer-universet, og efter min mening ganske ulæselig. De resterende tre noveller er science fiction, hvoraf den bedste er La Cenerentola, der er en moderne Askepot-fortælling der indrager genteknologi og kloning.
Det mest interessante er dog artiklen Science fiction; sprog og virkelighed fra hendes samling af kritiske artikler og anmeldelser af genren, Deconstructing the Starships. I denne artikel skriver hun om hvordan sprog skaber den fiktive virkelighed i science fiction og særligt om den udfordring det er, at skrive så det både virke troværdigt i den beskrevne verden, men samtidig giver mening for den nutidige læser.
Oversættelserne er generelt fine, med enkelte steder er der dog lidt præg af engelsk ordstilling.

Det er nok de færreste der vil finde alt i denne udgivelse interessant, da det er så forskelligt, så man må vurdere om man vil give 160kr for en introduktion til hendes forfatterskab. Selv er jeg nok mere blevet interesseret i hendes genrekritik end hendes fiktion.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>